Odder Rådhus Åbningstider på rådhuset:



Relaterede dokumenter
Udviklingspolitik for Odder Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

Odder Kommunes sundhedspolitik

Odder Kommunes vision

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Indtægtsprognose

Katter, tilskud og udligning

Indholdsfortegnelse. Odder Kommunes budget for Odder Kommunes styringskoncept

katter samt tilskud og udligning

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget:

Særlige skatteoplysninger 2014

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Budgetlægning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

16. Skatter, tilskud og udligning

Finansiering. (side 26-33)

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Generelle bemærkninger

Byrådet, Side 1

Budget Skattefinansieret budgetoplæg

C. RENTER ( )

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Budget Odder Rådhus Rådhusgade Odder Telefon Telefax hjemmeside: oddernettet.

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Bemærkninger til. renter og finansiering

Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Katter, tilskud og udligning

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Bemærkninger til. renter og finansiering

Generelle bemærkninger

Finansiering. (side 12-19)

Bemærkninger til. renter og finansiering

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Bemærkninger til. renter og finansiering

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

genn Indtægtsprognose

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

Erhvervsservice og iværksætteri

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Budgetsammendrag

Vedtaget budget

Heraf refusion

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Bemærkninger til. renter og finansiering

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Noter. Nordfyns Kommune. I alt for arbejdsmarkedsudvalget

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

16. Skatter, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Budget Odder Rådhus Rådhusgade Odder Telefon Telefax hjemmeside: oddernettet.

Odder Rådhus Åbningstider på rådhuset:

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Notat. Budget indtægter. Indledning

Budgetsammendrag

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Generelle bemærkninger

1 Budgetredegørelse 2011

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Indtægtsprognose

Resultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

227. Godkendelse af dagsorden

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

VELKOMMEN. Kursus for interesserede kandidater til Byrådet Den 17. august 2017

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Transkript:

Budget 2011

Indholdsfortegnelse Sidetal Odder Kommunes budget 2011 1 Odder Kommunes styringskoncept 3-16 Politikker Politik for kommunikation og borgerinddragelse 5 Politik for børn og unge 6 Politik for fritid og kultur 7 Politik for teknik og miljø 8 Sundhedspolitik 9-10 Udviklingspolitik 11-16 Generelle bemærkninger 17-30 Tilskud og udligningsordninger 31-33 Anvendte skøn over pris- og lønudvikling 34 Likvide aktiver 34 Bevillingsbinding Fastlæggelse af bevillingsbinding 35 Generelle regler for Odder Kommunes budget 36-38 Selvforvaltningsvilkår for institutioner m.fl. 39-40 Retningslinier for lønsumsbudgettering 41 Hovedoversigt 2011-2014 43 Sammendrag af budget 2011-2014 45-48 Budget 2011 på udgiftsarter (lønninger, varekøb m.v.) 49 Budget 2011 Bemærkninger Serviceudgifter(områder hvor udgiftsniveauet fastsættes af Byrådet): Miljø- og Teknikudvalget: Udlejning af bygninger og grunde 51-52 105-106 Bygningsvedligeholdelse 52 107 Tunø teltplads 52 108 Driftscentret 52-53 108-110 Vintertjeneste 53 110 Vejbelysning 54 111 Trafiksikkerhed 54 111 Grønne områder ved Spektrum 54 112 Natur og miljø 54-55 112-114 Skadedyrsbekæmpelse (rotter) 55 114 Kollektiv trafik 55 115 Busdrift 55 115-116 Tunøfærgen 55 116-117 Tunø Havn 55-56 117 Børn, Unge og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur 57-59 119-127 Ungdomsklubber/ Klub 10-14 57 120 Ungdomsskole 57 120 Tilskud til idrætshaller 57 121 Bibliotek 57-58 122

Indholdsfortegnelse Sidetal Musikskole 58 122-123 Folkeoplysning 58 123-124 Museum 58-59 124 Diverse tilskud indenfor kultur og fritid 59 124-127 Folkeskole og skolefritidsordninger 59-66 128-140 Folkeskolen, Fælles 59 129-130 Skolebibliotekskonsulent 59 130 Modersmålsundervisning 59 130 Beskrivelse af tildelingsmodel 130-137 SFO, Fælles 59-60 138-139 Beskrivelse af tildelingsmodel 139 Tildeling af budget til de enkelte skoler undervisning og skolefritidsordning 60-66 137 & 140 Skolebibliotek 66 137 Ungdommens uddannelsesvejledning 66 137-138 Ungepakken 66 138 Børnepasning 0-5 årige 66-72 141-150 Fælles børnepasning 66-67 141-146 Dagplejen 67 146-148 Fælles vuggestue 67 148 Fælles børnehave 67 148 Tildeling af budget til de enkelte børnehaver og vuggestuer 67-72 149 Budgetteringsforudsætninger 149-150 Fælles integrerede institutioner 72 148 Tildeling af budget til integrerede institutioner 72 149 Klubber - Forældrebetaling 72 150 Børne- og Familiecentret 72-75 151-157 PPR 72-73 152 To-sprogskonsulent 73 152 Sundhedspleje 73 153 SSP 73 153 Familieterapeuter, Egeknasten 73 153 Budgetbeløb 73 154 Folkeskolen, støttetimer, specialpulje mm 73-74 154 Specialskoler 74 154-155 Støttepuljer mm til skolefritidsordninger 74 155 Støttepuljer mm til børnepasning 74 155 Serviceloven 74-75 156-157 Tandplejen 75 158-159 Social- og Sundhedsudvalget: Støtte til frivilligt socialt arbejde 76 161 Ældreområdet 76-77 162-166 Budgetteringsforudsætninger 162-164 Sundhedsudgifter 76 164 Tildeling af budget til Ældreområdet 76-77 164-166 Kommunal genoptræning 77 166 Visitationsteamet 77-78 166-168 Personlig og praktisk hjælp, madservice, kørsel mm 77 167-168 Hjælpemidler 78 168 Pasning af døende i eget hjem 78 168 Administration af hjælpemidler 78 168

Indholdsfortegnelse Sidetal Visitationsteamet, administration 78 168 Voksen handicappede 79-81 169-180 Foranstaltninger for voksne handicappede 79-80 169-177 Fabos 80-81 178-179 Rosenhuset 81 179 Åhusene og pakhuset 81 180 Sundhed 81-82 181-182 Aktivitetsbestemt medfinansiering 82 181 Genoptræning 82 181 Forebyggelse 82 181 Andre sundhedsudgifter 82 182 Vederlagsfri fysioterapi 82 182 Genoptræning 82 182 Diverse boligudgifter og indtægter 82 183 Produktionshøjskole 82 184 Økonomiudvalget: Børne- og Familiecenter - administration 83 187 Redningsberedskab 83 188 Byråd og Administration 83-85 189-194 Fælles udgifter 83 189 Byråd 83-84 189-190 Folketingsvalg 84 190 Administration 84-85 190-193 Budgetpuljer 85 194 Kollektiv Trafik Hou Havn 85 195 Sundhed 85 196 Erhvervsfremme og Turisme 85-86 197 Arbejdsmarked 86 198 Indkomstoverførsler (overførsler til enkelt personer): Børn Unge & Kulturudvalget: Hjælp til forsørgelse af børn og tabt arbejdsfortjeneste 87 199 Social- og Sundhedsudvalget: Sociale formål 87 201 Boligydelse til pensionister 87 201-202 Boligsikring 87 202 Personlige tillæg 87 202-203 Økonomiudvalget: Førtidspensioner 87-88 205-206 Sygedagpenge 88 206-207 Kontanthjælp 88 207-209 Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 88 209-210 Dagpenge til forsikrede ledige 88 210-211 Revalidering 89 211-212 Fleksjob 89 212-214 Beskæftigelsesordninger 89 214-215 Erhvervsgrunduddannelser 89 215 Introduktionsprogram 89-90 215-216

Indholdsfortegnelse Sidetal Introduktionsydelse 90 216-217 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 90 217-218 Anlægsudgifter og indtægter 2011-2014 91 219-221 Renter, finansiering, afdrag på lån og låneoptagelse 93 94 223-227 Skatteprognose 95 Kommunale takster 97-103

Skatter, tilskud og udligning: Anlæg: Indkomstskatter (25,1 pct.) 1) 29,2 748,4-719,2 Vedligeholdelse af veje 2,7 2,7 Ejendomskatter (30,32/12,3 promille) 2) 110,3-110,3 Køb af bygninger/salg af bygninger 10,4 16,1-5,7 Selskabsskat 5,5-5,5 Specialklasser på Parkvejens skole 6,1 6,1 Generelle tilskud fra staten og udligning 13,6 299,9-286,3 Læringscenter på Parkvejens skole 5,4 5,4 Skatter, tilskud og udligning i alt 42,8 1.164,1-1.121,3 Ældreboliger ved Ålykkecentret 21,6 5,7 15,9 Ombygning af Ålykkecentret 5,0 5,0 Drift: Anlæg i alt 51,2 21,8 29,4 Skoler 202,6 18,0 184,6 Kommunalt bidrag til støttet boligbyggeri 4,7 4,7 Indkomstoverførsler 369,5 187,9 181,6 Afdrag på gæld til Odder spildevand a/s 1,2 1,2 Ældre 184,7 16,3 168,4 Beboerindskud i ældreboliger -0,4-0,4 Byråd og administration 3) 131,1 2,2 128,9 Afdrag på lån 13,3 13,3 Børnepasning 114,3 27,2 87,1 Låneoptagelse til anlæg 7,7-7,7 Voksne handicappede og udsatte grupper 124,3 39,5 84,8 Låneoptagelse til ældreboligbyggeri ved Ålykkecentret 19,6-19,6 Børne- og Familiecentret 69,3 4,6 64,7 Resultat før jordforsyning 1.543,5 1.543,5 0,0 Sundhed (sygehuse, sygesikring mm) 51,6 51,6 Jordforsyning, byggemodning og salg 12,8 12,8 0,0 Forsikrede ledige og arbejdsmarked 59,0 15,2 43,8 Samlet budgetresultat 1.556,3 1.556,3 0,0 Fritid, bibliotek og kultur 27,7 3,1 24,6 Veje og grønne områder 24,1 0,3 23,8 1) Personskatten er fra 2011 forhøjet med 0,2 procent. Kollektiv trafik og havne 16,9 10,4 6,5 2) Grundskyldspromillen er fra 2011 forhøjet med 2,92 promille. Beredskabstjeneste 4,8 1,2 3,6 3) Budgettet indeholder en budgetforbedringspulje på 20 mio.kr. Bygningsvedligeholdelse, udlejning mm 7,0 3,7 3,3 Der er afsat en pulje på 3 mio. kr. til fremme af udvikling i Odder Kommune Erhvervsfremme og turisme 3,0 3,0 Miljø 2,4 0,7 1,7 Drift i alt 1.392,3 330,3 1.062,0 Renter på lån 9,4 9,4 Bidrag til Region Midtjylland 29,0 29,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 1.473,5 1.494,4-20,9 1 Odder Kommunes budget for 2011 (Nettokolonnen: positivt tal angiver udgift, negativt tal angiver indtægt) Beløb i mio.kr. Udgift indtægt Netto Beløb i mio.kr. Udgift indtægt Netto

3 Odder Kommunes styringskoncept Byrådet vedtog i maj 2008 et nyt styringskoncept, som betyder, at der nu gælder en styringskæde med 3 led i Odder Kommune. Byrådets styring sker bl.a. gennem byrådets vision, 8 overordnede politikker og strategier/handlingsplaner. Direktionens styring sker bl.a. gennem ledelsesgrundlag, organisationspolitikker og strategier. Ledelsesaftaler virker som et centralt styringsværktøj i forhold til institutionerne. Byrådets Styringsværktøj Vision Politikker Strategier og handleplaner Direktionens styringsværktøj Ledelsesgrundlag Organisationspolitikker Organisationsstrategier Ledelsesaftale Institutionernes styringsværktøj Der er eller bliver udarbejdes en politik for hvert af de følgende 8 forskellige politikområder. 1. Kultur og Fritid 2. Børn og Unge 3. Voksenservice 4. Teknik og Miljø 5. Borgerservice og forvaltning 6. Beskæftigelse, erhvervsfremme og turisme 7. Sundhed og forebyggelse 8. Kommunikation og borgerinddragelse I første generation af styringskonceptet vurderer Byrådet, hvilke af de eksisterende politikker, der skal fortsætte, og hvilke politikker, der skal tilrettes eller formuleres på ny. Byrådet prioriterer rækkefølgen og ambitionsniveauet ved byrådsperiodens begyndelse. Politikkerne kan derudover justeres ad hoc på baggrund af den generelle udvikling og ændringer i beslutningsgrundlaget såvel lokalt som nationalt. Det gælder for alle politikker, at de er Byrådets. Byrådet er altså afsender, mens borgerne er målgruppen. Samtidig fungerer politikkerne som retningslinje for forvaltningen overfor borgerne.

4 Politikkerne sætter mål og rammer for den kommunale opgaveløsning, og beskriver det serviceniveau, som borgerne kan forvente i forhold til de kommunale kerneopgaver. Politikkerne skal samtidig være kommunens svar på udfordringer og udviklingsbehov på de enkelte politikområder. Der er udarbejdet en fælles skabelon for, hvordan en politik i Odder Kommune er bygget op. Politikskabelonen indføres i takt med, at politikkerne tilrettes/nyformuleres. Således er sundhedspolitikken 2007-2010 og udviklingspolitikken i det følgende ikke udarbejdet efter den nye én sides skabelon som de andre politikker, da de blev udarbejdet før det nye styringskoncept. Politik for Voksenservice er p.t. under udarbejdelse og forventes vedtaget af Byrådet i 2011. Politik for Borgerservice og forvaltning samt Politik for Beskæftigelse, erhvervsfremme og turisme vil blive udarbejdet i indeværende Byrådsperiode. I det følgende er alene medtaget Byrådets overordnede politikker. Derudover kommer en række øvrige politikker, strategier og handlingsplaner, som fx Odder Kommunes turismestrategi, mad- og måltidspolitik og servicestrategi. Disse er tilgængelige på www.oddernettet.dk.

5 Politik for Kommunikation og Borgerinddragelse vedtaget af Byrådet den 20. april 2009 Vision Byrådet ønsker et aktivt, deltagende, levende demokrati gennem åbenhed og dialog med borgerne Det er afgørende, at børn får succesoplevelser Pejlemærker Dialog Det vigtigste er mødet mellem borgere og byrådsmedlemmer. Åbenhed Det skal være nemt at få information om byrådets arbejde og give sin mening til kende Indsatsområder Byrådet har fokus på, at borgerdemokratiet skal være overordnet brugerdemokratiet. Ved starten af ethvert projekt, en plan eller politik træffes der politisk beslutning om, hvordan borgerne inddrages. Byrådet vil være tydelig omkring hvad det er muligt at påvirke og hvad der allerede er besluttet. Byrådet afprøver nye måder at inddrage på, f.eks. dannes midlertidige grupper med politisk deltagelse, som kan stille forslag til byrådet. Byrådet inviterer jævnligt interessegrupper og borgerforeninger til dialogmøder. Byrådet inddrager kommunens elektroniske borgerpanel i spørgsmål af bred relevans. Byrådet gør en indsats for at inddrage flere unge. Kommunen gør en aktiv indsats for at informere om kommunens virksomhed, byrådets arbejde og grundlaget for beslutninger. Kommunens information er effektiv og foregår i et let forståeligt, venligt og nutidigt sprog. Kommunens hjemmeside er et vigtigt redskab til formidling af nyheder, information og debat. Byrådets og udvalgs dagsordner og referater samt lister over post til/fra kommunen er tilgængelige på hjemmesiden. Odder NetTV fra byrådsmøder giver borgerne mulighed for at følge den politiske debat. Borgerne har mulighed for at debattere med hinanden og byrådsmedlemmer på hjemmesiden og ved møder. Resultatmål At borgerne og pressen oplever nem adgang til effektiv og let forståelig information At borgerne oplever, at kommunen værdsætter deres synspunkter og er tydelig omkring, hvad det er muligt at påvirke og hvad der allerede er besluttet At kommunens medarbejdere og byrådet oplever det som selvfølgeligt og værdifuldt, at der i alle kommunale beslutningsprocesser tages stilling til borgerinddragelse At der er afprøvet og opsamlet erfaringer med nye inddragelsesformer At det er lykkedes at inddrage flere unge i de kommunale beslutningsprocesser

6 Politik for Børn og Unge vedtaget af Byrådet den 11. maj 2009 Vision I Odder Kommune ønsker vi, at børn og unge udvikler positivt selvværd og udfordres i de miljøer, de indgår i. Samtidig skal børn og unge opleve værdien af at bidrage til og være del af fællesskabet. Pejlemærker Trivsel Medarbejderne tager udgangspunkt i, hvad børnene kan frem for hvad de ikke kan. Det er afgørende, at børn får succesoplevelser. Det er afgørende, at børn får succesoplevelser Rummelighed Udfordrende læringsmiljøer Der skal være plads til alle men ikke til alt. Vi skal anerkende styrken i forskelligheder. Børn befinder sig altid i en form for læringsmiljø. Forældresamarbejde Tydelige gensidige forventninger mellem forældre og medarbejdere er grundlag for et godt samarbejde. Sammenhæng Der skal opleves sammenhæng og gode overgange mellem de kommunale tilbud. Indsatsområder Børn og unge Der er særlig fokus på sårbare spædbørnsfamilier Der iværksættes en trivselsindsats i de kommunale tilbud, som skal forebygge mobning. Der skal sættes fokus på trivsel blandt de unge bl.a. igennem et opsøgende arbejde. Der arbejdes på tværs af dagplejen og daginstitutionerne med pædagogiske læreplaner Der arbejdes med elevplaner og portefølje i skolerne og med indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne. Der arbejdes på, at børn og unge med særlige behov så vidt muligt integreres i almenmiljøet i fagligt kvalificerede tilbud Der skal gøres en særlig indsats for de to-sprogede børn på tværs af dagplejen, dagtilbud og skoler Skolerne har valgt at arbejde med læringsmiljøer og pædagogisk analyse ud fra LP-modellen (LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Dagplejen og daginstitutionerne har valgt at arbejde med relations- og ressourceorienteret pædagogik ud fra ICDP-modellen (ICDP står for International Child Development Program). Der iværksættes initiativer i forhold til at sikre, at flest mulige unge af en årgang tager en ungdomsuddannelse. Der igangsættes en særlig indsats i forhold til utilpassede unge Forældre Der skal skabes tydelige gensidige forventninger mellem forældre og medarbejdere med henblik på at skabe rammer for et åbent og tillidsfuldt samarbejdsforhold. Forældrenes ressourcer skal understøttes, så familierne i videst muligt omfang selv kan mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med at give børn en god opvækst. Der arbejdes med procedurer, som sikrer, at forældre med særlige behov eller forældre til børn med særlige behov, får den nødvendige hjælp så tidligt som muligt. Resultatmål Effektmål: At trivselsmålinger via kvalitetsrapporten om skolerne dokumenterer en generel trivsel blandt eleverne At der ved hjælp af børnemiljøvurderinger og evaluering af læreplaner dokumenteres en generel trivsel blandt børn i dagtilbud At der i ungdomsskolen igennem undersøgelser dokumenteres en generel trivsel blandt de unge samt gennemføres en undersøgelse i 7. og 8. klasserne om ungdomsskolebrugen, tilfredsheden med tilbuddene og de unges fritidsvaner. At der dokumenteres en forbedring i de to-sprogedes faglige præstation i skolerne At børn og unge med særlige behov så vidt muligt er integreret i almenmiljøet i fagligt kvalificerede tilbud At børn, forældre og medarbejdere oplever overgangene mellem de kommunale tilbud som trygge og med mindst muligt videnstab. At antallet af socialt udsatte og sårbare børn og unge nedbringes i Odder kommune At Odder Kommune opfylder regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse i 2015 Aktivitetsmål: At der er udviklet indholdsbeskrivelser for alle skolefritidsordninger At dagtilbuddene har haft fokus på følgende områder: 2008 - Krop og bevægelse og sproglig udvikling 2009 - Naturen og naturfænomener og Sociale kompetencer 2010 Alsidig personlig udvikling og Kulturelle udtryksformer og værdier At der er afprøvet og opsamlet erfaringer med faglige netværk på tværs af skolerne At daginstitutionerne har arbejdet med ICDP-modellen At skolerne har arbejdet med LPmodellen

7 Politik for Fritid og Kultur vedtaget af Byrådet den 7. september 2009 Vision Odder Kommune rummer et mangfoldigt foreningsliv, der retter sig mod alle. Odder Kommune rummer et mangfoldigt kulturliv, der giver oplevelser til både indbyggere og turister. Pejlemærker Dialog og samarbejde - mellem Odder Kommune, foreningerne, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Muligheder - for alle til at starte forening og søge tilskud. Aktivt fritidsliv Læring Det skal være muligt at lære nyt i sin fritid. Branding Kommunens fyrtårne og vækstlag profileres Sammenhæng i kulturtilbud Indsatsområder Internettet Odder Kommunes hjemmeside viderebringer informationer. Der er åbenhed over for ny anvendelse af IT og web. Rådgivning Foreninger kan få råd og vejledning, bl.a. om lovgivning. Nærhed Kommunikationsvejen mellem foreninger og udvalg bliver kortest mulig. Hurtighed og smidighed Forslag om nye tiltag behandles hurtigt og ubureaukratisk. Kontakt Foreninger oplever interesse fra forvaltning og politikere. Fysiske rammer Odder Kommune sikrer, at rammerne for aktiviteter er til stede og tilbyder gode lokaler og faciliteter, også i lokalområderne. Fastholdelse Medlemmer i alle aldre fastholdes i foreningerne. Rugekasse Skabe interesse for talentudvikling. Netværk De sociale netværk styrkes gennem aktiviteterne. Udbud af fag Odder Kommune er en aktiv dialogpartner i forhold til fagudbuddet. Spektrum Spektrum brandes som kommunens kultur- og sportscenter. Idræt Talenter i landskendte foreninger støttes. Information Turister og tilflyttere gøres bekendt med forenings- og kulturlivet. Foreningsby Odder brandes som foreningsby. Regional Kulturaftale Odder Kommune deltager i Kulturring Østjylland. Rugekasse Aktiv talentudvikling. Samarbejde - mellem lokale tilbud/aktører. Resultatmål At Odder Kommunes tilskudsadministration opleves ubureaukratisk. At mindre bureaukrati gør det lettere at rekruttere til foreningsbestyrelser. At foreningernes bestyrelse og medlemmer kender forvaltningen og de relevante politikere. At man på Odder Kommunes hjemmeside let kan finde relevante foreninger og kontaktpersoner. At de kulturelle institutioner har åbningstider og aktiviteter, der imødekommer borgernes behov og ønsker. At haller, aktivitetssteder og grønne områder fastholdes. At idrætsmuligheder i oplandet bevares.

8 Politik for Teknik og Miljø vedtaget af Byrådet den 9. november 2009 Vision Byrådet ønsker en attraktiv, mangfoldig og bæredygtig* kommune fuld af kvalitet, oplevelser og liv Pejlemærker Rent vand til alle også de næste generationer Vi vil være en CO2-neutral kommune inden 2030 Naturen skal beskyttes, benyttes og genoprettes Byerne skal udvikles med grønt, blåt og liv Indsatsområder Byrådet vil have rent vand både i fjord, kystvand, vandløb og grundvand For at sikre grundvandet skal der ske forebyggende indsatser fx skal der undersøges muligheder for skovrejsning Byrådet vil udarbejde en strategi for en bæredygtig forsyning af energi Byrådet ønsker at udarbejde en strategi for tilpasning til de forventede forandringer i klimaet Byrådet ønsker let adgang for alle til naturen fx attraktive stisystemer og mulighed for naturvejledning Kysten er kommunens største attraktion for både turister og borgere derfor skal den i særlig grad beskyttes Byrådet vil arbejde for naturgenopretning med udgangspunkt i projekter aftalt i samarbejde med Grønt Råd Byrådet ønsker høj kvalitet i byudviklingen med fokus på grønne kiler, blåt vand og liv Byerne skal præges af mangfoldighed, alternative byrum, sunde boligområder, trafiksikkerhed og attraktive oplevelser for alle Resultatmål At der forsat er rent vand i kommunen, herunder at der er undersøgt muligheder for skovrejsning for at sikre grundvandet At der er udarbejdet et CO 2 -regnskab for kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk enhed At byrådet har vedtaget en strategi for bæredygtig energiforsyning At alle kommunale bygninger er energimærket og der er vedtaget en plan for investeringer i energibesparende tiltag At kommunen har kortlagt forventede konsekvenser af klimaforandringerne og udarbejdet en strategi for tilpasning hertil At der er vedtaget en Vindmølleplan At der er vedtaget en Kulturmiljøplan At der er lagt en plan for etablering af stisystem langs Norsminde Fjord At kommunens tilbud om naturvejledning opleves som attraktive At der er udpeget et eller flere naturområder, som skal genoprettes At planen for renovering af Midtbyen (Torvet og Polititorvet) i Odder er realiseret At der er vedtaget en arkitekturpolitik for kommunen At der er skabt attraktiv byudvikling, som har tiltrukket nye borgere * Bæredygtig udvikling defineres som: udvikling, som opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland rapporten, 1987)

9 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2010 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne i kommunen og relativt få mennesker i Odder Kommune, som bliver ramt af livsstilssygdomme. Grundstenen for bedre sundhed i Odder Kommune Det er dit eget ansvar at få et sundt liv, men Odder Kommune vil gøre det lettere for dig at træffe de sunde valg. Værdier - hvilken vej vil vi gå? Vi vil satse på forebyggelse Vi vil styrke indsatsen tæt på borgerne Vi vil gøre det sunde valg lettere Vi vil støtte borgere som ønsker at leve sundere Vi vil have fokus på at styrke borgernes egne ressourcer Vi vil minimere uligheden i sundhed Vi vil tænke sundhed ind i alle kommunale beslutninger På kort sigt vil vi reducere de menneskelige og økonomiske omkostninger ved livsstilssygdommene På lang sigt vil indsatsen sikre, at færre borgere overhovedet bliver syge Fokus på kost og bevægelse i 2007-2010 Det Nationale Råd for Folkesundhed anbefaler, at kommunen bør prioritere og have en plan for: Kost Rygning Alkohol Motion Giv borgerne et KRAM. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet er medvirkende årsager til langt de fleste af de sygdomme, vi dør for tidligt af. Odder Kommunes sundhedspolitik bygger på princippet om, at fokus skaber resultater. Vi vil fokusere på de vigtigste indsatsområder i to år, frem for at ville lidt af det hele på en gang. Det betyder ikke en nedprioritering af den eksisterende kommunale sundhedsindsats. Odder Kommune vil derfor i 2007 og 2010 fokusere på: kost bevægelse Indsatsen skal bygges på dokumenteret viden og indsatsen skal have en langsigtet effekt. Mål der batter Vi skal sikre, at vores indsats virker. Derfor skal der i forbindelse med initiering af alle kommende projekter i videst mulige omfang defineres SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte, Evaluerbare) mål. Dette indebærer, at der ved projektstart skal defineres, hvad der betragtes som succeskriterier, og hvorledes projektets resultater skal evalueres i forhold til de opstillede mål.

10 Indsatsen omkring sunde kost og motionsvaner retter sig mod alle borgere i kommunen på tværs af alder, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedstilstand mv. Vi vil tænke sunde kostvaner og fysisk aktivitet ind på alle niveauer i vores daglige liv: I hjemmene, på arbejdspladserne, når vi transporterer os rundt, i daginstitutionerne, i skolerne, i skolefritidsordningerne, i klubberne og også i de frivillige organisationer. Børnene Sunde kost og motionsvaner grundlægges allerede i barndommen. For at lave en langsigtet indsats skal de kommunale tilbud derfor være med til at grundlægge en sund livsstil for alle kommunens børn. Vi vil sikre, at børnene indtager sunde måltider, når de er i kommunens varetægt - i dagplejen, daginstitutioner, skoler eller lignende Vi vil tænke i utraditionelle baner i planlægning af børnenes hverdag, så bevægelse bliver en naturlig del af indlæring Vi vil skabe lige vilkår for gode kost - og motionsvaner og bryde den socialt ulighed. Personer med kroniske lidelser Usunde kostvaner og/eller for lidt motion fører til overvægt så enkelt er det. Og overvægt øger risikoen for/og forværrer en lang række kroniske lidelser såsom hjertekarsygdomme, Type 2 diabetes, visse kræftformer og knogleskørhed. Og det har store omkostninger for kronikkerne selv og for samfundet som helhed. Vi har derfor ekstra fokus på personer med kroniske lidelser. Vi vil give målrettet støtte og særlig vejledning til denne gruppe i samarbejde med de praktiserende læger. Vi vil udvikle forebyggende tilbud som er attraktive for mennesker med kroniske lidelser og sikre at de er let tilgængelige. Nåede vi det så? Der skal handlinger bag ellers når vi ingen vegne. Vi vil derfor i samarbejde med arbejdspladser, foreninger, råd og nævn, kommunale institutioner, de praktiserende læger og resten af byens borgere udarbejde et katalog med konkrete sundhedstiltag og oplysningskampagner. Tiltag, der udspringer fra politikkens retningslinier. Samtidig vil vi bruge den kommende sundhedsprofil, der udarbejdes af Region Midt, til at følge sundhedsudviklingen for kommunens borgere og på den baggrund vurdere, hvordan den fremtidige indsats skal tilrettelægges.

11 Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre. De seneste år har Odder Kommune haft stor succes med at vægte bosætningspolitikken højt. Odder Kommune har udviklet sig til en af de østjyske kommuner, der har haft flest tilflyttere. Bosætning er fortsat en væsentlig del af Udviklingspolitikken, og indsatsen skal fastholdes. Men i de kommende år vil styrkelse af områdets erhvervsliv gennem etablering af nye iværksætter-virksomheder, udvikling i eksisterende virksomheder samt tiltrækning af nye virksomheder også blive prioriteret højt. Detailhandel og turisme samt profilering af området på forskellig vis bliver også væsentlige indsatsområder. Politikken er i tre niveauer. Der er 5 overordnede hovedområder. Fordelt på de 5 hovedområder er der udvalgt 12 indsatsområder, som kort er beskrevet med mål og mulige midler. Der skal udarbejdes konkrete operationelle handlingsplaner for hvert af indsatsområderne, efterhånden som arbejdet med disse sættes i gang. Sidst i politikken er en tabel til illustration af, hvilke effekter de enkelte indsatsområder kan forventes at have. Formålet er at kvalificere prioriteringen af arbejdet, som - med løbende justeringer - tænkes udført over 3-4 år. Odder Kommunes styrker og svagheder Udviklingspolitikken skal hovedsageligt udnytte og udvikle områdets stærke sider. Men det er naturligvis også væsentligt at kende de svage sider, og i nogen grad arbejde for at udbedre disse, hvor det vurderes muligt og hensigtsmæssigt. Styrker - bl.a.: Store herlighedsværdier fra naturens side Rigt og velfungerende handelsliv med godt opland Et sted folk gerne vil bo (stigende befolkningstal) - godt image som bosætningssted Rimeligt varieret erhvervsliv (f.eks. ikke afhængig af én branche eller én virksomhed) Gode og billige erhvervsarealer Lavt skattetryk Nærhed til Århus (og god offentlig transport til Århus) Vækst i turisme Idræts- og foreningsliv Stærkt landbrug Sygehus o.s.v. Svagheder - f.eks.: Geografisk beliggenhed i fht. hovedfærdselsårerne (primært motorvejen) Infrastrukturen - gennem byen og mod vest Erhvervsstruktur uden store virksomheder (/lokomotiver) Erhvervsstruktur ikke præget af væksterhverv (konjunkturfølsom) For få iværksættere? Mangler måske iværksætter-/udviklingsmiljøer? Erhvervsmæssigt image som område med stagnation/tilbagegang

12 Ikke kendt nok Manglende butikslokaler - specielt i den rigtige størrelse Manglende arbejdspladser til ufaglærte kvinder Grim/slidt midtby o.s.v. Hoved- og indsatsområder Nedenfor er kort beskrevet de 5 hovedområder med tilhørende indsatsområder. Der skal senere foretages en nøje gennemgang og prioritering af midlerne, hvorefter der skal laves operationelle handlingsplaner for de udvalgte initiativer. 1. Flere virksomheder og arbejdspladser Flere virksomheder og/eller større omsætning og aktivitet i vores eksisterende virksomheder øger den lokale beskæftigelse, som i de senere år er steget mindre end på amts- og landsplan. Ud over at have indflydelse på befolkningens beskæftigelse, vil flere lokale arbejdspladser også kunne mindske udpendlingen, som belaster vejnet og miljø. Endelig er det håbet at kunne skabe flere arbejdspladser for i sær ufaglærte, som de senere år har været hårdest ramt af ledighed. 1.1. Pleje af / vækst i eksisterende virksomheder Hovedmål: øget lokal beskæftigelse og omsætning Midler: rådgivning og service til virksomheder, herunder vækstinitiativer som f.eks. lokale netværk af forskellig art, vækstgrupper, professionelle bestyrelser/sparringpartnere, eksportinitiativer osv. gode rammebetingelser som f.eks. infrastruktur, grunde, kvalificeret arbejdskraft o.s.v. optimal kommunal service, herunder synliggørelse/udnyttelse af viden undersøge muligheden for kommerciel udnyttelse af venskabsby-forbindelserne 1.2. Iværksættere Hovedmål: øget lokal beskæftigelse mindre konjunkturfølsom erhvervsstruktur (f.eks. mere forretningsservice, IT osv.) flere virksomheder, der er mindre afhængige af geografi og derfor f.eks. kan lokaliseres i landsbyer o.l. (f.eks. nye IT-baserede og/eller kreative virksomheder) Midler: større synlighed omkring iværksættere og mulighederne for at få hjælp iværksætterkultur i uddannelsessystemet gennem øget samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser undersøge behov og muligheder for særlige iværksætterfaciliteter (Væksthus e.l.) - og i det hele taget at matche virksomheder med erhvervsmiljøer finansiering (lokale muligheder?)

13 1.3. Tiltrækning af nye virksomheder Hovedmål: øget lokal beskæftigelse og omsætning større variation i erhvervsstrukturen, herunder gerne flere vækstvirksomheder Midler: fortsat fælles markedsføring m.v. gennem 10-Kommune-samarbejdet bruge eksisterende virksomheder som ambassadører over for deres egne underleverandører og øvrige forretningsforbindelser profilering og branding af Odder jf. indsatsområde 3.2 og 4.2. 1.4. Infrastruktur Hovedmål: sikre optimal infrastruktur m.h.p. mere hensigtsmæssig afvikling af nuværende trafik samt gøre området mere attraktivt for tilflyttere og (nye) virksomheder Midler: pres på Århus Amt m.h.t. omfartsvej støtte til hurtig etablering af nordlig forbindelsesvej til motorvejen arbejde videre med forbindelsesvej via Grobshulevej 1.5. Udliciteringsplan / Outsourcing Hovedmål: at få mere for pengene, hvilket enten kan udnyttes til besparelser eller til øget service- og aktivitetsniveau at flytte aktivitet og beskæftigelse fra offentlig til privat regi, hvor øget aktivitetsniveau og udvikling af kompetencer bedre kan bruges som afsæt for generel vækst Midler: plan for hvilke kommunale driftsområder/funktioner, der helt eller delvis kan udliciteres og hvordan det i givet fald kan ske jf. Odder Kommunes kommunale servicestrategi 2. Øget skattegrundlag og aktivitetsniveau i lokalsamfundet Flere indbyggere vil ikke alene være med til at øge skattegrundlaget, men også betyde øget aktivitetsniveau på områder som fritid og kultur, detailhandel osv. Med øget indbyggertal vil der f.eks. skabes basis for foreninger, aktiviteter eller butikker, der ikke p.t. er basis for. Dette gælder såvel i Odder by som i oplandet. De nye indbyggere udgør i øvrigt et stort erhvervsmæssigt potentiale - dels som kvalificeret arbejdskraft for eksisterende virksomheder og dels som potentielle iværksættere eller ledere af potentielle tilflyttervirksomheder.

14 2.1. Bosætning Hovedmål: fastholde og evt. øge tilflytningen af nye borgere Midler: et rigeligt og varieret udbud af gode byggegrunde markedsføring af Odder som bosætningssted Bomesse eller lignende aktivitet (f.eks. Byg & Bo 2004) 2.2. Oplandsbyerne Hovedmål: styrke udviklingen i oplandsbyerne for at fastholde/øge indbyggertallene og derved forsøge at fastholde/udbygge grundlag for lokale faciliteter, aktiviteter osv. Midler: understøtte lokalt funderede udviklingsprojekter via sparring, hjælp til søgning af finansiel støtte osv. (synliggøre nuværende tilbud om hjælp..!) undersøge behov og muligheder for etablering af lokale faciliteter til iværksættere o.a. 3. Udvikling af Odder som handelsby Udvikling og markedsføring af handelsbyen Odder vil betyde øget omsætning, beskæftigelse og aktivitetsniveau, ligesom det er med til gøre byen attraktiv for såvel nuværende borgere som tilflyttere og turister. 3.1. Odder Bymidte Hovedmål: en attraktiv og tidssvarende bymidte for borgere, besøgende og handlende Midler: belægninger og udstyr m.v. i henhold til projekt Helhedsorienteret Byfornyelse attraktive butikslokaler (beliggenhed og størrelse) tiltrække interessante kædebutikker, som kan supplere det nuværende handelsliv detailhandelsudvikling i øvrigt, herunder Branding og bymarkedsføring 3.2. Øget samarbejde om markedsføring (Odder-branding) Hovedmål: samle kræfterne om massiv markering af Odder gennem markedsføring og aktiviteter Midler: finde en fælles bærende idé, som alle kan slutte op om samlet markedsføringspulje fælles design flere markante aktiviteter