Aftale 2014 Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Anni S. Andreasen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2014-1 -
1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner. - 2 -
2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Anni S. Andreasen, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Thomasmindeparken 1 9440 Aabybro 7257 8450 mobil 41 91 34 50 Leder: Anni S. Andreasen asa@jammerbugt.dk thomasmindebh@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk/thomasmindeparken 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske praksis. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra 2,10 år og til skolealderen. Aftaleområdets interne organisation: Vi har fysiske rammer til ca. 75 børn. p.t. 84 indskrevne børn. - 3 -
Personale sammensætning: 10 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 2 husassistenter og 1 leder, studerende fra pædagogseminariet. August 2013 stiftet Støtteforeningen Børnehaven Thomasmindeparken. Denne har som første formål at etablere et stort orangeri på legepladsen. Kendetegn Hverdagsliv som afsæt for pædagogisk praksis. Med nærvær og fællesskab i relationerne til børnene har vi udviklet pædagogisk praksis med afsæt i autentiske hverdagsopgaver. Nødvendige opgaver såsom pasning af køkkenhave, så, plante, høste, sylte, madlavning og rengøring, danner i dag vores hverdagsliv med børnene. Vi opholder os, størstedelen af tiden, ude i naturen, på vores legeplads eller i nærmiljøet. Vi tror på, at friluftsliv medvirker til at skabe bedst mulige trivsel og udviklingsbetingelser for såvel børn som voksne. Vi har fuld forplejning, hvilket hos os betyder, at tilberedningen af de forskellige måltider er en højt prioriteret pædagogisk aktivitet, som børnene er en vigtig del af. Vi demonstrerer et praktisk indhold bag ordene fra jord til bord. Vi lægger vægt på at vise sammenhænge og hele arbejdsprocesser. Derfor kobles vores køkkenhave på vores køkkenhold, så vi anvender egne afgrøder i vores daglige madlavning. Vi har hver uge et køkkenhold bestående af 4 børn og en mad pædagog, der dagligt fremstiller forplejning til 80 børn og 12 voksne. Endvidere har vi synlig rengøring som børnene ligeledes inddrages i. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Pladsanvisning og dagplejeformidling, samt dagplejer i nærmiljøet. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, hvor vi en gang ugentlig får besøg af en talepædagog. Yderligere afholder vi ca. 8 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog, en talepædagog. Der afholdes distriktsgruppemøder ca. 4 gange årligt, - forhold vedr. helhed i barnets liv er i fokus. Vi samarbejder med Aabybro skole og Aabybro friskole samt tilhørende SFO om overgangen mellem børnehave og skole og i denne forbindelse også de øvrige børnehaver i byen. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2014: 5.150.000 kr. inklusiv madordning. Rammen er beregnet ud fra en normering på 82 børn. - 4 -
4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) 5.06 Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale Uudannet personale 394.787 kr. pr. ansat pr. år 288.643 kr. pr. ansat pr. år Børnetalsafhængig budget. pr. barn 3000 kr. pr. år Dækker administration, materiale og aktivitetsudgifter samt it, inventar og materiale. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) Mål skrevet med rødt er fastlagt af børnechefen. 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 5 -
5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At vi, på trods af justeringer af praksis, forsat har fokus på at sikre kvalitet i det tilbud man giver. Fortsat fokus på: Uddelegering af planlægningsopgaver, ex. temaperioder. Den enkelte medarbejders spids kompetencer udnyttes, bedst/hurtigst mand løser opgaven. At vi oplever øget tid til børnene. At borgerne oplever kvalitet og nærvær i kontakten. Kvalitativ drøftelse på bestyrelses og personalemøder. At forældre udtrykker tilfredshed med dagtilbuddet og antallet at forældreklager som minimum er stagnerende. At flytter os efter opgaven, ingen er færdig før alle er færdig. Opdateret strukturskema til overblik: Skema opsættes på hver stue og i vindfang på legepladsen. Daglig ajourført oversigt tavle for øvrige opgaver. Ex. forældresamtaler, netværks, vejledningsmøder mm. - 6 -
Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Bygge to vindfang/bryggers mod legepladsen, - tilsvarende vores ny etablerede entre. Leder udarbejder budget, til forældre info, kvartalsvis dialog på MED og bestyrelses møder. Stram prioritering i forhold til øvrige anskaffelser. At vi ved årets udgang har bygget vindfang/brykkers. At børnene ikke oplever afsavn. At aktivitetsplan 2014 er gennemført med kvalitet i relation til børnene. Kvalitativ drøftelse på MED, forældrebestyrelsesmøde og på samling med børnene. Årlig voksbehandling af gulve. Aftale pris. At opgaven udføres marts 2014. 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde. At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Fortsat fokus på forventningsafstemning med forældrene i forbindelse med opstart. Dialog med forældrene om rollefordeling / ansvarsdeling ved delta- At forældrene deltagelsen optimeres og kvaliteten hverdagen optimeres. At medarbejderne forstår at agere i processen og forventninger er Fortløbende dialog med implicerede forældre. Dialog på MED. Spørg børnene. - 7 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres gelse i børnehavens hverdagsliv. Imødekommenhed over for forældre initiativer. Ex. nyoprettet forældreforening, - bygning af orangeri. afstemt med forældrene. At såvel børn, forældre og medarbejder finder glæde ved udvidet samarbejde. At vi oplever os berigelse på relationer og materiale. Vi anvender forsat opslag: Ex. Vi mangler hjælp til! Vi inddrager forældrenes forslag/tilbud ex. lån af lokale til motorik. Modtager overskudsfrugt, papir, skiftetøj, legetøj mm. Modtager med tak en hjælpende hånd i hverdagen og ved særlige lejligheder. Vi inviterer til arrangementer jf. årsplan. Tilkendegiver i ord og handling af forældre altid er velkommen til at opholde sig i dagtil- - 8 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres buddet. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Forårets forældremøde tilrettelægges således, at vi i afklarer hvorledes forældrene kan bidrage til udvikling af ICDP og inklusion. Vi rediger velkomstfolder, således at ICDP og inklusion er beskrevet. ICDP er fælles forståelse ramme for forældrene og danner afsæt for relation til børnene. Forældrenes egen refleksion if. til stjernestunder er skærpet. Forældrene deler effekten med os. Kvalitativ dialog med forældrene ved forældresamtaler og i forældrebestyrelsen. Ved opstart vedhæftes link til kommunens forældrevejledning i ICDP, ved forbesøg introduceres forældrene i ICDP. Opfølgning ved 3 måneders samtale. Medio april tilrettelægges temaperiode med fokus på udbredelse af de otte ICDP samspilstemaer til forældregruppen. Justering af hjemmeside til Jammerbugt kommunes ny flade. Følge udviklingsafdelings kursus og vejledninger. At hjemmesiden er anvendelig ved udgangen af første kvartal. - 9 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Afsætte tid opgaven. At KidsLink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At KidsLink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. I overgang til KidsLink sikrer leder, at nødvendig information når forældrekredsen. Brugerne mødes med fleksibilitet og vejledning fra leder og medarbejdere. At vi i overgangsperioden er indstillet på at dobbelt registrering. Analogt og digitalt. At alle forældre ved udgang af første kvartal er tilkoblet KidsLink. At daglig registrering af barnet og billeddokumentation forgår via KidsLink. At brugerne tilkendegiver tilfredshed. Fortløbende overblik og optælling af i hvilket omfang forældrene anvender KidsLink. Fortløbende udvikling af hvorledes vi i øvrigt kan anvende KidsLink. På sigt også daglig tavle dokumentation, årsplan, invitation til familieaktiviteter og nyhedsbreve. At tidslinjen for overgang er kendt af alle. 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. At vi forpligter os til at agere refleksivt i forhold til hinandens praksis, - dette forgår på alle niveauer. Refleksion ligger implicit i praksis. Vi er refleksive i forhold til egen og kollegers praksis. Kvalitativ dialog i daglig praksis, på p. møder og MUS samtale. Uhensigtsmæssige ar- Fortløbende vurderes - 10 -
bejdsgange vurderes og nye afprøves. Opmærksomhed på at ingen dage er ens. Ydre forhold ex. børns og medarbejderes dagsform har betydning for praksis. Disse forhold tænkes ind og der sker fortløbende justeringer. Plejer opløses når det er hensigtsmæssigt. om samvær og aktivitet har afsæt i ICDP, inklusion og læreplaner. Imødekommenhed over for forandringer. Fortløbende afvikling, justering og udvikling af praksis. En omstillingsparat organisation.. Leder er refleksivt og lyttende når medarbejder henvender sig. At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Fortløbende dialog på stuemøder og p. møder. Særlig indsats: Leder er ansvarlig for metode og proces til evaluering af: En temaperiode. Daglige samling med børnene. rettes mod inklusion, ICDP og læreplaner. I evaluering indgår proces hvor børnene spørges. Uddannelse af medarbejder: UCN. 4 medarbejdere på pio- At temaperiode og samling er evalueret og der er mærkbar udvikling af praksis. At det er mærkbart for organisationen at vi tilføres ny viden. Denne danner grundlag for målrettede evalue- - 11 - Ny evalueringskultur er implementeret. Pædagogisk praksis er efterfølgende justeret og udviklet.
neruddannelsen. ringskultur. Fortsat fokus på overgang til SFO og skole, justering i samarbejdsaftaler. Udbrede viden fra mødet. På vej i skole. Herunder: Viden om struktur og børnefællesskaber betydning ift. børnenes koncentration, formidles til forældre, skole og SFO Samarbejdsaftale mellem bh. og skole redigeres. At samarbejdsaftalen redigeres og afspejler et dynamisk samarbejdsrelation. At Skole og SFO tilkendegiver at børnene trives. At forældrene udtrykker tilfredshed med overgang til skole/sfo. Kvalitativ dialog med SFO, skole, forældre og børn. Medvirke til at skabe dynamisk samarbejde mellem skole og bh. 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. På førstkommende udviklingsdag iværksættes har beskrevet inklusion At vi ved årets udgang proces ift. beskrivelse af på praksisniveau. inklusion på praksis ni- - 12 - Dialog på stuemøder og P. møder, hvis behov evt. på samling med
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres inklusion veau. Fortsat fokus på præmis for gruppesammensætning til alle aktiviteter. Kvartalsvis anvendes selvvurderingsskema. (Anna Linder) Årlig anvendes Relationscirkel med blik på egen relation i forhold til relevant børnegruppe. (Anna Linder) At vi har overblik over om alle børn oplever sig inkluderet. At vi har udarbejdet handleplan ift. evt. udsatte børn. At forældrene oplever sig inddraget og er aktører ift. barnets relationer. børnene. Dialog med forældre til hvert enkelt barn (årlig forældresamtale). Relationscirkel anvendes til årlig interview af det enkelte barn. et drøftes med forældrene. Afsat tid til årlig forældresamtale øges til 35 minutter. Forsat dialog på p. møder med afsæt i: Inkluderende pædagogik ((Bjørn Kjær) At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og At medarbejderne får kendskab til ICS trekant. At denne er præ- Leder sikrer proces til begrebsafklaring og fælles forståelse af ICS At ICS trekanten er fælles præference for dia- At børn i vanskeligheder møder hurtig indsats fra - 13 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres personale. ference i dialog med forældrene. trekanten. log med forældrene. At medarbejderne oplever faglig sikkerhed, således at dialog med forældrene har afsæt i ICS. voksne. At forældrene udviser tillid, fortæller os om forhold i el. omk. familien der kan have betydning for barnet trivsel. Fortløbende lederudvikling. Leder gennemfører Neuropædagogik modul: Ledelse mellem hjerne og hjerte. Fortsat opdateret ledelse i organisationen. Kvalitativ dialog på MED og ved MUS samtaler. Koordinerende pædagog gennemfører modul i coaching, rådgivning og vejledning. Modul i Neuropædagogik: Coaching, rådgivning og vejledning, gennemføres. At øvrig medarbejder oplever de får kvalificeret coaching og vejledning. Kvalitativ dialog på MED og ved MUS samtaler. 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) - 14 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Leder påtager sig ansvar for fortsat udvikling af: Gennemsigtig og overskuelig struktur. Støtte og vejlede ift. bedst praksis i situationen. Gennemsigtighed i anvendelse af skemalagt tid til andet arbejde. At vi fastholder og udvikler på nuværende praksis. Jf. handleplan. At medarbejdere oplever arbejdsro til nærvær i relation til børn og forældre. Kvalitativ dialog på p. møder og MUS samtale. Udvikle/ fastholde fokus på at hverdagsaktiviteter/praktiske gøremål er betydningsfulde pædagogiske processer. Skærme og værne om arbejdsro til primæropgaven, - børn og forældre. Ingen forstyrrelser af kollegaer i læringsrummet. Struktur omk. information og beskeder. Jf. intern aftale. Tydelig og klar forventningsafstemning med forældrene forud for børnehave- - 15 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres start. Telefonopkald har lav prioritet. Opkald besvaret i tidsrummet 12.00 14.00. Med afsæt i trivselsundersøgelsen vil i skærpe fokus på sammenhæng mellem tid og opgaver. 4 medarbejdere på UCN uddannelse: Pioneruddannelsen: En vej til udvikling af egen innovativ praksis, måske når vi det hele på den halve tid. Vi uddelegerer planlægning og planlægger ikke for stort. Fortløbende dialog om KAN og SKAL opgaver samt faglighed i tilgang til praksis. At øget viden reducerer kompleksiteten, - gør til/ fravalg nemmere for den enkelte og organisationen. At medarbejderne tilkendegiver at de udfordres/udvikles fagligt, dette omsættes i praksis. At vi fokuserer på det der lykkes. Kvalitativ dialog på p. møder og stuemøder. Dialog om hvad der er optimalt og hvad der er acceptabelt. Plads til fordybelse for den enkelte medarbejder. - Kollegaer påtager sig øvrige opgaver. Fokus på at være spontanitet, at gribe chancen når At stjernestunder deles. At medarbejderne finder balance mellem KAN og SKAL opgaver. At vi formår at gribe chancen til det impulsive/fordybelsen. - 16 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres den opstår. Fokus på stjernestunder, - det der lykkes. Øver os i at det acceptable indimellem er ok. Udarbejde tillæg til Jammerbugts personalepolitikker: stress, mobning, seksuel chikane og vold samt forholde os til ergonomi og hygiejne. På MED fortløbende i 2014 udarbejde tillæg til nævnte politikker, samt forholde os til ergonomi og hygiejne. At vi har udarbejdet tillæg til politikkerne, samt intern politik for ergonomi og hygiejne. At vi kan agere forbyggende ift. nævnte politikker. Sikkerhedsgruppen tjekker ved årets udgang om alle medarbejdere fortsat er bekendt med handleplaner ift. udarbejdet politikker. At alle medarbejder ved hvorledes de skal agere hvis en situation opstår. Øget fokus på ergonomi og hygiejne. En generel optimering i bevidsthed om ergonomi og hygiejne hvilket afspejles i hverdagspraksis. Fortsat fokus på sundhed, trivsel og social kapital. 4 x skridttæller konkurrence a 3 uger varighed. Sundhedsafdelingen intro og vejledning i legeplads fitness. Forsat sundhed trivsel blandt medarbejderne og forsat kun ganske få sygedage. At sygefravær forsat er minimalt og den Dialog på MED og MUS samtale.. - 17 -
krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Kun kage og slik i personalestuen, ved ganske særlige lejligheder. Der vurderes om møder kan forgå som walk and talk. sociale kapital i top. Alle hjælper alle. Ingen er færdig før alle er færdig! Vi deltager i 4 arrangementer, 2 motions og 2 kulturelle efter arbejdstid. Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om fremtidens Dagtilbud. http://uvm.dk/uddannelser/dagtilbudsomraadet/fremtidens-dagtilbud-udviklingsprogrammet/pejlemaerker?smarturl404=true - 18 -
6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen valgt at anvende dele af beskæftigelses konto således at forplejning i børnehaven dækker alle måltider. Hvilket er følgende: Morgenmad før kl. 8.00 Formiddagsmad kl. 9.00 Frokost kl. 11.30 Eftermiddagsmad kl. 14.15 Sen eftermiddagsmad kl. 16.30. - 19 -