Kanon i dansk litteratur
Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud 1870-1920 Symbolismen 1890-1920 Det folkelige gennembrud 1900-1920
Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N.F.S. Grundtvig Steen St. Blicher H.C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Martin A. Hansen Peter Seeberg Klaus Rifbjerg
Dansk litteraturs kanon Fra august 2007 skal alle elever i undervisningen have mødt værker af forfatterne på den fælles kanon, og det vil være naturligt, at forskellige eksempler på værker herfra er repræsenteret i opgivelserne og dermed også i prøveoplæggene. Nedenstående oversigt præsenterer såvel forfatterne på den fælles kanon som anbefalingerne til henholdsvis folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.
Fælles Mål tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg*
Ludvig Holberg 1684-1754
Ludvig Holberg 1684-1754 Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader". Holberg grundlægger den moderne litteratur ved at levere de tidligste "klassiske" litterære genrer. Det gælder først og fremmest hans komedier, men også inden for det komiske (parodiske) heltedigt (epos), den fantastiske rejseroman ("science fiction") og essayet indtager Holberg en stilling som pionér. Kun med hensyn til hans epigrammer, ca. 1000 korte, pointerede digte på latin, ser vi ham afslutte en litterær tradition på dansk grund.
Adam Oehlenschläger 1779-1850
En harmonisøgende digter med hang til patos og pastiche. Også kaldet 'skjaldenes Adam', skønt "han introducerede romantikken i Norden, fornyede det digteriske sprog, og i sin levetid havde en enestående position som Danmarks digterkonge. (Villy Sørensen)
Grundtvig 1783-1872
Grundtvig 1783-1872 På den kristelige grundholdning udviser Grundtvigs samlede litterære livsværk en vidtstrakt beskæftigelse med verdslige og ikke-teologiske anliggender. Ved siden af vægtige indsatser som præst, teolog og salmedigter og som politiker og pædagogisk tænker er Grundtvig også en humanist. Han bestræber sig på i helt igennem ufagligt sprog at oplyse om menneskets stilling i verden, under inddragelse og videreudvikling af traditionelle akademiske fag som filosofi, historie (universalhistorie, kirkehistorie, Danmarkshistorie), mytologi, filologi og kunst, især digtning. Han kalder selv hele dette område for det historisk-poetiske.
St. st. Blicher 1782-1848
St. st. Blicher 1782-1848 Blicher er prosaens og novellens mester. Det 19. århundredes første halvdel er perioden for prosagennembruddet i den danske litteratur, det vil sige at det er i den periode roman og novelle begynder at få højstatus i den litterære bevidsthed og i øvrigt begynder at blive dominerende i det litterære billede. Gennembruddets store navne er H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Steen Steensen Blicher. Af dem kom Blicher først. Allerede i 1824 fik han sin første store novelle, "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", trykt i den århusianske bogtrykker A.F. Elmquists tidsskrift Læsefrugter, samlede paa Literaturens Mark.
H.C. Andersen 1805-1875
H.C. Andersen 1805-1875 Jeg finder, at Eventyr-Digtningen er Poesiens meest udstrakte Rige, det naaer fra Oldtids blodrygende Grave til den fromme barnlige Legendes Billedbog, optager i sig Folke- Digtningen og Kunst-Digtningen, det er mig Repræsentanten for al Poesie, og den, som mægter det, maa heri kunne lægge ind det Tragiske, det Komiske, det Naive, Ironien og Humoret, og har her baade den lyriske Streng, det Barnligtfortællende og Naturbeskriverens Sprog til sin Tjeneste
Herman Bang 1857-1912
Herman Bang 1857-1912 Herman Bang kom fra en konservativ slægt, der var dybt forankret i Guldalderens romantiske og religiøse forestillinger; men allerede som ganske ung forlod han sin families livsholdning og tilsluttede sig det nye naturvidenskabeligt baserede litteratur- og menneskesyn, som kritikeren Georg Brandes (1842-1927) og hans moderne gennembrudsmænd havde lanceret herhjemme fra 1870'ernes begyndelse som "naturalisme" og "realisme".
Henrik Pontoppidan 1857-1943
Henrik Pontoppidan 1857-1943 En særlig stilling indtager Henrik Pontoppidan, der på en måde stærkest involverer sig i kulturkampen, men på den anden side med sin konsekvent kritisk-ironiske form ikke lader sig placere i nogen af lejrene. Opgøret med samtiden finder sted fra en personlig position, der i lighed med Jakob Knudsens bliver til på baggrund af hans egne forudsætninger i et kristent miljø og mødet med tidens sociale frigørelsesbevægelser, naturvidenskaben og brandesianismen.
Johannes V. Jensen 1870-1950
Johannes V. Jensen 1870-1950 Student fra Viborg 1893 og påbegyndte medicinske studier ved Københavns Universitet. For at tjene til studierne indledte han 1895 en pseudonym produktion af bloddryppende føljeton-romaner til ugebladet Revnen. Hans rigtige" forfatterskab indledtes i 1896 med romanen Danskere, som han senere strøg af forfatterskabet. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur. Hans produktion omfatter romaner (f.eks. Kongens Fald 1900-01 og romanserien Den lange Rejse (1908-22), journalistiske skrifter, samlinger af myter og af himmerlandshistorier.
Martin Andersen Nexø (1869-1954)
Martin Andersen Nexø (1869-1954) Nexø var en naturalistisk forfatter på linje med hovedstadens moderne kunstnere, J.P. Jacobsen, Jakob Knudsen og Henrik Pontoppidan. Her finder hans egentlige prosadebut sted. Det særprægede ved de, ufortjent glemte, første romaner Det bødes der for (1899), En Moder (1900), og Dryss (1902) er, at de er tidstypisk naturalistiske med et opgør med den romantiske idealisme, samtidig med at de er gennemkomponerede kunstneromaner, som ved raffinerede symbolistiske midler tematiserer Nexøs tilblivelse som kunstner
Tom Kristensen (1893-1974)
Tom Kristensen (1893-1974) Hele livet koketterede Tom Kristensen (1893-1974) med sin nihilistiske livsanskuelse. Han var nemlig blandt meget andet koket, men ingen særlig nihilist. Dertil var appetitten på livet og kunsten for stor, og når han i et essay spøger "Hvad var mit Ærinde?" må man svare med Nietzsches ord, som gjorde så stærkt indtryk på ham: "Ud af kaos at skabe en dansende stjerne".
Karen Blixen 1885-1962
Karen Blixen 1885-1962 Karen Blixen voksede op i en fin, gammel familie, men da hendes elskede far begik selvmord, faldt hendes verden fra hinanden. Resten af sit liv søgte hun at leve op til det minde hun havde om ham. I 1914 giftede hun sig med sin halvfætter, den svenske baron Bror Blixen. Ægteskabet gav hende en titel som baronesse. Det opfyldte også hendes drøm om at opleve verden. Efter deres bryllup tog hendes mand til Afrika og købte en kaffeplantage i Kenya, og her slog ægteparret sig ned. Karen Blixen elskede livet på farmen, og hun blev meget tæt knyttet til både naturen og menneskene på stedet.
Martin A Hansen 1909-1955
Martin A Hansen 1909-1955 Lærer og forfatter. Har skrevet en række interessante socialrealistiske romaner Jonatans rejse (1941) og den historiske roman om reformationstiden Lykkelige Kristoffer (1945). Han vil blive stående som en af vore fineste prosaister. Landskendt blev han gennem radioromanen Løgneren (1950) og som kulturhistorisk forfatter viste han indlevelse i en uddøende almuekultur og behandlede historiske, kunstneriske og filosofiske emner med essaysamlingerne Tanker i en skorsten (1948), Leviathan (1950). Gik i sit forfatterskab imod nihilisme og rationalistisk fremskridtstro, og søgte i stedet religiøse og etiske værdier. Var 1949-51 medredaktør af det litterære tidsskrift Heretica, der i kulturdebatten med religiøs tendens tog kampen op imod den materialistiske livsanskuelse.
Peter Seeberg (1925-1999)
Peter Seeberg (1925-1999) Peter Seeberg er en særegen skikkelse i dansk litteratur. Samtidig regnes han for at være en af dette århundredes betydeligste og mærkeligste danske forfattere, og er stadig her i 90'erne blevet kaldt årtiets bedste forfatter
Klaus Rifbjerg 1931 -
Rifbjerg 1931 - En af de mest produktive og alsidige skikkelser i moderne dansk litteratur. Hans enorme forfatterskab tæller mere end 100 bøger, hvortil kommer film-, radio- og tvmanuskripter. Rifbjerg er ophavsmand til en af de mest læste og optrykte romaner i vor tid - nemlig Den kroniske uskyld (1958), som er historien om en ungdommelig trekant og dens fortrængte seksualitet. Rifbjerg er et kendt ansigt i offentligheden som journalist og kritiker ved bl.a. Information og Politiken, og mangen en gang har hans ironi og satire virket provokerende på mange. Sammen med Villy Sørensen var han redaktør på tidsskriftet Vindrosen i modernismens gennembrudsperiode i 1959-63, og så har han i en syv års periode fra 1984 været litterær direktør på Gyldendal.