Puljeordningen om brug af eksterne aktører til styrkelse af undervisnings- og aktiveringsindsatsen for asylansøgere

Relaterede dokumenter
Bilag 1. Skabelon til brug for anmodning om prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg

Betingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave

Bilag 2. Tilbudsskema. Udbud af indsamling af dagrenovation. Side 1 af 11

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg

BILAG D: TRO OG LOVE ERKLÆRING VEDR. GÆLD TIL DET

BLANKET TIL AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VED ANMODNING OM DELTAGELSE I BEGRÆNSET UDBUD AF TERMINALANLÆG HERNING KOMMUNE

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) IKAST-BRANDE KOMMUNE

BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION. Begrænset udbud af bygge- og anlægsarbejde på Støvring Gymnasium

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed

SKABELONER TIL TILBUDSGIVERS AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VEDR. EGNETHED (UDVÆLGELSESKRITERIER) VORDINGBORG KRAFTVARME A/S

Generelle oplysninger om ansøger

Anmodning og vejledning om godkendelse som leverandør af madservice med udbringning

Denne Vejledning er udarbejdet som en hjælp til de virksomheder, der ønsker at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på [ ].

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbud af mindre driftsopgaver inden for vand- og kloakforsyning i Haderslev Kommune

Udbudsbrev indhentning af tilbud. salgsstader på Rømø

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

Begrænset licitation Udførelse af teknisk isolering for Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Prækvalifikation. Annoncering af ra dgivningsopgave til indretning af Furesø ra dhus

Begrænset udbud - Udførelse af grøn pleje og rengøring for AffaldVarme Aarhus, VarmeTransmission

Det er ikke et krav, at virksomheden anvender prækvalifikationsmaterialet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation.

Bilag 2 - Samlende bilag Udbud af indsamling af dagrenovation

NATURERHVERVSTYRELSEN OFFENTLIGT UDBUD AF KONTRAKT OM INDKØB AF SOFTWARE ASSURANCE OG LICENSER TIL ORACLE-SOFTWARE BILAG B:

UDBUDSBETINGELSER JAMMERBUGT KOM- MUNE UDBUD AF CONTAINERE, KOMPRIMATORENHEDER OG BEHOLDERE

Prækvalifikation: Tilbudsindhentning på levering af cafedrift i et aktiveringstilbud/åbent værested

Spørgsmål / svar dokument prækvalifikation Video3. Spørgsmål 1) Hermed anmodes om udbudsmateriale vedrørende ovennævnte udbud

Spørgsmål og svar af 25. februar 2013

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Kortlægning af jordstrømme

Tilbudsskabelon A. Tro og love erklæring om tilbudsgivers personlige forhold

Prækvalifikationsbetingelser for deltagelse i udbud af DK2 systemtjenester. 1. Indledning. Oktober 2012 GEE/GEE

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE

Udbudsannonce fra Aarhus Kommune Den 4. november Udførelse af el-tekniske opgaver for VarmeTransmission, Aarhus Kommune

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S

1. Indledning Den ordregivende myndighed Udbudsmaterialet Kontrolbud 2

Udbudsbrev vedrørende EU-udbud af Århus Kommunes revisionsopgaver

PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER FOR UDBUD AF INDKØB AF VARER TIL KANTINEN I SELVSTYRETS CENTRALADMINISTRATION

Bilag 1 - Udelukkelsesforhold

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Ansøgningen sendes til Langeland Kommune Socialafdelingen Fredensvej Rudkøbing Mrk. Ansøgning om godkendelse Frit valg

Vejledning og vilkår for udbud

Udbud af kontrakt om nyt intranet til Femern A/S Prækvalifikation

Udbud: Kontrakt om rådgivning og teknisk støtte vedrørende NemLog-in. Udbudsbetingelser

Prækvalifikationsbetingelser. i forbindelse med annoncering af Grundig Rengøring hos borgere der er visiteret til rengøring

Vesthimmerlands Kommune

BILAG 1 TRO OG LOVE ERKLÆRING

Anmodning og vejledning om godkendelse som leverandør af madservice med udbringning

UDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning Udbuddets formål Ordregivende myndighed Udbudsmateriale Fortrolighed...

Prækvalifikation vedr. totalrådgivning Renovering af Vorrevangskolens svømmehal

De opgaver, der er genstand for rådgivningsydelserne omfattet af dette udbud, kan variere i omfang.

Tilbudsliste Transport af brændbart affald fra Miljøcenter Hasselø og Miljøcenter. EU-udbud, TED-publikation nr

Udbud af to opgaver vedrørende en ekstra indsats mod æresrelaterede konflikter.

UDBUDSBETINGELSER PLANNING CONSULTANTS. [Skriv tekst]

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på samt

Randers Kommune Visitationsenheden Toldbodgade 3, plan Randers C Mrk. Ansøgning om godkendelse Frit valg

PRÆKVALIFIKATIONS-BETINGELSER FOR UDBUD AF NYT TILLADELSESADMINISTRATIONSSY- STEM MED TILHØRENDE ONLINE PORTAL LØSNINGER

I/S Amager Ressourcecenter. Afhentning, transport, opbevaring og nyttiggørelse af råslagge fra ARC s nye forbrændingsanlæg, Amager Bakke

Ansøgningsskema Obligatorisk disposition for ansøgning om at blive godkendt til at etablere og drive privat dagtilbud i Aalborg Kommune

KONKURRENCE- UDSÆTTELSE

Teatermuseet i Hofteatret Udbudsannonce Totalentreprise opbygning af udstilling

ERKLÆRINGER UDBUD AF IT-DRIFT OG SUPPORT

Spørgsmål og svar. Spørgsmål Besvaret Svar 1. Jeg tillader mig at skrive til dig, da vi er kommet lidt i tvivl om 2 rammeaftale

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til

Informationsmøde: Udbud af lægevagtskørsel i Region Syddanmark

ANNONCERING AF ANALYSE AF EKSISTERENDE NETVÆRK AF BESKYTTEDE HAVOMRÅDER OG IDENTIFIKATION AF POTENTIELLE NYE BESKYTTEDE HAVOMRÅDER I BÆLTHAVET

Annoncering af Afgørelsesdatabasen

Undertegnede ønsker at etablere ovennævnte dagtilbud på følgende adresse (er der tale om en midlertidig adresse skal dette anføres):

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

1/ THECA TRAFIKSELSKABET MOVIA UDBUDSBETINGELSER. vedrørende UDBUD AF LÅNERAMMEAFTALER

Forsvarets Materieltjeneste

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Den 10. januar Aarhus Kommune

UDBUDSBETINGELSER. for. Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks

PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Bilag 2 Tilbudsgivers løsningsbeskrivelse

BILAG 3. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER OG REFERENCER BLANKET TIL AFGIVELSE AF OPLYSNINGER AALBORG KOMMUNE

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013

Udbud: Konsulentbistand til analyse af it-beredskab for offentlig kritisk it-infrastruktur. Udbudsbetingelser

Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Favrskov Kommune Leverandør- og kvalitetskrav Personlig pleje og praktisk hjælp

ERKLÆRINGER UDBUD AF LEVERING AF PE-TRYKRØR, KLOAKRØR, VENTILER, FITTINGS OG AN- DRE VAREKØB TIL VANDFORSYNING OG SPILDEVANDSRENSNING

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr.

Generelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.

UDBUDSBETINGELSER. for. Støtte til salgsproces vedr. udvalgte låneporteføljer

2. Type af tilbud og antal

PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER ALBERTSHØJ ETAPE 3

PRÆKVALIFIKATIONS MATERIALE

Prisaftale. mellem. Syddjurs Kommune og optikere. vedrørende. optiske synshjælpemidler omfattende svagsynsoptik. Gældende fra den 19.

Informationsmøde Prækvalifikation til FM Managementkonsulentaftalen

Udbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1

Udbudsbetingelser til offentligt udbud

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Kalundborg Renseanlæg A/S Kalundborg Vandforsyning A/S Kalundborg Overfladevand A/S. Egnethedsskema. ved ansøgning om prækvalifikation

Prækvalifikation. Aarhus Kommune. Begrænset udbud. Levering af arbejdsbeklædning, sikkerhedsfodtøj og arbejdsfodtøj. Side 1

Transkript:

Dato: 14. april 2016 Puljeordningen om brug af eksterne aktører til styrkelse af undervisnings- og aktiveringsindsatsen for asylansøgere 1. Indledning Udlændingestyrelsen inviterer hermed potentielle leverandører til at søge puljemidler til projekter, som kan styrke undervisnings- og aktiveringstilbuddene til asylansøgere. Projekterne skal gennemføres som led i en puljeordning om brug af eksterne aktører til undervisning og aktivering af asylansøgere som blev indført med lov nr. 430 af 2. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven. Leverandøren skal levere undervisnings- og/eller aktiveringstilbud, der supplerer de tilbud, som asylansøgerne i dag modtager i asylcentersystemet. I det følgende beskrives baggrunden for og formålet med puljeordningen samt krav til ansøgning og kriterier for udvælgelse af projekter og tidsplan. 2. Baggrund og formål I 2013 blev undervisnings- og aktiveringsindsats overfor asylansøgere styrket til gavn for integrationen her i landet for dem, der senere meddeles opholdstilladelse her i landet, eller reintegrationen i hjemlandet til dem, der får afslag på deres asylansøgning 1. Puljen om brug af eksterne aktører til styrkelse af undervisnings- og aktiveringsindsatsen blev indført som led i denne styrkede indsats. I 2013 gennemførte Udlændingestyrelsen således en ansøgningsrunde for projekter under puljen, der dengang var en to-årig forsøgsordning. Der blev tildelt puljemidler til 9 projekter, hvoraf 7 projekter forløb over to år. Puljeordningen om brug af eksterne aktører til styrkelse af undervisningsog aktiveringsindsatsen for asylansøgere er i forbindelse med finansloven for 2016 videreført med en årlig bevilling. Udlændingestyrelsen inviterer derfor potentielle leverandører til at søge om puljemidler til projekter i 2016 inden for puljens rammer. Projekterne kan omfatte aktiviteter såsom sportsaktiviteter, orientering om indslusning på arbejdsmarkedet og forholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt, socialt netværk eller mere generelt tværkulturelle aktiviteter. Desuden kan der være tale om projekter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på projektets konkrete udformning og udmøntning. Puljemidlerne kan også benyttes til projekter, der styrker asylansøgernes organisatoriske evner, herunder til at starte virksomheder eller opbygge sociale eller forretningsmæssige netværk. Projekter inden for puljeordningen skal adskille sig fra og supplere de tilbud, som de eksisterende indkvarteringsoperatører tilvejebringer på undervisnings- og aktiveringsområdet 2. 1 Jf. forarbejderne til lov nr. 430 af 2. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen) se 42 f, stk. 1, 1. pkt., 42 f, stk. 2, 2. pkt., 42 f, stk. 5, 3. pkt., 42 g, stk. 2. Bekendtgørelse nr. 438 af 1. maj 2013 om ændring af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. og finanslovens 14.32.03.

3. Krav til ansøgning Side 2 af 15 3.1 Hvem kan søge puljemidler For af komme i betragtning skal puljeansøgere af puljemidler have viden og kompetencer med hensyn til undervisning og aktivering, herunder af asylansøgere eller af personer, der har fået asyl, beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelse efter udlændingelovens 7 eller 8. Puljeansøgere skal endvidere være eksterne i forhold til Udlændingestyrelsens indkvarteringsoperatører. Puljeansøger kan dog benytte en indkvarteringsoperatør som underleverandør. Såfremt der afgives tilbud, hvor der agtes anvendt underleverandører, skal disse angives i ansøgningsskemaet. En puljeansøger kan bestå af en sammenslutning (f.eks. konsortium) af ansøgere. Sammenslutningens interne organisering og juridiske forhold skal beskrives i ansøgningsmaterialet. Sammenslutningen skal organisere sig således, at der er en entydig kommunikationskanal mellem sammenslutningen og Udlændingestyrelsen, med én kontaktperson for hele projektet. Hvis leverandøren efter indgåelse af en projektkontrakt med Udlændingestyrelsen ønsker at anvende underleverandører, kan dette kun ske efter godkendelse af styrelsen. Hovedleverandøren er til enhver tid fuldt ud ansvarlig for eventuelle underleverandørers opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til kontrakten. Projekterne skal endvidere leve op til nedenstående krav i punkt 3.2, kravene til udformning af ansøgning i punkt 3.5 og mindstekravene i bilag 1. 3.2 Krav til og rammer for projekterne 1) Projekter kan omfatte aktiviteter såsom sportsaktiviteter, orientering om indslusning på arbejdsmarkedet og forholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt, socialt netværk eller mere generelt tværkulturelle aktiviteter. Desuden kan der være tale om projekter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på projektets konkrete udformning og udmøntning. Projekter kan have fokus på at styrke asylansøgernes organisatoriske evner, herunder til at starte virksomheder eller opbygge sociale eller forretningsmæssige netværk. 2) Modtagere af puljemidler skal koordinere projektets aktiviteter med indkvarteringsoperatørerne og med øvrige puljemodtagere under puljeordningen. Det skal således sikres, at de deltagende asylansøgeres øvrige forpligtelser overfor indkvarteringsoperatørerne og danske myndigheder kan overholdes. 3) Projekterne skal adskille sig fra de tilbud, der i forvejen gives til målgruppen på asylcentrene. Fx indgår danskundervisning og engelskundervisning allerede i indkvarteringsoperatørernes undervisningsforpligtigelse, jf. operatørkontrakterne, som er tilgængelige på www.nyidanmark.dk. 2 De nuværende indkvarteringsoperatører er Røde Kors og Jammerbugt Kommune, Langeland Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Bornholms Regionskommune. På Bornholm sker asylcenterdriften i partnerskab mellem Røde Kors og Bornholms Regionskommune. Endvidere er Kriminalforsorgen operatør på de to udrejsecentre hhv. Center Sjælsmark i Hørsholm Kommune og Center Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune. 2

Side 3 af 15 4) Puljemodtager skal videndele med øvrige modtagere af puljemidler fx i forbindelse med videndelingsmøder mellem alle puljemodtagere i løbet af projektperioden. 5) Projektperioden må maksimalt være 12 måneder. I forbindelse med midtvejsstatusrapporten kan der ansøges om at forlænge projektet, således at der med Udlændingestyrelsens godkendelse kan blive tale om et to-årigt projekt. 6) Som følge af behov for flytninger af asylansøgeres indkvarteringssted, kan der ske ændringer i, hvor asylansøgerne er indkvarterede. Derfor skal tilbuddene i projekterne være arrangeret i forløb, der ikke overstiger en 6 ugers sammenhængende periode for hver enkelt deltager, men gerne kortere. Hele projektet kan indeholde flere tilbudsperioder fordelt over 12 måneder. Det vil sige, at en deltager skal kunne deltage i denne afgrænsede periode og få fuldt udbytte af projektet. Såfremt der er tale om flere forløb i et projekt, kan en deltager deltage i flere af projektperioderne afhængig af, om vedkommende kan få udbytte af flere perioder. 7) Projektet skal være udformet således, at deltageren på baggrund af sin deltagelse får et udbytte. Det skal således fremgå af ansøgningsskemaets punkt 4.9, hvilket udbytte det forventes, at deltagerne får fra forløbet. 8) Puljeansøger skal gøre det tydeligt i ansøgningsskemaets punkt 4.10, hvordan det måles/undersøges/evalueres, om projektdeltagerne får det givne udbytte. 9) Der skal i projektet stilles krav til deltagelse til deltagerne på en sådan måde, at deltagerne under givne forudsætninger kan modtage et deltagerbevis for forløb, der ikke overstiger 6 uger. Det kan være krav om deltagelse med en bestemt fremmødeprocent eller opnåelse af specifikke kompetencer eller andre krav, som kan stilles for deltagelse på meningsfuld vis. 10) Deltagere skal modtage et deltagerbevis efter fuldendt forløb, der ikke overstiger 6 uger. Kursusbeviset skal indeholde følgende oplysninger: - puljemodtagerens cvr.nr./cpr.nr. og logo/stempel og adresse - navn på deltageren - navnet på kurset, antallet af timer, som undervisningsforløbet dækker - kort beskrivelse af kursets indhold og form samt overordnet formål med kurset 11) Puljemodtageren skal anvende de fremsendte to afrapporteringsskemaer i forbindelse med afrapporteringen på projektet, hhv. en midtvejsstatus og en endelig evaluering. Uddybning af krav for afrapportering vil fremgå af et eventuelt brev om tildeling af midler. 3.3 Målgruppe De enkelte tilbud i projekterne kan rette sig mod asylansøgere indkvarteret i et særligt geografisk område, asylansøgere inden for en særlig aldersgruppe eller asylansøgere med et højt eller lavt uddannelsesmæssigt niveau. 3

3.4 Puljens størrelse og fordeling af midler Der er afsat 5 mio kr. årligt til puljen. Side 4 af 15 Udlændingestyrelsen har en forventning om, at projekterne maksimalt beløber sig til 1 mio. kr. årligt. Større projekter vil også blive taget i betragtning. Udlændingestyrelsen vurderer indkomne projektforslag og fordeler herefter midler mellem de relevante projekter. I forbindelse med fordelingen af midler kan Udlændingestyrelsen anmode om, at projektet justeres ifht. kontraktsum, projektperiode og/eller indhold i projektet. 3.5 Krav til udformningen af ansøgningen 1) Det fremsendte ansøgningsskema og budgetskabelon skal benyttes 2) Alle priser skal være inkl. moms, såfremt ansøger er momspligtig (de tildelte puljemidler vil tildeles for projekter, hvor alle udgifter er opstillet i projektet inkl. moms) 3) Ansøgningen må ikke overstige 10 sider, og det anviste format skal bruges 4) Der må gerne vedlægges bilagsmateriale, men det indgår kun i vurderingen af ansøgningen, såfremt Udlændingestyrelsen skønner at yderligere oplysninger er relevante. 5) Evt. bilagsmateriale må ikke overstige 10 A4-sider. 6) Alt ansøgningsmaterialet skal udarbejdes på dansk, selvom andre sprog kan indgå i projektet. 7) Ansøgningen skal sendes som vedhæftning i én e-mail til klb@us.dk 8) Ansøgningen udarbejdes for egen regning og returneres ikke 9) Ansøgningsfristen for 2016 er den 17. maj 2016 10) Ansøgninger, der modtages efter fristens udløb, vil ikke komme i betragtning. Udlændingestyrelsen forbeholder sig ret til efter modtagelse af ansøgninger at indhente yderligere oplysninger mv. om projekterne, f.eks. ved møder, uden at der indgås kontrakt om projektet. Udlændingestyrelsen orienterer hver enkelt puljeansøger, om der tildeles puljemidler til det foreslåede projekt. 3.6 Kontaktpersonen i Udlændingestyrelsen Kirstine Borg Udlændingestyrelsen, Økonomi- og Statistikkontoret E-mail: klb@us.dk Telefon: 3530 8265 3.7 Annullation Udlændingestyrelsen kan annullere puljen helt eller delvist, hvis den til enhver tid sidende regering beslutter at puljen skal stoppes. 4

3.8 Aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven Side 5 af 15 Udlændingestyrelsen er som offentlig myndighed omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen. Tilbudsgiver bedes på forhånd angive, hvis der er dele af tilbuddet, som anses som forretningshemmeligheder og derfor ikke ønskes omfattet af aktindsigt samt begrundelser herfor. Ved en anmodning om aktindsigt i udbudssagen er Udlændingestyrelsen forpligtet til at vurdere, hvorvidt der skal meddeles aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. I den forbindelse vil Udlændingestyrelsen vurdere, hvorvidt oplysninger i sagen kan undtages helt eller delvist. 3.9 Tilsyn Udlændingestyrelsen er berettiget til at foretage uanmeldte tilsyn med puljemodtagerens levering af ydelser i henhold til den indgåede kontrakt. Retningslinjer for tilsyn vil fremgå af eventuelt brev om tildeling af midler. 4. Udvælgelse af projekter og indgåelse af projektkontrakter Puljeansøgere af puljemidler skal leve op til en række mindstekrav, og først herefter vurderes de øvrige punkter i ansøgningsmaterialet. Mindstekravene fremgår af bilag 1, og tildelingskriterierne fremgår af bilag 2. Puljeansøgere af puljemidler skal dokumentere overholdelse af mindstekrav og beskrive projektet ved at udfylde bilaget Ansøgningsskema samt vedlæggelse af relevante bilag, herunder Tro og love-erklæring vedrørende gæld til det offentlige (bilag 3). Det udfyldte ansøgningsskema og alle bilag, vil være en del af projektkontrakten mellem Udlændingestyrelsen og puljeansøgeren om puljemidler. En endelig aftale er først indgået, når en skriftlig kontrakt er underskrevet af begge parter. Puljeansøgere skal på tidspunktet for kontraktunderskrivelse, jf. tidsplanen, vedlægge en kopi af Serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen eller lignende dokumentation udstedt af relevante myndigheder. Serviceattesten må højst være 6 måneder gammel regnet fra tilbudsfristen. Serviceattesten kan rekvireres via Erhvervsstyrelsens hjemmeside: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/erst/anmod_om_serviceattest. 5. Tidsplan Tidsplan for puljen for projekter i 2016: Aktivitet Dato Offentliggørelse 13. april 2016 Ansøgningsfrist 17. maj 2016 5

Side 6 af 15 Orientering om fordeling af puljemidler Uge 22 Underskrift af projektaftaler Uge 23 Projektstart Efter underskrift Der kan ske afvigelser fra den forventede tidsplan. Større afvigelser vil blive meddelt ansøgerne og på www.nyidanmark.dk. 6. Oversigt over bilag Bilag 1: Mindstekrav til ansøger Bilag 2: Vurdering af ansøgninger, herunder tildelingskriterier Bilag 3: Tro og love-erklæring vedr. gæld til det offentlige Bilag 4: Lovgivning mv. Bilag 5: Links til statistik og øvrigt baggrundsmateriale Bilag 6: Ansøgningsskema inkl. budgetskema Bilag 7: Afrapporteringsskabelon 6

Bilag 1: Mindstekrav til ansøger Side 7 af 15 Puljeansøgere af puljemidler skal leve op til nedenstående mindstekrav, og først herefter vurderes de øvrige punkter i ansøgningsmaterialet. Dokumentation for at puljemodtageren lever op til mindstekravene skal ske via ansøgningsskemaet samt vedlæggelse af relevante bilag, herunder en tro- og loveerklæring om gæld til det offentlige (bilag 3). 1. Tro- og loveerklæring vedrørende ubetalt forfalden gæld til det offentlige Puljeansøger skal underskrive og fremsende en tro- og loveerklæring vedrørende ubetalt forfalden gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 med senere ændringer om begrænsning af skyldners muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. Skabelon til erklæringen findes i bilag 3. 2. Økonomisk formåen Puljeansøger skal vedlægge en erklæring om puljeansøgers samlede omsætning, den samlede egenkapital og soliditetsgrad i de tre seneste disponible regnskabsår afhængigt af, hvornår puljeansøger blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Dokumentation for oplysningernes korrekthed kan være det seneste revisionspåtegnede regnskab, der kan vedlægges i tillæg til det udfyldte ansøgningsskema. Et sådan bilag skal ikke tælles med i bilagsbegrænsningens maksimum på 10 sider. Et revideret regnskab kan således vedlægges ud over de 10 siders bilag. Oplysningerne vil indgå i den samlede vurdering af ansøgers økonomiske formåen. 3. Teknisk formåen Puljeansøger skal have viden og særlige kompetencer med hensyn til undervisning og aktivering, herunder af asylansøgere eller af personer, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 8. Puljeansøger skal dokumentere erfaringer på området. Dokumentation skal ske gennem udfyldelse af referencelisten, som indgår i ansøgningsskemaet. Således skal ansøgeres referencer opstilles som en oversigt over erfaringer på området, f.eks. inden for de seneste 3 år, dog maksimum 5 referencer. For de enkelte referencer angives en kort beskrivelse af opgaven, dennes varighed, kontraktsum og opdragsgiver, jf. ansøgningsskemaet bilag 7. Udlændingestyrelsen forbeholder sig ret til at kontrollere oplysninger i referencelisten. 4. Sammenslutning af ansøgere og brug af underleverandører Puljeansøger kan ikke være indkvarteringsoperatør, jf. udlændingelovens 42 a, stk. 5, men kan benytte en indkvarteringsoperatør som underleverandør, jf. herved punkt 1 i Krav til ansøgningen ovenfor. 7

Side 8 af 15 Puljeansøger af puljemidler kan bestå af en sammenslutning (f.eks. konsortium) af ansøgere. Sammenslutningens interne organisering og juridiske forhold skal beskrives i ansøgningsmaterialet. Sammenslutningen skal organisere sig således, at der er en entydig kommunikationskanal mellem sammenslutningen og Udlændingestyrelsen, med én kontaktperson for projektet. Hvis ansøger består af en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne om personlige forhold, økonomisk og teknisk formåen angives for alle deltagende virksomheder. Ansøgningens omfangsbegrænsning på 10 sider kan, såfremt der er tale om en sammenslutning af virksomheder, udvides med 2 sider. Hvis der i projektet agtes anvendt underleverandører, skal disse angives. Hvis leverandøren efter indgåelse af en projektkontrakt med Udlændingestyrelsen ønsker at anvende underleverandører, kan dette kun ske efter godkendelse af styrelsen. Hovedleverandøren er til enhver tid fuldt ud ansvarlig for eventuelle underleverandørers opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til kontrakten. Hvis leverandøren i relation til økonomisk og teknisk formåen baserer sig på andre enheders formåen, skal leverandøren godtgøre, at leverandøren er berettiget til at disponere over de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde kontrakten, f.eks. ved en erklæring eller anden dokumentation for enhedernes forpligtelser. 8

Bilag 2: Vurdering af ansøgninger, herunder tildelingskriterier Side 9 af 15 Ansøgere af puljemidler der leve op til mindstekravene, jf. bilag 1, vil blive taget i betragtning. De enkelte projekter vil herefter blive vurderet ud fra følgende parametre: 1) Målgruppe for projektet 2) Kvaliteten af det enkelte projekt 3) Effektmåling af det enkelte projekt 4) Effekten af eventuelle tidligere lignende projekter 5) Pris I det følgende gennemgås de enkelte vurderingsparametre. 1. Målgruppe Bruttomålgruppen for puljeordningen er asylansøgere i Danmark, der er over 17 år, forudsat at de pågældendes asylsag skal realitetsbehandles, er under realitetsbehandling i Danmark, at den pågældende har fået afslag på asyl, og/eller at den pågældende har opholdt sig i landet i mere end 3 måneder efter at have søgt asyl. Målgruppen omfatter dog ikke asylansøgere, der har lovligt ophold i Danmark på andet grundlag, asylansøgere, der har indgået ægteskab med en herboende person, asylansøgere, hvis opholdssted ikke kendes, eller asylansøgere, der har ret til forsørgelse efter anden lovgivning. Der befinder sig inden for denne bruttomålgruppe aktuelt ca. 10.000 personer indkvarteret enten på eller i tilknytning til forskellige asylcentre her i landet. Da der er tale om en puljeordning, vil leverandøren med fordel kunne tilbyde en model for undervisning og aktivering, der alene retter sig mod en del af bruttomålgruppen, f.eks. alene asylansøgere indkvarteret i et særligt geografisk område, asylansøgere inden for en særlig aldersgruppe eller asylansøgere med et højt eller lavt uddannelsesmæssigt niveau. Ansøgningen skal indeholde baggrunden for den foreslåede afgrænsning af målgruppen, for det forventede antal deltagere og for, hvordan ansøgeren af projektmidler vil nå ud til den pågældende målgruppe. Der skal angives et estimat for det antal deltagere og deltagerbeviser, som puljeansøgeren forventer at udstede i projektet. Puljeansøgerens foreslåede afgrænsning af målgruppen vil således indgå som et vurderingsparameter for de enkelte projektforslag. 9

2. Kvaliteten af det enkelte projekt Side 10 af 15 Projekterne skal sætte fokus på mulighederne for uddannelse, selvforsørgelse og beskæftigelse til gavn for integrationen her i landet for dem, der senere meddeles opholdstilladelse her i landet, ligesom der for de asylansøgere, der har fået afslag, skal sættes klar fokus på genetablering i hjemlandet. Puljeordningen kan f.eks. have fokus på projekter, som omfatter sportsaktiviteter og/eller orientering om indslusning på arbejdsmarkedet og/eller forholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt, socialt netværk eller mere generelt tværkulturelle aktiviteter, ligesom der kan sættes fokus på projekter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på projektets konkrete udformning og udmøntning. Det kan være projekter, der styrker asylansøgernes organisatoriske evner, herunder til at starte virksomheder eller sociale eller forretningsmæssige netværk. Som følge af behov for flytninger af asylansøgeres indkvarteringssted, kan der ske ændringer i, hvor asylansøgerne er indkvarterede. Derfor skal tilbuddene i projekterne være arrangeret i forløb, der ikke overstiger 6 ugers sammenhængende periode for hver enkelt deltager og gerne kortere. Hele projektet kan indeholde flere tilbudsperioder fordelt over hele året. Det vil sige, at en deltager skal kunne deltage i denne afgrænsede periode og få fuldt udbytte af projektet. Såfremt der er tale om flere forløb i et projekt, kan en deltager deltage i flere af projektperioderne afhængig af, om vedkommende kan få udbytte af flere perioder. Projekterne skal adskille sig fra og supplere de eksisterende tilbud på undervisnings- og aktiveringsområdet og den øvrige styrkelse af undervisnings- og aktiveringsområdet, der ydes på asylcentrene via indkvarteringsoperatørerne. Udlændingestyrelsen vil være behjælpelig med at facilitere kontakt til operatørerne. Kontrakter med operatørerne, hvoraf det fremgår, hvilke undervisningstilbud, der tilbydes på asylcentrene kan findes på www.nyidanmark.dk Aktiviteterne i det afgivne tilbud skal gennemføres i geografisk nærhed af de steder, hvor asylansøgerne er indkvarteret, således at deltagelse i projektet ikke bevirker unødvendigt store transportomkostninger og justeringer i deltagernes hverdag. Projekternes kvalitet vil således blive vurderet ud fra, hvordan de foreslåede projekter vil opfylde disse formål med puljeordningen, herunder hvordan projekterne koordineres med de øvrige undervisnings- og aktiveringstilbud, der eksisterer på asylcentrene. 3. Effektmåling af det enkelte projekt Puljeordningen skal som nævnt komplementere den øvrige undervisnings- og aktiveringsindsats over for asylansøgere, hvis overordnede formål er at sætte fokus på mulighederne for uddannelse, selvforsørgelse og beskæftigelse til gavn for integrationen her i landet for dem, der senere meddeles opholdstilladelse her i landet, ligesom der for de asylansøgere, der har fået afslag, skal sættes klar fokus på genetablering i hjemlandet. Der vil ved vurderingen af de enkelte projektforslag, der overholder mindstekravene indeholdt i bilag 1, således blive set på beskrivelsen i ansøgningsmaterialet af, hvilket udbytte, deltagerne i projektet forventes at opnå, og hvordan puljeansøgeren vil måle/undersøge om udbyttet opnås, jf. punkt 4.8 i ansøgningsskemaet. 10

4. Effektmåling af eventuelle tidligere gennemførte lignende projekter Side 11 af 15 Ansøgeren bliver også vurderet ud fra, hvilken effekt ansøgeren kan påvise ud fra eventuelle tidligere projekter af lignende karakter. Ansøgeren skal lave en beskrivelse af effekten af et eller flere tidligere projekter af lignende karakter, som det ansøgte projekt, jf. ansøgningens punkt 3.5. I tillæg til beskrivelsen bedes ansøgeren dokumentere for effekten ved at vedlægge dokumentation for effekten, såfremt det haves. Dokumentation her for må maksimalt fylde 5 sider. De 5 siders dokumentation er ud over bilagsbegrænsningen på 10 sider, og skal tydeligt markeres med Dokumentation for effekt af tidligere projekt. 5. Pris Den gennemsnitlige pris per times deltagelse for de asylansøgere, der ifølge projektbeskrivelsen ventes at deltage i det enkelte projekt. Det skal således tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, hvor mange timer hver deltager forventes at deltage. Timeangivelsen skal opgøres i hele klokketimer, som deltagerne deltager i projektet inkl. eventuelle kortere pauser på maksimalt 15 minutter pr. time. Timeangivelsen må ikke inkludere forberedelsestid og administrationstid og transport til og fra projektet. Det er ligeledes vigtigt, at det af budgetopstillingen fremgår timeprisen for de honorar, der indgår i budgettets lønninger. Indsæt gerne flere typer af honorar, end dem der er stillet op, såfremt der er tale om forskellige timeprisniveauer. Der skal fremgå en budgetlinje pr. type af honorar, hvoraf timeprisen også fremgår. Brug evt. flere budgetlinjer pr. type af honorar, såfremt der er forskellige timeprissatser. Der stilles følgende krav til revision af projekterne, og budgettet skal derfor afspejle, at der er taget højde herfor: Projekter under 100.000 kr. Der er ikke krav om, at regnskabet skal revideres af en ekstern revisor. Regnskabet kan i stedet påtegnes af ledelsen eller bestyrelsesformanden. Projekter over 100.000 kr. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer. Der fremsendes en revisionsinstruks i forbindelse med Udlændingestyrelsens orientering om tildeling af puljemidler. 11

Side 12 af 15 Bilag 3: Tro og love-erklæring vedr. gæld til det offentlige 1. Tro og love-erklæring 2. Stamdata Nærværende erklæring afgives på vegne af følgende virksomhed: CVR-nummer: Stempel: Erklæringen afgives af nedenstående person, som med sin underskrift 1. bekræfter at være bemyndiget til at afgive erklæringen 2. bekræfter på tro og love korrektheden af oplysningerne i erklæringen 3. giver samtykke til, at ordregiver må kontrollere oplysningerne i erklæringen hos de relevante myndigheder Navn: Titel: Dato: Underskrift: 3. Oplysning om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige3 3 Jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 med senere ændringer bekendtgørelse af lov om begrænsning af skyldners deltagelse i udbudsforretninger 12

Side 13 af 15 Det erklæres hermed, at virksomhedens ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige på tilbudstidspunktet udgør kr.: 4. Supplerende oplysninger ved gæld over 100.000 kr. Der er stillet sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr. Ja Nej Dokumentation herfor er vedlagt erklæringen, som bilag nr.. Der er den (dato) indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt på tilbudstidspunktet. Ja Nej Dokumentation herfor er vedlagt erklæringen, som bilag nr.. Ved gæld til det offentlige forstås: skatter afgifter bidrag til sociale sikringsordninger Ved det offentlige forstås offentlige myndigheder i Danmark i det land, hvor virksomheden er etableret 13

Bilag 4: Lovgivning mv. Side 14 af 15 Udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014) med senere ændringer. Lovforslag nr. 130 fremsat den 30. januar 2013 om lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Bekendtgørelse nr. 438 af 1. maj 2013 om ændring af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. Bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. Finansloven 14.32.03.20. 14

Bilag 5: Links til statistik og øvrigt baggrundsmateriale Tal og fakta på udlændingeområdet for 2014: https://www.nyidanmark.dk/dadk/statistik/searchstatistics.htm?searchtype=statistics Side 15 af 15 Oversigt over asylcentre i Danmark: http://www.nyidanmark.dk/dadk/ophold/asyl/asylcentre/hvor_ligger_centrene.htm 15