Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes i et undervisningforløb om Freddie udstillingen, og som der kan sorteres i afhængig af målgruppen. Dette supplerende materiale kan kombineres med det ekstra billedmateriale, der kan downloades på www.smk.dk/freddie Udstillingen Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! åbner op for flere forskellige vinkler på Freddies mangefacetterede værk gennem forskellige tematiske tableauer. I udstillingen indgår manuskripter til film og ballet, kjoledesign, vinduesudsmykninger, happenings, malerier og objekter. I forbindelse med udstillingen kan man sætte fokus på temaer som: billedanalyse repræsentationen af det ubevidste Freddies selviscenesættende strategi surrealismen og den historiske kontekst Freddies mediemangfoldighed og brug af hverdagsobjekter kunst og politik og kunst og provokation Freddies billedtitler og brug af ord i collager og andre medier Freddies kunstneriske virke er et godt eksempel på, hvordan den internationale kunstretning surrealismen vandt indpas i Danmark. Surrealismen opstod i Frankrig i starten af 1920 erne som en bevægelse, der ville gøre op med de gældende normer og værdier i det, der for kunstnerne blev anset som et forløjet borgerligt samfund. Kunsten skulle overskride grænser, være et politisk statement og udfordre rationaliteten. Mennesket skulle frigøres fra traditionens og fornuftens snærende bånd. Den franske digter André Breton var bevægelsens chefideolog og i sit Surrealistisk manifest fra 1924 beskriver han vigtigheden i at kunne forene modsætningen som hidtil havde eksisteret mellem drøm og virkelighed i en absolut virkelighed, i en supervirkelighed. Adgangen til det ubevidste gik gennem drømmen,
begæret eller gennem en tilfældigt opstået begivenhed, hvor det normale pludselig blev brudt og det vidunderlige som Breton kaldte det, viste sig. Et af surrealismens kendetegn er netop undersøgelsen af det ubevidstes betydning for vores måde at opfatte verden på. Derfor var bevægelsen også meget optaget af Freud og psykoanalysen. Lad eleverne finde værker på udstillingen, der kunne være illustrationer af en drøm. Lad dem beskrive drømmen. Freddies tidlige malerier kan minde om universer, man finder i tegneserier og computerspil i fantasygenren. Lad eleverne perspektivere til universer de selv kender til. Af andre vigtige surrealistiske kunstnere kan nævnes Magritte, Man Ray, Dali, Max Ernst og i Danmark Vilhelm Bjerke Petersen og den tidlige Ejler Bille og Richard Mortensen. Smuk som det tilfældige møde på et dissektionsbord mellem en symaskine og en paraply. Sætningen stammer fra bogen Maldorors sange fra 1869 af Comtes de Lautréamont, som surrealisterne var meget optaget af. Sætningen rummer netop det overraskende møde mellem forskellige genstande, hvori nye fortællinger og en særlig form for surrealistisk skønhed kan opstå. I vores trykte undervisningsmateriale ses det lille objekt Liggende kvinde, hvor Freddie blander allerede eksisterende genstande som korkpropper og en saks med kunstens mere traditionelle genstande som marmorsoklen og en torso i gips. Liggende kvinde er lidt som et mærkeligt digt, hvor en saks møder en korkprop, der møder en hvilende kvindekrop. Eller en rebus uden en egentlig logisk læsning. Ligeså overraskende som et møde mellem en symaskine og en paraply. Freddies værker rummer mange af sådanne overraskende møder. Følg evt. dette spor på udstillingen lad eleverne agere kunstdetektiver på jagt efter mærkværdige koblinger. Kvinden Som nævnt i undervisningsmaterialet er kvinden et dominerende motiv i Freddies kunst. Han skildrer hende på en gang forførende og farlig og dyrisk. På den ene side et ophøjet væsen placeret på en sokkel som i Sex-paralysappeal, Liggende kvinde og Monument og på den
anden side som et væsen, der skal tæmmes og holdes nede af et par handsker eller spiddet af en faretruende saks. Det er oplagt at finde paralleller fra kunst, reklamer og film fra vores egen samtid. Hvordan fremstilles kvinden eller for den sags skyld manden i vores egen samtid? Mediemangfoldighed I maj 1947 kunne man opleve en vinduesudsmykning af Freddie i Magasin du Nord i København (se undervisningsmaterialet). Et badekar med en hovedløs mannequin var hængt op i loftet, et afskåret ben med strømpebånd og en oversavet mannequin, der næsten blev slynget ud mod beskueren. Freddie iscenesatte et drama, hvor drøm og virkelighed smeltede sammen. Målet var at vække betragterens fantasier og begær, at aktivere det ubevidste hos beskueren. Dette var ikke blot centralt i Freddies malerier og skulpturer, men i alle de medier han brugte. Vinduesudsmykningen fremstår som en scene, man som beskuer kan forestille sig at træde ind i og bevæge sig rundt i mellem mannequindukkernes kroppe. Diskutér med eleverne hvordan de forestiller sig, at det ville være, at gå rundt i vinduesudsmykningen. Hvilken stemning er der i vinduesudsmykningen? Hvis det var en scene fra en film, hvad ville filmen så handle om? I 1930 erne og 1940 erne blev reklamen for alvor udviklet i Danmark. Freddie argumenterede for, at surrealismen kunne anvise vejen for reklamen, fordi den forstod at vække begæret (og dermed købelysten). Der var flere af de internationale surrealister, fx den spanske kunstner Salvador Dali (1904 1989), der også brugte vinduesudsmykninger som udtryksmiddel. Hvad er forskellen på kunst og reklame? Er det ok at en kunstner også laver reklamer? I 1959 lavede Freddie en iscenesat udstilling i Galleri Birch i København. 33 malerier var placeret i loftet og ud fra væggene, og nogle hang i wire, så de kunne dreje. Mange af dem var også parfumerede. Freddies tanke var, at værkerne skulle løsrive sig fra arkitekturen, så man kunne opleve dem som kroppe i rummet, der konfronterede os krop mod krop. På
udstillingen på Statens Museum for Kunst er en lille del af ophængningen inspireret af Birchudstillingen. Tag udgangspunkt i udstillingen og diskuter med eleverne, hvordan de synes, at kunst skal præsenteres. Er det bedst at værkerne hænger langt fra hinanden eller tæt? Hvordan virker de farvede baggrunde? Selviscenesættelse I 1930 erne og 1940 erne anvendte Freddie et bestemt portrætfoto af sig selv taget af fotograf Vagn Guldbrandsen i sine malerier og collager. Samtidig brugte han det i markedsføringen af sig selv. Han havde retoucheret det, så udtrykket blev præcist, som han ønskede det. Fotografiet blev på den måde en slags signaturbillede for ham. I collagen Træk gaflen ud af øjet af sommerfuglen er netop Guldbrandsens foto og Freddies eget navn en central del af værket. I dette værk og i de selvportrætter Freddie malede gennem hele sin karriere, arbejdede han med signaturbilleder til at pege på sig selv som ophavsmand til værket. Det var ikke kun i værkerne, at Freddie arbejdede strategisk med sin identitet. Gennem hele sin karriere iscenesatte Freddie sig selv i medierne, hvilket bidrog til at forme de myter og historier, der blev skabt om ham. I dag er det meget almindeligt at iscenesætte sig selv i mere eller mindre udtalt grad. Hvilke medier bruger vi i dag til iscenesættelse af vores identitet? Kan man ligefrem tale om branding når vi laver profiler på Arto, Facebook, Myspace osv.? Hvordan skabes vores identitet? Diskuter evt. om identitet er noget, vi fødes med, eller om det er en foranderlig størrelse, der formes af de kontekster, vi befinder os i. Er vi den samme, når vi er sammen med vores venner og familien eller vores lærer? Parafraser Freddie har med collagen Salomoniske inspirationer leget med et af Statens Museum for Kunsts mest kendte værker, maleriet Salomons dom af 1600-tals-maleren Rubens. Maleriet viser et motiv fra Det Gl. Testamente. Det er fortællingen om kong Salomon, der skulle
dømme i en sag om to kvinder, der begge havde født en dreng på samme tid. Den ene dreng døde, og begge kvinder gjorde nu krav på det levende barn. Kongens dom lød, at barnet skulle deles i to vha. et sværd. Den ene kvinde frasagde sig retten til barnet, og viste sig dermed som den sande mor der reddede drengen fra døden det er kvinden i den gule kjole. (Begge værker indgår i billedmaterialet, der kan downloades) Hvordan tolker I Freddies bearbejdning af Rubens maleri? At omfortolke en anden kunstners værk kaldes en parafrase. Men man kunne også sige, at Freddie har remixet et eksisterende værk ligesom mange musikere gør i dag, når de genbruger musik fra andre musikere. Prøv selv af remixe et kunstværk eller lav en collage med et politisk budskab ved at inddrage billeder og tekst fra aktuelle aviser. Kunst og offentlighedens reaktioner Kunst kan stadig forarge og fremprovokere voldsomme reaktioner. I 2008 lagde en engelsk kvinde sag an mod et galleri, fordi de havde udstillet en skulptur, der forestillede Jesus med erigeret penis, idet hun mente, at det krænkede den offentlige anstændighed og religiøse følelser. Galleriet blev frikendt. Find andre eksempler på kunstskandaler og diskutér dem med klassen Vi håber, at dette materiale kan give input til et besøg på udstillingen. Hvis du har kommentarer, må du meget gerne maile dem til nana.bernhardt@smk.dk Vi tilbyder følgende forløb: 0. 10. klasse 1. time: aldersdifferentieret dialogbaseret forløb i udstilling med mindre praktiske gruppeøvelser. 450 kr. 2 timer: dialogbaseret omvisning (1 time) med efterfølgende besøg i værkstedet (1 time), hvor vi arbejder med analoge medier (collage, objekter og assemblage). 650 kr.
6. 10. klasse Lav din egen surrealistiske stop-motion film! 2½ eller 4 timer: Freddie lavede selv collager og film, hvor mystiske figurer og genstande kobles og skaber overraskende og ofte poetiske og provokerende fortællinger. I forløbet ser vi udvalgte værker, og eleverne arbejder i mindre grupper bl.a. med associationsøvelser og ordlege. Derefter praktisk workshop i vores digitale laboratorier, hvor eleverne producerer deres egne små, enkle surrealistiske stop-motion film. På 4 timers forløbet bruger vi ekstra tid på selve stop-motion filmen. 750 kr. for 2½ time og 950 kr. for 4 timer. For bestilling af forløb og trykt undervisningsmateriale kontakt bookingen mandag-fredag 10-14 på 33748484. Med venlig hilsen Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst