Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen

Relaterede dokumenter
Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Om ledelse af vejledere

Velkommen til 4. og fælles temadag

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Velkommen til afslutningsdag i forløbet

Vejledere Greve Skolevæsen

Velkommen til forløbet

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Velkommen til fælles 4. temadag

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Vejledere Greve Skolevæsen

Velkommen til 4. lederdag

Velkommen til 2. undervisningsdag

Opbygning af en vejlederkultur

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag

Kommunalpolitisk indflydelse er muligt.

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Velkommen til 2. undervisningsdag

Hvordan kan skolerne implementere

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Vi skal vide ikke bare synes

Velkommen til 6. temadag

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring

Velkommen til 1. undervisningsdag

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Velkommen til. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. torsdag d. 5. februar 2015

Velkommen til fælles afslutningsdag i vejlederforløbet

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

TÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen

Fysioterapeuten som vejleder og konsulent

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Fremtidens medlemshvervning

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Læringsmå l i pråksis

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Relationsarbejde på Vejrup skole

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Ressourcepersoners rolle i den. pædagogiske praksis

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Pædagogisk ledelse i EUD

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Den faciliterende forvaltning

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Hverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde.

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Transkript:

Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen Om vejledningskompetence 15. januar 2015

Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig forvaltning) Joberfaring: Mikael Axelsen - lærer i 14 år, - 7 år som udviklingskonsulent i skolevæsnet i 2 forskellige kommuner, - i KLEO siden 2000, heraf 6 år som leder af konsulentområdet - fra 2012 chefkonsulent i Ledelse & Organisation/ KLEO 2

Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1 9-15 17/3 9-15 Fælles afslutning Kl. 9-12 26. august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl. 9-15 29. april 2015 Læringsvejledere 3/9 9-15 9/10 9-15 3/11 9-15 2/12 9-15 15/1 9-15 18/2 9-15 20/3 9-15 16/4 9-15 Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 3

Hva er det nu, vi ska? Fra projektbeskrivelsen: I forløbet vil vi tage udgangspunkt i følgende 3 vigtige kompetencer hos læringsvejlederen: Didaktisk kompetence arbejdes der med 4 dage Vejledningskompetence arbejdes der med 2 dage Metodisk kompetence arbejdes der med 2 dage ad 2) Vedr. vejledningskompetence Overskrift: Vejlederollen Målet er, at deltagerne opnår forståelse af vejlederopgaven i skolens kontekster, færdigheder i at give kollegial vejledning og rammesætte kollegialt støttet læring. Mikael Axelsen Side 4

Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst Mikael Axelsen 5

Runde med tre hurtige til ære for mig A. Hvad er jeg ansat som, og hvad er min uddannelse? B. Hvad er det bedste ved mit job? C. Hvorfor er jeg deltager på dette forløb? Mikael Axelsen

Interview 2 og 2 2 x 15 min. + 5 min opsamling Vi mødes her igen kl. Hvordan har du det med at være/skulle være vejleder for kolleger? Hvad kan du først og fremmest bidrage med som vejleder? Hvad ser du frem til i den forbindelse? Hvad gi r kriller i maven? Hvad tænker du, er det centrale i din opgave som vejleder? Hvad ser du som hhv. skal- og skal-i-hvert-fald-ikke-opgaver i den forbindelse? Er der noget, du er usikker på/i tvivl om ift. opgaven? Fælles opsamling: Hvad er de (ca. 3) vigtigste pointer fra vores interview? Hvordan vil vi præsentere dem i runden? Mikael Axelsen 7

Runde: Hvad er de vigtigste pointer fra jeres interview? Mikael Axelsen 8

Om opgaveforståelsen Fag-faglighed Vejlederen skal viden noget om, det fagområde, som vedkommende repræsenterer. Men også noget om almen didaktik Vejlednings-faglighed Vejlederen skal vide noget om: hvordan jeg kan få adgang til kollegernes ører og opmærksomhed - og hvordan jeg kan hjælpe både skolen og den enkelte lærer til selv at udvikle sin undervisning - altså: Hjælp til selvhjælp! Mikael Axelsen 9

Mere opgaveforståelse Proces Indhold Ekspert/ fagkonsulent + Proces-konsulent + Ekspertkonsulent Proceskonsulent Mikael Axelsen 10

God undervisning Indholdsdimension Vejleder Lærer Relationsdimension Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar Mikael Axelsen 11

Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag, hvilke krav og forventninger, der rettes mod vejlederen formelt set og som giver formel ret og magt til at løse opgaven. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. Mikael Axelsen 12

Roller og identitet Identitet Rolle Fast Flydende Fast Modsætning eller sammenfald Rolle-mager Flydende Rolle-tager Patologi/kaos Jæger og Sørensen (2003) Roller der rykker, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mikael Axelsen 13

Om vejledningsfaglighed

Den første (største?) udfordring! Vi tror, vi ved Fordi vi ligner hinanden - og er helt forskellige! Mikael Axelsen 15

Lidt om det systemiske Vi refererer til os selv. Alle handler og samarbejder perfekt, logisk og meningsfyldt ud fra eget perspektiv Vi kan ikke instruere andre til at tænke som os men vi berører hinanden med sproget Mikael Axelsen 16

Forudsætninger for læring/udvikling Der skal være respekt Der skal være forstyrrelse Der skal være tid til eftertanke Humberto Maturana Mikael Axelsen 17

(Knoop, 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991) Angst Høj Udfordring Lav Kedsomhed Lav Kompetence Høj Mikael Axelsen

at ramme kollegernes ører Jeg siger det, du hører Modtageren bestemmer budskabet Mikael Axelsen

Mere om kommunikation Al adfærd er kommunikation Vi siger også noget med det, vi siger Mikael Axelsen

Det karakteristiske for voksnes læring Voksne lærer det, de vil lære - det der er meningsfuldt for dem at lære Voksne trækker i deres læring på de ressourcer, de har Voksne tager det ansvar for deres læring, de er interesserede i at tage (hvis de da kan komme til det) Voksne er meget lidt tilbøjelige til at engagere sig i læring, som de ikke kan se meningen med eller har nogen interesse i (Illeris 2007) Mikael Axelsen 21

Hjælpesamtaler Vejledning Vejsøgning Rådgivning Vejvisning Ole Løv (2007) Mikael Axelsen 22

Vejledning er en samarbejdsproces Vejlederen har en særlig kompetence ( faglig, proces) Vejlederens udfordring er at være nyttig Henvenderens behov danner udgangspunktet Vejlederen har ansvar for vejledningssprocessen Mikael Axelsen 23

Afklaring af hva man har gang i Grundkontrakten - indebærer ledelsens anerkendelse af funktionen og afgrænsning i forhold til vedkommendes andre opgaver i systemet samt afklaring af ansvarsforhold. Handler om legaliteten! Rammekontrakten - aftale mellem de konkrete deltagere vejleder og kolleger. Der skal for eksempel aftales mål, midler og tidsramme for vejledningsforløbet samt om evaluering. Handler om både legaliteten og legitimiteten! Proceskontrakten - et redskab i vejlederens løbende regulering af selve processen mellem deltagerne. Handler primært om legitimiteten! Willert & Madsen: 1996/ Løw 2004 Mikael Axelsen 24

Afklaring af forventninger Hva ka man få i min butik? Hva har vi brug for? Hvordan kan man komme til at tale om alt det? Mikael Axelsen 25

Hvorfor er det svært? Vi taler oftest mere, end vi lytter Vi øser uopfordret gode råd ud over omgivelserne Vi er uklare på vores opgave Mikael Axelsen 26

Ja, ja, ja, ja, ja det må vi gerne! Hvad der er godt at gøre: spørge om: Hvad der skal tales om? Emne Hvad målet for vejledningen er? Mål Hvordan du kan hjælpe? Metode anerkende den andens behov høre ordentligt efter gøre, hvad du bliver bedt om jævnligt at undersøge om vejledningen er på rette spor Mikael Axelsen 27

At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og derved forstaa, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesyge, men den taalmodige, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaae, hvad den Anden forstaaer. Søren Kierkegaard: Synspunktet for min Forfattervirksomhed, 1859 Mikael Axelsen 28

Kimen til en stærk samarbejdsrelation Ydmyghed Spørg altid til situationen og forsøg at forstå den, før du kommer med løsninger Tillid Synliggør din faglighed og vær på en måde som viser, hvad du står for Anerkendelse Anerkend ved at spørge til deres ressourcer og tidligere tiltag Mikael Axelsen Dahl og Juhl: Den professionelle proceskonsulent (2009) 29

Forskellige opgaver på forskellige tider FOKUS FØR UNDER EFTER At arbejde som kollegial vejleder Forhandle opgaven Gennemføre opgaven Evaluere opgaven Ift. opdragsgiver Ift. til egen læring Mikael Axelsen 30

Om kontekst Læringsvejledere Herlev

Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst Mikael Axelsen 32

Et par observationer fra mit arbejde i skolen Mange lærere (og pædagoger) har et upræcist sprog om deres metier Jeg kritiserer ikke dig du kritiserer ikke mig For mange lærere bli r undervisning = mine gode intentioner Mikael Axelsen 33

Kultur og struktur Opgave Struktur Kultur Mikael Axelsen 34

Kultur er det selvfølgelige med afsæt i Hatch Kultur kan ændres, men det er svært Kultur fremme noget og hæmmer andet den er ikke kun god eller dårlig Kultur er det, der giver menig Man får ofte først øje på kulturen, når den brydes Kultur skaber en dynamisk stabilitet Mikael Axelsen Kultur er af stor betydning for den måde, vi handler på men kultur er ikke determinerende 35

Eksempler på kulturelle dynamikker/logikker i den lokale kontekst Funktionalitet Brugbarhed Plejer Opgaveforståelse Skyld Familiekultur Relationer? Mikael Axelsen 36

Lærere og skyld Andy Hargreaves (2000) Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade Mikael Axelsen 37

Hvad tænker I om lærere og skyld? Hvad kan I som kollegiale vejledere bruge den viden til? Mikael Axelsen

Funktionalitetslogik Vores hverdag drukner i praksis - er du sindssyg! Jeg begynder allerede søndag eftermiddag at tænke; når nu jeg skal ned i syvende så skal jeg huske, jeg skal være vikar, jeg skal også lige på nettet og have skrevet til forældrene, og der er den seddel, der skal lægges ud om på torsdag. Sådan kører det Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d. Mikael Axelsen 39

Funktionalitetslogik Funktionalitetslogik er: En kulturel logik, der understøtter teamsamarbejdets dialog, organiseringsformer, anerkendelsesstrategier og sociale relationer i at være orienteret mod at få undervisningen afviklet mest hensigtsmæssigt hvad angår logistik, organisering, ressourceanvendelse, sociale relationer og disciplinering Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d. Mikael Axelsen 40

Familiekultur Jeg ved ikke rigtig, om vi er et team. Vi er nærmest en familie. lærer Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d. Mikael Axelsen 41

Familiekultur Vi er forsigtige og respektfulde, når vi giver gode råd. Vi er rare ved hinanden Vi er gode til at få hinanden bragt på banen igen Teammødet er en blanding af kaffeslabberas, planlægning og pædagogisk diskussion Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d. Mikael Axelsen 42

Familiekultur Familiekultur er: En kulturel logik, der understøtter, at teamet er orienteret mod at have det hyggeligt sammen, at fastholde den uformelle tone, at støtte hinanden personligt og kollegialt, at anerkende praksiserfaring samt at bevare konsensus/undgå konflikt. Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d. Mikael Axelsen 43

Sådan ser Lise det: Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet Mikael Axelsen 44 Fra Lise Tingleff Nielsen s ph.d.

Samtale ved bordene Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet Hvad kan I som vejledere bruge denne viden om skyld, funktionalitet og familiekultur til? Hvad kunne I på den baggrund med fordel gøre mere af/ændre på? Som vejleder og som skole? Mikael Axelsen 45

Brugbarhedsideologien BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed BRUGBARHED symboliseret ved: - Praktisk hjælp i hverdagen - Tips og ideer til undervisningen - Håndgribeligt og Håndterbart - Fælles aktivitet og gøren - Praksisnærhed Mikael Axelsen 46

Tids dimensionen TIDSDIMENSION som symbolsk markør for BRUGBARHED - En knap ressource & et kvalitetsmærke TIDSDIMENSIONENS symbolske betydning: effektiv brug af tid = kompetence hjælp i en presset hverdag = brugbarhed prioritering af tid = værdsættelse ophævelse/overskridelse af tid = brugbarhed Mikael Axelsen 47

Kulturelle udfordringer DET PARADOKSALE OMKRNG DET BRUGBARE: Refleksion/teori/læring: det højeste, - men svært at gøre brugbart Råd & tips: det laveste, - men mest brugbare Mikael Axelsen 48

TILPASNING ELLER FORANDRING Rolletager Tilpasning : at blive kulturelt genkendt & respekteret Rollemager Forandring : at udnytte muligheder & insisterer på uvante og ubekvemme læreprocesser Mikael Axelsen 49

Flere logikker i spil Når opgaven er rettet mod praktiske opgaver (it) og elever, der har faglige eller sociale vanskeligheder Ressourcepersonerne indgår i den almindelige drift og bliver oplevet som en uundværlig støtte og aflastning. Når der er en forventning om at ressourcepersonerne skal indgå i en generel professionsudvikling og opkvalificering af lærernes undervisning (integration af it, inklusion etc.) Ressourcepersonernes arbejde skal udvikle selve kernen af lærernes tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Mikael Axelsen DRIFT UDVIKLING 50

Udfordring ift. udviklingslogikken Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKTvanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform Mikael Axelsen DRIFT UDVIKLING 51

Sumning Kan I genkende brugbarhedsideologien og tid som markør for brugbarhed fra jeres hverdag? Hvad tænker I om balancen mellem kultur-tilpasning og kulturforandring? Hvad kalder det på fra jer som vejledere og fra jeres ledere? Mikael Axelsen 52

Hvad har I brug for at tage op som vejleder som skole som skolevæsnet for at kvalificere den kollegiale vejledningen? Mikael Axelsen 53

Eftertanke! Hvad er du særligt blevet optaget af ift. vejlederrollen i løbet af dagen? Vi samler op her kl. Mikael Axelsen 54