KVALITETSRAPPORT Højvangskolen
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Højvangskolen 689 Elever 78,8% Af distriktets elever 30 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 12,6% Af skolens elever har dansk som andetsprog Højvangskolen Klokkeskovvej 1 8260 Viby J Tlf.: 87139363 Skoleleder: Lone Steffensen E-mail: lste@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Værdigrundlag og målsætning: Højvangskolen har lige været igennem en proces, hvor skolens medarbejdere og ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen har formuleret et nyt værdigrundlag. Med udgangspunkt i de tre grundlæggende begreber fællesskab, forskellighed og faglighed vil nedenstående fremover danne flg. grundlaget for skolens arbejde: På Højvangskolen anser vi fællesskabet som fundament for det daglige arbejde på skolen. Gennem deltagelse i skolens fællesskab får den enkelte mulighed for at føle sig værdsat, udvikle sig og lære og at opleve medindflydelse og medansvar i demokratiske processer. Alle på skolen skal behandle hinanden med respekt og ligeværdighed. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder, og vi ser forskellighed som en styrke for fællesskabet. Trivsel i hverdagen er forudsætningen for, at alle kan udvikle sig og yde deres bedste, samt tage ansvar for og opfatte sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Højvangskolen prioriterer derfor trivselsfremmende tiltag højt. Høj faglighed, kreativitet samt kvalitet i det daglige arbejde er fælles mål for børn og voksne på Højvangskolen. Der er formuleret en specificering for henholdsvis skolen som læringsinstitution med baggrund i skolens fælles læringsforståelse samt for skolen som arbejdsplads. Skoledistrikt og elevgrundlag: Højvangskolens skoledistrikt dækker et afgrænset geografisk område bestående af Stavtrup, Ormslev, Ormslev Stationsby og Åbo med tilhørende landområde. Boligerne består af: Parcelhuse, bofællesskaber, almennyttige boliger og landejendomme. Der bygges pt. mange nye parcelhuse i området. Vi har 3 klasser på hver årgang fra 0. 9. Klasse, bortset fra nuværende 3. årgang (2 klasser). Størstedelen af eleverne kommer fra skolens eget distrikt, men vi har også et antal elever fra de nærliggende skolers distrikter samt tosprogede elever, bl.a. elever fra den nedlagte Nordgårdskole. er værtsskole for 5 specialklasser for elever med forskellige sammensatte, specifikke, sociale og emotionelle vanskeligheder. SFO/Indskoling: Højvangskolens SFO Troldhøjen er p.t. opdelt i 3 afdelinger : Afdeling A: 0.-1. årgang, afdeling B: 2.- 3. årgang og afdeling C: 4. årgang. Der er over 300 børn tilmeldt SFO. Der har igennem de seneste 7 år været arbejdet med udvikling af indskolingsafdelingen med samarbejdet mellem pædagoger og lærere som krumtap. Der er et veludviklet lokalt samarbejde omkringen overgangen fra dagtilbud til skole/sfo. Fysiske rammer: er opdelt i fire afdelinger: Hus A: Indskolingsafdelingen, der rummer fælleslokaler for 0.-3. klasse og SFO.Hus B: udskolingsafdelingen for 7.-9. klasse. Hus C: Mellemtrinnet for 4.-6. klasse og 4. årgangs SFO og hus E: Specialklasserne, hvoraf en klasse er i en tidligere pedelbolig, resten i de øvrige afdelinger. Der påtænkes en strukturændring pr. 1.8.2012. Klasselokalerne er generelt gode, lyse og rummelige, men der er for få af dem, og der er et behov for renovering af en del af lokalerne. Der er stort pres på faglokalerne, som udnyttes i videst muligt omfang. Lokalerne er ikke renoveret siden opførelsen. råder desværre ikke over grupperum til eleverne. Stort set alle lokaler i indskolingen fungerer som fælleslokaler og bruges i både undervisnings - og fritidsdel. har i etableret (egenfinansiering) et antal personale-teamarbejdspladser. I indeværende skoleår har vi fået afsluttet et større byggeprojekt (om og tilbygning for15,8 mio kr fra Rull 0 - midler): Nybygning af Pædagogisk Lærings center (PLC), ombygning og udvidelse af personalefaciliteter og administration, om og tilbygning af 3 fælleslokaler til brug for undervisning herunder specialklasser og SFOsamt renovering og opdatering af lokale til brug for specialklasse. Dette har givet et dejligt (og tiltrængt) løft! Lokalområdet Stavtrup: Der foregår samarbejde i lokalområdet på tværs af institutionerne, primært i form af arbejdet i 3 underrupper (0-3 år, 4-10 år og 11-18 år) som har fokus på overgangene (daginstitutioner og skole, SFO og Klub samt skole og ungdomsuddannelser.) Områdesamarbejde Skanderborgvej: Højvangskolen indgår i Område Skanderborgvej. s leder indgår i områdets lederteam med reference til områdechefen. 4 KVALITETSRAPPORT
OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkt: 1. Arbejdsmiljø, fase 2 differentieret som følger: a. Organisationens liv og trivsel (herunder arbejdsglæde, ar-bejdsbetinget sygdom og opfølgning og samspil ledel-se/medarbejdere) b. Nye arbejdsformer (herunder muligheder i den tillidsba-serede lærertidsaftale, håndtering af integration og nye læringsformer) c. Skole-hjem dialog og kommunikation mellem skole og foræl-dre d. s fysiske rammer (herunder håndtering af den konkrete byggefase og RULL) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: a. Særligt fokus på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertificering. på plads. Etablering af forberedelsesarbejdspladser samt nyt møderum. Nu helt nye personalefaciliteter. Fælles værdiudviklings-proces.genemført. En høj grad af inf. tilstræbes (f.eks. Aktuelt nyt fra ledelsen). Rev. sygefraværspolitik på vej. b. Overgangen til A08 gået godt, dog behov for afstemning af forventninger. Integration: DSA som årets fag + forsk. pæd. arrangementer.certificering af 3 ressourcepersoner ift. læringsstile, ialt 14 lærere på læringsugeforløb +2 læ/1 pæd. på vej som inklusionsvejledere, input vedr. Cooperative Learning, udvikling af AKT. c. I skolebestyrelsen fokus på forventninger skole-hjem (udarb. af pjece).skoleledelsen informerer hurtigst muligt om tiltag, fravær/vikarer mv. Generel invitation til åben dialog. d. Byggeproces vel overstået. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Gode resultater ved APV-trivselsundersøgelsen. Således er stor positiv fremgang ift. skolens samlede sociale kapital og medarbejdernes trivsel generelt. Tilbagegang i sygefraværet blandt personalet. Fremgang i elevernes resultater til afgangsprøven. Herunder fremgang også for gruppen af tosprogede elever. Et godt arbejdsklima på skolen - en stor glæde over de nye faciliteter. Nye læringsmijøer : Nyt pædagogisk læringscenter og nyindrettede fælleslokaler Et overvejende godt samarbejdsklima mellem skole og forældre 5 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde både mellem forældrene indbyrdes og mellem forældre og skolens medarbejdere og ledelse. Vi tager udgangspunkt i, at alle forældre har ressourcer og kan bidrage positivt til samarbejdet med skolen. Fokus på at afstemme forventninger og på forældreinddragelse. Nuv. 2. årgang:med i Projekt Forældrekraft (inddragelseaf tospr. forældres ress.). At have en god og konstruktiv dialog samt et godt informationsniveau: Forældreintra er et vigtig kommunikationsmiddel. At der skabes gode og bærende relationer mellem forældrene indbyrdes, idet vi vurderer dette som meget vigtigt for børnenes trivsel og deres fælles læringsmiljø i klassen og i SFO. Der arbejdes f.eks. med trivselsgrupper (forældre/børn). Samarbejdet med skolebestyrelsen: Vi har en aktiv og inspirerende skolebestyrelse, som er et aktiv i udviklingen af skolen! Som resultat ser vi, at... Et samarbejde mellem skole og hjem, der i langt de fleste tilfælde fungerer rigtig godt. At der er en høj grad af fælles forståelse for, at forældrene har en vigtig rolle at spille i ikke blot ift. deres eget barn, men også hele klassen/børnegruppens trivsel. At et stigende antal forældre angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem i forhold til sidste kvalitetsrapport. Vi er dog efter et dyk i stadig ikke oppe på niveauet fra 2007, men det går igen i den rigtige retning. Pæn fremgang i antallet af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen, men vi ligger stadig lidt under gns. Samlet set har vi en lille tilbagegang ift. forældretilfredsheden. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 81,0% 70,2% 75,9% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...den daglige kontakt til personalet i skolen. 53,6% 60,5% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i... 2007...spørgsmål vedr. barnets læring - - 56,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 67,4% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 47,2% 49,4%...beslutninger vedr. skolen. 45,8% 50,4% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolen samlet set 82,0% 79,8% 78,8% 79,5%...SFO samlet set 77,0% 74,9% 74,2% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Målsætning for skolen som læringsinstitution: Vi har fornyligt formuleret flg. målsætning, som vi arbejder på at konkretisere i det daglige: På Højvangskolen arbejder vi i samarbejde med forældrene for udvikling, læring og trivsel for alle børn. Med værdierne fællesskab, forskellighed og faglighed som pejlemærker og med udgangspunkt i skolens fælles læringsforståelse arbejder vi på at ruste børnene til en kompleks og foranderlig verden. Fællesskab: klassefællesskabet, fællesskaber på tværs, demokratiske processer, udvikling af udsyn og forståelse ift. mangfoldige lokale og globale fællesskaber. s traditioner. Forskellighed: Udvikling af uv.differentiering ift. det enkelte barns ressourcer og måder at lære på, forsk.læringsstrategier/uv.former, inspirerende læringsmiljøer, forsk. forudsætninger som en ressource. Faglighed: Høj faglighed hos det pædagogiske personale. Et bredt faglighedsbegreb ift. læring: faglighed inden for skolens fag og mere generelle kompetencer. At sikre et højt fagligt niveau via diff. krav og passende udfordringer, høje forventninger til børnene. Som resultat ser vi, at... Ift. prøver og tests: Eleverne har i en del af fagene klaret sig markant bedre end de foregående år og ligger her et pænt stykke over det kommunale gennemsnit. Gælder i særlig grad obl. fag, prøvefag til udtræk har større udsving. Glædeligt, at vores afgangselever med dansk som andetsprog har klaret sig pænt. Ift. de kommunale tests vises et lidt blandet billede, som kræver nærmere analyse. Passende faglige udfordringer: Desværre lidt stigende tendens i retning af at flere børn angiver at kede sig i skolen. Også i forældretilfredshedsundersøgelsen er der et lille fald i antallet af forældre, der er tilfredse med skolens evne til at skabe tilstrækkelige udfordringer for det enkelte barn. 95% - målsætningen: Pt er 86, 8 af skolens afgangselever fra årgang 2010 i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr.efter afgang(0,7% over det kommunale gns).pæn fremgang ift.forældretilfredsheden ift. skolens indsats. 9 KVALITETSRAPPORT
KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,7 5,2 6,4 6,4 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 5,8 5,3 6,7 7,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,7 5,7 7,2 7,9 6,6 Dansk skriftlig orden 7,5 6,0 6,9 7,9 6,0 Dansk mundtlig 8,2 8,0 6,5 8,3 7,6 Matematik færdigheder 7,3 8,4 7,8 7,3 7,0 Matematik problemløsning 7,2 7,7 6,9 6,5 6,3 Engelsk mundtlig 7,1 6,6 7,0 7,5 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,7 4,8 7,2 8,3 6,3 10 KVALITETSRAPPORT
Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 6,5-8,3. 7,0 Tysk mundtlig - 6,3 5,7 4,6 6,6 Fransk mundtlig - - - - 7,2 Historie mundtlig - - 7,3-7,2 Samfundsfag mundtlig - 6,2 5,7 5,3 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,9 8,4 8,5 7,8 7,4 Biologi skriftlig 7,6 6,8 8,2 8,9 7,6 Geografi skriftlig 7,8 6,8 8,6 6,7 7,8 Valgfag Håndarbejde - - - - Sløjd - - - - Hjemkundskab - - - - 10,2 Samlet gennemsnit 7,1 6,5 7,1 7,4 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 4,2 2,8 5,5 4,9 2,3 2,7 2,8 2,6 10,8 11,1 11,1 10,9 11 KVALITETSRAPPORT
Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 40 30 I pct. 20 10 0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT
TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct. 120 90 60 30 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2006 2008 2010 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct. 120 90 60 30 C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere 0 2007 13 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 100 75 50 25 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 14 KVALITETSRAPPORT
LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 100 75 Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 50 25 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 15 KVALITETSRAPPORT
PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 53,3% 52,3% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen 2010 0. klassetrin 93,8% 89,9% 92,6% 92,1% 1. klassetrin 97,7% 98,4% 94,6% 92,4% 2. klassetrin 98,5% 95,6% 93,8% 94,4% 3. klassetrin 100,0% 93,9% 89,1% 94,3% 4. klassetrin 98,5% 89,9% 88,9% 92,5% 5. klassetrin 89,6% 98,3% 88,2% 89,7% 6. klassetrin 88,7% 88,9% 88,5% 90,7% 7. klassetrin 87,1% 84,3% 87,9% 87,2% 8. klassetrin 94,7% 85,2% 85,9% 86,4% 9. klassetrin 86,0% 85,7% 82,0% 85,8% 10. klassetrin - - - 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 98 pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 27,6% 49,2% 39,7% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 65,5% 47,7% 56,9% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008- årgang - årgang 2010- årgang 2010- årgang 87,2% 85,7% 86,8% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - - - 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... 2008-årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter - - - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 59,9% 66,0% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At skabe et godt trivselsfremmende miljø som basis for læring og udvikling At støtte børnenes udvikling af faglige og sociale kompetencer og deres udvikling af selvværd. At skabe et tæt tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn og den enkelte klasse/børnegruppe. At børnene stimuleres til at bruge sig selv på mange måder både i undervisning og i fritidslivet - herunder at bevæge sig og dyrke sport At børnene har kendskab til sund kost Som resultat ser vi, at... Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i skolen er stigende og nærmer sig det kommunale gns. Andelen af elever fra 0. - 3. klassetrin, der jf. elevernes trivselsundersøgelse for det meste er glade eller meget glade er lidt faldende ift. 2010 og ligger pt. under det kommunale gns. Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt fra 4. -9. klassetrin viser en lignende tendens, dog med udsving. Opmærksomhedspunkt fremover. Antallet af fraværsdage blandt eleverne har været lidt faldende og ligger nu under kommunenes gns. ligger pænt i forhold til andelen af elever, der dyrker sport/motion. Ligeledes ligger andelen af børn og unge, der er overvægtige et pænt stykke under gns., og der ser ud til at være en faldende antal rygere blandt elever samlet set. Mht. alkoholforbrug ses et kraftigt fald ift. 9. årgang. 19 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...Barnets trivsel i skolen - 83,7% 84,9% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 2010 0. klassetrin 96,9% 95,7% 94,1% 98,4% 1. klassetrin 100,0% 98,4% 95,9% 96,9% 2. klassetrin 98,5% 100,0% 95,4% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,5% 97,8% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 2010 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 99,0% 7. klassetrin 98,6% 98,6% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 98,1% 98,4% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 98,2% 96,0% 97,7% 10. klassetrin - - - 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 2010 4. klassetrin 98,5% 98,6% 98,4% 95,1% 5. klassetrin 92,5% 93,1% 91,2% 93,2% 6. klassetrin 98,1% 95,3% 90,2% 92,8% 7. klassetrin 90,0% 92,9% 93,8% 91,0% 8. klassetrin 92,1% 92,6% 92,2% 90,5% 9. klassetrin 93,0% 89,3% 88,0% 88,6% 10. klassetrin - - - 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 2010 4. klassetrin 95,4% 98,6% 88,9% 93,6% 5. klassetrin 86,6% 94,8% 91,2% 94,7% 6. klassetrin 96,2% 95,3% 95,0% 94,8% 7. klassetrin 92,9% 95,7% 92,3% 92,4% 8. klassetrin 94,7% 92,6% 93,8% 93,7% 9. klassetrin 94,7% 94,5% 94,0% 92,4% 10. klassetrin - - - 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 3,1 2,9 3,1 1,2 1,2 0,8 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,8 8,1 7,4 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,8 12,4 11,1 11,6 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 13,8% 17,3% 15,2% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Antal elever med handleplan 28 13 16 1.016 Samlet antal fraværsdage 1.009 476 744 30.508 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 38,8 36,6 46,5 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 4,0% 1,9% 2,4% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 2010 0. klassetrin 62,5% 73,9% 73,5% 70,6% 1. klassetrin 90,7% 66,7% 77,0% 76,2% 2. klassetrin 81,5% 84,4% 68,8% 80,1% 3. klassetrin 87,0% 80,3% 84,1% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 2010 4. klassetrin 93,8% 94,2% 93,5% 94,0% 5. klassetrin 94,0% 96,6% 97,1% 94,6% 6. klassetrin 94,3% 95,2% 96,6% 95,6% 7. klassetrin 94,3% 95,7% 96,9% 95,2% 8. klassetrin 97,4% 100,0% 96,8% 92,9% 9. klassetrin 96,5% 92,9% 94,0% 93,1% 10. klassetrin - - - 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 /10 2010/11 2010/11 0. klassetrin - 7,0% 14,5% 11,1% 6. klassetrin - 10,9% 9,2% 16,8% 9. klassetrin - 10,5% 15,3% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 2010 7. klassetrin 1,4% 0,0% 1,5% 1,0% 8. klassetrin 5,3% 1,9% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 0,0% 7,1% 4,0% 6,2% 10. klassetrin - - - 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 2010 7. klassetrin 1,4% 0,0% 1,5% 0,6% 8. klassetrin 5,3% 0,0% 1,6% 3,3% 9. klassetrin 22,8% 26,8% 6,0% 16,1% 10. klassetrin - - - 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige... 2010...uden fyldninger i tænderne 52,8% 59,3%.....med mange huller (mere end 6 huller) 7,7% 5,6%.. 26 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... For at møde børnenes forskelligheder fagligt, socialt, personligt og kulturelt og for at inddrage forskellighed som en ressource arbejdes der løbende med at udvikle en inkluderende praksis. At udvikle nye metoder ift. undervisningsdifferentiering, kompetenceudvikling ift. læringsstile, cooperative learning, DSA, inklusion og rummelighed mv.( se afsnittet vedr. læring og udvilking). Forpligtende fællesskaber i klasserne/børnegrupperne med inddragelse af forældrene. I indskolingen støttes børnene ift. legeaftaler op mod frikvartererne, så alle kan være en del af det, der foregår. Samarbejde omkring klasserne, samarbejde på tværs mellem lærere og pædagoger. Trivselsudvalg (inspiration til arbejde med trivsel) Støtteforanstaltninger ift. klasseteamenes arbejde med trivsel, rummelighed og inklusion. Specialcenter, AKT og støttecenter prioriteres. Som resultat ser vi, at... Vi oplever generelt en høj grad af trivsel og rummelighed blandt børnene i det daglige, men trivselsundersøgelsen fra giver os nogle opmærksomhedspunkter: Fællesskaber og sociale relationer: Det fremgår af trivselsus., at på alle klassetrin (bortset fra 0. som ligger en smule under) opfyldes målsætningen om, at andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 %. Lige muligheder og medbestemmelse: ligger jf trivselsus. på klassetrinnene 4., 6. 7. og 8. lavere under det kommunale gns. På 5., og 9. årgang ligger vi dog over. Mobning: Desværre vises der en lidt stigende tendens i antallet af elever, der oplever sig mobbet. Vi ligger stadig under de 5 %, som er målsætningen kommunalt set, men vi ønsker at vende tilbage til det meget lave niveau, vi plejer at ligge på. Andelen af forældre, der er tilfredse med skolens indsats i den retning er da også noget faldende, (dog over det kommunale gns.) 27 KVALITETSRAPPORT
FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 2010 0. klassetrin 95,3% 95,7% 94,1% 97,8% 1. klassetrin 100,0% 95,2% 97,3% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 96,9% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 98,5% 98,6% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,7% 6. klassetrin 98,1% 100,0% 98,4% 99,2% 7. klassetrin 98,6% 98,6% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 97,4% 100,0% 96,9% 98,8% 9. klassetrin 98,2% 94,6% 98,0% 97,5% 10. klassetrin - - - 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... 2007...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - - 72,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2007...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 47,7% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 2010 4. klassetrin - - 57,1% 75,3% 5. klassetrin - - 75,0% 71,5% 6. klassetrin - - 67,2% 75,1% 7. klassetrin - - 60,0% 73,5% 8. klassetrin - - 65,6% 75,2% 9. klassetrin - - 72,0% 70,6% 10. klassetrin - - - 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 2010 0. klassetrin 93,8% 92,8% 94,1% 95,6% 1. klassetrin 97,7% 96,8% 97,3% 96,2% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 96,9% 96,4% 3. klassetrin 97,1% 100,0% 100,0% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen 2010 4. klassetrin 0,0% 2,9% 3,2% 6,2% 5. klassetrin 3,0% 3,4% 4,4% 4,5% 6. klassetrin 3,8% 1,6% 4,9% 3,3% 7. klassetrin 1,4% 2,9% 3,1% 2,7% 8. klassetrin 2,6% 0,0% 3,2% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 1,8% 2,0% 2,6% 10. klassetrin - - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at begrænse mobning 93,0% 73,8% 69,3% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2007...der foregår mobning i barnets klasse - - 11,4% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 KVALITETSRAPPORT