Forudsætninger for budgettet Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet: Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen må ikke komme under 90 mio. kr. Der skal være strukturelt overskud, dvs. at driftsoverskuddet over en årrække skal være stort nok til at anlægsudgifter og renter og afdrag kan finansieres uden yderligere gældssætning eller forbrug af kassebeholdningen Budgetoversigt 2013-2016 mio. kr. 2013 2014 2015 2016 Skatter, tilskud og udligning 2.678 2.698 2.765 2.820 Driftsudgifter -2.571-2.564-2.612-2.656 Strukturelt overskud 107 134 153 165 Renteudgifter, netto -41-28 -31-33 Afdrag på lån, netto -25-30 -40-44 Råderum til anlægsarbejder 41 76 82 87 Anlægsarbejder -88-90 -124-26 Balance (positivt tal = overskud) -47-15 -42 61 Serviceudgifter I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indgår, at kommunernes serviceudgifter i 2013 højst må svare til serviceudgifterne i 2012 for kommunerne under ét. Hertil er, udover en pris- og lønfremskrivning, tillagt 500 mio. kr. vedrørende "Bedre kvalitet i dagtilbud" og 300 mio. kr. til sundhed. Frederikssund Kommunes serviceudgifter udgør i det vedtagne budget 1.941,8 mio. kr. hvilket er 16,4 mio. kr. under det udmeldte mål på 1.958,2 mio. kr. Budgetloven indeholder en sanktionsmulighed på såvel de vedtagne budgetter som det endelige regnskabsresultat, såfremt landets kommuner ikke overholder den udmeldte ramme for de kommunale serviceudgifter. Med det vedtagne budget 2013 har Frederikssund kommune ydet sin andel til overholdelsen, og Økonomiog Indenrigsministeriet har i november 2013 meddelt, at de samlede kommunale budgetter for 2013 ligger indenfor den udmeldte serviceramme. Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét på 15,5 mia. kr. i 2013. Anlægsrammen er ikke individuel, men KL udarbejdede en vejledende fordeling til budgetlægningen for 2013, der indeholdt en indikation af, at Frederikssund kommune kunne budgetlægge med brutto-anlæg for ca. 110 mio. kr. 1
Det vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 111,4 mio. kr., så også på anlægssiden har Frederikssund kommune ydet sit bidrag til at sikre, at anlægsrammen for kommunerne under ét bliver overholdt. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i november 2013 meddelt, at de samlede kommunale budgetter for 2013, ligger meget tæt på den udmeldte anlægsramme, hvorfor der ikke vil blive foretaget sanktioner i det vedtagne budget. I økonomiaftalen for 2013 udmøntes samlet set 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til anlæg. Midlerne forudsætter kommunal medfinansiering krone for krone. Ved manglende medfinansiering er der mulighed for deponering til året efter. Til sammenligning blev der i 2009 udmøntet 1 mia. kr., 2010 4 mia. kr., og 2011 og 2012 ligeledes 2 mia. kr. Frederikssund Kommunes andel af kvalitetsfondsmidlerne svarer til et tilskud på 15,792 mio. kr., hvilket betyder at der er forudsat et minimum anlægsniveau på 31,584 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne (skole og idræt, daginstitutioner, ældre). I det vedtagne budget for 2013 er der 51,6 mio. kr., som kan henføres til de områder, som er omfattet af kvalitetsfonden. Der er afsat 490 mio. kr. til anlægsinvesteringer i hele perioden 2013-2016. Et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft, men som dog ikke rummer plads til alle ønskerne. Anlægsinvesteringer 2013-2016 mio. kr. 2013 2014 2015 2016 Udgifter 111,4 128,2 150,0 100,3 Indtægter -23,2-37,9-26,0-74,6 Nettoudgifter 88,2 90,3 124,0 25,7 Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2013 er inddelt i 40 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto-merforbrug overføres til det efterfølgende år. 2
Netto-mindreforbrug (restbudgetter) overføres ikke til det følgende år, men til det næstfølgende. Dvs. at eventuelle restbudgetter for 2013 overføres til 2015, hvorved beløbene kan blive indarbejdet i det oprindelige budget 2015. Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. En række udgiftsområder er ikke omfattet af den økonomiske decentralisering, eller skal behandles på en særlig måde i forbindelse med opgørelsen af årets resultat: Vand, skatter og afgifter (700.709 og 700.712) Budget for vand, renovation og servicekontrakter kvalificeres i 2013, og der pågår overvejelser om at lade budgetansvaret for samtlige servicekontrakter overgå til kommunens servicekorps. Energi, el og varme (700.710 og 700.711) Det samlede energibudget er med virkning fra budget 2013 samlet i politikområdet 107.036 Energi, tilhørende Teknik, Miljø- og Erhvervsudvalget. Det er byggeri og natur der har det overordnede budgetansvar på kr., hvorimod den enkelte institution er ansvarlig for det udmeldte budget på enheder. Det faktiske forbrug af enheder registreres løbende i kommunens energistyringsprogram, og i forbindelse med opgørelse af årets resultat, vil institutionerne blive reguleret med baggrund i deres faktiske forbrug af enheder, sammenholdt med et graddagereguleret budget i enheder. Hovedvedligeholdelse (grp. 700.706) Det samlede budget til hovedvedligeholdelse af kommunens bygninger og dermed budgetansvaret, er placeret under politikområdet 107.030 Hovedvedligeholdelse, tilhørerende Teknik- Miljø- og Erhvervsudvalget. På budgetområdet afholdes udgifter til store renoveringsopgaver. Servicekorpset (grp. 700.770) Udgifter til servicekorpset samt småreparationer i de kommunale institutioner er centraliseret under Teknik- Miljø og erhvervsudvalget på hovedkonto 0. Det samlede budget og dermed budgetansvaret er placeret under politikområdet 107.032 servicekorpset, tilhørende Teknik- Miljø- og Erhvervsudvalget. For at give et retvisende budgetgrundlag til beregning af afledte takster m.v., er der med baggrund i fordelingsnøgler, sket en budgetlægning af servicekorpsets forventede ydelser til skoler, daginstitutioner m.v. Betalingerne er budgetlagt på denne tværgående gruppering 700.770. Udearealer (grp. 700.775) Vedligeholdelsen af kommunens uderarealer er udliciteret til en privat leverandør. Det samlede budget er samlet i politikområdet 107.034 udearealer, tilhørende Teknik- Miljø- og Erhvervsudvalget. For at give et retvisende budgetgrundlag til beregning af afledte takster m.v., er der med baggrund i de faktiske opmålinger, sket en budgetlægning af Hede Danmarks forventede ydelser til skoler, daginstitutioner m.v. Betalingerne er budgetlagt på denne tværgående gruppering 700.775. Rengøring (grp. 700.780) Det samlede budget til rengøring af kommunens bygninger og dermed budgetansvaret, er placeret under politikområdet 101.055 Rengøring, tilhørende Økonomiudvalget. Budgettet er tildelt efter opmåling af samtlige institutioner, og selve rengøringsopgaven er udlagt tl en privat leverandør. 3
Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris-og lønudvikling. Overordnet pris- og lønudvikling Vægt ifølge regnskab 2011, drift (pct.) 2010-2011* 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 Priser i alt 30,6% 3,05 2,56 1,75 1,75 1,75 1,75 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,1 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 Detaljeret pris- og lønudvikling 2010/11 2011/12 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 gl. skøn gl. skøn Lønninger 1 0,20 2,29 0,20 2,10 1,40 1,80 1,80 1,80 Fødevarer 2.2 3,70 1,80 3,80 4,70 2,90 1,40 1,40 1,40 Brændsel og drivmidler 2.3 3,19 0,30 3,19 0,30 1,10 1,40 1,40 1,40 Køb af jord og bygninger 2.6 0,50 0,00-2,00-5,50 1,50 1,40 1,40 1,40 Anskaffelser 2.7 4,20-4,20-1,50 1,60 1,60 1,40 1,40 1,40 Øvrige varekøb 2.9 1,20 0,60 3,00 2,00 1,20 1,40 1,40 1,40 Tjenesteydelser uden moms 4.0 2,30 2,60 2,50 2,50 1,90 1,90 1,90 1,90 Entreprenør/håndværkerydelser 4.5 0,70 3,70 3,60 1,60 1,50 1,50 1,50 1,50 Betalinger til staten 4.6 0,90 2,25 1,10 2,20 1,50 1,80 1,80 1,80 Betalinger til kommuner 4.7 0,90 2,25 1,10 2,20 1,50 1,80 1,80 1,80 Betalinger til regioner 4.8 0,70 1,10 0,90 2,10 1,40 1,60 1,60 1,60 Øvrige tjenesteydelser 4.9 2,30 2,60 2,50 2,50 1,90 1,90 1,90 1,90 Tjenestemandspensioner m.v. 5.1 0,20 2,29 0,20 2,10 1,40 1,80 1,80 1,80 Overførsler til personer 5.2 1,90 2,90 1,90 2,90 1,60 1,60 1,60 1,60 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 2,31 1,80 3,50 2,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Indtægter 7 0,90 2,25 1,10 2,20 1,50 1,80 1,80 1,80 Finansindtægter 8.6 1,90 2,90 1,90 2,90 1,60 1,60 1,60 1,60 Interne overførsler 9 1,77 2,21 2,20 2,40 1,70 1,80 1,80 1,80 4
Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser følgende hovedtendenser: Antallet af små børn, 0-5 år, falder fortsat og vil i 2016 være 7 % mindre end i dag. Herefter stiger antallet af små børn igen. Som noget nyt er også antallet af skolebørn, 6-16 år, begyndt at falde og vil i 2016 være 4 % mindre end i dag. Gruppen af ældre vokser kraftigt og i 2016 er der 12 % flere borgere over 65 år end i dag. Befolkningsprognose 2012 (forventet, primo) ALDER 2012 2013 2014 2015 2016 Små børn 0-5 år 2.813 2.732 2.642 2.601 2.629 Skolebørn 6-16 år 6.707 6.599 6.570 6.525 6.446 Erhvervsaktive 17-64 år 26.033 25.885 25.778 25.829 25.921 Ældre + 65 år 8.790 9.142 9.420 9.643 9.874 I alt 44.343 44.358 44.410 44.597 44.870 Befolkningsprognose 2012 Indeks (2012=100) 2012 2013 2014 2015 2016 Små børn 0-5 år 100 97 94 92 93 Skolebørn 6-16 år 100 98 98 97 96 Erhvervsaktive 17-64 år 100 99 99 99 100 Ældre + 65 år 100 104 107 110 112 I alt 100 100 100 101 101 5
Befolkningsudvikling 130 125 Indeks 2012=100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Små børn 0-5 år Skolebørn 7-16 år Erhvervsaktive 17-64 år Ældre + 65 år I alt For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2012 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for budgettet. Ved budgetlægningen anvendes en demografimodel, hvor udgifter til børnepasning, skole, sociale tilbud og ydelser, ældreområdet og sundhedsområdet automatisk justeres i forhold til den forventede befolkningsudvikling. Demografireguleringen betyder, at budgettet på de nævnte områder gør det muligt at opretholde et uændret serviceniveau på trods af ændret befolkningstal. Under hjemmeplejen forventes en stor udgiftsstigning som følge af flere ældre og det faldende børnetal betyder reducerede udgifter. Demografipuljer 2013 2014 2015 2016 1.000 kr. Opvækst- og Uddannelse -16,6-20,8-22,5-22,1 Social- Ældre og Sundhed 9,4 12,4 16,2 20,8 I alt -7,2-8,4-6,3-1,3 Demografireguleringen er nærmere beskrevet under de enkelte politikområder. Skatteprocenter Personskatten reduceres fra 25,9% i 2012 til 25,4% i 2013. Grundskyldspromille, kirkeskatteprocent og dækningsafgifter for 2013 er uændrede fra 2012. Udskrivningsprocent: 25,4 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 6
Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Forskelsværdi af offentlige ejendomme Forskelsværdi af erhvervsejendomme 15,00 promille 8,75 promille 7,45 promille I 2013 er skatteprocenten sat ned med 0,5 %, fra 25,9 % i 2012 til 25,4 %. En del af provenutabet ved skattenedsættelsen bliver kompenseret over bloktilskuddet. I 2013 kompenseres 75% i 2014 og 2015 50% og i 2016 kompenseres 25%. Fra 2017 skal kommunen selv finansiere skattelettelsen fuldt ud. Provenuvirkning af skattenedsættelse fra 25,9% til 25,4% 2013 2014 2015 2016 1.000 kr. Provenu fra indkomstskatter 36.060 37.426 38.635 39.811 Medfinansiering af skrå skatteloft bortfalder -3.417-3.485-3.555-3.626 Provenutab før kompensation 32.643 33.940 35.080 36.185 Kompensation -24.482-16.970-17.540-9.046 Provenutab efter kompensation 8.161 16.970 17.540 27.139 Plus (+) er udgift/mindreindtægt Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i 2013 er budgetteret til 2.677,7 mio. kr. Der er valgt statsgaranti for 2013. Skatter, tilskud og udligning 2013 2013 2013 Forbedring statsgaranti som overslag i B12 Skatter i alt 2.125.215 2.119.628 5.587 Tilskud og udligning 552.755 578.544-25.789 Skatter, tilskud og udligning i alt 2.677.970 2.698.172-20.202 Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning er 20,2 mio. kr. mindre end forventet sidste år. Hovedårsagen hertil er, at beskæftigelsestilskuddet er mindre end forventet. Se evt. beskrivelsen under politikområdet Beskæftigelse. Skatter Skatter detaljeret Statsgaranti Som overslag i B12 Forskel Personskat 1.831.843 1.816.771 15.072 Medfinansiering af det skrå skatteloft 0-2.490 2.490 Forskerskat 600 600 0 Grundskyld 253.561 262.366-8.805 Selskabsskat 17.556 19.252-1.696 Dækningsbidrag 21.655 23.129-1.474 Skatter i alt 2.125.215 2.119.628 5.587 7
Reduktionen af udskrivningsprocenten betyder reduktion af personskat på 36,1 mio. kr. Alligevel bliver indtægterne fra personskat 15,1 mio. kr. højere end skønnet sidste år. Udskrivningsgrundlaget pr. indbygger er ca. 4.000 kr. højere end forventet sidste år, dvs. 162.580 kr. og antallet af indbyggere er 86 højere, dvs. 44.358 mod forventet 44.272. Frem til 2017 bliver kommunen kompenseret for en del af indtægtstabet pga. skattenedsættelse. I 2013 betaler staten 75 % af provenutabet, i 2014 og 2015 50 % og i 2016 25 %. Udgiften til medfinansiering af det skrå skatteloft falder væk pga. nedsættelsen af udskrivningsprocenten til 25,4. Indtægterne fra grundskyld i 2013 er 8,8 mio. kr. mindre og indtægterne fra dækningsbidrag knap 1,5 mio. kr. mindre end det var forventet for et år siden. Alt i alt er skatteindtægterne 5,6 mio. kr. højere end i sidste års skøn for 2013. Tilskud og udligning er til gengæld 25,8 mio. kr. lavere. Tilskud og udligning Tilskud og udligning detaljeret Statsgaranti Som overslag i B12 Forskel Kommunal udligning 312.852 314.789-1.937 Statstilskud 79.308 119.864-40.556 Betinget balancetilskud 31.584 23.643 7.941 Kompensation vedr. skattenedsættelse 24.482 0 24.482 Udligning af selskabsskat 8.628 6.809 1.819 Udligning vedr. udlændinge indtægt 18.468 18.177 291 Udligning vedr. udlændinge udgift -29.364-29.325-39 Udviklingsbidrag -5.606-5.589-18 Tilsvar og tilskud vedr. komm i HO -6.444-5.955-488 Ansøgning 19 Til komm. i HO med øk. vansk. 9.000 8.000 1.000 Statstilskud ældreområdet 5.568 5.565 3 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 7.464 7.457 7 Tilskud til bedre dagtilbud 3.588 0 3.588 Tilskud fra Kvalitetsfonden 15.792 15.762 30 Beskæftigelsestilskud 87.588 99.347-11.759 Beskæftigelsestilskud - midtvejsregulering -10.153 0-10.153 Tilskud og udligning 552.755 578.544-25.789 * Kommunal udligning og statstilskud skal ses under ét, da en del af statstilskuddet går til finansiering af den kommunale udligning. 8
Indtægterne fra kommunal udligning og statstilskud er tilsammen 25,8 mio. kr. mindre end sidste års skøn for 2013. Beskæftigelsestilskuddet inkl. midtvejsregulering er 21,9 mio. kr. lavere end sidste års skøn, til gengæld modtages der 24,5 mio. kr. i kompensation for provenutabet på grund af skattenedsættelsen. Statstilskuddet inkl. det betingede balancetilskud er 32,6 mio. kr. mindre end sidste års skøn. Det skal ses i sammenhæng med, at udskrivningsgrundlaget er forbedret. Indtægten fra udligning af selskabsskat er 1,8 mio. kr. højere end forventet, hvilket skal ses i sammenhæng med at indtægten fra selskabsskat er 1,7 mio. kr. mindre end i sidste års skøn. Der er modtaget 9 mio. kr. fra ordningen vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Det er 1 mio. kr. mere end forventet. Tilskuddet til bedre dagtilbud er et led i Regeringsaftalen fra juni 2012. Statsgaranti For 2013 vælges der statsgaranti. Indkomstskatteprovenuet ved valg af statsgaranti er 5,1 mio. kr. mindre end det selvbudgetterede provenu, mens indtægten fra tilskud og udligning er 3,8 mio. kr. højere. Alt i alt er indtægterne fra skatter, tilskud og udligning 1,3 mio. kr. mindre ved valg af statsgaranti end ved selvbudgettering. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu 1.831.843 1.836.954-5.110 Øvrige skatter 293.372 293.372 0 Tilskud og udligning 552.755 548.925 3.830 Skatter, tilskud og udligning i alt 2.677.970 2.679.251-1.281 Hvis der vælges selvbudgettering bliver beløbene imidlertid efterreguleret i 2016. Hvis væksten bliver mindre end forventet, vil det selvbudgetterede beløb falde og omvendt. Antallet af borgere opgjort som betalingskommunefolketal pr. 1. januar 2013 har også betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Statsgarantien er givet for 44.246 borgere, mens Frederikssund Kommunes egen prognose er 44.253. Udskrivningsgrundlaget pr. borger er ca. 400 kr. lavere i statsgarantien end i kommunens eget skøn. Begge dele trækker selvbudgetteringen opad, men det er marginalt og giver derfor kun en forskel mellem statsgaranti og selvbudgettering på 1,3 mio. kr. Parametre med betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Antal borgere pr. 1/1-13 44.246 44.253-7 Udskrivningsgrundlag 7.211.981 7.232.101-20.120 Udskrivningsgrundlag pr. borger 163,0 163,4-0,4 Grundværdier 8.685.893 8.682.881 3.012 9
Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 625,2 mio. kr. primo 2013. I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri (ældreboliger). Nedenstående søjlediagram viser den forventede udvikling af gælden fra år 2013 2016. Følgende forudsætninger ligger til grund for gældsudviklingen: Låneoptagelse i 2013 forventes at udgøre 34,9 mio. kr. Låneoptagelsen for overslagsårene 2014 2016 udgør i 2014 34,7 mio. kr., 2015 kr. 25,7 mio., og 2016 kr. 23,7 mio. kr. For en detaljering af låneoptagelsen i 2013 henvises til de specielle budgetbemærkninger for balanceforskydninger for hk 8. Langfristet gæld ultimo året, mio. kr. 700 600 500 400 300 200 100 0 2012 2013 2014 2015 2016 Gæld, lånoptagelse og afdrag (eksl. ældreboliger) 2013 2014 2015 2016 Gæld primo året 625.600 602.883 593.530 573.705 Ny lånoptagelse 34.891 34.700 25.700 23.700 Afdrag -39.808-44.053-45.525-47.375 Indfrielse af CHF-swap -17.800 Gæld ultimo 625.600 602.883 593.530 573.705 550.030 10
Renter og afdrag (eksl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. 50 Kapitalomkostninger mio. kr. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2013 2014 2015 2016 Afdrag Renter Likviditet Likviditeten ultimo 2012 forventes at være 161 mio. kr. Budget 2013 giver anledning til et træk på 46,2 mio. kr. og likviditeten ultimo 2013 umiddelbart forventes at være 115 mio. kr. I løbet af budgetperioden er likviditeten lavest ultimo 2015, hvor den er 63 mio. kr. Likviditet 2013 2014 2015 2016 mio. kr. Likviditet primo året 161,0 114,8 101,7 63,3 Ændring af likviditet -46,2-13,1-38,5 59,0 Likviditet ultimo året 114,8 101,7 63,3 122,3 Der er imidlertid en række forhold, som betyder, at ændringen af likviditet kan blive anderledes: En del af de budgetterede midler kan blive overført til året efter eller næstfølgende år. Det gælder både drifts- og anlægsmidler. Det er kun overførsel af driftsmidler, der er taget højde for i likviditetsprognosen. Etableringen af Udbetaling Danmark i 2013 betyder en forskydning i betalingstidspunkterne. Det kan påvirke den opgjorte likviditet i negativ retning med ca. 30 mio. kr., hvilket der er korrigeret for i likviditetsprognosen. Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen forventes at være ca. 250 mio. kr. ved indgangen til 2013 og omkring 200 mio. kr. ved udgangen af 2016. 11