10.09. 2012 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse
2 2
Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af 2014. Det er således vigtigt, at der i perioden 2011 2014 føres en stram økonomistyring med henblik på opbygning af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen, samt at uforudsete og uundgåelige udgifter kan håndteres uden forringelse af likviditeten. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med eventuelt stigende indtægter, tilvejebringe et større råderum til service- og anlægs udgifter, vækstinitiativer eller ændringer i udskrivningsprocenterne. Den økonomiske politik definerer en række pejlemærker, som byrådet kan styre efter. Den skal understøtte økonomistyringen - herunder konkretisering af målsætninger. Den økonomiske politik ligger endvidere i forlængelse af en række hensigtserklæringer som byrådet vedtog i forbindelse med budget 2011. Den økonomiske politik indeholder på denne baggrund følgende overordnede fokusområder med tilhørende målsætninger. 1. Overskud på den ordinære drift. 2. Teknisk serviceudgiftspulje 3. Niveau for anlægsrammen. 4. Budgetmodel. 5. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer 6. Skatteudskrivning. 7. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 8. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. 9. Gældens størrelse. Ad 1) Overskud på den ordinære drift. Ringsted Kommune skal have et overskud på den ordinære drift der kan finansiere anlæg, afdrag på lån, likviditetsopbygning, usikkerhed og herunder sikre en robusthed overfor økonomiske konjunkturudsving. Det er en forudsætning at målsætningen kan opfyldes via den almindelige drift, det vil sige uden yderligere besparelser. Budgetreserver kan benyttes til uforudsete og uundgåelige merudgifter. F.eks. hvis der kommer en ny skimmelsvamp sag eller særlig hård vejrlig. Herudover kan en budgetreserve benyttes til et-årige tillægsbevillinger til institutioner med meget store merforbrug. Således at der bliver tid og mulighed for de fornødne tilpasninger. Overskud på den ordinære drift på 110 mio.kr fra 2013. Fra 2013 afsættes 100 mio. kr. til anlæg, låneafdragelse, likviditetsopbygning, usikkerhed samt minimum 10 mio. kr. til en budgetreserve. Det må kun bevilliges et-årige tillægsbevillinger fra budgetreserven. Der gennemføres en tættere og bedre budgetopfølgning fra 2011 med henblik på at mindske risikoen for merforbrug. 3 3
Som udgangspunkt bevilges der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Udvalg peger på kompenserende tiltag og/eller budgetomplaceringer indenfor egen ramme i tilfælde af merforbrug, som ikke kan håndteres indenfor overførselsadgangen. Ad 2) Teknisk serviceudgiftspulje Den økonomiske styring af kommunerne er fra regeringens side blevet stadig strammere med indførelse af lovbestemte sanktions muligheder og budgetlov. De økonomiske rammer jf. budgetloven konkretiseres og udmøntes i løbet af 2013. På den baggrund er det vigtigt at kommunen bevarer en vis fleksibilitet og manøvrerum i forhold til de fremtidige serviceudgiftsrammer, herunder bevarer muligheden for overførsler mellem budgetår. På ovenstående baggrund indføres der med virkning fra budgetåret 2013 en teknisk serviceudgiftspulje med følgende rammer og målsætninger. Der etableres en teknisk serviceudgifts pulje på 20 mio. kr. der placeres under økonomiudvalget. Puljen er kassefinansieret. Puljen kan kun benyttes teknisk til at håndtere overførsler mellem budgetår, herunder overholdelse af serviceudgiftsrammerne. Puljen kan ikke benyttes til eller finansiere andre formål. Puljen kan ikke i sig selv overføres mellem budgetår. Puljen reduceres/afvikles i takt med at det bliver muligt, at finansiere en reel budgetreserve pulje jf. ad. 1. Ad 2) Niveau for anlægsrammen Der skal derfor sikres midler i budgettet til investeringer i anlæg, som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi. Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 50 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014, hertil kommer byudviklingsprojekter. (køb og salg) Meget store anlægsinvesteringer kan f.eks. finansieres ved opsparing over nogle år. På sigt arbejdes der på at anlægsbudgettet kan udvides, med henblik på at undgå et vedvarende efterslæb på vedligeholdelse. Byudviklingsprojekter budgetlægges således, at der skabes klarhed og overblik over de enkelte projekter. Byudviklingsprojekter planlægges fleksibelt, det vil sige at byggemodningsinitiativer udskydes, hvis det viser sig at salgsindtægter ikke svarer til det forventede. Byudviklingsprojekter skal som minimum være økonomisk neutrale for Kommunen i politikperioden. 4 4
Provenuet fra salg af byggegrunde kan medvirke til at nedbringe kommunens gæld via ekstraordinære afdrag, når der er kommet bedre gang i salget af grunde, herunder i relation til erhvervsgrunde. Ad 3) Budgetmodel Ringsted Kommune har hidtil benyttet rammebudgettering kombineret med aktivitetsbudgettering og demografiregulering på visse områder. (Skoler, daginstitutioner og hjemmeplejen) De enkelte udvalg har mulighed for at prioritere og omfordele inden for egen ramme. I dag anvendes aktivitetsbaserede budgettildelingsmodeller for områderne, skoler og dagtilbud samt hjemmeplejen. For så vidt angår områder: Specialiserede tilbud, Sundhed, Ældre, Børn og Unge bliver budgettet reguleret i forhold til demografisk udvikling. Hidtil er beskæftigelsesområdet ikke blevet behandlet særskilt, men er i forbindelse med budgetmæssige ændringer blevet behandlet på lige fod med øvrige områder. Økonomiske ændringer på området har indgået i kommunens samlede råderum. Der gennemføres mange ændringer på beskæftigelsesområdet i disse år. Det kan ofte være svært, at forudsige de præcise økonomiske konsekvenser. Området reguleres både via direkte tilskud/refusioner, acontoudbetalinger samt via budgetgaranti og udligningsordninger. Eventuelle forslag til ændringer i budgetmodeller og bevillingsstruktur mv. skal forelægges og godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet. Som udgangspunkt fastholdes de samme typer af budgettildelings modeller som er benyttet hidtil. Forvaltningerne overvejer i fællesskab om der med fordel kan anvendes aktivitetsbaseret budgetmodeller på flere områder end hidtil. I forbindelse med budgetproces 2012 gennemgås kommunens demografimodeller med henblik på, at sikre en gennemsigtig og afbalanceret budgettildeling som fastholder det politisk bestemte serviceniveau. I forlængelse af arbejdet med at indføre et nyt økonomisystem gennemgås og overvejes bevillingsstruktur med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige og fleksible styringsmuligheder. Beskæftigelsesområder behandles særskilt budget- og likviditetsmæssigt. Der er ingen overførselsmuligheder og budgettet reguleres løbende i relation til aktiviteten. I forbindelse med budgetlægningen fastsættes klare målsætninger for aktiveringsindsatsen på området. Ad 4) Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer Ringsted Kommune må som følge af den generelle økonomiske situation i samfundet forvente, at der ikke bliver plads til servicemæssige forbedringer indenfor rammen af det 5 5
nuværende driftsbudget. Rammebudgetteringen medfører endvidere, at det kan være vanskeligt, at prioritere på tværs af rammerne. Som et svar på dette kan rammebudgettering sammentænkes med, at der tilvejebringes et prioriteringsrum. Det vil give mulighed for at finansiere eventuelle ønsker om, at omprioritere i de økonomiske rammer på serviceområder. Forslagene kan f.eks. omfatte effektiviseringer / kapacitetstilpasninger / omstruktureringer eller servicetilpasninger på områder hvor kommunen har et højere serviceniveau end andre sammenlignelige kommuner. Det er målsætningen at der omprioriteres svarende til 1 % af serviceudgiftsrammen i 2012. (13,1 mio. kr.) Der udarbejdes forslag til omprioritering svarende til 2 % af servicerammen i 2012 med henblik på at skabe politiske valgmuligheder. Der udarbejdes en fordelingsnøgle mellem fagudvalgene svarende til en nærmere opgjort serviceudgiftsramme, hvad angår effektiviserings og tilpasnings tiltag. Alle effektiviseringsforslag mv. skal være konkrete, realiserbare og af varig driftsmæssig karakter. Alle fagudvalg anmodes om at udarbejde en liste med drifts- og anlægsønsker. Der er ingen grænse for ønskelistens omfang. Forslagene på ønskelisten skal være konkrete og med økonomi. Ad 5) Skatteudskrivning På sigt kan en sænkning af skatteudskrivningen bidrage til at øge interessen for at flytte til Ringsted Kommune, hvilket vil medføre en forøgelse af skatteindtægterne. Det vil i givet fald give bedre muligheder for investeringer i service og anlæg til gavn for alle borgere i Ringsted Kommune. På sigt skal skatteniveauet nedbringes når det økonomiske råderum tillader det De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet. Takster skal, indenfor lovgivningens rammer, fremskrives med den samme pris- og lønfremskrivning, som anvendes på driftsudgifterne. Ad 6) Økonomiaftalen mellem KL og regering Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen om indgåelse af en aftale om kommunernes økonomi. Heri indgår blandt andet aftaler om væksten i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og anlægsrammer mv. Disse aftaler indgås for kommunerne under ét. Den enkelte kommune kan afvige fra dele af aftalen på bestemte punkter, hvis lokale forhold taler herfor. 6 6
Ringsted Kommune tager forhandlingsresultatet mellem KL og regeringen til efterretning og har som forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at den årlige aftale om kommunernes økonomi overholdes. Ad 7) Kassebeholdning og den gennemsnitlige likviditet Ringsted Kommunes kassebeholdning skal som minimum have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger. Der bør også i kassebeholdning være kapacitet til at fungere som stødpude overfor statslige indgreb. Indenrigsministeriet arbejder ud fra en antagelse om en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodrifts og anlægsudgifter ved vurderinger af låneansøgninger fra kommunerne og påbud om binding af likviditet. Dette vil for Ringsted Kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 80 mio. kr. og en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 230 mio. kr. Det forventes, at regnskabet for 2010 vil vise en ultimo likviditet på ca. -100 mio. kr. Besparelserne som gennemføres i 2011 vil forbedre likviditeten med ca. 20 mio kr. fra 2013. KLK s analyse af administrationsudgifterne peger bl.a. på, at en relativ høj overførselsadgang kan medvirke til, at der skabes en stor og uhåndterbar gæld i institutioner. Større gældsophobning forringer kommunens likviditet og styring heraf. Det er en forudsætning, at nedenstående målsætninger kan opfyldes uden gennemførelsen af yderligere besparelser. Den årlige ændring af de likvide aktiver (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ i politikperioden Ultimo kassebeholdningen skal med udgangen af 2014, minimum være minus 50 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er ved udgangen af 2014 minimum 100 mio. kr. På lang sigt arbejdes der på, at ultimo likviditeten hvert år skal være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Salg af kommunale ejendomme og grunde som ikke er reserveret til senere kommunale formål skal bidrage til likviditetsforbedringer. Ubrugte budgetreserver skal benyttes til likviditetsforbedringer. Overførselsmuligheder mellem budgetår fastsættes fra regnskabsår 2011 til 5 % for dag- og specialinstitutioner og 2 % for øvrige institutioner. Jf. tillige nedenstående bilag om nye overførselsregler. Ad 8) Gældens størrelse Ringsted Kommune har lånefinansieret en del af tidligere anlægsinvesteringer for at sprede den økonomiske belastning over en årrække. Tidligere investeringer giver et godt afsæt til at øge væksten i kommunen, når der for alvor kommer gang i samfunds-økonomien igen. 7 7
Detailpolitikker fastlægges i forbindelse med kommunens kasse og regnskabsregulativ. Det drejer sig bl.a. om nærmere regler vedrørende finansiel håndtering og lånepolitik. De samlede årlige gældsafdrag udgør ca. 40 mio.kr (jf. BY 10/6333) Ved ekstraordinære indtægter kan disse bidrage til gældsreduktion Ved yderligere låneoptagelse forøges afdragene tilsvarende låneoptagelsen Senest medio 2011 revideres kommunes kasse- og regnskabsregulativ og herunder tages kommunes detailpolitikker på området op til fornyet overvejelse. Bilag - Overførselsregler Positive overførsler I regnskabsår 2011 fastsættes overførselsadgangen til 5 % hvad angår daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen. Den udgør pt. 5 %. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2 %. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Der differentieres i overførselsadgangen hvad angår daginstitutioner, idet der er tale om små institutioner kombineret med en meget stram budgetmodel, hvor der reguleres på månedsbasis afhængig af det faktiske børnetal. Der er ingen andre institutioner der har tilsvarende stramme budgetforudsætninger. Negative overførsler Merforbrug overføres som udgangspunkt fuldt ud. Afdragsordninger hvad angår negative merforbrug der overskrider overførselsreglerne forhandles konkret. Udvalgsbevillinger Som udgangspunkt er der ikke overførselsadgang hvad angår udvalgsbevillinger. Der tages dog separat politisk stilling til evt. konkrete overførsler fra udvalgsbevillingen i forlængelse af regnskabsaflæggelsen via en samlet sag. I sagen indgår tillige en opgørelse af uforbrugte vedligeholdelsesmidler med henblik på en særskilt stillingtagen. Ændringer i overførselsreglerne kan opsummeres jf. nedenstående tabeller. Eksisterende regler (regnskabsår 2010) Overførselsregler Mindreforbrug regnskab 2010 (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang Ingen overførselsadgang Institutionsbevilling - Overførselsregler jf. Overførselsregler jf. 8 8
specialinstitutioner rammeaftale (pt. 5%) rammeaftale (pt. 5%) Institutionsbevilling øvrige udgifter Overskud kan overføres med op til 10% Underskud må maksimalt udgøre 10% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Nye regler (regnskabsår 2011) Overførselsregler regnskab 2011 Mindreforbrug (overskud) Merforbrug (underskud) Udvalgsbevilling Ingen overførselsadgang* Ingen overførselsadgang* Institutionsbevilling daginstitutioner Institutionsbevilling - specialinstitutioner Institutionsbevilling øvrige institutioner Overskud kan overføres med op til 5% (i særlige tilfælde 10%) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Overskud kan overføres med op til 2% (i særlige tilfælde 5%) Underskud må maksimalt udgøre 5% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) Overførselsregler jf. rammeaftale (pt. 5%) Underskud må maksimalt udgøre 2% (men overføres fuldt ud ved overskridelse) * Overførsler af udvalgsbevillinger forelægges dog som en samlet sag i forlængelse af regnskabsafslutningen med henblik på drøftelse af eventuelle dispensationer. 9 9