Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Relaterede dokumenter
Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Forsøg med Easy-Strø

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 105 og 106

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

4. Byggeri, teknik og Miljø

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger

Fodringsstrategier for diegivende søer

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Business Check Slagtekyllinger 2012

Foreløbige ulykkestal august 2016

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Miniguide til din E-kontrol

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Foreløbige ulykkestal september 2016

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Slagtesvineproducenterne

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Slagtesvineproducenterne

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Måling af turbulent strømning

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Foreløbige ulykkestal april 2016

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Smågriseproducenterne

4 Byggeri, teknik og miljø

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Ib Michelsen Vejledende løsning HF C Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr ,32 kr.

Små virksomheders andel af offentlige

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Øvelser vedrørende nøgletal

Foreløbige ulykkestal december 2015

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Transkript:

Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

Sammendrag Boksforsøg nr. 83 er det tredje og sidste i en forsøgsserie bestående af tre forsøg (nr. 81, 82 og 83) med forskellige drikkeventilsystemer. I boksforsøg nr. 83 indgik ventiltyperne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Forsøget startede den 20. september og sluttede den 28. oktober 2004, da kyllingerne var 38 dage gamle. På grundlag af resultaterne fra boksforsøg nr. 82 blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der i bokse med Corti Kugle ventiler monteret 80 cm lange vandsøjlerør. For LifeLine ventilerne blev vandstrengshøjden øget i den sidste halvdel af vækstperioden, således at kyllingerne skulle strække sig mere efter vand i dette forsøg, end det var tilfældet i forsøg nr. 82. Som det ses i tabel 4, opnåede kyllingerne en 7-dages vægt på165-171 g uafhængigt af ventiltypen. Fra dag 0-21 medførte Corti Stempel ventilerne et vandforbrug på 2,9 l/kylling. Dette var signifikant højere end ved de øvrige ventiltyper (2,0-2,1 l). Foderoptagelsen fra dag 0-21 lå på 1.076 g pr. kylling i bokse med Corti Stempel ventiler, mens den var signifikant lavere (1.030 g) i bokse med Corti Kugle ventiler. Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og 765-777 g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 vejede kyllingerne med Corti Stempel ventiler 2.289 g. Denne vægt var signifikant højere end de 2.232 g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på 2.198 g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på 2146 g. Vandforbruget fra dag 0-38 lå på 6,8 l/kylling i Corti Stempel bokse, 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Foderforbruget/kg kylling var 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. På dag 38 var trædepudepointsummen hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og Life- Line ventiler, mens den var hhv. 17 og 18 point for Corti Kugle og Ziggity ventiler. Hvis trædepudepointsummen skulle beregnes efter svensk model (hvor 1'ere vægtes med 0,5), ville alle 4 ventiltyper opfylde lovens krav vedrørende trædepudesundhed (figur 6). Når resultaterne for Corti Kugle ventiler sammenlignes fra boksforsøg nr. 81, 82 og 83 ses det, at denne ventiltype førte til den laveste trædepude pointsum samt et særdeles lavt vandforbrug i alle tre forsøg. I boksforsøg nr. 83 førte de forhøjede vandsøjlerør til et højere vandforbrug. Dette forøgede kyllingernes vægt en smule - uden at det gik ud over trædepudesundheden. Når man sammenligner foderforbruget pr. kg kylling i boksforsøg nr. 82 og 83 ses en tendens til at foderforbruget pr. kg kylling stiger, når kyllingernes vandforbrug er ekstremt lavt. Dækningsbidraget pr. indsat kylling for de tre forsøg er vist i tabel 10, 11 og 12. Det fremgår, at det højeste dækningsbidrag altid blev opnået med de drikkeventilertyper, hvor kyllingerne havde det højeste vandforbrug. I boksforsøg nr. 82 og 83 blev de højeste trædepudepointsummer endvidere opnået med de ventiltyper, hvor vandforbruget var højest. Den laveste trædepude pointsum blev opnået med de ventiltyper, der gav det laveste vandforbrug. Boksforsøg nr. 83 viste altså (ligesom forsøg nr. 82) at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsøkonomien negativt. Det er vigtigt at slagtekyllingeproducenternes produktionsapparat er fremtidssikret således, at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. 2

1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 83 var at undersøge, hvilken betydning forskellige typer at drikkeventiler har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Derudover var det målet at sammenligne resultaterne fra boksforsøg nr. 81, 82 og 83. 1.2. Baggrund Boksforsøg nr. 83 er det tredje og sidste i en forsøgsserie bestående af tre forsøg med fem forskellige drikkeventilsystemer (Corti Stempel, LifeLine, Val, Ziggity og Corti Kugle). Denne forsøgsserie blev udført i sidste halvdel af 2004. De fem drikkeventilsystemer fungerer på meget forskellig vis og kan være vanskelige at sammenligne. De tre forsøg er derfor tilrettelagt, så de fem typer af drikkenipler kan sammenlignes med Corti Stempel og Corti Kugle ventiler som referencegrundlag. Det har ligeledes været et krav, at hver ventiltype skulle afprøves mindst 2 gange. Det første forsøg i serien var boksforsøg nr. 81, hvor vi sammenlignede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. I boksforsøg nr. 82 sammenlignede vi Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. I boksforsøg nr. 83 har vi sammenlignet Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. Boksforsøg nr. 81, der blev udført fra den 24. juni til den 30. juli 2004, viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepudepointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 67 til 78. Tallene var højere end i tidligere boksforsøg, og de kunne måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Boksforsøg nr. 82, der omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle samt LifeLine, blev gennemført fra den 6. august til den 13. september 2004. Forsøget viste, at kyllinger opnåede den bedste trædepudekvalitet, når de havde den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne, kostede dog 100-150 g pr. kylling i manglende slutvægt samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Ud fra resultaterne fra boksforsøg nr. 82 blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventiler i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der i de tre bokse med Corti Kugle ventiler monteret 80 cm lange vandsøjlerør. Den forholdsvis høje trædepudepointsum, der blev opnået med LifeLine ventilerne i forsøg nr. 82, medførte, at LifeLine ventilerne i boksforsøg nr. 83 blev anvendt med en øget vandstrengshøjde i den sidste halvdel af vækstperioden i forhold til boksforsøg nr. 82. 3

2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 83 blev udført i hus 3 hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. Dette udstyr er vist i figur 1a og 1b. Figur 1a Bokse med separate tanke til individuel vandforsyning Figur 1b Bokse med separat vandur (øverst til højre) til individuel registrering af vandforbruget fra hver tank 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 20. september og sluttede den 28. oktober 2004, da kyllingerne var 38 dage gamle. Alle kyllinger var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 38 uger. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med snittet hvedehalm fra høsten 2004 (1 kg/m 2 ). Kyllingerne vejede 40,5 g, da de blev indsat på dag 0. Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. 2.2. Fodring Hver boks var udstyret med én fodersilo, hvorfra kyllingerne blev tildelt standardfoder fra DLG (Sabro Mini Start, Avena Vokse og Rosso Finale). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede af sorten Bill, der blev høstet i 2004 og derefter opbevaret i en gastæt silo. Hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt hvedeprogram. Der blev dog brugt en høj (35 %) hvedeandel til slutfoderet, som det ses i tabel 1. 4

For at få bestemt foderets kemisk sammensætning blev der indsendt en prøve af alle foderblandingerne til Steins Laboratorium i Holstebro. Resultater vedrørende foderets kemiske sammensætning ses i tabel 9. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % 6-8 3 9-11 6 12-15 10 16-19 15 20-23 18 24-27 24 28-31 28 32-38 35 2.3. Drikkeventiler, vandstrengshøjde og vandtryk 2.3.1. Drikkeventiltyper I boksforsøg nr. 83 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Hver ventiltype blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). I hver boks med Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle ventiler, blev der anvendt fem drikkeventiler monteret med en afstand på ca. 22 cm. I bokse med LifeLine ventiler var der 4 kopper pr. boks, da denne ventiltype ifølge leverandøren er konstrueret til at kunne forsyne ca. 45 kyllinger pr. ventil. I tabel 2 ses en mere teknisk beskrivelse af de fire ventiler. Tabel 2. Beskrivelse af de fire typer af drikkeventiler Drikkeventil Beskrivelse Corti Stempel Corti 110 g med spildbakke Ziggity Slagtekyllingeventiler med orange pind Corti Kugle Corti 65 g LifeLine LL-PL110 lille kop 5

I figur 2a 2d ses fotografier af de fire drikkeventilsystemer. Figur 2a Corti Stempel drikkeventiler med spildbakker indstillet til 7 dage gamle kyllinger. Det ses, at ventilerne sidder på et ekstra rør monteret under det oprindelige bærerør Figur 2b Ziggity drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger Figur 2c Corti Kugle drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger Figur 2d LifeLine drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger. Kopperne er monteret på et vandrør, der ved hjælp af en sænkearm er placeret 13 cm under det oprindelige bærerør. 6

2.3.2. Vandstrengshøjde Der blev anvendt ét gennemgående bærerør i alle 12 bokse. Højden på det gennemgående bærerør blev reguleret hver anden dag, i forhold til kyllingernes størrelse. Det blev tilstræbt, at kyllingerne skulle strække hals for at nå vandventilerne. Som det er vist i figur 2a hang Corti Stempel 2 cm lavere end end Corti Kugle og Ziggity ventilerne. I figur 2d ses LilfeLine kopperne, der blev monteret på et vandrør, som var sænket 13 cm under det gennemgående bærerør. Den øverste kant af LifeLine koppen var på højde med den nederste kant af Corti Stempel ventilerne. Corti Stempel ventiler og LifeLine kopper hang altså lavere end de to andre ventiltyper igennem hele forsøget. 2.3.3. Vandtryk Som det ses i figur 1a skete boksenes vandforsyning fra vandtanke, ophængt ca. 3,5 m over jordoverfladen. Herved opnås et indgangstryk på 0,35 bar. Dette blev reguleret for hver boks ved hjælp af individuelle trykregulatorer. LifeLine ventilerne blev efter anvisning fra DACS anvendt uden trykregulatorer. Det blev besluttet, at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der anvendt 80 cm høje vandsøjlerør i de tre Corti Kugle bokse. I bokse med Corti Stempel og Ziggity ventiler blev der anvendt 50 cm høje vandsøjlerør. I figur 3a og 3b ses de lange og de korte vandsøjlerør. Vandsøjlehøjden blev afpasset i forhold til leverandørens anbefalinger, så vandydelsen var passende lav i den første halvdel af vækstperioden og passende høj i den sidste del af vækstperioden. Vandsøjlehøjden for Corti Stempel, Corti Kugle og Ziggity ventiler blev reguleret efter den plan, som ses i tabel 3. Tabel 3. Alder, dage Vandsøjlehøjde for Corti Stempel, Corti Kugle og Ziggity ventiler Corti Stempel Corti Kugle Ziggity m. bakke vandsøjle, cm vandsøjle, cm vandsøjle, cm 0-7 12 13 13 7-14 12 22 22 14-21 22 22 22 21-24 22 33 33 24-27 22 53 43 27-30 32 63 43 30-33 32 73 43 33-36 32 80 43 36-38 32 80 43 Ventilernes vandydelse blev kontrolleret på dag 7 og 38. 7

Figur 3a Boks med Corti Kugle nipler og højt vandsøjlerør (80 cm). Figur 3b Boks med Corti Stempel nipler og almindeligt vandsøjlerør (50 cm). For LifeLine ventilerne blev der anvendt et konstant tryk på ca. 0,35 bar igennem hele vækstperioden. I de første dage efter at kyllingerne var indsat, blev der placeret en kugleformet svømmer i koppen, som sørger for, at kyllingerne har adgang til et åbent vandspejl i koppen. Efter 2-3 dage blev svømmerne fjernet, hvorefter kyllingerne selv aktiverede ventilen i bunden af koppen. Efter at kuglerne var fjernet blev kopperne tørre. Dette varede indtil midt i vækstperioden. I den sidste del af vækstperioden var LifeLine kopperne derimod halvfyldte med vand. I figur 4a, 4b og 4c ses LifeLine kopper indstillet til daggamle, 11 dage og 38 dage gamle kyllinger. DACS har efter forsøgenes afslutning udtrykt deres tvivl om boksforsøgsanlægget er egnet til at afprøve LifeLine ventiler. 8

Figur 4a LifeLine ventiler indstillet til daggamle kyllinger. I de første dage efter indsættelsen placeres en kugle/svømmer i 3 ud af 4 kopper. Figur 4b LifeLine ventiler i bokse med 11 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt er tørre og uden vandspejl. Figur 4c LifeLine ventiler i boks indstillet til 38 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt var halvt fyldte med vand. 9

2.4. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21, 28 og 38 samtidig med, at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 21, 28 og 38 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et vandur, som registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. Vandforbruget omfatter både den mængde vand, kyllingerne reelt drak og den mængde, der blev spildt i strøelsen, da det ikke var muligt at adskille disse to størrelser. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem ventiler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 7 og 38 for ventilerne: Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle. Vandydelsen ved lodret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. 2.5. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af ventiltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af ventiltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem ventilerne, var mindre end 0,05. 10

3. Resultater 3.1. Produktionsresultater Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepudesundhed ses i tabel 4. Det fremgår, at der blev anvendt en samlet hvedeandel på 21,5-21,7 % samt at dødeligheden fra dag 0-38 lå mellem 2,3 og 3,7 %. Det fremgår endvidere af tabel af tabel 4, at kyllingerne opnåede en 7-dages vægt på165-171 g. Ventiltypen påvirkede ikke nogen af de undersøgte 7-dages parametre. På dag 21 havde ventiltypen derimod betydning for kyllingernes vand- og foderoptagelse samt vægt. Med Corti Stempel ventiler havde kyllingerne et vandforbrug på 2,9 l fra dag 0-21. Dette var signifikant højere end de 2,0-2,1 l kyllingerne brugte med de øvrige ventiltyper. Foderoptagelsen fra dag 0-21 lå på 1.076 g pr. kylling i bokse med Corti Stempel ventiler, mens den var signifikant lavere (1.030 g) i bokse med Corti Kugle ventiler. I bokse med LifeLine og Ziggity ventiler optog kyllingerne mellem 1.066 og 1.051 g. Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og mellem 765 og 777 g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. Kyllinger fra bokse med Corti Stempel ventiler havde også på dag 28 en vægt (1.387 g), der var signifikant højere end den, der blev opnået ved de øvrige ventiltyper (1.319-1.340 g). Vandforbruget fra dag 0-28 var signifikant højere med Corti Stempel ventiler (3,8 l) end med de øvrige ventiltyper (3,4-3,5 l). Da forsøget sluttede på dag 38 havde kyllingerne fra bokse med Corti Stempel ventiler opnået en vægt på 2.289 g. Denne vægt var signifikant højere end de 2.232 g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på 2.198 g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på 2.146 g. Der var ligeledes signifikant effekt af ventiltypen, når det gjaldt vandforbruget, som lå på 6,8 l pr. kylling i Corti Stempel bokse, på 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Med Corti Stempel var den samlede foderoptagelse 3.754 g pr. kylling, mens den var 3.672 g med LifeLine. Forskellen mellem disse to værdier (82 g) var statistisk sikker. For Corti Kugle og Ziggity blev der opnået en foderoptagelse på hhv. 3.609 og 3.596 g, hvilket var signifikant lavere end for de to øvrige ventiltyper. På dag 38 blev foderforbruget pr. kg kylling beregnet til 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. Når 38-dages vægten fratrækkes et estimeret faste- og transportsvind på 85 g pr. kylling, fås en gennemsnitsvægt på 2.131 g samt et foderforbrug på 1,73, hvilket må anses for tilfredsstillende set i forhold Effektivitetskontrollens resultater for den pågældende periode. Den beregnede trædepudepointsum ses i tabel 4 samt i figur 5. Det fremgår, at trædepudepointsummerne generelt var passende lave i hele forsøget. Strøelseskvaliteten var ligeledes meget fin igennem hele forsøget. 11

Tabel 4. Kyllingernes vægt samt foder- og vandforbrug og trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21, 28 og 38. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Nippeltype Corti stempel Ziggity Corti kugle Lifeline p-værdi m. bakke Antal bokse, n 3 3 3 3 - Vægt dg 7, g/kyl. 165 171 167 166 0,64 Foderoptagelse dg 0-7, g/kyl. 149 147 154 150 0,69 FU, dg 0-7 0,906 0,860 0,918 0,905 0,16 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,354 0,341 0,342 0,330 0,10 Vand/kg kylling dg 0-7 2,15 1,99 2,04 1,99 0,21 Vand/Foder, dg 0-7 2,37 2,32 2,23 2,20 0,39 Trædepudepoint, dg 7 42 43 42 52 0,38 Vægt dg 21, g/kyl. 807 a 765 b 777 b 777 b 0,03 Foderoptagelse dg 0-21, g/kyl. 1076 a 1051 acb 1030 b 1066 ac 0,05 FU, dg 0-21 1,33 a 1,37 b 1,33 a 1,37 b 0,01 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,293 a 1,992 b 2,075 b 2,128 b 0,01 Vand/kg kylling dg 0-21 2,84 a 2,60 b 2,67 b 2,74 b 0,03 Vand/Foder, dg 0-21 2,13 a 1,89 b 2,02 c 2,00 c 0,01 Trædepudepoint, dg 21 27 a 8 b 7 b 23 a <0,01 Vægt dg 28, g/kyl. 1387 a 1320 b 1340 b 1319 b <0,01 Foderoptagelse dg 0-28, g/kyl. 2009 1957 1967 1958 0,22 FU, dg 0-28 1,45 a 1,48 b 1,47 ab 1,48 b 0,02 Vandoptagelse dg 0-28, l/kyl. 3,795 a 3,431 b 3,453 b 3,449 b <0,01 Vand/kg kylling dg 0-28 2,74 2,60 2,58 2,61 0,08 Vand/Foder, dg 0-28 1,89 a 1,75 b 1,76 b 1,76 b 0,02 Trædepudepoint, dg 28 35 a 22 ab 15 b 12 b 0,03 Vægt dg 38, g/kyl. 2289 a 2146 b 2198 b 2232 c 0,01 Foderoptagelse dg 0-38, g/kyl. 3754 a 3596 b 3609 b 3672 c 0,01 FU, dg 0-38 1,65 a 1,69 b 1,66 a 1,66 a 0,01 Vandoptagelse dg 0-38, l/kyl. 6,824 a 6,042 b 6,153 b 6,419 c <0,01 Vand/kg kylling dg 0-38, l/kg 3, 008 2,848 2,824 2,896 0,11 Vand/Foder, dg 0-38 1,83 a 1,70 b 1,72 b 1,76 a 0,02 Dødelighed dg 0-38, % 2,8 3,7 2,8 2,3 - Hvedetilsætning, % 21,7 21,5 21,5 21,6 - Trædepudepoint, dg 38 47 a 18 b 17 b 35 a 0,02 Korrigeret 38-dages vægt, g 2204 a 2061 b 2113 c 2147 ac 0,01 Korrigeret FU dg 38 1,72 a 1,76 b 1,72 a 1,72 a 0,01 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. FU er korrigeret ved at den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger for hver boks. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige 12

3.2. Trædepudeundersøgelser Trædepudetilstanden blev bedømt på dag 7, 21, 28 samt dag 38 og trædepudepointsummerne er vist i tabel 4 samt i figur 5. Der blev ikke fundet forskel i trædepudepointsummen på dag 7 for de forskellige ventiltyper. På dag 21 viste det sig derimod, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne resulterede i en trædepudepointsum (27-23), der var signifikant højere end den, der blev opnået med de øvrige ventiltyper (8-7). På dag 28 var trædepudepointsummen signifikant højere i bokse med Corti Stempel ventiler sammenlignet med Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 blev der opnået trædepudepointsummer på hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og LifeLine ventiler, mens der for Corti Kugle og Ziggity blev opnået trædepudepointsummer på 17-18. 60 Trædepudepoint 50 40 30 20 10 Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine 0 Dag 7 Dag 21 Dag 28 Dag 38 Figur 5. Trædepudepointsum bedømt på dag 7, 21, 28 og 38 - vist for hver af de fire ventiltyper. I figur 6 ses trædepudepointsummen på dag 38 beregnet efter den svenske model, hvor antallet af fødder med karakteren 1 vægtes (ganges) med 0,5 og ikke 1, som det er praksis i Danmark på nuværende tidspunkt. 60 Svenske trædepudepoint 50 40 30 20 10 a b b b Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine 0 Dag 38 Figur 6. Trædepudepointsum beregnet efter svensk model. Kun trædepudebedømmelser fra dag 38 er medtaget. Data er vist for hver af de fire ventiltyper. Søjler med forskellige bogstaver var statistisk set forskellige. Det fremgår af figur 6, at trædepudepointsummen beregnet efter svensk model blev mindre end 40 for alle de undersøgte ventiltyper. Figur 6 viser desuden, at den svenske trædepudepointsum var signifikant højere for Corti Stempel ventilerne er end for de tre øvrige ventiltyper. Årsagen til dette er, at der var flere fødder, der fik karakteren 2 i bokse med Corti Stempel ventiler (8 %) end i de øvrige bokse (0-3 %), som det ses i figur 7. Dette kan hænge sammen med, at der måske har været et lidt højere vandspild i bokse med Corti Stempel ventiler. 13

Fødder, % 100 80 60 40 20 Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine Figur 7. 0 0 1 2 Procentvis fordeling på trædepudekaraktererne 0, 1 og 2 af de fødder, der blev undersøgt på dag 38. Vist for hver af de fire ventiltyper. 3.3. Drikkeventilernes vandydelse I tabel 5 ses den vandsøjlehøjde, der blev anvendt i løbet af vækstperioden for tre af ventilerne (Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle). I den sidste del af vækstperioden var vandsøjlen højere for Corti Kugle og Ziggity ventilerne end for Corti Stempel ventilerne. Tabel 5. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde (cm) i løbet af vækstperioden, vist for tre af ventilerne Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle 7 14 14 14 21 24 23 24 28 34 44 63 38 33 43 76 Variationen i de forskellige drikkeventiltypers vandydelse blev også undersøgt i boksforsøg nr. 83. Som det ses i tabel 6, var vandydelsen højere for Corti Stempel end for Corti Kugle ventilerne. Corti Kugle ventilernes maksimale ydelse var 56 ml/min., hvilket er væsentligt højere end den maksimale ydelse, denne ventiltype havde i boksforsøg nr. 81 og 82 (33-35 ml/min). De 80 cm høje vandsøjlerør har altså virket efter hensigten. Tabel 6. Vandydelse (ml/minut) bestemt på dag 7, 21, 28 og 38 for Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle 7 42 7 14 21 62 11 31 28 71 18 43 38 78 20 56 På dag 7 og 38 blev der foretaget en registrering af vandydelsen for alle fem ventiler i hver boks. Vandydelsen blev målt ved lodret aktivering (nedefra og op) af hver ventil i 30 sekunder. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem ventiler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. Det ses i tabel 7, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de undersøgte ventiltyper. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempelventilerne. Denne store ydelsesvariation skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne ydelsesvariation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst i bokse med Corti Kugle-ventiler. 14

Tabel 7. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for fem drikkeventiler bestemt på dag 7 og 38 for Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle 7 9 29 38 38 11 23 37 Vandstrengshøjden blev reguleret hver anden dag igennem vækstperioden. Afstanden fra strøelsesoverfladen til den nederste kant af drikkeventilen blev endvidere målt for hver boks, da kyllingerne var 7, 21, 28 og 38 dag gamle. For LifeLine kopperne måltes afstanden mellem den øverste kant af koppen og strøleses-overfladen. Resultatet af målingerne ses i tabel 8. Tabel 8. Vandstrengshøjde over strøelsesoverfladen (cm) vist for hver af de fire ventiltyper Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine 7 13 15 15 14 21 23 27 27 24 28 29 34 34 31 38 36 41 41 36 Det fremgår af tabel 8, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne hele tiden hang lavere end de to andre ventiltyper. Årsager hertil er, at disse ventiler var udstyret med spildbakker og kopper, som det tidligere er nævnt. 3.4. Foderets kemiske sammensætning Foderets indhold af næringsstoffer blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af den kemiske analyse viste, at foderblandingernes indhold af næringsstoffer stort set svarede til det, der var angivet på foderleverandørens indlægssedler. For voksefoderets vedkommende var det analyserede proteinindhold dog lavere end de 22,6 %, der var angivet på indlægssedlen. Det bemærkes endvidere, at 2004 hvedens proteinindhold var særdeles højt i forhold til de foregående års hvedehøst. Tabel 9. Kemisk sammensætning af start-, vokse og slutfoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Slutfoder Hvede 2004 Råprotein, % 22,0 21,0 24,5 10,4 Råfedt, % 5,7 5,8 6,4 1,8 Stivelse, % 37,8 34,2 30,9 58,3 Træstof, % 3,7 3,8 3,3 2,3 Råaske, % 5,8 5,3 5,5 1,7 Vand, % 9,7 14,1 13,1 16,5 NFE 53,1 50,0 47,2 67,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,2 11,5 11,7 12,5 15

4. Konklusion Boksforsøg nr. 83 blev gennemført fra den 20. september til den 28. oktober 2004. Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Fra dag 0-21 medførte Corti Stempel ventilerne et vandforbrug på 2,9 l/kylling. Dette var signifikant højere end ved de øvrige ventiltyper (2,0-2,1 l). Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og 765-777 g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 vejede kyllingerne med Corti Stempel ventiler 2.289 g. Denne vægt var signifikant højere end de 2.232 g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på 2.198 g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på 2.146 g. Vandforbruget fra dag 0-38 lå på 6,8 l/kylling i Corti Stempel bokse, på 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Foderforbruget/kg kylling var 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. På dag 38 var trædepudepointsummen hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og Life- Line ventiler, mens den var hhv. 17 og 18 point for Corti Kugle og Ziggity ventiler. Boksforsøg nr. 83 viste at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsresultaterne negativt. Det er vigtigt, at slagtekyllingeproducenternes produktionsapparat er fremtidssikret, således at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. 16

5. Samlet vurdering af resultaterne fra boksforsøg nr. 81, 82 og 83 5.1. Produktionsresultater og økonomi Boksforsøg nr. 83 er det sidste i en serie af tre forsøg (boksforsøg nr. 81, 82 og 83) med drikkeventiler. I dette afsnit sammenlignes resultaterne fra de tre forsøg. En opsummering af resultaterne fra hvert forsøg ses i tabel 10, 11 og 12. Boksforsøg nr. 81 blev udført fra den 24. juni til den 30. juli 2004 og indeholdt en sammenligning af Corti Stempel, Corti Kugle, Val og Ziggity ventiler, som det ses i tabel 10. Forsøget viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte overraskende store (og signifikante) forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Vandforbruget varierede således fra 5,1 til 5,9 l/kylling. Ved forsøgets slutning på dag 36 var der dog ingen forskel i trædepudepointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der var ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 67 til 78. Tallene var højere end i tidligere boksforsøg, hvilket måske kunne forklares ved det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Boksforsøg nr. 82 (tabel 11) omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Corti Kugle, Val samt LifeLine og blev gennemført fra den 6. august til den 13. september 2004. I forsøg nr. 82 varierede vandforbruget fra 5,8 til 6,8 l (signifikant) for de undersøgte ventilsystemer. På dag 38 blev der med LifeLine og Corti Stempel niplerne opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. Boksforsøg nr. 82 viste således, at kyllingerne opnåede den bedste trædepudekvalitet, når de havde den laveste vandoptagelse. Boksforsøg nr. 83 blev udført fra den 20. september til den 28. oktober og omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Corti Kugle, Ziggity og LifeLine (tabel 12). I dette forsøg blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne. Derfor blev der her monteret 80 cm lange vandsøjlerør. Endvidere blev det besluttet at øge vandstrengshøjden i den sidste del af vækstperioden for LifeLine ventilerne i forhold til forsøg nr. 82. Boksforsøg nr. 83 viste ligesom de to foregående forsøg, at kyllingernes vandforbrug varierede fra 6,0-6,8 l, og at variationen afhang signifikant af, hvilken ventiltype kyllingerne havde adgang til. Når resultaterne for Corti Kugle ventiler i boksforsøg nr. 81, 82 og 83 sammenlignes ses det, at denne ventiltype førte til den laveste trædepudepointsum samt et særdeles lavt vandforbrug i alle tre forsøg. I boksforsøg nr. 83 førte de højere vandsøjlerør til et højere vandforbrug. Dette forøgede kyllingernes vægt en smule - uden at det gik ud over trædepudesundheden. For LifeLine ventilerne viste det sig både i forsøg nr. 82 og 83, at kyllingerne øgede deres foderoptagelse og tilvækst gevaldigt fra dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dag 21 var et åbent vandspejl i kopperne. I forsøg nr. 82 opnåede LifeLine kyllingerne således forsøgets højeste slutvægt, mens de i forsøg nr. 83 opnåede forsøgets næsthøjeste slutvægt. Grunden til at slutspurten var lidt mindre i forsøg nr. 83 end i nr. 82 kan være, at vandstrengen hang lidt højere til sidst i forsøg nr. 83. LifeLine kyllingernes trædepudepointsum var endvidere lavere i boksforsøg nr. 83 end i forsøg nr. 82. Når man sammenligner foderforbruget pr. kg kylling i boksforsøg nr. 82 og 83 ses en tendens til, at foderforbruget pr. kg kylling stiger, når kyllingernes vandforbrug er ekstremt lavt. Dækningsbidraget pr. indsat kylling for de tre forsøg er vist i tabel 10, 11 og 12. Det fremgår, at det højeste dækningsbidrag altid blev opnået med de drikkeventilertyper, hvor kyllingerne havde det højeste vandforbrug. I boksforsøg nr. 82 og 83 blev de højeste trædepudepointsummer endvidere opnået med de ventiltyper, hvor vandforbruget var højest. Den laveste trædepude pointsum blev opnået med de ventiltyper, der gav det laveste vandforbrug. 17

Boksforsøg nr. 83 viste altså (ligesom forsøg nr. 82) at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsøkonomien negativt. Det anbefales at slagtekyllingeproducenterne fremtidssikrer deres produktionsapparat, således at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. Tabel 10. Boksforsøg nr. 81. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti K Val Ziggity p-værdi Antal bokse, n 3 3 3 3 - Foderoptagelse dg 0-36, g 3.263 a 3.138 bc 3.169 b 3.168 b 0,01 Vandoptagelse dg 0-36, l 5,875 a 5,183 c 5,546 b 5,318 d <0,01 Vand/Foder dg 0-21 1,98 a 1,87 b 2,02 a 1,86 b <0,01 Vand/Foder dg 22-36 1,72 a 1,56 c 1,64 b 1,61 bc <0,01 Korrigeret 38-dages vægt, g 2.075 1.985 1.995 2.031 0,08 FU dg 0-38 1,74 1,75 1,76 1,72 0,59 Trædepudepoint, dg 36 73 67 78 73 0,92 DB-II, kr./indsat kylling 1,52 1,31 1,31 1,49 - Tabel 11. Boksforsøg nr. 82. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti Val LifeLine p-værdi Antal bokse, n 3 3 3 3 - Foderoptagelse dg 0-38, g 3.684 3.604 3.667 3.759 0,15 Vandoptagelse dg 0-38, l 6,829 a 5,854 c 6,524 b 6,714 ab <0,01 Vand/Foder dg 0-21 1,90 a 1,64 c 1,84 b 1,78 d 0,02 Vand/Foder dg 22-38 1,83 a 1,62 c 1,75 b 1,79 ab <0,01 Korrigeret 38-dages vægt, g 2.155 ac 2.057 b 2.105 ab 2.200 c <0,01 FU dg 0-38 1,71 1,75 1,74 1,71 0,11 Trædepudepoint, dg 38 50 a 13 cb 38 ab 68 a 0,02 DB-II, kr./indsat kylling 1,78 1,45 1,59 1,87 - Tabel 12. Boksforsøg nr. 83. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti K Ziggity LifeLine P-værdi Antal bokse, n 3 3 3 3 - Foderoptagelse dg 0-38, g 3.754 a 3.609 b 3.596 b 3.672 c 0,01 Vandoptagelse dg 0-38, l 6,824 a 6,153 b 6,042 b 6,419 c <0,01 Vand/Foder dg 0-21 2,13 a 2,02 c 1,89 b 2,00 c 0,01 Vand/Foder dg 22-38 1,69 1,58 1,59 1,65 0,13 Korrigeret 38-dages vægt, g 2.204 a 2.113 c 2.061 b 2.147 ac 0,01 FU dg 0-38 1,72 a 1,72 a 1,76 b 1,72 a 0,01 Trædepudepoint, dg 38 47 a 17 b 18 b 35 a 0,02 DB-II, kr./indsat kylling 1,62 1,44 1,18 1,52-18

5.2. Brugererfaringer og bemærkninger Efter at have udført tre forsøg med fem forskellige typer af drikkeventiler er der opsamlet en del praktiske erfaringer vedrørende ventilernes brugervenlighed. 5.2.1. Corti Stempel med bakker Det kan være besværligt at rengøre bakkerne. Bakkerne kan endvidere forhindre en effektiv fjernelse af desinfektionsvæske fra ventilerne, inden de daggamle kyllinger ankommer. I praksis anbefales det at beregne 22 kyllinger pr. Corti Stempel ventil. I disse forsøg har der imidlertid kun været 14 kyllinger pr. ventil. 5.2.2. LifeLine I 1.-2. leveuge hænger vandstrengen forholdsvist lavt. Dette kan hæmme kyllingerne i at bevæge sig fra den ene side af boksen til den anden. Korrekt pasning af LifeLine kopperne er arbejdskrævende, både når det gælder rengøring og desinfektion, placering/fjernelse af svømmere og finindstilling af vandstrengens højde. Dertil skal lægges tid til omhyggelig trykregulering. I praksis anbefales det at beregne 45 kyllinger pr. LifeLine kop. I disse forsøg har der imidlertid kun været 18 kyllinger pr. kop. 5.2.3. Corti Kugle Flere ventiler har løsnet sig fra vandrøret efter et let slag under rengøring eller andet. Disse ventiler skal udskiftes, men løse ventiler kan være svære at opdage, inden kyllingerne ankommer. Landmeco anbefaler, at man er forsigtig under rengøringen af vandsystemet og undgår at spule direkte på ventilerne. 5.2.4. Val og Ziggity Val forhandleren (Niels Bjerre) har oplyst, at det er muligt at udskifte Val ventilernes topstykke. Herved mindskes vandydelsen i starten, hvor vandtrykket er lavt. Topstykket reducerer ikke ydelsen, når trykket er højt. 6. Anerkendelse Tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt indstilling af drikkesystemerne. 19