ÅRHUS KOM MUN E Borgmesterens Afdeling. Magistratens 2. Afdeling

Relaterede dokumenter
26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg første etape

Introduktion. Bebyggelse og landskab. 12 Mål

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10. Områdeklassificering. Debatperiode og offentligt borgermøde

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til "Dispositionsplan for byvækstområder. Til Århus Byråd via Magistraten.

Den 25. oktober 2005 Århus Kommune

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Kommuneplantillæg nr. 2

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

forslag til kommuneplan 2013

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Indledning Forslag til Kommuneplan 2017 har være i offentlig høring i perioden 14. juni - 4. september 2017.

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Nyt blandet byområde ved Edwin Rahrs Vej, Åby Ringvej, Gudrunsvej og Globus1 i Gellerup

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Til Byrådet via Magistraten. Århus Kommune. Den 14. oktober Ny lokalplan til erstatning for gældende lokalplan Filmby Århus. 1. Resumé.

Kommuneplantillæg nr. 6 til Søndersø Kommuneplan 2004 for Søndersø kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Kommuneplantillæg nr. 014

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Lokalplan nr. 407, område til boliger ved Kastanievej i Ryomgård og Kommuneplantillæg nr. 5 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Bilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Tillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Dispositionsplan Hjallerup Øst

indkaldelse af idéer og forslag

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Forslag til lokalplaner

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 27 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan

Bilag Lokalplan nr ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten

Kommuneplantillæg nr. 1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Lokalplan nr. 391 for boligområde ved Herredsvej i Hornslet - Vendehøj, etape II og Kommuneplantillæg nr. 14 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

K O M M U N E P L A N

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune

Transkript:

ÅRHUS KOM MUN E Borgmesterens Afdeling. Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den 20. januar 2005 J.nr. 01.02.00P20/SA/01/00972 Ref.: Tlf.nr. Niels-Peter Mohr 8940 2620 Offentlig fremlæggelse af forslag til overordnet dispositionsplan for det nye byområde i Lisbjerg, første etape. Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001 1. Resume Med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 blev Lisbjergområdet udpeget som det største byvækstområde i kommunen. Siden er der gennemført en byplan-idékonkurrence og truffet en række opfølgende beslutninger bl.a. om overordnede principper for byudviklingen og om fremrykning af tidspunktet for ibrugtagning af en ny Lisbjergskole til skoleåret 2008/2009. Med nærværende indstilling foreslås en overordnet dispositionsplan for første etape af det 550 ha store byudviklingsområde fremlagt til offentlig debat i 8 uger i perioden marts - april 2005. Foruden den fysiske plan foreslås en række målsætningsområder for planlægningen og byudviklingen og en borgerinddragelsesstrategi, der skal medvirke til, at der de kommende år udvikles en mangfoldig, højere, tættere og bæredygtig by med plads til 10-20.000 indbyggere, erhverv, institutioner m.v. Det er ambitionen, at der skal sikres en høj grad af integration mellem de forskellige byfunktioner. Helt konkret skal den overordnede dispositionsplan afgrænse et centerområde således at der hurtigst muligt kan gennemføres en konkurrence og et udbud vedrørende en helhedsplan for centerområdet og en konkret plan for den nye Lisbjergskole. Derudover skal der igangsættes lokalplaner for udvidelse af Lisbjerg Erhvervspark og de første boliger, der ligesom skolen, lokaliseres indenfor centerområdet. Borgerinddragelsesstrategien er tillagt en særlig vægt, idet der især i de efterfølgende faser, hvor der skal udarbejdes konkrete mål for byudviklingen og en detaljeret dispositionsplan for første etape, lægges op til et højt aktivitetsniveau omfattende interviewundersøgelser, gennemførelse af workshops og nedsættelse af ad hoc grupper. I forvejen eksisterer en bredt sammensat følgegruppe og en projektgruppe, hvor de implicerede fællesråd er repræsenteret. Disse grupper videreføres. Som et særligt initiativ foreslås projektgruppens arbejdsskitser og de mere grundlæggende overvejelser om borgerinddragelsen de kommende år offentliggjort til inspiration og drøftelse.

Side 2 2. Tidligere beslutninger Endelig vedtagelse af 19. december 2001 af Kommuneplan 2001. Af kommuneplanens afsnit Byudvikling og byvækst - hovedprincipper fremgår, at kommunens største potentiale mht. byvækstområder ligger i Lisbjerg-Ølsted-Trigeområdet med nye byvækstarealer på ca. 550 ha. Det fremgår endvidere at der skal gennemføres en byplan-idékonkurrence, idet der foreligger en enestående mulighed for at udvikle en i realiteten helt ny by med alt hvad det indebærer af nytænkning m.v. Vedtagelse af 8. maj 2002 om udskrivelse af Byplan-idékonkurrence om et nyt byområde i Lisbjerg - Godkendelse af forslag til konkurrenceprogram og anlægsbevilling kr. 1.500.000. Af konkurrenceprogrammets opgaveformulering fremgår bl.a., at der vil blive lagt særlig vægt på, at det i forslagene påvises, hvorledes en bæredygtig byudvikling sikres og hvilke elementer den med dette som udgangspunkt skal omfatte. Der skal opereres med helhedsbetonede løsninger, hvor der sker en inddragelse af byøkologiske principper, f.eks. i relation til minimering af ressourceforbruget til byggemodning, anlæg og drift, håndtering af overfladevand og spildevand, kollektiv varmeforsyning, affaldshåndtering, fremme af andre transportformer end privatbilisme, materialevalg m.v. Der skal redegøres for og vises løsninger, der aktivt forholder sig til bysamfundet som grundlag for forebyggelse og håndtering af sociale og kulturelle problemstillinger og der skal vises løsninger, der aktivt forholder sig til forholdet mellem den nye by, landskabet, naboområderne og trafikstrukturen. Endvidere lægges vægt på, at "Tilgængelighed for alle" udgør et bærende princip i bybygningen, jf. Århus Kommunes publikation Tilgængelighed i Århus Kommune - Handlingsplan 2001-2004, sept. 2001. Byen skal overalt være let at færdes i, og det skal sikres, at der ikke skabes nye tilgængelighedsbarrierer ved opførelse af nyt byggeri eller ved etablering af nye anlæg. Der skal skabes en smuk by for alle. Efter endt bedømmelse offentliggjordes konkurrenceresultatet, og der gennemførtes en offentlig debat. Det ledte frem til at byrådet i september 2004 traf beslutning om de overordnede principper for byudviklingen jf. nedenfor. Vedtagelse af 8. januar 2003 vedr. Lisbjerg Erhvervspark - salg af to parceller samt etablering af vejanlæg i forbindelse med kommende motorvej. Beslutningen indebærer, at kommunen skal optage forhandlinger med Vejdirektoratet m.fl. om etablering af supplerende vejanlæg der skal forbedre sammenhængen primært mellem Århus by og Lisbjerg Erhvervspark. Disse forhandlinger er iværksat. Vedtagelse af 21. januar 2004 vedr. forslag til ændring af årsbudget for 2004 og budgetoverslag for 2005-2007. Med vedtagelse af årsbudget 2004 besluttedes at fremrykke ibrugtagningen af den nye Lisbjergskole med 2 år til skoleåret 2008/2009. Vedtagelse af 22. september 2004 vedr. Fastlæggelse af overordnede principper for byudviklingen i Lisbjerg og anlægsbevilling kr. 3.900.000.

Side 3 Med denne vedtagelse besluttede byrådet 5 overordnede principper. Det første og mest overordnede princip lyder: Lisbjerg skal igennem de kommende ca. 25 år udvikle sig til en ny by med plads til 10-20.000 indbyggere. Byen skal være mangfoldig og der skal være plads til alle. Kommuneplanens rammeområder og perspektivarealer, i alt 550 ha inddrages hertil, og der opereres med udvikling af en højere og tættere by end i de traditionelle forstæder omkring Århus, som beskrevet i kommuneplanen. Byudviklingen skal formå at omfatte de kvaliteter og perspektiver med hensyn til de demokratiske processer, borgerinddragelse, bæredygtighed, bymiljø, bykultur, byidentitet, bokvalitet og samspillet med naturen, som er udpeget i konkurrenceprogrammet og gennem resultatet af byplanidékonkurrencen. De efterfølgende 3 principper uddyber, hvorledes der bl.a. skal tages afsæt i konkurrenceresultatet, især de tre præmierede forslag. Det 5. princip vedrører specifikt den nye Lisbjergskole og fastlægger bl.a. at skolen skal lokaliseres i det kommende centerområde, hvor den skal integreres med andre funktioner og udgøre det kulturelle samlingspunkt i byen. Indstillingen indeholder en tidsplan, hvorefter der bl.a. i foråret 2005 skal gennemføres en offentlig debat om en dispositionsplan for første etape, der fortrinsvis er beliggende sydvest for Lisbjerg. I henhold til udvalgsbehandlingen skal der parallelt med dispositionsplanlægningen sættes særligt fokus på bæredygtighed, borgerinddragelse og dannelsen af en helhedsorienteret vision/målsætning for byudviklingen og byen. Udvalget for Tekniske Anliggender skal være politisk følgegruppe i den forbindelse. Aftale af 4. januar 2005 mellem Århus Amt og Århus Kommune (v/ Mag2 og Mag5) om letbane. Aftalen indebærer, at der skal iværksættes et udredningsarbejde med henblik på en langsigtet løsning for en sammenbinding af en letbane ad Randersvej via Skejby Sygehus til Lisbjerg med Grenåbanen. Aftalen indebærer bl.a., at der skal opereres med en jernbaneforbindelse øst-vest gennem Lisbjergområdet mellem Grenåbanen ved Lystrup og den jyske længdebane, som kan benyttes både til passager- og godstransport. 3. Beskrivelse af indstillingen Der indstilles et forslag til overordnet dispositionsplan for første etape af det nye byområde i Lisbjerg fremlagt til offentlig debat i 8 uger i perioden marts - april 2008. Forslaget er udformet som tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001. Et udkast til forslaget er vedlagt indstillingen som Bilag A. Formålet med den overordnede dispositionsplan er først og fremmest at fastlægge en god og robust struktur, som byen efterfølgende kan udvikle sig indenfor rammerne af. Dernæst at fastlægge afgrænsningen af et ca. 25 ha stort centerområde og tracéerne for de mest overordnede veje - primært den del som vedrører centerområdet - således at dette kan lægges til grund for programmeringen af en konkurrence om en helhedsplan for centerområdet og den nye Lisbjergskole.

Side 4 Forslaget er udarbejdet i nært samarbejde med Magistratens 4. Afdeling. Der henvises til Magistratens 4. Afdelings indstilling om igangsætning af den nævnte konkurrence, der fremsendes parallelt med nærværende indstilling. Fremrykkelsen af Lisbjergskolen til ibrugtagning i skoleåret 2008/2009 i stedet for 2010/2011 har medført en stram tidsplan for skolen såvel som for byplanlægningen. Af samme grund er der behov for, at afgrænsningen af centerområdet m.v. kan lægges til grund for udbudsmaterialet umiddelbart efter, at den offentlige debat om den overordnede dispositionsplan er gennemført, såfremt der ikke er væsentlige indsigelser der taler derimod. Den overordnede dispositionsplan for første etape omfatter ca. 200 ha af de samlede byvækstarealer på 550 ha samt arealerne under Lisbjerg Erhvervspark, i alt ca. 250 ha. Arealerne er beliggende sydvest og vest for Lisbjerg, og er for størstedelens vedkommende indeholdt i kommuneplanens rammeområder til byformål. Perspektivarealerne, som skal rumme de efterfølgende etaper, er beliggende sydøst for Lisbjerg samt vest og nord for første etape i områderne omkring Ølsted. Foruden konkurrencen om centerområdet og den nye Lisbjergskole, skal den overordnede dispositionsplan straks lægges til grund for en lokalplan, der skal åbne mulighed for udvidelse af Lisbjerg Erhvervspark og for en eller flere lokalplaner for det eller de første boligprojekter. De første boligprojekter forventes ligesom skolen lokaliseret indenfor centerområdet. Forslaget til den overordnede dispositionsplan lægger derudover op til, at der efterfølgende udarbejdes en konkret målsætning og en detaljeret dispositionsplan for første etape. Til dette formål er udpeget en række målsætningsområder, dels om byplanmæssige forhold, dels om bæredygtighed og dels om borgerinddragelse, som der kan tages udgangspunkt i. Den detaljere dispositionsplanlægning og målsætningen vil skulle fokusere på områderne udenfor centerområdet, men vil samtidig skulle sikre en koordinering med resultatet af konkurrencen om centerområdet og de beslutninger som træffes for dette område. Der henvises til Bilag B, Diverse indstillinger m.v., hvor processen vedrørende den overordnede dispositionsplanlægning og de nævnte førstkommende udbuds- og planlægningsaktiviteter m.v. er oplistet i en samlet tidsplan. Forslagshæftet, som indstilles fremlagt til offentlig debat er inddelt i fem afsnit, en indledning, hvor der redegøres for baggrunden, en præsentation af det konkrete forslag til overordnet dispositionsplan, en gennemgang af de målsætningsområder, som har ligget til grund for den overordnede dispositionsplan og som foreslås lagt til grund for den efterfølgende konkrete målsætning for hele planlægningen og byudviklingen, en redegørelse om de konkrete ændringer af kommuneplanen og en oversigt over offentlighedsfasen. Nedenfor følger et kort resumé af hovedindholdet. Den overordnede dispositionsplan Forslaget til den overordnede dispositionsplan er struktureret med udgangspunkt i de tilstedeværende naturmæssige og bebyggelsesmæssige områder og kvaliteter. Lisbjerg Skov udvides hen over Randersvej syd for Affaldscentret og udgør sammen med det eksisterende Lisbjerg udgangspunktet, hvorfra det nye byområde udvikles.

Side 5 Markante grønne kiler opdeler byen i mindre bydele og sikrer alle indbyggere god nærhed til udsigt og åbne grønne områder. Mod syd langs Djurslandmotorvejen plantes et bælte af skov, hvori der kan etableres erhverv. Byens infrastruktur foreslås bygget op omkring en markant bygade, der sikrer en logisk overordnet sammenhæng. Langs bygaden opleves et varieret forløb, idet bygaden krydser bebyggede zoner og grønne kiler. Bygadens udformning vil variere, alt efter hvilke omgivelser den har. Byens centerområde kobles til bygaden lige øst for den nordlige rundkørsel i Lisbjerg Erhvervspark. I dette område dæmpes trafikken, så skolebørn og andre beboere kan færdes trygt. I første etape etableres bygaden mellem Randersvej syd for Lisbjerg og erhvervsparkens nordligste rundkørsel. Fra denne rundkørsel etableres desuden en overordnet vejforbindelse til Affaldscentret og Randersvej nord for Lisbjerg. Byområdet kobles således på det overordnede vejnet via forbindelserne til Randersvej og via erhvervsparken og de allerede vedtagne tilslutninger til Djurslandmotorvejen og Søftenvej. I de efterfølgende etaper fortsættes bygaden mod øst fra Randersvej og mod nord fra erhvervsparkens nordligste rundkørsel. I dag er det eksisterende Lisbjerg opdelt af Randersvej. Det er hensigten at gøre det eksisterende Lisbjerg mere sammenhængende ved at søge at fremme en omdannelse af bebyggelsen langs Randersvej. Samtidig trafikdæmpes Randersvej på strækningen gennem byområdet. I det overordnede trafiknet indgår også planer om et kollektivt trafiksystem. På lang sigt etableres et nord-sydgående banetracé - betjent med sporvogn eller letbane - fra Århus Midtby mod nord over Skejby til Lisbjerg og videre mod Trige. Til dette tracé kan kobles et øst-vestgående banetracé til person- og godstrafik. Dette tracé kan være en forlægning af Grenåbanen fra Lystrup mod vest, og med videre forbindelse mod Brabrand/Mundelstrup og Hadsten/Hinnerup via den jyske længdebane. Byens bebyggelse varierer i typer og tætheder, alt efter hvor i byen man befinder sig. De højeste tætheder findes omkring bygaden. I områderne syd og nord for dette område falder bebyggelsernes højder og tætheder. I området op mod det eksisterende Lisbjerg skal de nye bebyggelsers skala tilpasses de allerede tilstedeværende bebyggelser. Centerområdet, som kobles til bygaden, forventes at blive et mangfoldigt område, der med skolen som omdrejningspunkt samler øvrige institutioner, boliger og butikker m.m. Centerområdet omfatter som sagt ca. 25 ha, hvilket er mere end dobbelt så meget som Lisbjergskolen skal bruge. Lisbjerg Erhvervspark udvides mod nord og mod syd langs Djurslandmotorvejen. Gennem anvendelsesbestemmelserne sikres et godt sammenspil med de øvrige byfunktioner. Mål Der er udpeget følgende målsætningsområder: Bebyggelse og landskab, Den overordnede trafikstruktur, Bygaden, Det centrale område, Bæredygtighed og

Side 6 Borgerinddragelse. I afsnittet om bebyggelse og landskab redegøres for, hvorledes byen foreslås struktureret ved hjælp af grønne kiler og skovområder, der vil betyde store bymiljømæssige kvaliteter. Dels som nærrekreative områder, dels som formidlere af det storslåede landskab i området og dels i form af, at de vil kunne give flest mulige gode lys- og udsigtsforhold. Ved at operere med højere og tættere bebyggelser end i den traditionelle forstad kan disse kvaliteter yderligere forstærkes og intensiveres. Endvidere redegøres for, hvorledes der skal lægges stor vægt på sammenkobling mellem det eksisterende Lisbjerg og det nye byområde, f.eks. gennem bygningsmæssig tilpasning. På samme måde er "fusionen" mellem Lisbjerg Erhvervspark og de nye byområder et emne som kræver en særlig opmærksomhed. Det er væsentligt, at de erhvervsfunktioner som lokaliseres nærmest centerområdet og de blandede byområder understøtter byudviklingen overordnet set. I afsnittet om den overordnede trafikstruktur redegøres for de overordnede veje i form af den eksisterende og den kommende motorvej, nye ramper og vej vest om Lisbjerg til Affaldscentret og Randersvej samt den nye vejstruktur, som skal opbygges indenfor byudviklingsområder. I princippet videreføres grundideen i tredjepræmieforslaget fra byplan-idékonkurrencen, idet der lægges op til en bred bygade, der som en spiral forløber gennem hele byudviklingsområdet. Den overordnede plan omfatter endvidere principielle tracéer for den kollektive trafik i form af en nord-syd gående letbanetracé og en øst-vest gående tracé for en forbindelse mellem Grenåbanen ved Lystrup og den jyske længdebane, samt for overordnede stier. Afsnittene om bygaden og det centrale område sætter fokus på, hvorledes der via et fortættet bymiljø med mange forskellige byfunktioner så som skole, erhverv, boliger, butikker og udendørs ophold m.v., kan udvikles et mere mangfoldigt byliv, og hvorledes man herved kan medvirke til, at de enkelte bydele udvikler forskellige identiteter. Med afsæt i Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede og andenpræmieforslaget tjener afsnittet om bæredygtighed som inspiration for en detaljeret målsætning om, hvorledes man kan sikre implementeringen af økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed i den fremtidige by. Afsnittet om borgerinddragelse handler om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres i forbindelse med de kommende 20-30 års planlægning og byudvikling. Der fokuseres på de førstkommende år, hvor den detaljerede dispositionsplan for første etape skal fastlægges, målene for planlægningen og byudviklingen skal konkretiseres og de første lokalplaner skal gennemføres. Se i øvrigt nedenfor under afsnittet om borgerinddragelsesstrategien, hvor dels strategien for borgerinddragelse i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til den overordnede dispositionsplan og strategien for de efterfølgende faser er beskrevet samlet. Kommuneplanrammer Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring Ølsted blev udpeget som perspektivarealer.

Side 7 Af de gældende rammebestemmelser fremgår, at den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske " efter en samlet strukturplan for byvækstarealerne, eventuelt ved udskrivning af en byplan-idékonkurrence". Byplan-idékonkurrencen blev gennemført i 2002-2003. Nedenstående forslag til ændringer til kommuneplanens rammer er således en konsekvens af den begyndende strukturering af byvækstarealerne. Forslaget omfatter følgende ændringer: 1. Naturområdet 26.00.04 NA udvides mod vest, så et område syd for Ølstedvej af det blandede område 26.05.01 BL inddrages. Formålet er at styrke sammenhængen mellem de nye byområder og naturområderne med Lisbjerg Skov. Arealet er omfattet af konsekvenszonen omkring Affaldscentret og kan ikke benyttes til boligformål. Arealet foreslås tilplantet med skov. Bortset fra, at annonceringen af byplan-idékonkurrencen fjernes, ændres der ikke på rammebestemmelserne, hverken for det udvidede naturområde eller for området til blandede formål. 2. Af erhvervsområdet 26.05.14 ER og områderne til blandede formål 26.05.01 BL og 26.06.02 BL afgrænses et nyt centerområde 26.05.02 CE. Centerområdet, der er forholdsvis stort, skal rumme forskellige byfunktioner, der i videst mulige omfang skal integreres med hinanden. I første omgang skal centerområdet indeholde den nye Lisbjergskole og de første boligbebyggelser. Centerområdet vil kunne indeholde større dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker efter kommuneplanens generelle rammer for centerområder. Herved vil centerdannelsen kunne styrkes. Bortset fra annonceringen af byplan-idékonkurrencen, viderefører centerområdet de eksisterende rammebestemmelser fra de blandede områder, idet der dog, ligesom til boligformål, åbnes mulighed for institutions- og erhvervsbyggeri indtil 6 etager/20 meters højde og bebyggelsesprocenter op til 100. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for centerområder, åbnes tillige mulighed for etablering af butikker efter særlige regler. 3. Erhvervsområdet 26.05.14 ER udvides mod nord ved inddragelse af en del af det blandede område 26.05.01 BL og en del af jordbrugsområdet 36.00.11 JO. Endvidere udvides erhvervsområdet mod sydøst ved inddragelse af en del af det blandede område 26.06.02 BL. Formålet med disse udvidelser er at sikre tilstrækkelige arealer til udvidelse af Lisbjerg Erhvervspark og en god sammenhæng til de øvrige byfunktioner, under hensyn til både den oprindelige planlægning for Lisbjerg Erhvervspark og den nye planlægning for byområdet i det hele taget. De gældende rammebestemmelser for 26.05.14 ER suppleres med følgende bemærkninger: Lokalplanlægningen skal sikre at området zoneres og anvendes således at samspillet med de blandede byområder og centerområdet optimeres mht. til anvendelse, transport og arkitektur m.v. Området mod syd zoneres, således at der nærmest Djurslandmotorvejen udlægges et 50 meter bredt skovbælte. De efterfølgende ca. 150 m struktureres i overensstemmelse med den overordnede dispositionsplanlægning, således at erhvervsparcellerne grupperes og adskilles v.h.a. af skovplantninger. 4. Det blandede område 26.05.01 BL udvides mod nordvest ved inddragelse af en del af jordbrugsområdet 36.00.11 JO, som p.t. er udpeget som en del af et større perspektivareal. Formålet med denne udvidelse er at kompensere det areal til byformål som ad pkt. 1 overføres til naturområdet med et andet regulært areal i området syd for Ølstedvej. Arealet vil skulle disponeres under hensyntagen til perspektivarealerne mod vest. Bortset fra, at annonceringen af byplan-idékonkurrencen fjernes, ændres der ikke på rammebestemmelserne, hverken for resterende jordbrugsområde eller for området til blandede formål.

Side 8 Forholdet til regionplan 2001 Ovenstående kommuneplanændringer betyder en udvidelse af de rammebelagte byområder med ca. 30 ha. og dannelse af et nyt centerområde, hvor der kan etableres butikker. Århus Amt er tilskrevet om centerdannelsen med den deraf følgende mulighed for at etablere butikker i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005. Begge forhold forudsætter amtets godkendelse. Tidsplan Den offentlige fremlæggelse af forslaget til overordnet dispositionsplan planlægges gennemført i 8 uger i perioden marts - april 2005. Herefter behandles de indkomne bemærkninger, således at byrådet kan foretage endelig vedtagelse medio 2005. Med hensyn til det videre arbejde henvises til Bilag B, Diverse indstillinger m.v. 4. Borgerinddragelsesstrategi Parallelt med udarbejdelsen af det overordnede dispositionsplanforslag er der udarbejdet et forslag til strategi for borgerinddragelse. Forslaget er i sin fulde ordlyd vedlagt indstillingen som Bilag C. Borgerinddragelsesstrategien tager udgangspunkt i en inddeling i 3 faser. Fase 1 er den periode, hvor den overordnede dispositionsplan for første etape m.v. skal lægges fast, dvs. den kommende periode indtil medio 2005. Strategien for fase 1 fastlægges dermed med byrådets vedtagelse af nærværende indstilling, mens strategien for de efterfølgende faser indgår i debatmaterialet. Fase 2 vedrører i første omgang udarbejdelsen af den detaljerede dispositionsplan for første etape samt den konkrete målsætning for planlægningen og udviklingen af byen, som beskrevet ovenfor. Dette arbejde vil være afsluttet ved årsskiftet 2006/2007. I anden omgang omfatter fase 2 det videre arbejde med udbygning af hele første etape, hvilket i høj grad vil gå ud på en lokalplanlægning og realisering af den detaljerede dispositionsplan m.v. Fase 3 vedrører udviklingen af dispositionsplaner samt fastlæggelse af visioner og mål for de efterfølgende etaper mod øst og nordvest. Borgerinddragelsesstrategien for 2. del af fase 2 og fase 3 er foreløbigt kun løseligt beskrevet. Det understreges dog, at igangsætningen af fase 3 skal ske i god tid inden udløb af fase 2, således at byudviklingen og samarbejdet med borgerne sker i et kontinuerligt forløb. Borgerinddragelsesstrategien bygger grundlæggende på en organisation bestående af Århus Byråd, Magistratsafdelingerne, kommuneplanorganisationens styregruppe, en projektgruppe med deltagelse af Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Trige-Ølsted Fællesråd, en bredt sammensat følgegruppe, nedsættelse af ad hoc grupper og løbende information til og inddragelse af borgerne. Aktiviteter i fase 1 I fase 1 foreslås forslaget til overordnet dispositionsplan m.v. som nævnt ovenfor offentliggjort i 8 uger i perioden marts-april 2005. Forslaget offentliggøres som tryksag og via internettet. I offentlighedsperioden gennemføres et borgermøde - evt. under ledelse af Udvalget for Tekniske Anliggender, hvor den overordnede dispositionsplan, målsætningsområderne og borgerinddragelsesstrategien for fase 2 og fase 3 præsenteres. På borgermødet vil der være mulighed for debat og for at lade sig registrere i forhold til deltagelse i diverse ad hoc grupper, som planlægges nedsat i fase 2.

Side 9 Herudover vil borgerinddragelsesstrategien omfatte annoncering, udarbejdelse af artikler m.v. i forhold til pressen, samt inddragelse af følgegruppen i forbindelse med behandlingen af resultatet af den offentlige fremlæggelse. Endvidere foreslås Bilag C, forslaget til borgerinddragelsesstrategien i sin fulde ordlyd og Bilag D, der er et kompendium med projektgruppens arbejdsskitser, offentliggjort via internettet. Foruden at være en støtte for selve debatoplægget, vil dette være et konkret element i borgerinddragelsen, idet kommunen på denne måde fremlægger sine bagvedliggende overvejelser og ikke blot det konkrete produkt. Af hensyn til de borgere som ikke har internetadgang, vil udvalgte biblioteker og Kommune Information blive forsynet med udskrifter, som borgerne kan gennemse. Både bilag C og Bilag D vil blive underlagt en redaktionel bearbejdning inden offentliggørelsen. Endelig vil resultatet af offentlighedsfasen blive forelagt følgegruppen forinden der fremsendes indstilling til byrådet om endelig vedtagelse. Aktiviteter i fase 2 I forlængelse af byrådets endelige vedtagelse af den overordnede dispositionsplan medio 2005 igangsættes det konkrete arbejde med målsætningen for planlægningen og byudviklingen og fastlæggelsen af den detaljerede dispositionsplan. Dette arbejde kan ske gennem interviews, afholdelse af workshops og nedsættelse ad hoc grupper med eksperter på by/boligområdet, forskellige institutioner, nuværende erhvervsdrivende og beboere samt eventuelle fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området m.fl. Repræsentanter for fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området kan evt. findes via annoncering på internettet. Interviews, workshops og ad hoc gruppearbejderne skal udmønte sig i konkrete forslag til udformningen af de opstillede mål, og forslag til, hvorledes disse skal indgå i den videre planlægning og afspejle sig i byudviklingen og selve byen. Gruppernes sammensætning og fokusområder kan afhænge af, hvilke emner deltagerne finder størst interesse for. Der tages udgangspunkt i debathæftets målsætningsområder. Den enkelte ad hoc gruppe arbejder over en afgrænset tidsperiode op til f.eks. 3-4 måneder, hvor der holdes op til 4-6 møder. Gruppen skal have et fastlagt kommissorium bl.a. med tydeliggørelse af rammerne for arbejdet og slutproduktet. Samarbejdsparter i ad hoc grupper, projektgruppen m.fl., herunder repræsentanter fra fællesrådene, forpligter sig til at medvirke til udbredelse af kendskabet til kommunens planlægning. Når der foreligger et samlet forslag til mål og en detaljeret dispositionsplan sendes materialet i form af et debathæfte via byrådet til fornyet offentlig høring, inden endelig vedtagelse ved årsskiftet 2006/2007. I offentlighedsperioden udsendes et debathæfte og der holdes borgermøde. I første del af fase 2 gennemføres endvidere traditionelle høringer om de første lokalplaner. I videst muligt omfang koordineres planlægningsprocesserne. I andel del af fase 2 gennemføres høringer af de efterfølgende lokalplaner. I den forbindelse skal der lægges særlig vægt på en videreførelse og implementering af de fastsatte mål og den detaljerede dispositionsplan.

Side 10 Undervejs gennem hele fase 2 informeres borgerne gennem pressen, via en hjemmeside om Lisbjerg (som allerede er oprettet i relation til skoleprojektet) og ved udstilling af materialer m.v. i lokalområdet. Aktiviteter i fase 3 Aktiviteterne i fase 3 er en videreførelse af de hidtidige aktiviteter justeret med de erfaringer som er høstet undervejs. Følgegruppen Borgerinddragelsesstrategien peger på den bredt sammensatte følgegruppe som en hjørnesten i denne sammenhæng, såvel som i relation til den konkrete fysiske planlægning. Følgegruppen har til dato holdt tre møder; to forud for forrige byrådsindstilling og et forud for denne indstilling. Følgegruppen fremførte på det tredje møde forskellige ændringsforslag til debatmaterialet og borgerinddragelsesstrategien, som alle er taget til efterretning og bearbejdet i det nu foreliggende materiale. Referat fra det 3. følgegruppemøde, den 15. december 2004 vedlægges som Bilag E. I en efterfølgende bemærkning til referatet har Kollektiv Trafik Forbund uddybet mulighederne for en bedre strukturering af regionaltogdriften og nærbanedriften i områderne nord for Århus, samt foreslået alle de eventuelle tracéer sikret i den videre planlægning. Disse forslag vil blive taget op i forbindelse med den detaljerede dispositionsplanlægning. 5. Økonomiske konsekvenser Udgifter i forbindelse med offentliggørelsen, herunder gennemførelse af aktiviteter i offentlighedsfasen, holdes indenfor budgettet. 6. Konsekvenser i forhold til mål Forslag til overordnet dispositionsplan for det nye byområde i Lisbjerg, første etape, tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001 er i overensstemmelse med det overordnede plangrundlag. 7. Magistratshøring Magistratsafdelingerne gav i forbindelse med indstillingen om fastlæggelse af de overordnede principper for byudviklingen i Lisbjerg udtryk for forskellige forhold og hensyn som skal iagttages. Der er taget højde for dette i nærværende indstilling, hvorfor denne ikke er sendt i yderligere høring.

Side 11 8. Beslutningspunkter Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at forslag til overordnet dispositionsplan for det nye byområde i Lisbjerg, første etape. Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001 fremlægges til offentlig debat i 8 uger, 2. at afgrænsningen af centerområdet og tracéerne for de mest overordnede veje umiddelbart efter den offentlige fremlæggelse kan lægges til grund for programmeringen af en konkurrence om en helhedsplan for centerområdet og den nye Lisbjergskole, såfremt der ikke er væsentlige indsigelser der taler derimod, 3. at forslag til borgerinddragelsesstrategi i offentlighedsfasen (fase 1) tiltrædes, herunder 4. at projektgruppens arbejdsskitser og baggrundsnotatet vedrørende borgerinddragelsesstrategien for hele forløbet gøres offentligt tilgængelige via internettet og biblioteker m.v. som beskrevet. Louise Gade Poul B. Skou / / Niels Vad Sørensen Birgit Donslund Bilagsfortegnelse: Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Udkast til Forslag til overordnet dispositionsplan for det nye byområde i Lisbjerg (- elektronisk) Diverse indstillinger m.v. (vedlagt elektronisk) Forslag til borgerinddragelsesstrategi (vedlagt elektronisk) Projektgruppens arbejdsskitser (- elektronisk, forefindes på Byrådskontoret) Referat fra det 3. følgegruppemøde den 15. december 2004 (vedlagt elektronisk). På Byrådskontoret forefindes desuden følgende bilag: Byplan-idékonkurrence - et nyt byområde i Lisbjerg, konkurrenceprogram, maj 2002 Resultatet af byplan-idékonkurrencen om et nyt byområde i Lisbjerg 2002-2003, august 2003.