Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse og se, hvordan kunstværker bliver til. Lad dem eksperimentere med form, farve og komposition i de interaktive øvelser. Start samtalen ud fra arbejdsspørgsmål og find masser af inspiration til det praktiske billedarbejde. Velkommen! Hvad er Klatværket? Formål Klatværket er et værkstedsorienteret digitalt undervisningsmateriale henvendt til fagene billedkunst og dansk på folkeskolens mellemtrin 3.-5.klasse. Formålet er at lægge op til iagttagelse, diskussion og refleksion over billedkunsten og dens temaer. Klatværket giver mulighed for, at eleverne kan udforske forskellige typer af visuelle udtryk, materialer og teknikker. Derudover er målet, at eleverne gennem øvelser kan eksperimentere med billedkunstens virkemidler og kuratering. Klatværket udnytter den digitale verdens muligheder og fungerer som inspiration til samtale, skrivning og praktisk billedarbejde. Afsender Klatværket er blevet til i samarbejde mellem DR Undervisning og Statens Museum for Kunst med støtte fra Nordisk Kulturfond og Nordvisionsfonden. I undervisningsmaterialet arbejder vi ud fra et bredt visuelt kulturelt billedbegreb og kombinerer kunstværker fra danske og nordiske museers samlinger med klip og billeder fra DRs arkiver. Billedmaterialet spænder over kunst og visuel kultur fra 1600-tallet til i dag. 1
Brugssituation Klatværket er særlig velegnet på interaktive tavler. Det er tilrettelagt, så det er fleksibelt i forhold til andre undervisningsformer og medier. Det er meget velegnet til klasseundervisning, men en del af materialet er også orienteret mod, at eleverne arbejder ved computeren individuelt eller gruppevis. I Klatværket har eleverne mulighed for at skabe digitale billeder gennem målrettede og aldersrelevante øvelser. Endvidere kan de på film se en kunstner arbejde med kunstneriske udtryk i forskellige materialer. Endelig har du som lærer mulighed for at lave komparative visninger af billedmaterialet direkte i din undervisning. Med dette materiale på skærmen har du inspiration til dialog, teknik, kuratering og praktisk arbejde med billedkunst. Klatværkets opbygning Klatværket er et hus, et værk, der består af forskellige rum: Tankegangen, Værkstedet, Galleriet og Lageret. Her er fyldt med kunstværker bl.a. malerier, skulpturer og videokunst, som danner grundlag for at tale om kunst, lave øvelser med kunst og selv lave udstillinger. I Klatværket holder en kunstner og hans klat til. De laver en masse hurlumhej, og eleverne bliver inviteret til at lege med. Klatværket er således et univers, hvor eleverne kan prøve kræfter med billedkunstens verden og også et lærermateriale, hvor du som lærer kan få inspiration og materiale til din undervisning. Klatværkets univers kommunikerer primært gennem billeder og symboler og indeholder meget lidt tekst. 2
3
4
Hvad finder jeg i lærervejledningen? I denne lærervejledning kan du få gode råd til, hvordan du kombinerer de forskellige værker og øvelser, ligesom du kan se eksempler på opgaver, man kan stille til eleverne, når de arbejder med Klatværket. Hvis du vil have mere baggrundsviden om de enkelte kunstværker kan du slå op i det supplerende baggrundsmateriale, Bag om Tankegangen. Her er også værkbeskrivelser af alle hovedværker, der optræder i Tankegangen. Faglige mål Vision Klatværket er designet ud fra læseplanerne i faget billedkunst, og Tankegangen kan med fordel også bruges i faget dansk. Visionen er, at eleverne oplever og erfarer billedsprogets mange forskellige udtryksmuligheder i et inspirerende miljø ved at se kunstværker og visuelle udtryk. Målet er, at Klatværkets mange forskellige inspirationskilder stimulerer elevernes fantasi og lyst til at udtrykke sig i billeder og sprog. Derved kvalificeres elevernes eget billed- eller sprogarbejde. Billedsamtalen som omdrejningspunkt Centralt i Tankegangen er billedsamtalen. Afsættet til samtalen er en række emner, som tager udgangspunkt i børns egen erfaringshorisont, dvs. børns egen forståelse af deres relationer til andre mennesker og til deres omverden i øvrigt. Eleverne skal lære at iagttage, beskrive og reflektere over visuelle udtryk og give udtryk for deres oplevelser, holdninger, følelser og fantasier i forbindelse med dette. Målet er at opnå en erkendelse af sig selv og omverdenen, der rummer et potentiale for læring og forandring. Eksperimenter frem for opgaver I Værkstedet og Galleriet lægges der op til en legende og eksperimenterende tilgang til billedkunst gennem forskellige elevøvelser. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes ét bestemt svar på øvelserne, da formålet er at eksperimentere med forskellige billedsproglige og -kompositoriske virkemidler. Øvelserne fungerer som en række digitale billedværktøjer udviklet specielt til aldersgruppen. Billedtyper Undervisningsmaterialet dækker både plane, rumlige og levende billeder. De billedtyper, du kan møde i Klatværket, er både kunstværker og et bredt udsnit af den visuelle kulturs billeder. Inden for kunsten vil du møde maleri, skulptur, video, grafik og installation. Andre typer af billeder kan være tv-klip, mønter, fotografi, animation, symboler eller plakater. 5
Trinmål Billedkunst (trinmål efter 5.klasse) Eleverne lærer at: - anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder - arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering - udtrykke sig i forskellige former for digitale billeder - eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer - hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt - anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form - undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk - genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer - at anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde Dansk (trinmål efter 4. klasse) Eleverne lærer at: - fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge - videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk - give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden - bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe - samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse - forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer. Tankegangen Formål Formålet med Tankegangen er at præsentere fem temaer, der giver inspiration til tematisk billedarbejde og billedsamtaler. Gennem komparative billedvisninger og tankevækkende spørgsmål til værkerne, danner Tankegangen basis for samtale om fællesmenneskelige temaer ud fra kunst og billeder fra vores visuelle kultur. 6
De fem temaer er valgt således: Krop og knold: handler om portræt, identitet og krop. Værkerne i dette tema spænder over forskellige former for portrætter, kropslige udfordringer og skønhedsidealer. Liv og død: handler om livets cyklus. Værkerne i dette tema viser livet og døden gennem symboler, menneskelige skæbner og kulturelle forskelligheder. Eventyr: handler om fantasiens og magiens verden. Her møder du fantastiske væsener, fabeldyr og gådefulde rum. Ud i det blå: handler om menneskets forhold til naturen. Værkerne kredser om Danmarks natur, årstidernes skiften, og også om landskabet som fremtidsscenarie eller dommedagsvision. Hånd i hånd: handler om venskab, sammenhold og familie. Værkerne lægger op til samtale om tilhørsforhold, fællesskab og mobning. 7
8
Sådan gør du: Åbn døren til et tema. I rummet ser du 5-7 værker hovedværker. Når du klikker på et hovedværket, åbner en side med fokus på dette værk. Hvert hovedværk har en række referenceværker, der på forskellig måde sætter hovedværket i perspektiv. Referenceværkerne kan være andre kunstværker, reklamebilleder, frimærker men også DR-klip. For at sætte gang i diskussionen er der til alle værker et spørgsmål, man kan reflektere over. Mere viden om værkerne Tankegangen indeholder i alt over 100 kunstværker og klip fra DRs arkiver. Hvis du vil have baggrundsviden om de enkelte værker, kan du se dem i Bag om Tankegangen. Her finder du værkbeskrivelser til alle hovedværkerne. Undervisningsform Tankegangen lægger op til en lærerstyret billedsamtale i klassen eller evt. i grupper for de ældre elever. Du har mulighed for at se alle Tankegangens værker i fuldskærmsvisning eller komparativ visning, hvilket egner sig godt til elektroniske tavler. Hvis du arbejder med de større elever, kan du evt. lade dem arbejde i grupper ud fra plancherne og skrive deres svar på spørgsmålene ned. Plancherne finder du i Bag om Tankegangen. Hvis jeres diskussion falder på teknik, materiale eller billedkomposition, vil det være oplagt at inddrage film eller øvelser fra Værkstedet. I kan jo altid vende tilbage til Tankegangen. Ideer til undervisningen: Fire gode råd til billediagttagelse 1. Giv dig tid! Nye aspekter af værket vil dukke op undervejs. 2. Udforsk billedet. Kig hele vejen rundt i værket og lad dine associationer flyve. 3. Kig klart! Stil spørgsmål og analyser. Fremhæv det vigtigste. 4. Kig organiseret! Kategorisér, prøv at ordne elementerne, saml op. Øvelse: Processkrivning Bed eleverne skrive tre ord til værket. Det skal være ord, som de umiddelbart forbinder værket med. Start billedsamtalen ud fra disse ord. Øvelse: Blindtegning Udstyr eleverne med skitseblokke. Lad eleverne lave en tegning af værket, hvor det ikke kigger ned på skitseblokken eller løfter blyanten. De skal bare lade blyanten køre rundt på papiret i samme rytme, som deres øjne kigger rundt i billedet. Blindtegningen vil afsløre, hvor de har haft størst opmærksomhed i billedet. Start diskussionen derud fra. 9
Øvelse: Sæt ring Lad eleverne sidde med et print af værket foran sig, mens de kigger på billedet. De skal nu kigge grundigt på billedet. Bed dem sætte ring om de tre vigtigste ting i billedet. Start samtalen derud fra. Du kan også bruge den interaktive tavle og sætte ring om tingene sammen med klassen. Øvelse: Find billedpar (til de større elever) Gruppearbejde ved skærmen: Vælg et hovedværk. Diskutér hvilket billede eller filmklip I vil have ved siden af hovedværket og fremlæg jeres svar for klassen. Fx hvilket referencebillede vil I have ved siden af Dronning Margrethe og hvorfor? Øvelse: Inde i kunstværket Gå ind i kunstværket og forestil dig, at du står og kigger rundt. Er du alene? Hvad er temperaturen? Hvad kan du høre og lugte? Hvad farve er lyset? Hvad er årstiden? Hvad tid på dagen er det? Er det udenfor eller indenfor? Øvelse: Ordleg Eleverne sidder i grupper og skiftes til at nævne en ting omkring kunstværket. Målet er, at eleverne lytter godt efter og beskriver nøjagtigt, hvad de ser uden at gentage de ord, der allerede er blevet sagt. Hvis man kommer til at gentage et ord, er man ude. Det kan være en fordel med en referent, som kan holde styr på ordene. Værkstedet: Formål Værkstedet er den mere interaktive del af Klatværket, hvor eleverne selv kan afprøve billedkunstens virkemidler gennem små opgaver og film. Formålet er at eksperimentere med materialer, teknikker og 10
I kunstnerens værksted finder du Prøv selv-skabet med en række interaktive øvelser henvendt til eleverne. Du kan også få indblik i kunstens materialer og teknikker ved at klikke på materialerne, der ligger rundt omkring i værkstedet. Til hvert materiale er lavet en lille stop-motion film. Brugssituation Der er to forskellige måder at bruge Værkstedet på i undervisningen. For det første lægger alle øvelser og film op til, at eleverne kan gå på opdagelse individuelt eller i grupper. Du kan evt. stille nogle retningslinjer eller opgaver for elevernes tur rundt i Værkstedet og derved skabe fokus på et materiale eller en teknik. For det andet kan øvelserne også gennemgås fælles i klassen på interaktiv tavle. Det kan være som inspiration til praktisk billedarbejde eller til et bestemt kunstværk i Tankegangen. Øvelserne i Prøv selv-skabet Formålet med øvelserne er at eksperimentere med forskellige billedkompositoriske virkemidler: Farve, balance, lys og skygge, former, perspektiv og skala. Øvelserne har ikke ét rigtigt svar, men er i højere grad et laboratorium, hvor eleverne kan afprøve og eksperimentere med fx farver. Resultatet af deres øvelser kan printes ud eller sendes via mail. 11
Sådan gør du Klik på en af ikonerne på hylden, og der åbner en øvelsesside. Hver øvelse starter med en lille kunstner og klat -animation, som illustrerer hvad øvelsen handler om. Klatten giver små opgaver undervejs, hvis eleverne mangler noget at arbejde ud fra. Klik på billedrammen, hvis du vil have inspiration eller se billeder, hvor der er fokus på disse virkemidler. Beskrivelser af øvelser På næste side er øvelserne beskrevet og du kan finde gode råd til, hvordan de kan indgå i undervisningen. 12
Formål: Se hvordan farver kan ændre stemningen i billedet. Øvelse: Sæt farver på billedet, og overvej hvilken stemning det skaber. Lav farvekontraster. Sådan gør du: Man kan ændre farverne i billedet ved at gøre et bestemt område af billedfladen fx mere rød. Man klikker gentagne gange på den røde farve i paletten, dog max fire gange. For at vende tilbage til udgangspunktet klikker man på returknappen. Ideer til undervisningen Til de lidt ældre elever kan du sætte fokus på fx komplementærkontraster, Primærfarver eller kolde og varme farver. Prøv at skabe et billede ud fra en af disse farvekontraster og diskutér, hvilket virkning det har. Til de yngre elever kan du fx sætte fokus på årstiderns farver. Hvordan laver man et billede, der ligner efterår? 13
Formål: Se virkningen af forskellige lyssætninger. Se hvordan lys og skygge lægger sig på et ansigt fra forskellige retninger og danner kontraster. Øvelse: Sæt lys på skulpturen. Sådan gør du: Klik på lamperne for at se lyset fra en af siderne. Ideer til undervisningen Du kan lade eleverne gætte, hvor lyset kommer fra. Prøv også at lokalisere lyset på nogle kunstværker, der bruger lys-skygge effekt som fx Thomas Kluge: Dronning Margrethe eller Constantin Hansen: En lille pige, Elise Købke, med kop foran sig. Begge værker finder du under temaet Krop og Knold. Diskutér: Hvad er hårdt lys? Hvad er blødt lys? Hvilket lys er der i klassen? 14
Formål: Se hvilken betydning placering og størrelse af billedets elementer har for balance i billedet. Øvelse: Lav en billedkomposition med fokus på balance eller ubalance. Sådan gør du: Træk elementer ind på billedet og forstør eller formindsk dem. Flyt rundt på elementerne og skab balance eller ubalance. Ideer til undervisningen Prøv kun at arbejde med elementer, der er lige store. Prøv derefter at arbejde med elementer, der er forskellige størrelser. Diskutér: Hvor mange små elementer skal der til for at opveje et stort? Du kan også arbejdes med symmetri eller asymmetri og det gyldne snit med de større elever. 15
Formål: Skabe genkendelige figurer med geometriske former. Øvelse: Lav en figur ved udelukkende at bruge geometriske former. Sådan gør du: Hver form kan trækkes ind på billedfladen max. fire gange. Den form, du har arbejdet med sidst, ligger øverst. Ideer til undervisningen Du kan vælge enkle motiver som fx et hus, et ansigt, et skib osv. Eller du kan vælge avancerede motiver som et landskab, en fodboldspiller eller et dyr. Du kan udfordre dig selv ved kun at bruge en af formerne eller måske kun en af hver? 16
Formål: At illustrere begreberne forsvindingspunkt, horisontlinje og perspektivlinjer. Øvelse: Lav en trelænget bondegård i perspektiv. Sådan gør du: Placér gavlene og længen i forhold til hinanden. Tryk på knappen, og bondegården tegnes ud fra dine valg. Placér horisontlinjen, så den passer. Tip: Du kan skabe frøperspektiv ved at mindske afstanden mellem gavle og længe. Du kan skabe fugleperspektiv ved at øge afstanden. Horisontlinjen rettes til bagefter. Horisontlinje og forsvindingspunkt skal helst ligge overens for at få perspektivet til at passe. Ideer til undervisningen Arbejdsspørgsmål til de store elever kan være: Hvordan skaber man fugleperspektiv? Hvad sker der, når du rykker på gavlen? Til de mindre kan det være: Hvor kort eller hvor lang kan du lave gården? 17
Formål: At se hvor vigtigt indbyrdes størrelsesforhold er for vores opfattelse rum og dybde. Øvelse: Placér skøjteløberne i billedet, så du skaber dybdevirkning. Sådan gør du: Træk personer ind på billedplanet, og forstør eller formindsk dem. Flyt rundt på dem, og eksperimenter med rumvirkningen. Ideer til undervisningen Skala er en vigtig del af arbejdet med perspektiv. Store elementer virker endnu større, hvis de placeres i baggrunden tæt på horisontlinjen. Arbejdsspørgsmål. Hvad sker der hvis du flytter en figur længere i baggrunden? Ændrer den størrelse i vores opfattelse? Brug evt. kunstner og klat -animationen til at vise dette. 18
Værkstedsfilm Formålet med værkstedsfilmene er at sætte fokus på kunstværkets tilblivelsesproces. Der er ti små stop motion-film om kunstens materialer og teknikker. Filmene egner sig både til at blive vist på interaktiv tavle i klassen og kan opleves individuelt ved computeren. Sådan gør du: Når eleverne klikker på de forskellige værktøjer og materialer, som kunstneren har efterladt i lokalet, ser de ti små film. Filmene viser en kunstner*, der arbejder med materialet og skaber et lille værk: *Manden, hvis hænder man ser i filmen, er Michael Hansen, som er kunstformidler og leder af Børnenes Værksted på Statens Museum for Kunst. 19
Idéer til undervisningen Når du planlægger et undervisningsforløb, er det oplagt at kombinere en film fra Værkstedet med et tema fra Tankegangen. Hvis I fx i klassen ser på værket Erik Thommesen: Anna (lerskitsen) fra temaet Krop og Knold kan det være relevant at se en værkstedsfilm om, hvordan en lerskulptur bliver til. Vælger du fx et tema om eventyr og fabeldyr, og gerne vil arbejde med lerskulptur bagefter i det praktiske billedarbejde, kan du bruge værkstedets film om ler som inspiration kombineret med en øvelse om fx balance. Galleriet Formål I Galleriet har eleverne deres helt eget udstillingsrum. Formålet er, at eleverne gennem processen med at lave deres egen udstilling lærer at udvælge og sammenstille kunstværker. Eleverne kan fx vælge værker, der har ligheder og overensstemmelser, eller de kan vælge værker, der går i clinch. Sådan gør du: Når eleverne går ind i Galleriet, møder de et tomt udstillingsrum, de selv skal udfylde med kunstværker. De skal endvidere selv designe rummet. I Galleriet kan de: - vælge kunstværker til de tomme pladser på vægge og gulv - skrive et skilt til udstillingen - vælge farve til væggene, så det passer til deres tema ved at klikke på farvepletterne - printe deres udstilling ud - sende deres udstilling til andre via mail. 20
Eleverne kan kuratere deres udstilling ud fra alle de kunstværker, der optræder i Klatværket. Værkerne hentes fra Lageret. Du kan evt. hjælpe eleverne med valget af tema, men ideen er, at det som udgangspunkt er elevernes eget udstillingsrum. Når eleverne er færdige med deres udstillingsrum, kan de enten printe det ud eller sende det til andre. Ideer til undervisningen: Eleverne kan finde overensstemmelse eller ligheder mellem kunstværker på mange måder. Værkerne kan fx have samme materiale, tema, medie, tidsperiode eller kunstner. De kan også kædes sammen gennem formelle elementer som fx farve, former, komposition. Det kan også være værker, der konfronterer hinanden og spiller op mod hinanden. De større elevers udstillinger kan have et tema ligesom i Tankegangen som fx Familie. De mindre elever kan vælge noget mere simpelt som fx Rød. Bed eleverne argumentere for deres valg af værker. Hvad kan de godt lide ved netop disse værker? Lageret Lageret er en billeddatabase over alle Klatværkets billeder. Eleverne kan vælge imellem både malerier, skulpturer og videokunst. Der er over 100 værker at vælge ud fra. Lageret kan bruges som en billedbank, hvis du vil bruge kunstværker i andre undervisningssammenhænge, også selvom du ikke vil bruge Klatværkets univers. 21
Litteraturliste Perkins, David: The Intelligent Eye: Learning to Think by Looking at Art, Getty Publications, 1994. Sidelmann Knudsen, Ingrid: Billedsamtaler, Dansklærerforeningen, 1997. Tate Modern: Teachers Kit, Tate Publishing, 2001. Wegener, Vibeke: Veje ind i billedet, Dansklærerforeningen, 2001. Whillock-Moore, Sonia m.fl. (red.): Børnenes bog om kunst, Dorling Kindersley, 2009. 22