Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

Sammenfatning Boksforsøg nr. 82 blev gennemført fra den 6. august til den 13. september 2004. Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Hver type drikkeventil blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). Kyllingerne blev tildelt standardfoder, der blev fortyndet med 21 % hel hvede. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepude pointsum er vist i tabel 3. På 7. dagen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 161 g, som ikke var signifikant forskellig for de fire ventiltyper. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l, mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l. Disse forskelle blev afspejlet i vandfoderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. Der var dog en tendens til, at Corti Stempel-ventilerne medførte en 21-dages vægt, der var højere (20 g) end den vægt på 841 g, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. LifeLine ventilerne medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21- dages vægt i dette forsøg. Kyllingernes vandforbrug var signifikant højere i bokse med Corti Stempel- end med Corti Kugle ventiler (2,2 l versus 1,8). Med de to andre ventiltyper lå vandforbruget fra dag 0-21 på 2,1 l pr. kylling. Det skal dog bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr. kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette blev bekræftet ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på 2.285 g, hvilket var signifikant højere end de 2.190 og 2.142 g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på 2.240 g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71-1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Forsøget viste at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog 100-150 g pr. kylling i manglende slutvægt, samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste endvidere fundet at Corti Kugle-ventilernes ydelse varierede mere end Corti Stempel-ventilerne. Ydelsesvariationen skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en meget høj ydelse. 2

1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 82 var at undersøge, hvilken betydning forskellige typer at drikkeventiler har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. 1.2. Baggrund Boksforsøg nr. 82 er det andet af en forsøgsserie bestående af tre forsøg med fem forskellige drikkeventilsystemer (Corti Stempel, LifeLine, Val, Ziggity og Corti Kugle). Denne forsøgsserie udføres i sidste halvdel af 2004. De fem drikkeventilsystemer fungerer på meget forskellig vis og kan være vanskelige at sammenligne. De tre forsøg er derfor tilrettelagt så de fem typer af drikkenipler kan sammenlignes med Corti Stempel og Corti Kugle ventiler som referencegrundlag. Det har ligeledes været et krav, at hver ventiltype skulle afprøves mindst 2 gange. Det første forsøg i serien var boksforsøg nr. 81, hvor vi sammenlignede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. I boksforsøg nr. 82 sammenlignes drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Det tredje forsøg i serien er boksforsøg nr. 83. Her sammenlignes Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Boksforsøg nr. 83 afsluttes den 27. oktober og afrapporteres derefter med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ. Boksforsøg nr. 81 viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepude pointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepude pointsummer i intervallet fra 62 til 97. Dette var højere end i tidligere boksforsøg og kunne måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. I boksforsøg nr. 81 var der på dag 21 signifikant forskel på kyllingernes vægt afhængig af drikkeventiltypen. Corti Stempel medførte således en 21-dages vægt, der var 57 g højere end de 785 g, der blev opnået med Corti Kugle. Ved afslutningen af forsøg nr. 81 var der en tendens til, at kyllinger i bokse med Corti Stempel-ventiler vejede mere end dem, der fik vand fra Corti Kugle- og Val-ventiler. I bokse med Ziggity-ventiler opnåede kyllingerne forsøgets næsthøjeste slutvægt. Alle kyllingernes 36-dages vægt lå i intervallet fra 1.921 til 2.005 g, men var ikke signifikant forskellig for de fire ventiltyper. I boksforsøg nr. 81 blev der endvidere fundet store forskelle i ydelsesvariationen for hver ventiltype. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempel-ventilerne. Ydelsesvariationen skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en meget høj ydelse. På baggrund af resultaterne fra boksforsøg nr. 81 blev det besluttet at udføre boksforsøg nr. 82 med Corti Kugle, Val og LifeLine samt Corti Stempel. 3

2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 82 blev udført i hus 3 hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 6. august og sluttede den 13. september 2004, hvor kyllingerne var 38 dage gamle. Alle kyllinger var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 42 uger. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 43,4 g. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med snittet hvedehalm (1 kg/m 2 ). Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. 2.2. Fodring Hver boks var udstyret med én fodersilo, hvorfra kyllingerne blev tildelt standardfoder fra DLG (Sabro Mini Start, Sabro Vokse og Rosso Finale). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003/2004 og opbevaret i en gastæt silo. Hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt program for hvedetilsætning, som vist i tabel 1. Der blev indsendt en prøve af alle foderblandingerne til Steins Laboratorium i Holstebro for at få bestemt foderets kemiske sammensætning. Resultater vedrørende foderets kemiske sammensætning ses i tabel 8. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % 6-8 3 9-11 6 12-15 10 16-19 15 20-23 18 24-27 24 28-36 28 37-41 33 2.3. Drikkeventiler og vandtildeling I boksforsøg nr. 82 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Hver ventiltype blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). I hver boks med Corti Stempel, Val, Corti Kugle ventiler, blev der anvendt fem drikkeventiler monteret med en afstand på ca. 22 cm. Her var der 14,4 kyllinger pr. drikkeventil. I LifeLine bokse var der 4 kopper, da denne ventiltype ifølge leverandøren er konstrueret til at kunne forsyne ca. 45 kyllinger pr. ventil. I LifeLine bokse var der altså 18 kyllinger pr. drikkeventil. Der blev anvendt ét gennemgående bærerør i alle 12 bokse. I bokse med Corti Stempel ventiler og LilfeLine kopper blev vandrøret dog monteret på et 2 eller 5 cm lavere hængende bærerør, der var fastgjort til det gennemgående bærerør. Herved hang Corti Stempel ventiler og LifeLine kopper altid lavere end de to andre ventiltyper. Højden på det gennemgående bære- 4

rør blev indstillet i forhold til kyllingernes størrelse, så de skulle strække hals for at nå ventilen i bokse uden drypbakker/kopper. I figur 1a 1d ses bokse med hver af de fire drikkeventilsystemer. LifeLine drikkesystemet består af en ventil placeret i bunden af en kop, hvor der kan være et åbent vandspejl. LifeLine ventiler skal ifølge leverandøren (DACS) anvendes med et arbejdstryk på 2-3 meter vandsøjle. Vandforsyningen til boksene kommer fra vandtanke, der er ophængt ca. 3 m over jordoverfladen, hvilket burde medføre et tilfredsstillende arbejdstryk. Vandstanden i LifeLine kopperne blev derfor ikke styret med en trykregulator. I de første dage efter at kyllingerne var indsat, blev der placeret en kugleformet svømmer i koppen, som sørger for, at de nyindsatte kyllinger her har adgang til et åbent vandspejl i koppen. Efter 2-3 dage blev svømmerne fjernet, hvorefter kyllingerne selv aktiverede ventilen i bunden af koppen. Når kuglerne fjernes bliver kopperne tørre. Dette varer ved til midt i vækstperioden. I den sidste del af vækstperioden var LifeLine kopperne halvfyldte med vand. I figur 2a og 2b ses LifeLine kopper indstillet til daggamle og 11 dage gamle kyllinger. For LifeLine ventilerne blev der anvendt et konstant tryk igennem hele vækstperioden. På grund af at de tre øvrige drikkeventilers konstruktion og funktion var forskellig, var det ikke muligt at anvende det samme vandtryk (vandsøjlehøjde) for disse drikkesystemer. For Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventilerne blev vandtrykket derfor tilpasset, så vandydelsen var passende lav i den første halvdel af vækstperioden og passende høj i den sidste del af vækstperioden. I den første leveuge anvendtes en vandsøjlehøjde, der var så lav som muligt (indikatorkuglen kunne lige akkurat ses i vandstandsrøret, og var placeret 12 cm over den nederste kant af vandrøret). I resten af vækstperioden blev vandtrykket reguleret efter en plan, der så vidt muligt svarede til de vandtryk, der blev anvendt i boksforsøg nr. 81 (ses i tabel 4). Vandydelsen blev kontrolleret på dag 11 og 38, som det ses i tabel 5. I tabel 2 ses en mere teknisk beskrivelse af de fire ventiler. Tabel 2. Beskrivelse af de fire typer af drikkeventiler Drikkeventil Beskrivelse Corti Stempel Corti 110 g med spildbakke Val Val Rooster, VR 150 g med tyk triggerpind Corti Kugle Corti 65 g LifeLine LL-PL110 lille kop 5

Figur 1a Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Stempel med spildbakke. Det ses, at ventilerne sidder på et ekstra rør monteret under det oprindelige bærerør Figur 1b Boks med fem drikkeventiler af typen Val Rooster Figur 1c Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Kugle Figur 1d Boks med fire drikkeventiler/kopper af typen LifeLine. Det ses, at kopper og ventiler sidder på et ekstra rør, der er placeret under det oprindelige bærerør 6

Figur 2a LifeLine ventiler indstillet til daggamle kyllinger. I de første dage efter indsættelsen placeres en kugle/svømmer i 3 ud af 4 kopper. Figur 2b LifeLine ventiler i boks med 11 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt er tørre og uden vandspejl. 7

2.4. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 38 samtidig med, at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 11, 28 og 38 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et manometer. Manometeret registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. Vandforbruget omfatter både den mængde vand, kyllingerne reelt drak og den mængde, der blev spildt i strøelsen, da det ikke var muligt at adskille disse to størrelser. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem ventiler der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 11 og 38 for alle ventilerne Corti Stempel, Val og Corti Kugle. Vandydelsen ved lodret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. 2.5. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af ventiltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af ventiltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem ventilerne, var mindre end 0,05. 8

3. Resultater 3.1. Produktionsresultater og trædepudesundhed Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepude pointsum er vist i tabel 3. I kolonnen længst til højre ses p-værdien, som viser, om der er statistisk sikker effekt af, hvilken ventiltype kyllingerne havde. Dette anses for at være tilfældet, hvis p-værdien er mindre end eller lig med 0,05. Der er altså statistisk sikker forskel mellem de undersøgte ventiltyper, hvis p-værdien er 0,05 eller derunder. Ved egenskaber, hvor p-værdien er 0,05 eller mindre, er det med bogstaver vist, hvilke ventiltyper, der førte til signifikante forskelle for den pågældende egenskab. Det fremgår af tabel 3, at kyllingerne på 7. dagen havde en gennemsnitsvægt på 161 g. Det fremgår endvidere, at 7-dages vægten ikke var signifikant forskellig for de fire ventiltyper, eftersom der blev fundet en p-værdi på 0,09. Man kan dog sige, at der var en tendens til, at Corti Stempel og Val nipler medførte en lidt højere 7-dages vægt end Corti Kugle og LifeLine. Det samme gjaldt kyllingernes foderoptagelse. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l, mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Denne forskel blev afspejlet i vandfoderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. Der var dog en tendens til, at Corti Stempel-ventilerne medførte en 21-dages vægt, der var højere (20 g) end den vægt på 841 g, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. Det ses endvidere i tabel 3, at LifeLine medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21-dages vægt i dette forsøg. Kyllingernes vandforbrug var signifikant højere i bokse med Corti Stempel- end med Corti Kugle ventiler (2,2 l versus 1,8). Med de to andre ventiltyper lå vandforbruget fra dag 0-21 på 2,1 l pr. kylling. Det skal dog bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette er tankevækkende. Ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på 2.285 g, hvilket var signifikant højere end de 2.190 og 2.142 g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på 2.240 g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71 til 1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Når slutvægten fratrækkes svind - som følge af faste og transport inden slagtning - fås en gennemsnitlig slutvægt på 2.129 g og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,73 kg foder pr. kg kylling. 9

Resultatet af trædepudebedømmelserne er vist i tabel 3. Det fremgår, at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog 100-150 g pr. kylling i manglende slutvægt samt et let forhøjet foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. I figur 3, 4 og 5 er det vist grafisk, hvordan vand- og foderoptagelsen stiger midt i vækstperioden for LifeLine ventilerne samtidig med at kyllingernes tilvækst øges. 10

Tabel 3. Kyllingernes vægt samt foder- og vandforbrug og trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 38. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Nippeltype Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine p-værdi m. bakke Antal bokse, n 3 3 3 3 - Vægt dg 7, g/kyl. 165 166 155 156 0,09 Foderoptagelse dg 0-7, g/kyl. 150 151 143 141 0,15 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,322 a 0,323 a 0,284 b 0,308 c <0,01 Dødelighed dg 0-7, % 0,9 0,5 0,5 0,9 - FU dg 0-7 0,907 0,909 0,923 0,905 0,68 Vand/kg kylling dg 0-7 1,95 a 1,95 a 1,83 b 1,98 c 0,07 Vand/foder dg 0-7 2,15 a 2,14 a 1,99 b 2,19 a 0,02 Trædepude point dg 11 3 2 3 0 0,63 Vægt dg 21, g/kyl. 871 854 841 849 0,11 Foderoptagelse dg 0-21, g/kyl. 1155 a 1127 b 1118 b 1162 a 0,01 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,189 a 2,075 b 1,838 c 2,069 cb <0,01 Dødelighed dg 0-21, % 1,9 2,3 0,9 2,3 - FU dg 0-21 1,33 a 1,32 a 1,33 a 1,37 b 0,04 Vand/kg kylling dg 0-21 2,51 2,43 2,19 2,44 <0,01 Vand/foder dg 0-21 1,90 a 1,84 b 1,64 c 1,78 d 0,02 Tilvækst dg 7-21, g/kyl. 706 688 686 694 0,45 Foderoptagelse dg 7-21, g/kyl. 1006 a 975 b 975 b 1021 a 0,02 Vandoptagelse dg 7-21, l/kg 1868 a 1750 b 1554 c 1760 b <0,01 Vand/foder dg 7-21 1,86 a 1,79 a 1,59 b 1,83 a 0,04 Trædepude point dg 28 41 a 15 b 9 b 27 ab 0,04 Vægt dg 38, g 2240 ac 2190 ab 2142 b 2285 c <0,01 Foderoptagelse dg 0-38, g 3684 3667 3604 3759 0,15 Vandoptagelse dg 0-38, l/kyl. 6,829 a 6,524 b 5,854 c 6,714 ab <0,01 Dødelighed dg 0-38, % 3,2 2,8 2,3 3,7 - FU dg 0-38 1,64 1,67 1,68 1,65 0,15 Vand/kg kylling dg 0-38 3,05 a 2,98 a 2,73 b 2,94 a <0,01 Vand/kg foder dg 0-38 1,87 a 1,79 b 1,64 c 1,81 ba <0,01 Tilvækst dg 21-38, g/kyl. 1369a 1335 ab 1301 b 1436 c 0,01 Foderoptagelse dg 21-38, g/kyl. 2489 2517 2451 2566 0,07 Vandoptagelse dg 21-38, l/kyl. 4,566 a 4,407 a 3,958 b 4,588 a <0,01 Vand/foder dg 21-38 1,83 a 1,75 b 1,62 c 1,79 ab <0,01 Hvedeandel, % 21,2 21,2 21,0 21,2 - Trædepude point dg 38 50 a 38 ab 13 cb 68 a 0,02 Korrigeret vægt 38 dg, g 2155 ac 2105 ab 2057 b 2200 c <0,01 Korrigeret FU dg 0-38* 1,71 1,74 1,75 1,71 0,11 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abcd Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 11

Vægt, g Akk. vandopt., l Akk. foderopt., g 7 4000 6,5 3750 6 5,5 5 4,5 3500 3250 3000 2750 2500 4 2250 3,5 2000 3 1750 2,5 2 Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine 1500 1250 Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine 1000 1,5 750 1 500 0,5 250 0 0 10 20 30 40 Alder, dg 0 0 10 20 30 40 Alder, dg Figur 3 Akkumuleret vandoptagelse i løbet af vækstperioden (l pr. kylling) vist for hver ventiltype Figur 4 Akkumuleret foderoptagelse i løbet af vækstperioden (g pr. kylling) vist for hver ventiltype. 2290 2040 1790 1540 1290 1040 790 Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine 540 290 40 0 10 20 30 40 Alder Figur 5 Vækstkurver (g pr. kylling) vist for hver ventiltype 12

3.2. Drikkeventilernes vandydelse I tabel 4 ses den vandsøjlehøjde, der blev anvendt i løbet af vækstperioden for tre af ventilerne (Corti Stempel, Val og Corti Kugle). Det fremgår, at der allerede på dag 7 blev foretaget en opregulering af vandsøjlehøjde/vandtryk for de to ventiltyper uden spildbakke (Val og Corti Kugle). Vandsøjlehøjden/vandtrykket var endvidere højere i den sidste del af vækstperioden for Val og Corti Kugle ventiler end for Corti Stempel-ventilerne. Tabel 4. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde (cm) i løbet af vækstperioden, vist for tre af ventilerne Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle 0-7 12 13 13 7-14 12 22 22 14-21 22 22 22 21-25 22 33 33 25-28 22 42 42 28-38 32 43 43 Tabel 5. Vandydelse (ml/minut) bestemt på dag 11 og 38 for Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle 11 46 23 15 38 77 45 35 Tabel 6. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for fem drikkeventiler bestemt på dag 7 og 38 for Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle 11 9 15 38 38 10 11 48 Variationen i de forskellige drikkeventiltypers vandydelse blev også undersøgt i boksforsøg nr. 82. På dag 11 og 38 blev foretaget en registrering af vandydelsen for alle fem ventiler 9 bokse. Vandydelsen blev målt ved lodret aktivering (nedefra og op) af hver ventil i 30 sekunder. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem ventiler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. Det ses i tabel 6, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de undersøgte ventiltyper. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempelventilerne. Denne store ydelsesvariation skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne ydelsesvariation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst i bokse med Corti Kugle-ventiler. Vandstrengshøjden blev reguleret jævnt igennem vækstperioden. Afstanden fra strøelsesoverfladen til den nederste kant af drikkeventilen blev endvidere målt for hver boks, da kyllingerne var 7 og 38 dag gamle. For LifeLine kopperne var det afstanden mellem den øverste kant af koppen og strølesesoverfladen, der blev målt. Resultatet af disse målinger ses i tabel 8. 13

Det fremgår, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne hele tiden hang lavere end de tre andre ventiltyper. Årsager hertil er, at disse ventiler var udstyret med spildbakker og kopper, som det tidligere er nævnt. I de første 4 uger var der 5 cm mellem den øverste kant af LifeLine koppen og den nederste kant af ventilen på Val og Corti Kugle niplerne. I 4. leveuge blev LifeLine bærerøret sænket med yderligere 2 cm i forhold til de øvrige ventiltyper. Tabel 7. Vandstrengshøjde vist for hver ventiltype Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine 11 15 19 19 14 38 33 39 39 32 3.3. Foderets kemiske sammensætning Foderets indhold af næringsstoffer blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af den kemiske analyse viste, at foderblandingernes indhold af næringsstoffer stort set svarede til det, der var angivet på foderleverandørens indlægssedler. Tabel 8. Kemisk sammensætning af start-, vokse og slutfoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Slutfoder Hvede 2003 Råprotein, % 21,5 23,3 25,8 8,7 Råfedt, % 5,4 6,1 6,5 2,1 Stivelse, % 42,4 36,5 32,2 60,9 Træstof, % 3,1 3,3 3,0 3,3 Råaske, % 6,0 5,3 5,3 1,6 Vand, % 9,1 11,6 13,6 14,1 NFE 54,9 50,4 45,8 70,2 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,8 12,3 12,1 12,7 14

4. Konklusion Boksforsøg nr. 82 blev gennemført fra den 6. august til den 13. september 2004. Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l. mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l, Denne forskel blev afspejlet i vand-foderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. LifeLine medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21- dages vægt i dette forsøg. Det skal endvidere bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr. kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette blev bekræftet ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på 2.285 g, hvilket var signifikant højere end de 2.190 og 2.142 g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på 2.240 g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71-1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Forsøget viste at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog 100-150 g pr. kylling i manglende slutvægt, samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Det bliver spændende at se om disse forskelle kan genfindes i det ingangværende boksforsø (nr. 83). 5. Anerkendelser Tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af nye drikkeventiler og vandrør i boksene. Vi siger ligeledes mange tak til Søren Andersen/Landmeco, Niels Bjerre, og Brdr. Dybdahl/DACS dels fordi de velvilligt stillede drikkeventiler til rådighed for forsøget, dels fordi de bidrog ved forsøgsplanlægningen. 15