A nsøgning til A. P. M ø l ler F ond e n s folkeskoledonation: j.nr

Relaterede dokumenter
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

N O TAT. Projekt Ungdomsuddannelse aktivitetsplan. Mødested Alle møder planlægges afholdt på:

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Alle unge i uddannelse eller job Partnerskab om en ny sammenhængende kommunal ungeindsats

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Er du dygtig nok til en fremtid med uddannelse og job indenfor industrien? Test dig selv

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

VELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

D AG S O R D E N. Netværksmøde i projektet Sammen om de unge. Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Uddannelsesforløb for lærerne i udskolingen med fokus på erhvervspædagogiske kompetencer

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Vejledning som kollektivt arrangement

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne

GARANTISKOLEN SILKEBORG

Velkommen til Klyngemøde

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

lyst til læring på erhvervsskoler

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Projektansøgning til Nordea-fonden

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Opkvalificering på transportområdet

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetspatruljen. Baggrund Formål Principper Organisering Aktiviteter Skolebesøg program og tidsplan Opfølgning

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

1. Tilbuds-beskrivelse

Kontraktbilag 5 Tids- og aktivitetsplan Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Transkript:

A nsøgning til A. P. M ø l ler F ond e n s folkeskoledonation: j.nr. 15-05- 0 0 2 7 Øg elevernes valgparathed via kompetenceudvikling sammen med erhvervsskolen Den 20. maj 2016 Sags ID: SAG-2015-04396 Dok.ID: 2183289 1. Baggrund Et af de vigtige formål med reformen af folkeskolen er at styrke elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Eleverne skal klædes bedre på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet indgår også i Folketingets aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Her hedder det, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det skal bl.a. ske ved, at alle eleverne udfordres i deres uddannelsesvalg, og ved at flere kvalificerede elever begynder på og fuldfører en erhvervsuddannelse. JBA@kl.dk Direkte 3370 3230 Mobil 4022 9454 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1/10 Målene i de to uddannelsesreformer betyder, at folkeskolen og erhvervsuddannelserne sammen skal blive bedre til at højne elevernes læring til deres eget og samfundets bedste. Den brændende platform er, at der med det store fald i søgningen til erhvervsuddannelserne vil blive mangel på faglært arbejdskraft inden for en kort årrække. Udfordringerne er følgende: I marts 2015 søgte 18,5 pct. af 9. og 10. klasserne om optagelse på en erhvervsuddannelse, i 2001 lå dette tal på ca. 32 pct. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Dansk Industri (DI) har beregnet, at der vil blive mangel på op mod 30.000 faglærte i 2020 Reformen af erhvervsuddannelserne har som mål, at 25 pct. af eleverne i 9. og 10. kl. vælger en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 pct. i 2025.

Kommunale praktikere, ledere og interessenter har over for KL peget på behovet for, at skolens medarbejdere får et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne, erhvervsskolerne og det arbejdsmarked, som efterspørger disse uddannelser. Tilsvarende er der behov for at erhvervsskolernes medarbejdere får et bedre kendskab til folkeskolen og dens medarbejdere. 2. Formål Projektets formål er at samle erfaringer med at udvikle undervisningsforløb for elever i udskolingen, der giver eleverne bedre kompetencer til at træffe gode uddannelses- og karrierevalg. Undervisningsforløbene udvikles på baggrund af fælles kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på folke- og erhvervsskoler ud fra metoden aktionslæring. Mål for deltagerne: Det skal skabe varige forudsætninger for dialog og kvalificeret samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler om undervisningen i folkeskolen. Det skal resultere i fælles udvikling af undervisningsforløb, valgfag, tematiseret undervisning m.v. for folkeskolens elever. Det skal skabe valgparathed hos eleverne og gøre mulighederne i erhvervsuddannelserne tydeligere. Projektet placerer sig emnemæssigt inden for den åbne skole med fokus på folkeskolens samarbejde med erhvervsskoler, erhvervsuddannelser og industrivirksomheder, som efterspørger faglærte. 3. Ansøger, samarbejdspartnere og deltagende kommuner KL er ansøger og projektansvarlig og Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol og Hands-on kampagnen er samarbejdspartnere (Hands-on er et samarbejde mellem DI, Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund, HK). KL og samarbejdspartnerne har truffet aftale om deltagelse i projektet med følgende kommuner: Halsnæs kommune Københavns kommune Randers kommune Sønderborg kommune Frederikshavn kommune 2

Aftale er ved at blive drøftet og forventes at falde på plads med: Lolland kommune./. Se bilag for skriftlige bekræftelser fra de nævnte kommuner. Kommunerne er udvalgt med henblik på en rimelig fordeling inden for størrelse, demografi og geografi. Hver kommune deltager som udgangspunkt med fire skoler. De fleste af aftalerne med konkrete skoler er på plads, men der udestår dog i skrivende stund stadig enkelte. Ungdommens Uddannelsesvejledning i de deltagende kommuner forventes indirekte eller direkte at spille en rolle i de lokale projekter, da elementer, som kollektiv vejledning og det timeløse emne Uddannelse og Job ofte indgår i skolernes samarbejde med ungdomsuddannelserne, jf. folkeskolelovens og vejledningslovens bestemmelser om dette. Der er truffet forhåndsaftaler om deltagelse i projektet med erhvervsskolerne i de deltagende kommuners nærhed. I overensstemmelse med A.P. Møller Fondens folkeskoledonation benyttes der ikke penge fra en evt. projektbevilling på kurser, forplejning og øvrige udgifter på lærere fra erhvervsskolerne. Professionshøjskolen Metropol, som jf. afsnit 4 her under er underleverandør af konsulentbistand til projektet, vil dog benytte ekstern konsulentbistand fra erhvervsskolerne, som led i deres leverancer til projektet. 3.1 Forpligtelser for de deltagende kommuner De deltagende kommuner forpligter sig til: At skabe rammer for projektet ved at formalisere samarbejde med erhvervsskolen gennem aftale At hver deltagende skole stiller med to koordinatorer, som deltager i alle aktiviteter og er nøglepersoner i den lokale udfoldelse af projektet. At skabe lokal forankring og spredning af den kompetenceudvikling, som finder sted, gennem ledelsesprioritering på den enkelte skole og involvering af lærerteams i udskolingen. De deltagende erhvervsskoler forpligter sig til at stille med to koordinatorer, som deltager i de fælles aktiviteter i den lokale udfoldelse af projektet. Skabe ledelsesmæssig forankring, hvor det ledelsesmæssige ansvar placeres hos skoleledelsen. Projektledelse og drift kan placeres hos den ene af de to koordinatorer. 4. Aktiviteter Projektet har fire overordnede aktiviteter: 1. Formalisering af samarbejde gennem aftale 3

2. Undervisningsforløb for koordinatorer fra folkeskoler og erhvervsskoler 3. Job-swop med før-, under- og efterbehandling 4. Fælles udvikling af lokale undervisningsaktiviteter for eleverne i 7., 8. og 9. klasse via aktionslæringsforløb. 4.1 KL s rolle KL står for projektledelsen, herunder den løbende dialog og sparring med de deltagende kommuner, kommunikation, formidling af resultater, administration og projektstyring og følge af projektets aktiviteter og progression. KL understøtter sammenhængen mellem de fire aktiviteter i projektet gennem afholdelse af to gange to regionale netværksmøder for de involverede samarbejdskommuner samt en afsluttende konference, hvor erfaringer og resultater fra projektet kommunikeres. Den afsluttende konference er åben for deltagelse fra interesserede kommuner og skoler foruden deltagere i projektet. Desuden tager KL en besøgsrunde hos de seks deltagende kommuner på forvaltningsniveau i forbindelse med job-swop og aktionslæringsforløbet mhp. en opfølgning og status på de foreløbige resultater og gode og dårlige erfaringer med projektforløbene../. KL samarbejder med Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol omkring aktiviteterne 2, 3 og 4. Metropols bidrag til projektet fremgår detaljeret af bilaget Uddannelsesforløb for lærerne i udskolingen med fokus på erhvervspædagogiske kompetencer. 4.2 Uddannelsesforløb for koordinatorer Nøglepersonerne i projektet er de lokale koordinatorer. De skal holde snor i lokale indsatser samt koordinere samarbejdet mellem skolerne. Hver folkeskole og erhvervsskole stiller med to koordinatorer, som via uddannelsesforløbet bliver klædt på til at varetage opgaven. Uddannelsesforløbet afvikles over to dage med overnatning og en dag som opfølgning på et senere tidspunkt. Ved at afvikle forløbet som internat er der bedre tid til at kombinere faglige og sociale aktiviteter med henblik på at understøtte netværksdannelse. Uddannelsesforløbet indeholder følgende elementer: Forskelle og ligheder i fag, pædagogik og didaktik i folkeskolen og på erhvervsskolen Rammer og vilkår for medarbejder i folkeskolen og på erhvervsskolen Fag og emner som kan være udgangspunkt for samarbejde (med eksempler) 4

Projektledelse med et konkret undervisningsforløb som eksempel. Kollegavejledning, co-teaching, supervision m.v. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning, inddragelse og øvelser, hvor deltagerne samarbejder i deres teams og blandes på tværs af skoler, erhvervsskoler og kommuner. Mål: At uddanne koordinatorerne til at udvikle, organisere, styre og udføre konkrete undervisningsaktiviteter for eleverne i et samarbejde mellem lærere i folkeskolen og på erhvervsskolen. At uddanne koordinatorer til at sprede deres viden og kompetencer blandt kolleger og i lærerteams. 4.3 Job-swop med før-, under- og efterbehandling Projektet forudsætter, at for at give eleverne kompetencer til at træffe gode uddannelses- og karrierevalg, skal medarbejderne på folkeskolerne og erhvervsskolerne have større kendskab til struktur og indhold hos hinanden. I projektet imødegås dette med et job-swop forløb for medarbejdere fra folkeskoler og erhvervsskoler. De uddannede koordinatorer står for forankring og rammesætning, og de deltager selv i forløbet, som ud over noget forberedelse og efterbehandling, strækker sig over tre halve dage. Job-swop forløbet skal øge det gensidige kendskab til fag, fagkultur, pædagogik og didaktik mellem folkeskole og erhvervsskole. 4.4 Udvikling af undervisningsforløb for eleverne i 7., 8. og 9. klasse via aktionslæring Sammen med de øvrige aktiviteter påbegyndes udviklingen af undervisningsforløb for elever i 7., 8. og 9. klasse. Målgruppen kan være enkelte af disse klassetrin eller dem alle afhængigt af deltagerskolernes prioriteringer. Forældrene er indirekte målgruppe for aktiviteterne via den viden om erhvervsrettede uddannelser, som eleverne tilegner sig gennem projektet. Udviklingen af undervisningsforløbene vil være bygget op over aktionslæring. I aktionslæringsmetoden efterprøver deltagerne praksis på baggrund af teori og bygger derefter videre på erfaringer herfra. Processen støttes af eksterne konsulenter. Hensigten med denne aktivitet er at koble de øvrige aktiviteter sammen med praksis, og skal så vidt muligt ske i samspil med de lokale erhvervsskoler og industrivirksomheder. Hands-on kampagnen bidrager med konsulentbistand for at understøtte kontakten mellem skoler og industrivirksomheder. 5

Undervisningsforløbene skal efter projektperioden være dokumenterede og mulige at afvikle for andre end deltagerne. De bliver en del af projektets opsamling. 5. Netværksmøder og konference I projektperioden vil der blive afholdt to netværksmøder, som hver gang afvikles to steder i landet, et netværksmøde i Østdanmark og et i Vestdanmark. Det første som kick-off for hele projektet i september 2016. Det andet afholdes i maj 2017, hvor de enkelte skoler skal kunne konceptualisere deres aktionslæringsforløb til at blive en del af skolens plan. Netværksmøderne afholdes på nogle af de deltagende erhvervsskoler. Netværksmøderne skal understøtte sammenhængen og give et fælles billede af progressionen og udkommet af projektets aktiviteter. Møderne skal understøtte samarbejdet på tværs af de involverede skoler og kommuner, deres videndeling og udveksling af erfaringer. De skal være forum for supplerende faglige input fra forskning, evalueringer m.v. Netværksmøderne indeholder vidensoplæg, gruppedrøftelser og tværkommunal sparring om praksis. Møderne skal udvikle arbejdet med lokal praksis, så eleverne i sidste ende bliver bedre rustet til at træffe gode uddannelses- og karrierevalg. Deltagerne forventes at være koordinatorerne fra de deltagende skoler, skolelederne samt en forvaltningsrepræsentant fra de deltagende kommuner. Sidstnævnte af hensyn til forankring af projektet, kontinuiteten og spredningen af resultaterne i den enkelte kommune. Desuden afholdes der som afslutning på projektet en større konference for ledere og medarbejdere på folkeskoler og erhvervsskoler og forvaltningsrepræsentanter. Indholdet på seminaret vil med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra projektet kredse om, hvad der kan øge skoleelevers valgparathed og viden om erhvervsrettede uddannelser. Oplægsholdere, lokaler og forplejning finansieres ved deltagerbetaling. 6. Konsulentbistand For at opnå projektets mål samarbejder KL med Professionshøjskolen Metropol til at udføre flere af de praktiske opgaver, jf. afsnit 4 ovenfor: Deres opgave er: Varetage det praktiske indhold af undervisningsforløbet for koordinatorerne 6

Følge og bidrage til de deltagende skolers konkrete indsatser - herunder aktionslæringsforløb Deltage i løbende koordineringsmøder med KL Bidrage til KL s netværksmøder for projektkommunerne Samle op på hele projektet og lave slutrapportering. 7. Forventet resultat af projektet Projektet forventes at skabe varige forbedringer af samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne og industrivirksomhederne i de involverede kommuner. Desuden forventes projektet at bidrage med praksisnære erfaringer og gode eksempler på, hvordan kommuner kan arbejde med at skabe forløb, som øger valgparatheden og interessen for erhvervsuddannelserne hos eleverne i udskolingen. De konkrete produkter fra projektet er: Undervisningsforløb for koordinatorer af samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Praksisnær kompetenceudvikling gennem aktionslæring og job-swop forløb. Undervisningsforløb for elever i 7.-9. klasse. Produkterne dokumenteres og beskrives i et inspirationskatalog. 8. Evaluering Evalueringen af projektet baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse for alle deltagere i projektet. Spørgeskemaundersøgelsen vil fokusere på om deltagerne vurderer, at projektets formål er indfriet. Desuden indgår den samlede erfaringsopsamling og dokumentation af aktionslæringsforløbet i det afsluttende inspirationskatalog. Nøglespørgsmålene til den samlede evaluering er: Er der skabt varige forudsætninger for dialog og kvalificeret samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler om undervisningen i folkeskolen? Har projektet resulteret i fælles udvikling af undervisningsforløb, valgfag, tematiseret undervisning m.v. for folkeskolens elever? Er der skabt øget valgparathed hos eleverne og er mulighederne i erhvervsuddannelserne gjort tydeligere? Evalueringsrapporten behandler ovennævnte spørgsmål og samler både evalueringsresultaterne og dokumentationen af projektets konkrete produkter, som beskrevet ovenfor. 7

9. Formidling og videndeling Projektets formidling tilrettelægges omkring projektets evaluering og produkter. Disse vil blive formidlet gennem følgende kanaler: Gennem en skriftlig afrapportering som formidles til alle kommuner. Tilbydes formidlet gennem emu.dk (dialog med STIL) Via www.kl.dk Projektets afsluttende seminar (med åben tilmelding for alle interesserede kommuner og erhvervsskoler). Gennem løbende pressearbejde når der er interessante resultater at formidle På KL s større konferencer og møder, fx KL s årlige Uddannelsestræf. Via de involverede interessenters (følgegruppe og referencegruppe) hjemmesider og almindelige kommunikations- og pressearbejde. 10. Organisering KL er projektansvarlig og ansøger. KL s projektteam består af: Chefkonsulent Jan Bauditz, KL s Center for Vækst og Beskæftigelse (projektleder), Konsulent Søren Johansen Melcher, KL s Kontor for Børn og Folkeskole Chefkonsulent Ursula Dybmose, KL s Center for Vækst og Beskæftigelse Specialkonsulent Kristine Wiberg Plougsgaard, KL s Center for Vækst og Beskæftigelse Projektet koordineres internt med KL s forskellige projektaktiviteter, seminarer og konferencer på folkeskoleområdet og som led i implementeringen af reformen af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Desuden vil projektet blive fulgt og drøftet i KL s ekspertgrupper inden for arbejdsmarked-, uddannelse og erhverv samt børn og folkeskole. 10.1 Følgegruppe Projektets følgegruppe udgøres ud over KL af Hands-on kampagnen, DLF, Danske Erhvervsskoler, Uddannelsesforbundet inviteres til at deltage i følgegruppen. Følgegruppens opgaver er, at følge med i projektets resultater og progression, drøfte eventuelle problemer, som opstår undervejs og bidrage til at løse disse. Følgegruppen skal endvidere hjælpe projektet med de udfordringer, som kan opstå med forankring og opbakning fra kommuner, folkeskoler og erhvervsskoler. 10.2 Referencegruppe Til referencegruppen inviteres en række interessenter, som på forskellige måder har betydning for folkeskolen, på overgangen til ungdomsuddannelse og i erhvervsuddannelserne. 8

Dansk Industri Dansk Metal 3F Teknisk Landsforbund HK Danmarks Lærerforening BUPL Uddannelsesforbundet Handelsskolernes Lærerforening Danske Erhvervsskoler Professionshøjskolen Metropol. UU Danmark Skolelederforeningen Børne- og kulturchefforeningen Referencegruppens opgave er at give sparring til projektet og være ambassadør for projektet i medlemmernes bagland. Der afholdes to møder gennem projektperioden. 12. Budget./. Budget er vedlagt som bilag. 13. Tidslinje Projektet indeholder følgende milepæle og faser: Første netværksmøde kick-of for hele projektet (September 2016) 2 dages uddannelsesforløb med internat (Oktober 2016) Aktionslæringsforløb gennemføres (Nov.-dec. 2016) En dag på en erhvervsskole (Nov.-dec. 2016) 1 dags uddannelsesforløb (Januar 2017) Aktionslæringsforløb gennemføres 2. runde (Feb.-Apr. 2017) Andet netværksmøde Konceptudvikling (Maj 2017) Aktionslæringsforløb gennemføres koncept (Aug.-Okt. 2017) Forankring af projektet på skolerne (2016-2018) Udarbejdelse af skolernes implementeringsplan (Nov. 2017) Samling af koncept (Nov.-Dec. 2017) Afsluttende konference KL (Januar 2018) 9

10