DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN UDARBEJDET AF
Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet 1. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde AAU København. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der udformes en samlet fakultetsrapport. Den næste samlede fakultetsrapport udformes i efteråret 2016. Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelserne for alle AAU s ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 2676 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2012-2014, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1491 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 56. 54 % (1447 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (44 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde Specifikt for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde dimitterede der i perioden 2012-2014 148 kandidater, hvoraf 142 har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen 2016. 81 ud af disse 142 kandidater valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 57. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. 1 Bachelorer, som har holdt pause undervejs i deres uddannelse kan imidlertid optræde som respondenter, som nu har taget en kandidatgrad på AAU. Disse dimittender indgår i rapporten for kandidatuddannelserne og ikke i rapporterne for bacheloruddannelserne. Side 1
Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf. 9940 7437 Email: bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk Side 2
INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB...4 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M.... 4 1.2 JOBSØGNING... 8 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING... 16 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION... 20 4 FØRSTE JOB... 21 5 NUVÆRENDE JOB... 24 5.1 JOBBETS RAMMER... 24 5.2 JOBBETS INDHOLD... 32 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED... 41 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED... 41 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER... 42 7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE... 58 8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE... 61 9 LEDIGHED... 62 10 DATAGRUNDLAG... 64 Side 3
1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M. 1.1.1 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=80) 1.1.2 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=80) 1.1.3 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=80) Side 4
1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=80) 1.1.5 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=80) 1.1.6 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=80) 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=80) Side 5
1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=80) 1.1.9 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=80) 1.1.10 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=80) 1.1.11 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=80) Side 6
1.1.12 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=80) Side 7
1.2 JOBSØGNING 1.2.1 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=80) 1.2.2 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=78) Side 8
1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder 10-12 måneder 13-24 måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Inden afleveringen af speciale/hovedopgave/ba -projekt Efter bestået afsluttende speciale/hovedopgave/ba -projekt 25,8% 13,6% 0,0% 40,0% 0,0% 0,0% - 16,7% 45,2% 45,5% 37,5% 20,0% 0,0% 0,0% - 39,7% 9,7% 36,4% 56,2% 40,0% 100,0% 50,0% - 32,1% Jeg har ikke søgt job 19,4% 4,5% 6,2% 0,0% 0,0% 50,0% - 11,5% I alt 31 22 16 5 2 2 0 78 Side 9
1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=78) 1.2.5 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: 10 års relevant erfaring fra tidligere jobs Jeg var allerede ansat deltid og formulerede et projekt som der var midler til. Jeg skabte min egen fuldtidsstilling efter endt studie. Jeg havde allerede en chefstilling i kommunen da jeg startede uddannelsen Tidligere konkret erfaring indenfor området Jeg havde de rette erfaringer fra tidligere arbejde i feltet Forskning Side 10
Jeg blev fastansat samme sted som jeg var studentermedhjælper Jeg har anden relevant uddannelse (professionsbachelor) samt flere års erfaring inden for denne Jeg var ansat under uddannelse på BA niveau og fortsatte på BA niveau indtil jobskifte EN PROFFESIONSBACHELOR Min videregående uddannelse som socialrådgiver Tidligere erfaring fra teater Var i job under uddannelsen og er stadig i det samme job Var ansat der under studiet Erfaring fra området fra min BA Jeg havde den energi og det engagement der skulle til 1.2.6 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets geografiske placering: (N=81) 1.2.7 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Jobbets fagområde (f.eks. sundhed, miljø): (N=81) Side 11
1.2.8 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Hvilken sektor jobbet er tilknyttet (f.eks. kommune, stat, den private sektor): (N=81) 1.2.9 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Karrieremulighederne i jobbet: (N=81) 1.2.10 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Mulighederne for at kunne forfremmes/stige i stillingshierarkiet inden for en overskuelig tidshorisont: (N=81) Side 12
1.2.11 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? - Gode muligheder for at forene arbejde og familie-/fritidsliv: (N=81) 1.2.12 Hvor stor betydning har følgende forhold, når du beslutter/besluttede om du vil søge en bestemt stilling eller ej? Lønniveauet: (N=81) 1.2.13 Hvad har størst betydning i forhold til jobbets fagområde når du søger/da du søgte arbejde? (N=81) Side 13
1.2.14 Hvor lang tid bruger du/er du villig til at bruge på transport dagligt (tur/retur) for at komme på arbejde? (N=81) 1.2.15 Er du flyttet til en anden kommune eller landsdel i forbindelse med studiets afslutning, jobsøgning mv.? (N=81) 1.2.16 Er/var du villig til at flytte for at få arbejde? (N=77) Side 14
1.2.17 Hvilke udfordringer oplever du/har du oplevet i forbindelse med din jobsøgning? (Sæt gerne flere krydser) (N=81) Side 15
2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKT- SAMARBEJDETS BETYDNING 2.1.1 Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=79) 2.1.2 Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? (N=64) 2.1.3 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. (N=64) Side 16
2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=79) 2.1.5 Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=79) 2.1.6 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=64) 2.1.7 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=34) 2.1.8 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=29) Side 17
2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=79) 2.1.10 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter 2.1.10.1 Studiejob 2.1.10.2 Praktik 2.1.10.3 Projektsamarbejde Side 18
2.1.10.4 Udlandsophold Side 19
3 NUVÆRENDE JOBSITUATION 3.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (N=81) Side 20
4 FØRSTE JOB 4.1.1 Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=71) 4.1.2 Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=36) 4.1.3 Hvor søgte du job? (N=43) Side 21
4.1.4 I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=43) Side 22
4.1.5 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Søgte job; Socialt arbejde (N=38) Fik job; Socialt arbejde (N=43) Region Hovedstaden 72% 79% Region Sjælland 14% 26% Region Syddanmark 9% 9% Region Midtjylland 7% 5% Europa (ekskl. Norden) 5% Region Nordjylland 2% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 2% Øvrige udland 2% 0% 20% 40% 60% 80% Side 23
5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER 5.1.1 Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=71) 5.1.2 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=71) Side 24
5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Søgte job; Socialt arbejde (N=61) Fik job; Socialt arbejde (N=71) Region Hovedstaden 73% 75% Region Sjælland 11% 27% Region Syddanmark 8% 11% Region Midtjylland 6% 10% Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 3% Region Nordjylland 1% Europa (ekskl. Norden) 1% Øvrige udland 1% 0% 20% 40% 60% 80% Side 25
5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=71) 5.1.5 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) Andet: Censor praktik Vikar som socialrådgiver 5.1.6 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=71) 5.1.7 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=71) Side 26
5.1.8 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=71) Side 27
5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=8) Side 28
5.1.10 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? Andet: Erhvervsdrivende fond NGO (Social organisation) Vikarbureau Frivillig organisation og ngo arbejde 5.1.11 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=18) 5.1.12 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Rekruttering. Projektledelse Forskning på forskningscenter Uddannelskonsulent Side 29
5.1.13 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=33) 5.1.14 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) Andet: Kriminalitetsforebyggelse Kommunalt boligsocialt arbejde Metodeudvikling - både børn og voksne Tilsynsarbejde udviking og formidling af kunstnerisk proces Side 30
5.1.15 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Region) (N=4) Side 31
5.2 JOBBETS INDHOLD 5.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=71) Side 32
5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: Kliniske sygeplejeopgaver Opstart, udførsel og drift af boligsociale projekter Koordinering Koordination på tværs af forvaltninger Tilsynsarbejde, herunder myndighedsarb og kontrol. Sagsbehandling Oprydning og vareropfyldning Undervisning Sagsbehandling Side 33
5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 5.2.3.1 Offentlig (Ansatte i Stat, region og kommune) Side 34
5.2.3.2 Privatansatte og interesseorganisation Side 35
5.2.4 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? AC-konsulent Adjunkt Adjunkt Adjunkt adjunkt uden lektorforløb Boligsocialt medarbejder butiksmedhjælper Børnesagkyndig rådgiver Chefkonsulent faglig koordinator fagspecialist Familiesagsbehandler formidler og underviser Fuldmægtig Fuldmægtig Handicapfaglig konsulent Hjemmesygeplejerske Inklusionskonsulent Integrationschef It-ledelseskonsulent Klinisk sygeplejespecialist Konsulent Konsulent Konsulent Koordinerende sagsbehandler Lektor Løsladelses- og bandeexit koordinator MENTOR Områdekonsulent Planlægningskonsulent projektansvarlig projektkoordinator Projektkoordinator Projektleder Projektleder Projektleder Projektmedarbejder Projektmedarbejder i en boligsocial helhedsplan Rekrutteringskonsulent Sagsbehandler Sagsbehandler Sagsbehandler SKOLESOCIALRÅDGIVER, UNDERVISER Social- og sundhedsfaglig konsulent Side 36
Socialfaglig udviklingskonsulent socialkoordinator socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver Socialrådgiver/samordningskonsulent Socialrådgivervikar Teamleader og projektleder Tilsynskonsulent Uddannelseskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingsmedarbejder og koordinator UNDERVISER Underviser VIDENSKABELIG ASSISTENT Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Side 37
5.2.5 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Ballerup kommune Ballerup Kommune, Center for økonomi og styring Borgercenter Handicap Børne og unge forvaltning Børne-og ungdomspsykiatrisk klinik Danske Handicaporganisationer DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Det Sociale Netværk DGI Direktoratet for Kriminalforsorgen egnsteater Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol Familieafdelingen / Halsnæs kommune Familierådgivningen Helsingør Kommune Fredensborg Kommune Fredericksburg kommune Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommune Frivilligcenter Hillerød Helsingør Kommune jobcenter Jobcenter Furesø Jobcenter København Justitsministeriet Kommune Kommune Konsulenterne Kommune, Center for Børn og Familie Kommune/Integration Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri/Region Hovedstaden Psykiatri KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Kriminalforsorgen Kræftens Bekæmpelse Københavns Kommune Københavns kommune Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE LOKK, Landsorganisation af kvindekrisecentre Lyngby-Taarbæk Kommune Mentornetværk Metropol Metropol Mødrehjælpen PH Metropol Psykiatrien, Region Sjælland Side 38
Rigshospitalet Rigspolitiet Roskilde Kommune Røde Kors SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialtilsyn Syd SOPU SPRINGBRÆT Statsforvaltningen Syddjurs Kommune, Familieafdelingen UCC UCC pædagoguddannelsen Sydhavn UCSJ uldstedet Ungetilbuddet i Malmøgade - et nyopstartet forsorgshjem til unge i Aarhus Ventilen Danmark Videnscenter for Integration Væksthuset Aarhus Kommune, Socialforvaltningen Side 39
5.2.6 Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=71) 5.2.7 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=71) 5.2.8 Jobbet ligger også i forlængelse af (N=69) Side 40
6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG AN- VENDELIGHED 6.1 UDDANNELSENS ANVENDELIGHED 6.1.1 I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=81) Side 41
6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER 6.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem dit studium? (N=81) Side 42
6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Analyseapparat Teoretisk fundament Videnskabelige metoder Udarebejdelse af projekt Strukturering af opgaver/ projekter Fornyet/ opdateret viden omkring teori og metode Evenen til at foretage research og derefter at kunne formidle min viden Kvalitative forskningsmetoder og analyse De brede perspektiv over flere niveauer inden for sociale problemstillinger og socialt arbejde - analystiske evner - metodisk viden - teoretisk viden om socialt arbejde Fra min bachelor i sociologi: kvalitativ og særligt kvantitativ metode (herunder erfaring med SPSS). Fra min kandidat i socialt arbejde: Praktisk viden om den "virkelige verden". Generelt fra AAU: Arbejde projektorienteret og problemløsende. Kompetencer analytisk og metodisk samt skriftligt metodiske redskaber højere teoretisk kendskab evnen til at arbejde på større og kompekse projekter Mine vigtigste kompetencer fik jeg tilegnet mig på to valgfag jeg tog på KUA og såm jeg ikke kunne få fuld ud ects points for på mit eksamensbevis grundet AAU uddannelsens relativt stramme sammensætning af fag. Så jeg vil ikke tilskrive mine kompetener til Aau uddannelsen: De vigtigste kompetencer jeg bruger er: Projektledelse - herunder alle de delelementer af dette Evalueringskendskab Teoretisk forståelse Analysekompetencer Gå struktureret til værks Analytiske færdigheder procesledelse Formidling Side 43
Analystiske færdigheder Metoder problemorienteret tilgang Evnen til at tilegne mig ny viden At omsætte teoretisk viden til min praksis At perspektivere overblik og systematisering af viden arbejde projektorienteret skriftlig og mundtlig formidling bred teoretisk viden om sociale problemer Struktureede analyser fagsprog Bevidstheden omkring videnskabsteoretiske retninger i arbejdet. Tilegnet strategier til at arbejde struktureret med større mængder data (skyldes dog primært erfaring fra studiejob) Opmærksomheden på fremstillingen af den skriftlige formidling. Samfundsvidenskabelig indsigt i socialpolitik Samfundsanalytisk kompetence Videnskabsteoretisk viden og forståelse Problembaseret læring Analytiske og teoretiske kompetencer Even til at analyserer Finde relevance løsninger, strategier Evne til at reflekterer ud fra flere forståelser Evnen til at analysere Evnen til at søge relevant viden Evnen til at formulere mig skriftligt på mange forskellige niveauer -God analytisk evne -God til skriftlig og mundtlig formidling -Gode samarbejdsevner Skriftlig formulering. Metodiske kompetencer, grundviden, skriftlige kompetencer Indgående viden om sociale problemer og samfundsstrukturer, evnen til at kunne analysere Side 44
Evnen til at se nuancer på sociale problemer Lave analyser og vurderinger Evnen til at tilegne mig viden om et ukendt område. Analytisk tænkende Evnen til at se problemstillinger fra flere vinkler og handle derefter Et overordnet indblik i fagområdet som kan bruges såvel overordnet strategisk men også give dem forståelse af hvad der foregår på gulvplanet Analyse, struktur og skriftlighed Viden om socialt arbejde At kunne iagttage (konstuktionen af) problemstillinger fra flere vinkler mhp. at identificere flere løsninger. At forholde mig kritisk til tekst og tale. Skriftlig formidling Kompetencer til at forstå og omsætte teoretisk viden fra flere vinkler inden for mit fag. Analytiske kompetencer til at omsætte data Arbejde struktureret og konkret med viden og data 1. god forståelse for teorier inden for fagområdet. uddannelsens undervisere var gode til at gå i dybden med teorier og have fokus på forskelle og ligheder.jeg underviser selv nu, og det har givet mig en god forståelse for valg af synspunkter, teorier, metoder osv i min egen undervisning 2. samarbejde med andre professioner - på kandidaten i socialt arbejde var vi studerende med forskellige baggrunde, både akademiske og professionsrettede, det har givet mig en blik for at andre måder at se tingene på kan være lige så rigtige/brugbare som mit verdensbillede. noget jeg har brugt meget i samarbejde med kollegaer, samtaler med ledelsen samt forståelse af de studerende 3. projektarbejde - at indsamle viden selv, og hvad forskellige metoder kan generere af viden om feltet/respondenten osv. Dette har både hjulpet mig i min undervisning af og videreformidling af undersøgelsesmetoder, men også i forhold til verdensanskuelse, og at forskellige øjne ser, samt at fænomener er kontekstafhængige. - igen; det har jeg kunne bruge til samarbejde på min arbejdsplads Jeg oplever særligt, at jeg har gavn af de analytiske kompetencer, som jeg har erhvervet ved kandidatudd i socialt arbejde, men oplever ligedes at studiet har rustet mig til at tænke kreativt og problemorienteret, hvilket er en fordel i socialt arbejde med socialt udsatte familier. VIDEIN OM OG OMSÆTNING AF TEORI OG METODE - SÆRLIGT INDEN FOR SPECI- FIKKE OMRÅDER Analytisk erfaring Metodisk tilgang struktur Side 45
En bred teoretisk viden inden for socialt arbejde. Generelle videnskabelige kompetencer. Samfundsvidenskabelige kompetencer. Indblik i sociale og samfundsmæssige udfordringer og deres betydning for borgernes liv. Mit eksamensbevis, min skriftlighed, måden at kunne overskue og perspektivere problemstillinger. Evnen til at overskue og bearbejde store mængder af viden og data Teoretisk og analytiske kompetencer 1. forståelse for kausalitet og årsagsforklaring 2. indblik i organisatoriske faktorer 3. kompetence i forhold til at skelne mellem teoretiske perspektiver Analytiske færdigheder Udpege og formulere problemstillinger Kompetencer i at kunne argumentere fagligt Teoretisk viden Metodiske kompetencer Kritisk sans Evnen til at reflektere Større teoretisk viden og indsigt på mit fag socialt arbejde (er socialrådgiver og har videre uddannet mig med en Cand.soc) Bedre skriftlighed Fagligt netværk Kvalitativ metode, viden om det sociale felt og problemløsning Evnen til at træde et skridt tilbage og se tingene ude fra. Evnen til at omsætte teori til praksis. Evnen til hurtigt at tilegne mig et nyt stof i et sådan omfang at jeg er i stand til at videreformidle det. Forståelse af sociale problemer på et generelt niveau Analyse Videnskabsteori - Teoretisk viden og metodisk forståelse - Bred indsigt i fagområdet - Den akademiske skrivestil Side 46
1. Analytiske evner 2. Gode evner til at opsøge viden 3. Generel viden om mit fagområde AT ARBEJDE KVALITATIVT AT ANALYSE SOCIALE PROBLEMER AT ARBEJDE PROJEKTORIENTERET Teoretisk viden, analytiske og metodiske færdigheder og skriftlighed. kvalitative, herunder etnografiske metoder til dataindsamling og analyse. Litteratursøgning og - studier: at tilegne mig viden. Skriftlig formidling 1. Bred viden på det socialfaglige område (teoretisk, politisk, metodisk). 2. Projektarbejde 3. Analytisk Dybere teoretisk indsigt og forståelse Kendskab til forskningsmetoder Kendskab til og erfaring med projekt og analyse arbejde - analyse - projektorienteret - processer - metaperspektivering Analytiske, teoretiske og problemløsende kompetencer Metodiske - Analytiske kompetencer af relevans for mit fagområde - Kompetencer til at kunne arbejde struktureret - Viden omkring mit fagområde Dyb forståelse af videnskabsteori og de forskellige modeller indenfor socialt arbejde. Evnen til omsætte teori til praksis i forbindelse med mit feltarbejde (specialeskrivning) Evnen til at arbejde metodisk med projekter. Perspektiver - at se et problem ud fra mange vinkler - at vide hvad det enkelte perspektiv kan anvendes til -men også hvad det ikke kan anvendes til. Overblik - at kunne se og reflektere over se ens daglige arbejdsdag/opgaver både på konkret niveau men også mere overordnet (organisatorisk og samfundsmæssigt) Analytisk viden indenfor beskæftigelsesområdet. Viden om sociale/samfundsmæssige problemstillinger, deres årsager og mulige indsatser Viden om institutioner og strukturelle forhold i samfundet, som har betydning for arbejdet med sociale problemstillinger Analytiske færdigheder Side 47
God forståelse af hvordan sociale problemer forståes teoretisk Foreskellig metodisk tilgange til sociale problemer Grundlæggende analytiske redskaber At kunne identificere et problem-spørgsmål og forfølge det systematisk. At kunne opbygge og skrive en skole-opgave. - Analyse af sociale problemstillinger - Metodeforståelse - Organisering af socialt arbejde Akademiske færdigheder, relevant faglig viden, skriftlig formidling selvstændighed analytisk tilgang mundtlig og skriftlig formidling -evnen til at omsætte og kommunikere kompliceret viden - evnen til at omsætte og reflektere ud fra teoretiske rammer - evnen til at forholde sig kritisk til analyser og data Problemløsningselement Teoretisk referenceramme skriftlighed At kunne søge viden om et konkret felt samt forholde mig kritisk til den viden jeg indsamler. At forholde mig akademisk til et problem og et problefelt. Metode, selvstændigt og selvtillid Mod på metodisk arbejde så som evalueringer/målinger m.m. Evne til at søge dybere indsigt på faglige områder. Viden og teori til at analysere praksis og træffe beslutninger MIN FAGLIG VIDEN ER BLEVET STÆRKERE EVNEN TIL AT TILLÆRE MIG NY VIDEN ER BLEVET BEDRE ER BLEVET STÆRKERE I AT ARBEJDE STRUKTURERERET Analytisk blik Metodiske kompetencer Styrket evne til at skabe overblik over kompliceret stof Analyse, udvikling, undersøgende Evnen til at tænke kritisk i forhold til eksisterende forskning. Evnen til at udføre forskning med brug af kvalitative metoder og i mindre grad af kvantitativ karakter. Side 48
Relevant, opdateret faglig viden. Godt overblik, og få skabt struktur. Tværfaglige kvaliteter Observerende Analyserende Reflekterende Side 49
6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=80) Side 50
6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=3) 6.2.5 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: ARABISK 6.2.6 Har fremmedsprog, eksempelvis krav om engelskkundskaber, haft en afgørende betydning i forhold til hvilke job, du søger/har søgt? (N=80) Side 51
6.2.7 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Socialt arbejde (N=80) Tilegnede; Socialt arbejde (N=81) Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at formidle skriftligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at analysere Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til arbejde projektorienteret Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant viden om projektledelse Evnen til at arbejde problemløsende IT-færdigheder At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel forretningsforståelse Generel kulturforståelse Fremmedsprogsfærdigheder 56% 56% 55% 51% 48% 21% 48% 33% 13% 29% 36% 20% 6% 20% 46% 4% 20% 81% 65% 80% 87% 79% 95% 76% 85% 75% 52% 65% 79% 63% 99% 63% 93% 56% 48% 79% 99% 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 52
6.2.8 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Socialt arbejde Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde 48% Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at analysere Generel kulturforståelse Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde problemløsende Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at arbejde struktureret og overholde 36% 30% 26% 24% 21% 16% 16% 14% Relevante metodiske færdigheder inden for mit At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde selvstændigt 9% 7% 7% Evnen til at arbejde tværfagligt 0% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Generel forretningsforståelse Evnen til at formidle mundtligt IT-færdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Relevant viden om projektledelse -8% -14% -16% -20% -23% -27% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Side 53
6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=80) Side 54
6.2.10 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: Mere om kvantitative metoder Flere kompetencer i mundtlig præsentationer og andet skriftlighed end lange rapporter, eks. artikler Mere undervisning i kvantitative videnskabeligemetoder og angivelse af konkrete ects point inden for disse på eksamens beviset MERE KVANTITATIVT jeg skulle selv have prioriteret studiejob særligt mere kvantitativ metode 6.2.11 Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Mere om kvantitative metoder - efterspørges meget på arbejdsmarkedet. Jeg så meget gerne at uddannelsen Kandidat i Socialt arbejde havde langt mere undervisning i forskningsmetode kvalitativ og især kvantitativt. Det er særligt de kvantitative metoder som kunne gøre kandidater fra uddannelsen en bedre konkurent til de øvrige samfundsfaglige uddannelser, da der oftes efterspørges kendskab til dataanlyse i de stillinger som også er relevante for Cand. Soc. i Socialt arbejde. Kandidat uddannelsen i socialt arbejde er meget snæver i sin forståelse af socialt arbejde og det afspejles i de moduler der tilbydes og som i stor udstrækning er obligatoriske. Dette er problematisk i forhold til virkelighed vi møder. Jeg kompencerede ved at tage valgfag på KUA, men jeg synes det var svært at specialisere sig indenfor de noget smalle rammer. Derudover er det et kæmpe problem at jeg som prof. Bachelor som socialrådgiver bliver fastholdt i en socialrådgiver overenskomst selvom jeg udfører opgaver med mine kompetencer fra kandidaten. Havde jeg haft kendskab til dette overenskomstmæssige paradoks havde jeg valgt en anden overbygning ig derved en titel hvor jeg kunne aflønes i overenstemmelse med mine kompetencer. Jeg har ikke været særlig optaget af karrieremuligheder idet jeg allerede havde en chefstilling da jeg påbegyndte uddannelsen. Mit uddannelsesforløb og fokus på karrieremuligheder adskiller sig nok en del fra de fleste idet jeg afbrød uddannelsen nogle år pga. opgavepres i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 og først genoptog uddannelsen flere år senere for at færdiggøre specialet i 2014. Jeg ville ønske, at der var blevet lagt mere vægt på, at studiejobs (og herigennem netværk og relevant erfaring) er vejen frem til jobs. Det er i hvert fald min erfaring ift. min omgangskreds. Jeg fokuserede personligt udelukkende på studiet og deraf høje karakterer. Det er desværre de færreste arbejdspladser, der interesserer sig for dette. Side 55
Jeg synes uddannelsen godt kunne have rådgivet de studerende om mulighed for rådgivning om karrierervalg og lignende ift. hurtigt at specialisere sig i en given retning, søge netværk og lignende. Derudover synes jeg det er trist kandidatuddannelsen ikke kan komme på fod med 'samfundsvidenskab'/samfundsfag, da jeg oplever vi kommer ud med en mere eller mindre ubrugelig kandidatuddannelse. Erhvervslivet har svært ved at se hvad de skal bruge os til, det akademiske miljø har ligeledes svært ved dette, da uddannelsen ikke opleves at kunne være karriereskabende. Kompetence- og adgangsgivende kurser i kvantitativemetoder. På min uddannelse blev der tilbudt et kombineret Vignet og kvantitativt metode kursus på 5-, 10- og 15-ects point, men ingen af de tre niveauer var adgangsgivende til videregående kurser i kvantitative metoder. Hjælp til relevant praktikplads/studiejob/specialeplads Det var ikke muligt at tage et projektledelsesfag på AAU-CPH. Jeg undrer mig over, at det ikke udbydes. Det betød at vi måtte tage projektledelse på andre universiteter, hvilket jeg synes er enormt ærgerligt, at redskaber i projektledelse er enorm relevant som cand.soc. Hvis den havde været mindre teoretisk og mere fokuseret på, hvad man helt konkret kommer til at stå med af opgaver, når man kommer ud på arbejdsmarkedet (fx kvantitative metoder, projektledelse m.m.) Jeg synes generelt at min kandidatgrad har rustet mig fint til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeres professorer er virkelig dygtige til at lave forelæsninger og gøre en interesseret i særlige områder indenfor det sociale arbejde. Undervisning i økonomistyring og projektledelse Undervisning i innovation og nye tendenser/udviklingen inden for mit fagområde Oftest er erfaring efterspurgt så muligheder for at få konkrete praktiske erfaringer Jeg havde i forvejen mere end 20 års erfaring indenfor socialt arbejde/ledelse. Hvis jeg har manglet noget så skulle det være mere information og guidning i forhold til at skifte fra et mere praksisorienteret spor til et mere akademisk. Helt klart mere fokus på læring ift. projektledelse og økonomistyring, relevante IT- og analyseværktøjer og programmer etc. Dvs. læring af mere konkrete værktøjer. Jeg anvender ikke mine akademiske kompetencer i mit job. Desværre. Side 56
6.2.12 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=79) 6.2.13 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: Andet: Arbejdede ikke med modellen Jeg har ikke erfaring med dette mig bekendt Jeg har ikke hørt om PBL Aalborgmodellen før Har ikke brugt modellen på min kandidat på AAU Vi er ikke blevet præsenteret for modellen Jeg har ikke oplevet PBL-Aalborg modellen men har haft PBL på min grunduddannelse som ergoterapeut. Jeg har ikke arbejdet med t pbl modellen Der blev ikke arbejdet problemorienteret (PBL) på uddannelsen Ovenstående er kompetencer er ikke primært tilegnet via erfaring med PBL. Jeg har ikke anvendt PBL på AAU, men anvender PBL i mit nuværende arbejde som adjunkt på Ergoterapeutuddannelsen på PH Metropol. Ydermere har jeg som studerende på Ergoterapeutuddannelsen på i København arbejdet meget ud fra PBL metoden Har ikke arbejdet med PBL metoden I Kbh. syntes jeg ikke vi arbejde med PBL modellen Side 57
7 OPLYSNINGER OM IVÆRKSÆTTERE/SELVSTÆNDIGE 7.1.1 Hvornår startede du som iværksætter? (N=5) Side 58
7.1.2 Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter? (N=5) 7.1.3 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job som iværksætter? (N=5) Side 59
7.1.4 Mit job som iværksætter ligger også i forlængelse af? (N=4) 7.1.5 Hvor mange ansatte er der i din/jeres virksomhed (inkl. evt. partnere i virksomheden)? (N=5) 7.1.6 Supplerer du din indtægt fra din selvstændige virksomhed? (N=5) 7.1.7 Har du efter endt uddannelse haft arbejde FØR dit selvstændige erhverv/freelance? (N=5) Side 60
8 OPLYSNINGER OM FULDTIDSUDDANNELSE 8.1.1 Hvilken uddannelse er du indskrevet på? (N=2) 8.1.2 Hvilket universitet er du indskrevet på? (N=2) 8.1.3 Har du været i arbejde i perioden mellem din kandidatuddannelse på Aalborg Universitet og din nuværende uddannelse? (N=2) Side 61
9 LEDIGHED 9.1.1 Er du aktiv jobsøgende? (N=3) 9.1.2 Hvor har du søgt job? (N=2) Side 62
9.1.3 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (N=2) 9.1.4 Hvilke relevante kompetencer mangler du? De kvantitative analysekompetencer 9.1.5 Har du været i job efter endt uddannelse (herunder job med løntilskud, vikariat mv.)? (N=3) Side 63
10 DATAGRUNDLAG 10.1.1 Samlet status Side 64