Brugerundersøgelse af tilskudsordninger

150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen November 2004 Job nr. 12674

Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER...5 OVERORDNET VURDERING...9 SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN...12 ANSØGNINGSFRISTER...12 SAGSBEHANDLINGSTIDER...13 UDBETALINGER...13 KLARHED OG OVERSKUELIGHED...15 KLARHED I TILSKUDSMULIGHEDERNES OPDELING, VEJLEDNING OG PROCES...15 KLARHED I KRAV, KRITERIER OG BEGRUNDELSER...15 KONTAKT, HJEMMESIDE OG NYHEDSBREV...16 KONTAKT TIL KUNSTSTYRELSEN...16 HJEMMESIDE OG NYHEDSBREV...16 UDVIKLINGSMULIGHEDER...17 NYHEDSBREV OG AFGØRELSER PÅ INTERNETTET...17 GODE RÅD TIL KUNSTSTYRELSEN...18

Side 3 Formål og metode Baggrund og formål Kunstrådet har i juli 2003 overtaget ansvaret for den støtte til kunst, som hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Disse fire love udgjorde et lovkompleks, som er blevet udviklet gennem de sidste 40 år. Kunstrådet skal sikre at lovgivningen og støttepraksis følger med udviklingen på disse områder. Derfor har Kunstrådet iværksat en revurdering af kunststøtten. Kunstrådet har udarbejdet en handlingsplan for 2003 2006, hvor en række hovedmål er opstillet. Et af disse er en gennemgang af de forskellige støtteordninger for at vurdere, i hvilket omfang der kan ske forenklinger og effektiviseringer af den administrative byrde. Derudover ønsker Kunstrådet at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere og modtagere af støtten. Rådet ønsker overfor kunstnerne og kunstinstitutioner støtte på en måde som er : Kvalificeret Enkel og gennemskuelig Hurtig Fleksibel Kunstrådet ønsker i den forbindelse at gennemføre en undersøgelse af, hvordan tilskudsansøgerne oplever tilskudsforvaltningens for at få deres vurdering af bl.a. sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Målsætningen med denne undersøgelse er således at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Derfor er Vilstrup blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af ansøgernes holdning til Kunstrådet og eventuelle ønsker om forbedringer. Metode Vilstrup har gennemført 211 telefoninterviews via Vilstrups CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing). Spørgeskemaet er udarbejdet af Vilstrup i samarbejde med Kunststyrelsen. Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Vilstrup fra Kunstrådet. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er dog blevet fordelt i de fire målgrupper, som modtager støtte fra Kunstrådet: Billedkunst (27% af interviewene) Litteratur (27% af interviewene) Musik (27% af interviewene) Teater (19% af interviewene)

Side 4 Ansøgerne kan have indgivet mere end en ansøgning. Størstedelen af de interviewede har modtaget støtte på mindst en ansøgning. Inden for de tre genrer Litteratur, musik og teater har næsten alle modtaget støtte (over 90%). Lidt færre af ansøgere indenfor billedkunst har modtaget støtte (79%). Interviewene er gennemført i perioden 18. 26. oktober 2004. Gennemførselsstatistik Bruttostikprøve 453 Teknisk bortfald 28 Ukvalificerede 30 Ikke ringet op/kvote lukket 59 Nettostikprøve 336 100 % Nægtere 14 4 % Ikke truffet 111 33 % Gennemførte 211 63 %

Side 5 Konklusion og anbefalinger Alt i alt har halvdelen af ansøgerne et godt indtryk af Kunstrådet. 1/3 er mere neutrale, idet de synes hverken godt eller dårligt om Kunstrådet. Ansøgerne nævner, som årsag til deres indtryk, at Kunstrådet er kompetent til at foretage kvalificerede afgørelser, eller at der ydes en god service eller en god kommunikation. Kun en mindre andel af ansøgerne har alt i alt et dårligt indtryk af Kunstrådet. Det skyldes at de mener, at Kunstrådet støtter for smalt, har for meget administration og at systemet er uoverskueligt og uigennemsigtigt. Generelt er mellem halvdelen og tre fjerdedele af ansøgerne tilfredse med de forskellige forhold der er blevet spurgt til hos Kunstrådet. På mange områder får Kunstrådet således en god vurdering. Men der er potentiale for forbedringer af Kunstrådets indsatsområder angående regelforenkling og mindre administration samt forbedringer af de fire serviceparametre om at forvaltningen skal være: Hurtig Enkel og gennemskuelig Kvalificeret Fleksibel Hurtighed i ansøgningsprocessen Grundlæggende synes det mest udbredte ønske blandt ansøgerne at være en forbedring af forholdene angående hurtighed i processen. Det drejer sig om antallet af ansøgningsfrister og sagsbehandlingstid for svar samt eventuel udbetaling af støtten. Det område der mødes med størst utilfredshed er hurtigheden i sagsbehandlingen. Kun 36% mener, Kunstrådets og udvalgenes forvaltning af støtten er hurtig og effektiv. En tilsvarende stor andel på 41% mener ikke, forvaltningen er hurtig og effektiv. Tilfredsheden med sagsbehandlingstiden er det største problem. Hver fjerde ønsker en kortere sagsbehandlingstid, fordi svartiden på en ansøgning er for lang. 2/3 af ansøgerne er tilfredse med ansøgningsfristerne. Blandt resten er hver tiende utilfreds med fristerne og ønsker at de er kortere eller mere fleksible Det foreslås f.eks., at der laves flere frister om året, eller at fristerne er løbende og fungerer ligesom fonde. Det vil gøre ansøgningsprocessen mere fleksibel og tilpasset de praktiske forhold på ansøgernes projekter. Ligesom det var tilfældet angående ansøgningsfristerne, er hver tiende utilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetaling. For faste institutioner, der får faste driftstilskud er det formentlig en fordel med fast og lange ansøgningsfrister, såfremt tidspunkterne for fristerne er i overensstemmelse med budgetplanlægningen og bookning af kunstnere mm.. Men

Side 6 for enkeltpersoner og projekter med en begrænset varighed kan det være et problem med lange ansøgningsfrister og sagsbehandlingstider. Men i mange tilfælde kan ansøgernes beslutningsprocedure og projektgennemførelse foregå hurtigere end Kunstrådets sagsbehandlingsproces. Det skaber stor usikkerhed hos udøverne. Det kan muligvis ske, at nogle udøvere først kan søge når projektet er afholdt, eller at de først får tilsagn, når projektet er gået i gang. Der er fare for, at nogle kunstnere ikke kan afholde projektet, fordi de ikke ved, om de har budgettet til det. Det gælder især formentlig især indenfor teater og musik hvor der er årlige ansøgningsfrister. På den baggrund vil Kunstrådets forslag til forkortelse af sagsbehandlingsprocessen formentlig blive hilst velkommen af ansøgerne. Det gælder f.eks. forslaget om at lægge et loft over sagsbehandlingstiden, og om at tage kortvarige eller små projekter ud af hoveduddelingen, og fordele dem henover året og supplere med hyppigere frister og løbende sagsbehandling. Det vil formentlig betyde, at støtten i højere grad kan tilpasse sig de vilkår og arbejdsprocesser, som ansøgerne har. Dermed bliver Kunstrådets forvaltning også mere fleksibel. Dog er fleksibilitet i ansøgningsfrister potentielt i modstrid med ønsket om enkelthed i regelsættet. Der bør i opbygningen af en ny struktur for ansøgningsfrister tages hensyn til ønsket om, at området er enkelt og overskueligt. Forslaget om at lægge afgørelser ud på nettet modtages generelt positivt. Ca. to tredjedele mener, det ville være en fordel for dem. Dog vil over halvdelen af ansøgerne finde det krænkende, hvis man kan læse disse oplysninger på nettet før de selv er blevet underrettet herom. Det gælder uanset om det gælder et tilsagn eller et afslag. Såfremt udsendelse af afslag er en procedure, der forlænger sagsbehandlingstiden kan nettet være en hjælp, men det kunne måske overvejes at gøre oplysningerne anonyme eller begrænse tilgængeligheden til oplysningerne om den enkeltes resultat til den pågældende ansøger. Enkel og gennemskuelig forvaltning af støtten Hver tredje ansøger mener ikke, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. Enkelhed og gennemskuelighed hos Kunstrådet drejer sig tilsyneladende om to forskellige ting. For det første enkelthed og gennemskuelighed i puljernes opbygning og for det andet kriterierne for og udvalgets holdninger til at give støtte. Der er tilsyneladende et ønske, også blandt ansøgerne, om at få en mere enkel opbygning af støttemulighederne. Ganske vist mener halvdelen af ansøgerne, at der er en helt klar og tydelig opdeling af tilskudsordningerne. Det efterlader dog en del ansøgerne, som ikke synes der er en helt klar og tydelig opdeling. Rådets forslag om forenkling vil på den baggrund formentlig være velkommen hos disse ansøgere.

Side 7 Når opdelingen af tilskudsordningerne er uklar bør vejledningerne kunne skabe klarhed på området. Vejledningerne om tilskudsmuligheder tilgodeser oplysningsbehovet hos to tredjedele af ansøgerne. Dvs. at en tredjedel kun delvist eller slet ikke får den vejledning, de har brug for. Hjemmesiden kan muligvis også forbedres. Halvdelen af ansøgerne synes den er tilfredsstillende som informationskilde for tilskudsansøgere. De resterende mener hovedsageligt at den er delvist tilfredsstillende, og færre synes den ikke er tilfredsstillende som informationskilde. Elektronisk nyhedsbrev med oplysninger om tilskudsmuligheder på nettet ville ikke umiddelbart kunne tilfredsstille alle ansøgeres informationsbehov set i forhold til avisannoncer. Ca. en trediedel mener, at avisannoncer stadig er nødvendige. Dog mener over halvdelen, at elektronisk information overflødiggør avisannoncer. Et positivt aspekt i forhold til gennemskuelighed er, at kontakten til sagsbehandlerne og deres besvarelser er rimelig god. To tredjedele mener, de altid får fyldestgørende svar på deres spørgsmål, når de henvender sig til sagsbehandlerne. 13% får delvist fyldestgørende svar. Kun en lille andel af ansøgerne er utilfredse med sagsbehandlernes tilgængelighed og besvarelser. 8% mener ikke det er let at komme i kontakt med en sagsbehandler, og kun 7% mener ikke, de får fyldestgørende svar. Kriterierne for at opnå støtte fremstår helt klart for halvdelen af ansøgerne. Den anden halvdel af ansøgerne er ligeligt fordelt mellem dem, der synes kriterierne er delvist klare, og dem der mener de ikke er klare. Disse uklarheder angående tilskudsmuligheder og kriterier for at opnå støtte kan muligvis føre til øget administration, fordi der indsendes uberettigede ansøgninger, eller fordi ansøgninger går igennem flere udvalg. I værste fald kan reelt berettigede projekter blive afvist, fordi ansøgeren ikke kan forstå tilskudsmulighederne rigtigt eller ikke formår gøre opmærksom på, at de opfylder de relevante kriterier. Blandt de, der giver et godt råd til Kunstrådet i et åbent spørgsmål, foreslår 14% direkte, at der kommer bedre oplysning om ansøgningsfrister, tilskudsmuligheder og om rådet generelt. Desuden foreslår 16%, at der kommer større gennemsigtighed i procedurerne, og i de beslutninger udvalgene tager. Det nævnes i den forbindelse også at udvalgene skal være mere synlige. F.eks. vil nogle gerne vide, hvem der sidder i de forskellige udvalg, og hvad medlemmerne står for. Et af de forhold, der er størst uklarhed om, er begrundelserne for rådets og udvalgenes afgørelser angående tilskud og afslag En del ansøgere kan ikke gennemskue, hvorfor de får tilskud/afslag. Ca. en tredjedel oplever ikke udvalget begrundelser som helt klare. Især blandt de, der har fået afslag, virker begrundelserne uklare. Ca. en tredjedel mener dog, at begrundelserne er helt klare.

Side 8 8% af de, der giver en godt råd til Kunstrådet, forslår da også, at rådet giver begrundelser for afslag. Dette forslag er dog muligvis i modstrid med andre ønsker, som fremføres af en tilsvarende stor andel af ansøgerne, nemlig ønskerne om større hurtighed i ansøgningsprocessen og mindre administration. 12% giver det råd, at der indføres flere frister og kortere sagsbehandlingstider, og 8% ønsker mindre administration eller flere fagfolk. Kvalificeret forvaltning af støtten Ca. halvdelen af ansøgerne mener, at der er en høj grad af kvalitet i de afgørelser Kunstrådet og dets udvalg træffer. Ca. hver femte ansøger mener ikke, det er tilfældet. Forskellene i holdningen til Kunstrådets kvalifikationer kommer bl.a. frem i ansøgernes åbne begrundelser for deres generelle indtryk af Kunstrådet. I den forbindelse nævner 16%, at der foretages en fornuftig, saglig, kompetent, eller alsidig forvaltning af støtten og at det er kvalitetsprojekter, der støttes. Omvendt svarer 10%, at der støttes for smalt, elitært, subjektivt, at der foretages venetjenester og at afslagsbegrundelserne er dårlige. Rådets kvalifikationer bliver også taget op, idet ansøgerne bedes om at give Kunstrådet et godt råd eller en kommentar. Blandt de ansøgere, der giver Kunstrådet et afsluttende godt råd, mener 12%, at der foretages et godt arbejde, og at Kunstrådet skal blive ved med det arbejde, de er i gang med. På den anden side foreslår 25%, at der også støttes andre ansøgere end de nuværende. Det kan være forslag om at støtte flere nye, unge kunstnere/udøvere, små projekter, særlige former for arrangementer, regionale tiltag eller at der arbejdets på at opbygge internationale netværk. En af Rådets egne kvalifikationskrav er at Rådet skal kunne opfange og tilgodese nye trends. For at opfylde dette bør der formentlig være fleksibilitet i genreopdelingerne eller i kriterierne for at en ansøger kan vurderes under en bestemt pulje. Er kriterierne fast definerede og klare, kan der omvendt være risiko for, at de ikke er tilstrækkeligt åbne til at kunne tilgodese nye kunstformer eller nyskabende projekter. 7% er direkte opmærksomme på, at udvalgene og Rådet har begrænsede ressourcer i forhold til deres opgaver. De ønsker at udvalgsmedlemmerne får bedre arbejdsvilkår enten i form af mere tid, flere ansatte eller bedre løn til medlemmerne for at højne de faglige vurderinger.

Side 9 Overordnet vurdering Hvordan er dit indtryk af Kunstrådet og dets udvalg, alt taget i betragtning? (Base: 211) Meget dårligt/dårligt 15% Hverken/eller 33% Meget godt/godt 52% Størstedelen af ansøgerne har alt i alt et positivt eller neutralt indtryk af Kunstrådet og dets udvalg. Omvendt har ca. 1 ud af 7 et meget dårligt eller dårligt indtryk heraf. I et åbent spørgsmål har respondenterne fået lov at begrunde deres indtryk. De positive vurdering drejer sig blandt andet om kompetence, service og kommunikation. Kompetence: 16% mener, at udvalgene bedømmer ansøgningerne fornuftigt, giver en alsidig støtte og vurdere sagerne kompetent og sagligt. Det virker som om det er nogle kompetente mennesker, der sidder der Vi bliver behandlet ud fra vores ansøgning på en objektiv og positiv måde. God service: 20% nævner, de har fået en god service eller en god behandling. De synes bl.a. det fungerer godt, eller at der er en kort behandlingstid. God kommunikation: 12% bemærker, at de har haft en god kommunikation med rådet, idet de f.eks har oplevet dem som lyttende og hjælpsomme, eller de synes at proceduren er gennemskuelig. Rådet får dog også en del negative kommentarer. Det drejer sig om, at der støttes for smalt, at der er for meget administration, og at systemet er uoverskueligt og uigennemsigtigt. For smalt: 10% synes, at støtten gives til et for smalt eller elitært udvalg af kunstnere. Det nævnes også at bedømmelserne er subjektive, sker som vennetjenester, eller at afslagsbegrundelsen var dårlig. Vurderingen er nogle gange lidt subjektiv..det er for smalt hvem der får. Det bliver Tordenskjolds soldater. Det er svært for ikke etablerede kunstnere at komme igennem Musikrådet er meget lille og fungerer dårligere end før. Før havde de pulsen på alt.

Side 10 Det er svært at få støtte til projekter i Jylland Administration: 13% synes, der er for meget administration. Det drejer sig f.eks. om, at organisationen virker lukket og tung, samt at sagsbehandlingen er langsom, og at der sker fejl. Uoverskueligt system: 7% nævner, at systemet er uoverskueligt, eller at der er uklare retningslinier for ansøgningsprocessen og bedømmelsesproceduren. Det er svært at få overblik over deadlines og principper Uigennemsigtigt: 6% mener, at beslutningsprocessen omkring støtte og afslag er uigennemsigtig, fordi sammensætningen af udvalgsmedlemmer er uklar, dårlig eller ufaglig. Det er svært at finde ud af hvilke udvalg der egentlig er, og hvem der sidder i dem. Færre fagpersoner tilknyttet giver utryghed Startvanskeligheder: 12% tilkendegiver, at der har været startvanskeligheder, og at deres utilfredshed skyldes uklarhed eller utilfredshed med behandlingen under den nye struktur. Denne kritik er således behæftet med forventninger om, at det vil forbedre sig med tiden. Der er som udgangspunkt spurgt direkte ind til indtrykket af seks forskellige forhold angående Kunstrådets og udvalgenes arbejde. Ansøgerne har især en positivt indtryk af kvaliteten af afgørelserne og graden af service. Omvendt er færrest enige i, at rådet er nytænkende og hurtige. 1) Kvalitet i afgørelsen Knap halvdelen (46%) er enig i, at Der er høj kvalitet i de afgørelser Kunstrådet og dets udvalg træffer. Dog er ¼ uenige heri, og ligeledes er ¼ neutrale herover idet de hverken er enige eller uenige i udsagnet. 2) Høj grad af service i ydelserne Knap halvdelen (43%) er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg leverer en høj grad af service i ydelserne. 1/5 mener dog ikke, det er tilfældet. 3) Hurtig og effektiv forvaltning Ca. 1/3 (36%) er enige i, at Kunstrådets og dets udvalgs forvaltning af kunststøtten er hurtig og effektiv. Dog er en større andel på 41% helt uenig eller overvejende uenig i, at dette er tilfældet. Der er således basis for af forbedring på dette område. 4) Enkel og gennemskuelig forvaltning Ligeledes er ca. 1/3 (32%) enige i, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. Lidt flere (37%) er uenige heri. 5) Åben og udadvendt Et lignende billede gør sig gældende i forhold til, hvorvidt ansøgerne mener, at Kunstrådet og dets udvalg er åbne og udadvendte. Respondenterne fordeler sig i tre lige store grupper, idet ca. 1/3 er henholdsvis enig og uenige i dette eller neutrale heroverfor.

Side 11 6) Nytænkende Der er også delte meninger om, hvorvidt Kunstrådet og dets udvalg er nytænkende. Direkte adspurgt er kun ca. 1/4 (24%) enige i, at de er nytænkende, mens lidt flere er uenige, nemlig ca. 1/3 (31%). Ligeledes svarer ca. 1/3 neutralt, at de hverken er enige eller uenige. Der er især skepsis overfor nytænkningen i rådet blandt ansøgere indenfor teater, idet ca. halvdelen (48%) af disse er uenige i, at Kunstrådet og dets udvalg er nytænkende. Halvt så mange (23-24%) indenfor billedkunst og musik er uenige.

Side 12 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister I hvilken grad er du "tilfreds med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet"? (Base: 211) Ved ikke 1% Utilfreds 10% Delvist tilfreds 21% Tilfreds 68% Størstedelen af ansøgerne er tilfredse med ansøgningsfristerne. Dog er ca. 1/5 kun delvist tilfreds, og 1/10 er direkte utilfredse. De, der er delvist utilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt hvorfor. Den helt overvejende begrundelse er, at ansøgningsfristen er for lang og ufleksibel. De ønsker flere, kortere eller løbende ansøgningsfrister. Det skyldes bl.a. at ansøgerne har projekter, som ikke kan passes ind i de nuværende forløb for ansøgningsfrister. Desuden er der for lang ventetid på svar og udbetaling, især indenfor musik. Nogle får måske først svar eller udbetaling, når projektet eller udstillingen er i gang. Flere ansøgningsfrister. Det kunne godt være tiere. For mindre beløb kunne man have ansøgningsfrister løbende. Ansøgningsfristerne skal ligge tættere på brugstidspunktet. Før de 15. august har vi ikke taget stilling til noget som helst. Ansøgningsfristerne passer dårligt med turneplaner / sommerprojekter Tidligere ansøgningsfrister. Problemet er, at man først får besked længe efter, at man er begyndt at bruge pengene. Irriterende at man ikke kan søge på en udstilling, når den er afviklet. Lange frister kræver meget information og forarbejde Kun 4% af de utilfredse ønsker lange ansøgningsfrister, og de arbejder med musik eller teater.

Side 13 Sagsbehandlingstider I hvilken grad er du "tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger"? (Base: 211) Utilfreds 26% Tilfreds 43% Ved ikke 2% Delvist tilfreds 29% Der er flere som er utilfredse med sagsbehandlingstiden end med ansøgningsfristerne. Ca. ¼ af ansøgerne er utilfredse med sagsbehandlingstiden. Igen ønsker ansøgerne en hurtigere procedure. Den helt overvejende grund til at være utilfreds er, at svartiden er for lang, og de ønsker en hurtigere afgørelse, bl.a. fordi de har brug for pengene tidligere. Enkelte (4%) foreslår direkte, at der oprettes særlige, hurtige puljer til små projekter. Det er et spørgsmål om at få oplyst bevillingsstørrelse på et tidligere tidspunkt Blokerede for andre muligheder. Svært for ikke-veletablerede kunstnere, at vente op til et halvt år. Fordi det ikke er alle projekter, der tåler så lang en horisont, som det kræves i forbindelse med Kunstrådets behandling. Fristen, behandlingen og forbrugstidspunktet skal rykkes tættere på hinanden. Det er meget problematisk, at man skal ansøge om noget, der ligger ude i fremtiden. Man kan tit komme ud for, at man skal lave noget før, og har brug for pengene før. Meget lang sagsbehandling. Man når at lave produktet for oplysninger om afslag/tilskud kommer Kun få har oplevet egentlige forsinkelser (4%) enkelte nævner at man skulle ansætte flere medarbejde, eller oplyse bedre om sagsbehandlingstiden. Udbetalinger

Side 14 I hvilken grad er du "tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger"? (Base: 187 - Fået støtte/tilsagn) Ved ikke 6% Utilfreds 10% Delvist tilfreds 12% Tilfreds 72% Ca. ¾ af de ansøgerne, der har fået støtte eller tilsagn herom, er tilfredse med sagsbehandlingstiderne for udbetaling. Knap ¼ er kun delvist eller ikke tilfredse med denne frist.

Side 15 Klarhed og overskuelighed Klarhed i tilskudsmulighedernes opdeling, vejledning og proces Tilskudsordningernes opdeling Der er potentielt interesse for at få større enkelhed og klarhed angående tilskudsordningernes opdeling. Ca. halvdelen af ansøgerne mener, der er en helt klar og entydig opdeling i tilskudsordningerne. Det efterlader dog den resterende halvdel af ansøgerne med et uklart indtryk af opdelingen. Ca. ¼ mener opdelingen er delvist klar, og ¼ svarer Nej til spørgsmålet om, hvorvidt opdelingen er klar. Rådets forslag om at forenkle reglerne vil derfor formentlig være velkommen hos i hvert fald halvdelen af ansøgerne. Vejledninger om tilskudsmuligheder Klarhed om ordningernes opbygning kan evt. tilvejebringes gennem gode vejledninger herom, og størstedelen mener vejledningerne er gode. Ca. 2/3 svarer, at vejledningerne om tilskudsmuligheder er helt klare og forståelige. En tredjedel har dog omvendt nogen besvær med vejledningerne. 25% af ansøgerne oplever vejledningerne som delvist klare, og 10% svarer Nej, de er ikke klare og forståelige. Sagsgangene omkring ansøgning og udbetaling Ca. 2/3 af ansøgerne oplever sagsgangene omkring ansøgning og eventuelt udbetaling som helt tilfredsstillende. Den største utilfredshed findes indenfor musik, hvor 23% oplever sagsgangene som delvist tilfredsstillende, og 18% svarer Nej til at sagsgangene er tilfredsstillende. Klarhed i krav, kriterier og begrundelser Krav til regnskabsaflæggelse og afrapportering - Velbegrundede og forståelige? Ansøgerne er blevet spurgt, hvordan de oplever de krav, der stilles til regnskabsaflæggelse og afrapportering for støtte. Størstedelen på ¾ mener, at kravene er helt velbegrundede og forståelige. Ca. 1/5 mener de er enten delvist uforståelige eller ikke forståelige. Kriterierne for at opnå støtte Klare? Der er delte meninger om, hvorvidt kriterierne for at opnå støtte er klare. Ca. halvdelen af ansøgerne mener, de er helt klare. Men den anden halvdel er mere negative overfor kriteriernes klarhed. ¼ mener de er delvist klare og ¼ mener ikke de er klare. Der er risiko for at uklarhed omkring kriterierne for at opnå støtte kan bevirke, at ansøgerne ikke skriver optimale ansøgninger, der besvarer hvorledes deres projekt opfylder kriterierne, således at dygtige berettige ikke får støtte, eller at

Side 16 administrationen bebyrdes unødvendigt med ansøgninger for projekter, der ikke kvalificerer til at få støtte. Begrundelser for afslag klare? Begrundelser for afslag er et af de forhold, hvor volder størst uklarhed. Kun ca. 1/3 oplever udvalgets begrundelse på tilskud/afslag som klare. En lige så stor andel svarer Nej, begrundelser er ikke klare, og ca. 1/5 oplever dem som delvist klare. Det er især blandt de, der har fået afslag at begrundelserne opleves som uklare. Omkring. 2/3 af de ikke-støttede svarer Nej til at begrundelserne. Kun 1/3 af de der har fået støtte svarer Nej. Kontakt, hjemmeside og nyhedsbrev Kontakt til kunststyrelsen Kontakten til sagsbehandlerne er generelt god. ¾ af ansøgerne oplever, at sagsbehandlerne altid er lette at komme i kontakt med. Kun 8% svarer nej hertil. Hjemmeside og nyhedsbrev 2/3 af ansøgerne bruger Kunststyrelsens eller Kunstrådets hjemmesider mindst en gang i kvartalet. 11% bruger aldrig hjemmesiderne. Halvdelen af de respondenter, der bruger hjemmesiden mindst en gang hvert halve år, er tilfredse med Kunststyrelsens og Kunstrådets hjemmesider, når de bruger dem som informationskilder for tilskudsansøgere. Knap en fjerdedel er delvist tilfredse og lidt færre er ikke tilfredse med hjemmesiderne. Næsten alle respondenter kender Kunststyrelsen og Kunstrådets nyhedsbrev. Knap halvdelen læser det også.

Side 17 Udviklingsmuligheder Nyhedsbrev og afgørelser på Internettet Ansøgerne er blevet spurgt om deres holdning til nye former for information om tilskudsmuligheder og afgørelser. Oplysninger om tilskudsordninger i elektronisk nyhedsbrev på Internettet Over halvdelen af ansøgerne mener, at et elektronisk nyhedsbrev overflødiggør avisannoncer om tilskudsmuligheder. Dog mener ca. 1/3 at begge del er nødvendige. Kun 7% synes, at avisannoncer er vigtigst. Sammenligner man de forskellige kunstgenrer, er der er flest blandt ansøgere indenfor teater, som synes, at elektronisk information overflødiggør avisannoncer (76%), og færrest indenfor litteratur (46%). Oplysning om afgørelser på Internettet Der har som sagt været flere ansøgere, der ønskede bedre begrundelser for afslag og større klarhed om kriterierne for støtte. Knap 2/3 mener da også, at det ville være en fordel for dem, hvis oplysninger om afslag blev lagt ud på Internettet efter sagerne var afgjort i Kunstrådet. Dog mener ca. 1/3 alligevel ikke, at dette vil være en fordel for dem. Lægges sådanne oplysninger ud på Internettet, bør der tages hensyn til ansøgernes ønske om enten anonymitet overfor afgørelsen på den enkeltes sag eller om timing for offentliggørelsen på Internettet. Over halvdelen af ansøgerne ville nemlig finde det krænkende, at disse oplysninger kunne læses på nettet, før de selv var blevet underrettet herom. Det gælder uanset om det er et afslag eller et tilsagn. 10% ville kun finde dette krænkende, hvis det var et afslag.

Side 18 Gode råd til Kunststyrelsen Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Kunststyrelsen, hvilket ca. 2/3 har gjort. Ønskerne og kommentarerne stemmer i høj grad overens med de ting, der blev nævnt i forbindelse med begrundelserne for ansøgernes overordnede indtryk af Kunststyrelsen. Utilfredshed drejede sig om at Kunstrådets arbejde var: For smalt Uoverskueligt Uigennemsigtigt Administrativt /langsomt I startvanskeligheder. Ansøgerne råd drejer således om: Bredere støtte Bedre oplysning Gennemsigtighed i procedure/udvalg Mindre administration/hurtigere Bedre arbejdsvilkår og fortsættelse af det gode arbejde Bredere støtte Det område, som får størst opmærksomhed i kommentarerne, er ønsket om bredere støttemuligheder. 25% af ansøgerne kommenterer, at støtten skulle kunne gives til et bredere udvalg af ansøgninger. Her tænkes på nye kunstnere eller kunsttyper, små eller særlige arrangementer, regionale projekter uden for Københavnsområdet eller netværk til internationale kontakter. Oplysning og gennemsigtighed 14% af respondenterne nævner, at de ønsker bedre oplysning om enten ansøgningsfrister, tilskudsmuligheder eller rådets og udvalgenes opbygning. Desuden nævner 16% at de ønsker større gennemsigtighed i processen, enten i procedurerne som ansøgningerne gennemgår, i de beslutninger der tages, eller i forhold til hvem der er med i udvalgene, og hvad de står for. Administration og hurtighed 12% ønsker at kunstrådet indfører flere ansøgningsfrister og kortere behandlingstid. 8% nævner at der skal være mindre administration evt. til fordel for flere fagfolk. Bedre arbejdsvilkår. En del ansøgere kommenterer på baggrund af, at de mener, medlemmerne af udvalgene og Kunstrådet arbejder under begrænsede ressourcer, og at der er sket en omstrukturering. 7% ønsker at medlemmerne får bedre arbejdsvilkår, og andre 7% synes, Kunstrådet skulle have flere penge at uddele. 12% siger, Kunstrådet og udvalgene gør et godt stykke arbejde, og at de skal blive ved med det.