Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Fredag 13. marts 2015, Skolelederforeningen Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik
Mål med dagen I opnår viden om grundtankerne bag læringsmålstyret undervisning I kan som ledere understøtte udviklingen af læringsmålstyret undervisning Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: Der veksles mellem oplæg og refleksion
Undervisning og læring Undervisning er lærerens (evt. elevers og andre aktørers) afgrænsning af emner/temaer formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til eleverne Læring er indre tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet
Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op til kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback til eleverne på deres læring set i forhold til læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbytte
Elevernes læringsudbytte fremmes, hvis ledelsen har vedvarende og tydeligt fokus på Undervisningens kvalitet Elevernes læringsudbytte Elevernes læringsudbytte vurderes i forhold til læringsmålene Undervisningens kvalitet vurderes ud fra, hvor godt den understøtter alle elevers læring
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære, dvs. mål for elevernes læringsudbytte Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelser af de aktiviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer
Hvorfor læringsmålstyret undervisning? Det vi ved om betydningen: Elevernes læring fremmes af tydelige og forståelige fælles læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå som er grundlaget for lærerens feedback til eleven på elevens læringsresultater som inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås som involverer eleverne i evalueringen af, om målene er nået som formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende læringsudfordringer for alle elever
Omsætning af de fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse og understøttet af variation i undervisningen giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferentiere (flere niveauer af målopfydelse og forskellige veje til at nå målene) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback til eleverne om deres læringsresultater undervejs i læreprocessen understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring
Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål, mål for elevernes læringudbytte Hvad enten de kaldes kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål i Fælles Mål er der tale om læringsmål - dvs. mål for elevernes læringsudbytte Skolereformens vigtigste element er, at det slås fast, at i alle fag og emner skal der undervises læringsmålstyret
Alle Fælles Mål er læringsmål dvs. mål for elevernes læringsudbytte Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb
Læringsmål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyttet F. eks. et færdighedsmål for samfundsfag efter 9. klasse Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger F. eks. et færdighedsmål for historie i 5. 6. klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger
Indholdsstyret og aktivitetsstyret Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i stof Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af stoffet Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter
Læringsmålstyret Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som aktiviteter rettet mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte der opnås set i forhold til læringsmål
Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Svært at styre ud fra mål, hvis man er vant til at styre ud fra emner og aktiviteter Vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres lærerens faglige og didaktiske ekspertise Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse og forskellige niveauer af målopfyldelse
Overvejelse Hvor mener I, at jeres lærere er i denne udvikling frem mod læringsmålstyret undervisning?
Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Modellen er ikke kronologisk, men en model for didaktisk refleksion i alle 3 faser over tid Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen
Lineær logik Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter
Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære
Valg og prioritering af læringsmål Før: Hvad kan deltagerne allerede (mål der er nået) Deltagerforudsætninger summativt vurderet bruges nu formativt Nu: Hvad er det nye de skal lære Mål for det nye forløb Efter: Hvad skal det lede frem til, at de dernæst skal lære Mål for næste forløb
Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Men lærerne må kunne skabe en læringsbane, som alle elever kan træde ind på, og derfra påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål så udtømmende som de kan I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål Lærerne skal have positive forventninger om at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen
Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Læringsbanen er fælles, men nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem nogle elever vil nå længere end andre på vejen I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål og forskellige niveauer af målopfyldelse
Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion valg af læremidler og andre ressourcer tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
Fra beskrivelse af undervisningsaktivitet til angivelse af tegn på læring Tegn på læring er det som eleven kan kommunikere, praktisk demonstrere og skabe Undervisningsaktiviteterne skal derfor: Skabe passende læringsudfordringer for alle elever Beskrivelsen af undervisningsaktiviteterne skal klart beskrive den elevaktive del Det er i elevaktiviteten at der kan iagttages tegn på læringsudbytte Støtte alle elever i forhold til at nå målene Rumme elevaktiviteter, der viser lærere og elever tegn på læring
Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Fra dokumentation af tegn på læring til vurdering af læringsudbytte Vurdering af læringsudbytte forudsætter klare kriterier for opfyldelse af læringsmål Der er behov for at kunne se forskellige niveauer af målopfyldelse Lærerne beskriver, hvad kriterierne er for, at læringsmålene er nået Det er forudsætningen for at lærere og elever kan afgøre, om målet er nået, og på hvilket niveau, det er sket Hvordan kan den udtømmende målopfyldelse beskrives? Hvordan kan den mindst acceptable grad af målopfyldelse beskrives? Hvordan kan øvrige grader af målopfyldelse beskrives?
Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Fra evaluering af læringsudbytte til vurdering af læringsforudsætninger for næste forløb Lærernes formative feedback undervejs i forløbet til eleverne: Hvad kan eleverne nu? Hvad er det næste de skal lære? Hvordan kan de opnå det? Elevernes løbende og afsluttende evaluering af eget læringsudbytte. Lærernes summative vurdering af elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmål: Hvad opnåede eleverne? Hvad er det næste de skal lære? Lærerens evaluering af elevernes læringsudbytte bruges som grundlag for vurdering af deres læringsforudsætninger for næste forløb og som grundlag for at formulere passende læringsmål
Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Fælles Mål skal omsættes didaktisk - sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne og er tydelige for dem læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring og klare kriterier for målopfyldelse eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle til det komplekse
Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleverne kan identificere forskellige former for demokrati Kan gøre rede for direkte demokrati Kan gøre rede for repræsentativt demokrati Kan gøre rede for parlamentarisme
Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan identificere de demokratiformer der findes i DK s grundlov
Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati
Vigtig erfaring Når der skal formuleres konkrete læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med Eleven kan og Eleverne kan Læringsmål konstrueres ved at koble en indholdskategori med et handleverbum Dermed bliver målet også evaluerbart
Brug verber, der indeholder en handling - fx Kan finde, redegøre for, beskrive, definere, nævne, formulere, give eksempler på Kan referere, gengive, genkende, sammenfatte, fortælle Kan anvende, skelne mellem, sammenligne, identificere, kategorisere, karakterisere Kan fortolke betydning af, kan forklare sammenhæng mellem, relatere, vurdere, diskutere, tage begrundet stilling til Her følger eksempler på hvordan det sker i færdighedsmål i samfundsfag:
Handleverbum Ex. samfundsfag Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan redegøre Eleven kan identificere Eleven kan diskutere Eleven kan analysere demokratiformer og andre styreformer x demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet x for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune x den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering x opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper x
Handleverbum Indholdskategori Faktaviden Eleven kan redegøre for beskrive genkende skelne modellere afgøre Eksempler på kombination af vidensindhold og give mellem organisere påvise færdighed eksempel i læringsmål i dansk opstille plan definere Eleven kan anvende karakterisere Eleven kan strukturere klassificere for, kriterier for Eleven kan analysere undersøge Eleven kan vurdere diskutere Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 13. marts 2015 Emnenavn
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Opsamlende klasse samtale
I gennemførelsesfasen er der tre sekvenser Indledning, hvor målene bliver tydelige og forståelige for eleverne Bearbejdning, hvor der er fokus på at nå målene Opsamling, hvor det fælles bliver tydeligt hvilke mål der er nået Angiv tydeligt hvad læreren gør og hvad eleverne gør Gennemførelsesfasen Indledning Bearbejdning Opsamling
Tegn på læring - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøtte læringen via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Det er en kvalitet, hvis læreren bruger forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater Metoder har begrænsninger, og kombination af metoder giver mere velbegrundet viden (triangulering)
Øvelse: Beskriv tegn på læring vi kan se tegn på læring i elevernes aktivitet Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i deres viden og forståelse Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker Vi kan gennem at analysere produkter de skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Opsamlende klasse samtale Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen Eleven omskriver korrekt fortælleren Elevudsagn i klassesamtale der gør rede for fortælleren
Evaluering Elevernes læringsudbytte - selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback
Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Målet på det udtømmende niveau Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Eleven kan anvende principper for inddeling af historien til at få overblik Målet på det niveau de fleste når Eleven kan give eksempler på at brud og kontinuitet anvendes til inddeling Målet på det minimalt acceptable niveau
De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7-trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstation, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis. http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/udvikling-af-undervisning-oglaering/maalstyret-undervisning-og-laering/faelles-maal/faellesmaal-i-alle-fag set 24. august 2014
Forskellige niveauer af målopfyldelse på den fælles læringsbane
Erfaring Det kan være vanskeligt at definere forskellige niveauer af målopfyldelse Det er forudsætningen for at kunne skabe passende læringsudfordringer for alle elever Team skal sammen udvikle kompetencen til at gøre det
Overvejelse Hvordan kan I støtte jeres lærere i forhold til omstilling til læringsmålstyret undervisning? Hvad er det vigtigste I skal holde fokus på
Da den udfordring lærerne står overfor er stor, er der behov for pædagogisk ledelse Hvis den enkelte lærer overlades til selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange lærere ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne og for didaktisk reflekterende fagteam
Udvikling af undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte gennem læringsfællesskaber Vi træder ikke ind i opgaven som lærere med fuldt færdig professionel kompetence Derfor er vedvarende læring i og med arbejdets udførelse en vital funktion ikke mindst når væsentlige forandringer gennemføres Læringsfællesskab som forpligtende samarbejde mellem professionelle i form af kollegial videndeling fælles erfaringsopsamling kollegial støttet refleksion
Professionelle læringsfællesskaber - definition integrating doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) Effective professional development is a colletive rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle
Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Fælles afklaring om den professionelle opgave og visioner for virket 2. Fokus på den værdi indsatsen har for dem, der skal bruge den 3. Reflekterende dialoger mellem kollegaer 4. Afprivatisering af praksis åbenhed og fællesskab 5. Samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering
Teamsamarbejde som professionelt læringsfællesskab Fælles forberedelse af undervisningen Kollegiale besøg Kollegial feedback Fokusundervisning Det er veje til selviagttagelse og fælles refleksion med fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningskvalitet
En grundmodel for læringsfællesskabet 1. I fællesskab identificeres og formuleres et udviklingsbehov 2. Udviklingsbehovet omsættes til en praktisk handling, en aktion, et eksperiment 3. Aktionen, eksperimentet iværksættes under observation fra kollega/kollegaer 4. Observationer og erfaringer udveksles og analyseres i en reflekterende samtale 5. Bearbejdning af erfaringer fører til identifikation og formulering af nyt udviklingsbehov Emnenavn
Som ledelse skabe rum for (tillade) en lærende tilgang den eksperimenterende tilgang, hvor fejl kan rummes at det ikke er rigtigt første gang at det ikke er konsekvent over hele linjen at gå trinvist frem og bygge på det de kan understøtte læringsfællesskaber 13. marts 2015 Emnenavn
Hvad gør I allerede nu som ledere, der understøtter udvikling af læringsmålstyret undervisning? Hvad kan I gøre yderligere? Ideer til fokuspunkter: 1. sætte fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningens kvalitet 2. skabe en fælles forståelse af betydningen af forandringen 3. sikre kompetenceudvikling professionelle læringsfællesskaber 4. rammesætte forandringen organisatorisk 5. tildele forandringen synlige resurser