Aftale Børnehaven Thomasmindeparken

Transkript

1 Aftale 2012 Evalueret december Børnehaven Thomasmindeparken Jammerbugt kommune Harriet Meisner Børnechef Søren Brink Udvalgsformand Anni S. Andreasen Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner. 2.0 Aftalens parter Aftalen for Børnehaven Thomasmindeparken indgås mellem Børnechef Harriet Meisner, Børne- og kulturudvalgsformand Søren Brink og børnehaveleder Anni Andreasen. Børnehaveleder forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen

3 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Børnehaven Thomasmindeparken Thomasmindeparken Aabybro mobil thomasmindebh@jammerbugt.dk Leder Anni Andreasen Souschef Tine Kornum 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling for børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra 2.10 år og til skolealderen. Aftaleområdets interne organisation: Vi har fysiske rammer til ca. 75 børn. Personale sammensætning: syv pædagoger, to pædagogmedhjælpere, en souschef, en leder, en studerende fra pædagogseminariet og en elev fra den pædagogiske grunduddannelse

4 Børnehavens kendetegn er UDELIV Vi bruger meget tid i naturen på vores legeplads eller i nærmiljøet. Vores legeplads er stor og indrettet sådan, at børnene har mulighed for at bruge kroppen. Vi ved, at det har stor betydning for børnenes videre læring, at de har en krop, som er blevet styrket - både musklerne og balanceevnen. Dette sker ved, at børnene bevæger sig på forskelligt underlag - jævnt/ujævnt, at de bevæger sig op og ned ad bakker, at de gynger, går balancegang, snurrer rundt og at al leg foregår i gang, kravlen eller løb. Børn i vores børnehave har retten til at opholde sig ude. Derfor har vi valgt, at vi tirsdag, onsdag og torsdag går ud fra morgenstunden og at børn, der kommer efter klokken 9.00 bliver afleveret på legepladsen. Vi sørger for, at sovebørn hver dag har været ude om formiddagen og at vores legeplads indbyder til udendørs leg. Vores legeplads er et sted, hvor der sker mange aktiviteter: Vi leger, gynger, sejler, piller ukrudt op, flytter brænde, saver brænde, tænder bål, fejer, planter/sår, bygger huler, sjipper kun fantasien sætter grænser! Vi holder samling hver dag før frokost, hvor vi synger, leger og snakker med børnene om, hvad de har lavet hjemme, i børnehaven, overordnet emne, eks. årstiden, traditioner m.v. Ved barnets start i børnehaven bliver de 3 årige tilknyttet yngstegruppen, hvor de tilbydes aktiviteter afpasset deres alder. Børnene udsluses af yngstegruppen efter personalets vurdering. Børnene får mulighed for i små hold at deltage i ex. svømning, boldspil/leg samt musik. De sidste to mdr. af barnets børnehaveforløb får jeres barn mulighed for at deltage i ældstegruppe med aktiviteter med henblik på skolestart. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Pladsanvisning og dagplejeformidling, samt dagplejer i nærmiljøet. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, hvor vi en gang ugentlig får besøg af en talepædagog. Yderligere afholder vi ca. 8 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog, en talepædagog og en konsultativ pædagog Der afholdes Distriktsgruppemøder ca. 6 gange årligt, - forhold vedr. helhed i barnets liv er i fokus. Vi samarbejder med Aabybro skole og Aabybro friskole samt tilhørende sfo om overgangen mellem børnehave og skole og i denne forbindelse også de øvrige børnehaver i byen

5 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2012: kr. Rammen er beregnet ud fra en normering på 78 børn. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale Uudannet personale Udgifter til øvrige personaleudgifter: kr pr. ansat pr. år kr pr. ansat pr. år kr. 76,00 pr. barn pr. år Dækker over følgende: kørsel, uddannelse, kontorhold, forældrebestyrelse, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift inkl. forplejning: kr pr. barn pr. år Dækker over alle øvrige udgifter ex. pædagogisk materiale, rengøring, renovation, lys, el vand, vedligehold af bygninger og udearealer m.m. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) - 5 -

6 Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 6 -

7 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Det sikres gennem proces med personale og forældrebestyrelse at budgetreduktioner for 2012, udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med de politiske hensigter. Udmøntningen skal være kendt af alle interessenter. Konsekvenser af budgetreduktion drøftes på MED og bestyrelsesmøde. Der udarbejdes med afsæt i ændrede vilkår aktivitetsplan for Leder udarbejder nyhedsbrev med information om konsekvenser for aktivitetsplan At medarbejderne udviser motivation trods ændrede vilkår. At budgetrammen overholdes i At justeret aktivitetsplan og gennemføre disse. At forældre fortsat deltager i arrangementer i børnehaven trods ændrede vilkår. At medarbejderne udviser kreativitet i planlægningen af aktiviteterne for børnene. Ved aflæsning af budget ved årets udgang. At aktiviteter er gennemført. At fremmøde til arrangementer er uændret. Kvalitativ drøftelse om forløb ved årets udgang i bestyrelse og medudvalg. Budgetrammen er overholdt. Aktiviteter er alle gennemført med kvalitet i indhold. Fremmøde til forældre arrangementer er uændret, forældrene medbragte selv kaffe. I forbindelse med syng dansk dagen/oktober ingen efterfølgende morgenkaffe. Enighed hos medarbejder og forældre om arrangementet fungerede bedre uden efterfølgende morgenkaffe. Deltage nemmere når det kan klare på ca. 15 min. før arbejdsdage. Denne form fastholdes fremover. Såvel MED udvalg som bestyrelsen udtrykker at reduceret budget til be

8 Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres skæftigelsesmaterialer og forældre arrangementer ikke har betydning for kvalitet i samvær. I forbindelse med forældre arrangementer blev det en lettelse i arbejdsbyrden for medarbejderne ikke skulle var vært med kaffe mm. Vedligehold: Maling af stuerne. Indhente pris og opgaven udføres. At opgaven er udført. Opgaven er udført Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der arbejdes med at skabe tillid og tryghed hos forældre, til den tidlige overgang til SFO. I børnehaven tager vi initiativ til udarbejdelse af ny samarbejdsaftale i forbindelse med overgang fra At der ved årets udgang er udarbejdet ny samarbejdsaftale mellem SFO og børnehaver. At samarbejdsaftalen kan anvendes i efteråret 2012, at processer og datoer for div. møder er Der arbejdes fortsat på optimal overgang til SFO og skole. Der har i indeværende år været store udfordringer i forbindelse - 8 -

9 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres børnehave til SFO. Indtil samarbejdsaftale er udarbejdet, besvarer vi forældrenes spørgsmål, således at forældrene opnår tryghed. Vi deler vores viden og erfaring om, hvordan vi bedst oplever de støtter deres barn i overgangen mellem børnehave og SFO. At forældrene udtrykker tryghed ved overgangen fra børnehave til SFO kendt af alle. At SFO opsamler tilbagemeldinger fra forældrene og at vi efterfølgende informeres herom. At vi anvender tilbagemeldinger til at forbedre/justere overgangen mellem børnehave og SFO. At vi efterfølgende justerer os i forhold til overgangen fra børnehave til SFO med koordinering og information. Der er november 2012 udarbejdet redigeret samarbejdsaftale med SFO samt tidslinje for overgangsforløb for Ny aftale er udarbejdet mhp. at sikrer vigtig information videregivelse til SFO i forbindelse med overgang. Forældre inddrages heri. At SFO medarbejdere tilkendegiver, at børnene har de fornødne sociale og personlige kompetence til at kunne trives i SFO i foråret

10 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Vi tilrettelægger forløb for ældstebørn to gange ugentligt i perioden januar til marts, med særligt fokus på at udvikle børnenes sociale og personlige kompetencer. At forløbet gennemføres og børnenes kompetencer udvikles. Forløbet er gennemført og evalueret. Tilsvarende forløb iværksættes for kommende ældstegruppe i perioden januar / marts På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelse vil vi arbejde målrettede med kommunikation. På foranledning af drøftelse i bestyrelsen, udarbejder leder december 2011 nyhedsbrev der beskriver vilkår og prioriteringer. - Et nyhedsbrev med fokus på de forhold i brugerundersøgelsen, hvor forældrene beskrev Jeg er ikke så glad for børnehaven når! Der oprettes pr. januar 2012 nyhedsarkiv på hjemmesiden. Medarbejder skærper opmærksomhed på at begrunde valg og prioriteringer i den daglige kontakt med for- At forældrene opnår kendskab til vores vilkår og valg i forhold til pædagogisk praksis. At medarbejderne oplever sig i stand til at begrunde prioriteringer og vilkår. At forældrene spørger nysgerrigt til praksis. At forældrene får forståelse for prioriteringer og vilkår. At forældrene kommer med ideer der evt. fremmer og optimerer børnenes Kvalitative drøftelser gennem året såvel i bestyrelse, på med. møder og med forældrene. Nyhedsbrev med beskrivelse vilkår for praksis blev udarbejdet i dec Nyhedsarkiv er oprettet på hjemmesiden og fungerer efter hensigten. Forældrene er bekendt med vilkår og rammer for vores arbejde. Alle medarbejder har i det forløbne år været opmærksomme på, at begrunde og informere om valg og fravalg, samt på at skabe størst mulig indsigt og åbenhed i

11 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres ældrene. Forældrene opfordres via nyhedsbrev til at spørge til vores begrundelser for valg og handling. vilkår. forhold til forældrekredsen. Forældre tilbyder sig til lettere praktiske opgaver. Forældrene leverer overskuds legetøj og materialer til glæde for børnene. At det er tydeligt for forældrene, at der samarbejdes på tværs af organisationen, med henblik på at skabe en bred tværfaglig forståelse for de udfordringer, der er i hverdagen. På skrift og i daglig dialog med forældrene begrunder vi valg og vilkår. Dialog om kompetencer, udnyttelse af dem til gavn for borgerne. På med. møder og gennem daglig dialog blandt medarbejderne, at løse opgaverne således at bedst mand påtager sig opgaven. At forældre og børn henvender sig og bruger medarbejdere på tværs af børnehaven/stuerne. At vi fornemmer en god stemning/tone i samarbejdet med forældrene og at børnene trives. Dialog med forældre i daglig praksis, i bestyrelsen og på MED. møder. Vi fornemmer stor tillid og god tone i samarbejdet til forældrene, og modtager meget ros, trods vilkårene. Størstedelen af forældrene henvender sig bredt til medarbejderne, -søger ikke en bestemt medarbejder, særligt tydelig i forhold til yngstebørn/forældre. Medarbejderne anvender bevidst hinanden spids kompetencer til gavn for brugerne

12 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fremadrettede øget opmærksom på hvad vi byder op til i relationen til nye børn/ forældre. Altså at det vi tilbyder stemmer overens med hvad vi rent faktisk formår. Fortsat opmærksomhed på kommunikation, skabe indsigt og begrunde valg. 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der arbejdes med at sikre den mest hensigtsmæssige brug af dagtilbuddets ressourcer ved at se på At vi i dagligdagen ikke fokuserer på klokken, men i at være nærværende i kontakten til børne- At vi evner at lade tiden blive flydende, og ophæver stereotype mønstrer som ikke længere er hen Dialog på med. møder og til medarbejder samtaler. Vi er blevet bedre til at slappe af mht. tiden, dog forsat fokus herpå, tendens til at falde tilbage i kendt

13 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres arbejdsgange og procedurer. ne/opgaven. Ex. frokost påbegyndes på et tidspunkt mellem kl og 12.00, eftermiddagsmad mellem og m.m. Pædagogisk fokus på nærværende og rolige voksne, - ikke på om alle påtænkte aktiviteter igangsættes. Vi skal i personale gruppen drøfte tolerancetærskel for oprydning og rengøring. At vi drøfter SKAL og KAN opgaver. sigtsmæssige i børnehaven. At alle medarbejdere formår at øge egen kompleksitet i tilgangen til praksis, således at vi samlet bliver i stand til at agere i den kompleksitet vores hverdag byder os. At vi oplever medarbejderne tilkendegiver god trivsel og arbejdsmiljø. Bevidsthed om prioritering af opgaver i forhold til SKAL og KAN opgaver. mønster. Som samlede team blevet bedre til nærvær og at bevare ro. Vi oplever vi kan korrigere os selv således at specifikke situationer ikke opleves stress fyldte. Løbende kommunikation om, hvem gør hvad? Nærvær i relationen udvikler børnenes kompetencer, - letter hermed vores arbejdsbyrde. KAN og SKAL opgaver drøftes løbende der justeres og korrigeres

14 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der arbejdes med udvikling af praksis med henblik på at fremme inklusion. På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelse vil vi arbejde målrettede med inklusion. At vi fastholder anerkendelse og ressource syn som tilgang til børn og forældrene. Vi arbejder med afsæt i relationscirkel og selvvurderingsskema 1 Medarbejderne udfylder relationscirkel på egne stues børn. Hvis børn er i farezonen, udfylder andre voksne relationsskema på pågældende stues børn. At vi fornemmer at vores kultur, - den gode stemning blandt børn og voksne videreudvikles og får smitteeffekt i forhold til forældrene. At vi oplever eller fornemmer at vi vinder tid ved anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer. Dialog på personalemøder og bestyrelsesmøder. Ros og anerkendelse fra forældrene via breve, hilsner og daglig kommunikation. Overvejende positive tilkendegivelser. God stemning i relationerne på tværs at stuerne.. Vi vinder tid gennem anerkendelse og nærvær. Forsat fokus 1 Anna Linder: Inklusion gennem pædagogisk relations arbejde

15 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Vi arbejder med medarbejdernes individuelle udviklingsplan for Icdp samspilstemaer. Drøfte om det har relevans at inddrage relationstrekant i dialog i introsamtale ved opstart at nye børn. med inklusion og anerkendelse i Selvvurderings skema og relation cirkel anvendes i Der arbejdes med at tilrettelægge praksis, så der skabes bedst mulige vilkår for børn med særlige behov. Se ovenfor, - handleplan for inklusion. Endvidere fortsætter vi vores nuværende niveau for samarbejde med PPR. At børnene behandles individuelt. Anvender viden om neropædagogik i tilgang til børnene. Internt sprogforløb for børn med særlige sproglige udfordringer. At vi og forældrene formemmer at børnene får optimale vilkår inden for de givne rammer og den faktiske ressource tildeling. At børn med særlige vanskeligheder er udredt beskrevet således at rette skoleplacering er mulig ved skolestart. en er gennemført. I forbindelse med overgang til SFO 1. april, var børn med særlige vanskeligheder udredt, og anbefalinger om skoleplacering klare for alle. Intensive sprog og læringsforløb for udsatte børn er tilrettelagt og gennemført. Implementeret/ in

16 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 3 årlige sprogforløb af 6 uger varighed. (Connie). tegreret i øvrig praksis som naturlige forløb. Vi har i indeværende år haft betydelig flere børn på K. forum. Samlet set er vi i en periode med flere udsatte børn en vanligt, hvilket kræver særlig opmærksomhed i Vi arbejder med at udvikle praksis i forhold til tidlig og målrettet sprogstimulering for alle børn. Gitte og John deltagelse i forskningsbaseret efteruddannelses forløb sprogpakken. Vi henter viden på sprogpakken.dk Om: Dialogisk læsning, samtaler i hverdagen og tematisk sprogarbejde. At Gitte og John formidler ny viden til øvrige på personalemø- At Gitte og John har deltager i kurset sprogpakke. At kollegaer tilkendegiver at have fået anvisninger og inspiration af Gitte og John til øget fokus på generel tidlig sprogstimulation. At vi formår at gennemføre fire perioder hvor vi på samling har af- At vi fornemmer at børnene sprogudvikling stimuleres markant. At fire perioder med tematisk sprogarbejde er gennemført. Tilkendegivelser fra forældrene i forbindelse med årlig forældresamtale. Fire perioder af to ugers varighed er gennemført, med særlig fokus få dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Forældrene er introduceret via workshops på forældremøde. Den daglige dialog med børnene er præget er nuanceret og varie

17 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres der, og direkte i praksis i forbindelse med de fire temaperioder. sæt i tematisk sprogarbejde. At vi oplever og forældrene tilkendegiver at børnenes ordforråd øges/nuanceres. ret sprog. forsat opmærksomhed på nuancer. Fokus skal rettes mod forældrene, vi ser en tendens til, at nogle forældrene fastholder baby sprog. 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At personalet har forståelse for be- Fastholde og udvikle vores nuværende Anerkendelse af og brug af såvel interne Forsat et givende og udviklende samarbejde

18 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres tydningen af det tværfaglige samarbejde, og bruger det aktivt. Internt/eksternt. samarbejde til ergoterapeut, psykolog, talepædagog, dagplejer, læge, børnehaveklasseledere og nabo børnehaver. som eksterne faggruppers kompetencer. Dette kommer til udtryk gennem tværfagligt samarbejde om børnene. via konsultativt forum med PPR. Forsat udfordret i samarbejdet til SFO, dette er under udvikling. Optimerer samarbejdet til SFO personale. At der i 2012 udarbejdes en samarbejdsaftale i forbindelse med overgang fra børnehave til SFO. At vi arbejder bevidst på, at alle medarbejder får afholdt daglig pause, og på at mindske det daglige arbejdspres. I den daglige struktur arbejde bevidst på ikke at lade tiden styre tidspunkter for de enkelte gøremål. Mere flydende i overgang fra en aktivitet/gøremål til det næste. I talesætte at vi når det vi når, skærpet opmærksomhed og dialog i forhold til KAN og SKAL opgaver. Sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer. At vi formår at prioritere i SKAL og KAN opgaver, og at medarbejderne fortsæt oplever arbejdsglæde. Dialog på MED og kvartalsvis med arb. miljø repræsentant. Udfordringen er den enkeltes ambitioner og faglighed der bremses af de faktiske vilkår. Forsat fokus på en acceptabel balance. Opmærksomheden på ikke at lade klokken styre, medvirket til at fordybelse og nærvær. Forsat fokus! - Vi har tendens til, at falde tilbage i gamle rutiner. Dialog om KAN og SKAL opgaver er fortløbende, og skal forgå i situationen

19 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Kvartalsvis dialog mellem arbejdsmiljø repræsentant og leder om de faktiske arbejdsforhold. At sygefravær ikke øges. Øget fokus på social kapital og hvad vi i talesætter. Fokus på de langtidsfriske, sygefravær er betydelig mindsket. At alle oplever de får en daglig pause af ca. 25 minutters varighed. At pausen, gennem dialog, i størst mulig omfang tilpasses den enkeltes medarbejders behov. Vi har fokus på at pauser afholdes, dog er der fortsat dage hvor det ikke er muligt. Anvendes gule lapper til kommunikation, herved undgås forstyrrelser. Forældrene opfordres til at gøre brug af skriftlig kommunikation, sms, mail, gule lapper mm. Forsat fokus på vores fælles evne til hurtig omstilling/ justering at dagens plan. Justering til plan b,c,d, og støtte hinanden i at være tilfreds hermed. Medarbejderne udtrykker at de, 90% at tiden

20 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres er gode til at hjælpe hinanden og at arbejdsglæden fortsat er stor. At Tine færdiggør diplom i ledelse. Orlov til udarbejdelse af afgangsprojekt april og maj At Tine foretager analyse af aktuelt udfordring i børnehaven. At uddannelse afsluttes. At Tines analyse bringer os videre i forhold til en given udviklingsproces i børnehave. Tines har skrevet afgangsprojekt om inklusion og iværksat udviklingsproces for alle medarbejderne. Hensigten er forsat optimering af inklusion og anerkendelse som afsæt for praksis. Fortsættes i At Anni afslutter efteruddannelse ICDP og ledelse af medarbejder. At Anni følger uddannelses forløb og skriver afsluttende opgave, med fokus ICDP og anerkendelse som tilgang for personaleudvikling. At udviklingsprocesser vedr. anerkendelse og ICDP som afsæt for samarbejde i medarbejdergruppen iværksættes Uddannelses forløb gennemført. Medvirket til ændret tilgang til ex. forældresamtaler. Skema til refleksion forud for samtalen har fokus på barnets ressourcer. Endvidere kortlagt hvilke processer der understøtter ICDP i organisationen. Gitte og John deltagelse i forskningsbaseret efteruddannelses forløb At Gitte og John gennemfører uddannelsesforløb. Kompetenceudvikling i medarbejdergruppen har udviklet den samlede børnegrup- Tilkendegivelser fra forældrene, i forbindelse med årlig forældresamta- Gitte og John hat gennemført forløb, og efterfølgende har vi 4 X 2 uger arbejdet med te

21 krav, succesrate, ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres sprogpakken. På personalemøder og gennem praksis anviser de kollegaer om ny tilgang til målrettede sprog stimulation af alle børn. pes sproglige færdigheder. le, om at børnenes sprogudvikling er nuanceret og velstimuleret. Gitte og John tilkendegiver gennem praksis at de er inspireret af forløbet. matisk sprogarbejde. Opfølgning i forhold til forældretilkendegivelser er endnu ikke tilendebragt. Fokus skal fortsat rettes herimod

22 6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. Der er i vores børnehave fuld forplejning, maden fremstilles i børnehaven i henhold til fødevarestyrelsens retningslinjer