Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund i den aktuelle økonomiske situation, fastsat nogle meget snævre rammer for den kommunale økonomi i 2011. Den økonomiske ramme er udover en pris- og lønregulering til 2011 prisniveau, stort set uændret i forhold til 2010 udgangspunktet. På indtægtssiden indeholdt aftalen en meget begrænset mulighed for at en række kommunerne efter ansøgning kunne hæve skatterne for samlet 300 mio. kr. Frederikssund Kommune valgte ikke at ansøge om denne mulighed. Som led i aftalen har hver Kommune fået udmeldt en konkret ramme for sine serviceudgifter i 2011. For at sikre de udmeldte rammer overholdes, er 3 mia. af det samlede bloktilskud gjort betinget af at såvel budget- som regnskabsresultatet for 2011 overholdes. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 24 mio. kr. Opgørelsen af hvorvidt aftalen er overholdt, opgøres som udgangspunkt for Kommunerne under et. Da det samlede budgetresultat for 2011 var kendt, stod det klart at resultatet holdt sig indenfor den samlede økonomiske ramme. Tilbage er derfor kun usikkerheden omkring regnskabet for 2011. Hvis Kommunerne ender med at overskride rammen, vil overskridelsen blive modregnet i det betingede bloktilskud. 60 % af overskridelsen vil blive modregnet individuelt, og de resterende 40 % vil ske som en kollektiv modregning. Frederikssund Kommunes budget for 2011 er udarbejdet indenfor disse overordnede økonomiske rammer. Teknisk er der taget udgangspunkt i overslagåret 2011 fra det vedtagne budget 2010. Grundlaget er som udgangspunkt reguleret for afgivne tillægsbevillinger, virkninger af ny befolkningsprognose, ændret efterspørgsel af kommunale ydelser med udgangspunkt i uændret serviceniveau, ny lovgivning m.v. Allerede ved vedtagelse af budget 2010 stod det klart at der var en ubalance i den kommunale økonomi, som bevirkede at der var behov for tidligt i 2010, at opstarte en budgetproces, som kunne genskabe balancen. I foråret 2010 blev der opsat et sparekrav på 90 mio. kr., og igangsat en proces som kunne realisere denne inden for de kommende 2 budgetår. Det vedtagne budget 2011 indeholder derfor samlede besparelser i 2011 for i alt 59,480 mio. kr. stigende til 90 mio. kr. fra 2012. Det vedtagne budget forudsætter et kassetræk på 96,5 mio. kr. i 2011 stigende til et overskud på 3,5 mio. kr. i 2012. Kommunens serviceudgifter udgør i det vedtagne budget ca. 1,967 mia. kr., hvilket er ca. 37 mio. kr. under det udmeldte mål på 2,004 mia. kr.. Anlægsudgifter I økonomiaftalen for 2011 udmøntes samlet set 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til anlæg, som forudsætter kommunal medfinansiering krone for krone. Ved manglende medfinansiering er der mulighed for deponering til næste år. Side 1 af 9
Til sammenligning blev der I 2009 udmøntet 1 mia. kr., og i 2010 4 mia. kr. Frederikssund Kommune andel af disse kvalitetsfondsmidler svarer til et tilskud på 15,876 mio. kr., hvilket betyder at der er forudsat et minimum anlægsniveau på 31,752 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne (skole og idræt, daginstitutioner, ældre) for at undgå deponering. I det vedtagne budget for 2011 er der budgetlagt med 37,664 mio. kr., som kan henføres til de områder, som er omfattet af kvalitetsfonden. Økonomiaftalen indeholder ikke noget loft for de kommunale anlægsinvesteringer i 2011, men aftalen sikrer et fuldt finansieret anlægsniveau på 15 mia. kr. excl. ældreboliger. Budgettets bevillinger Der er pr. 29. april 2009 godkendt nye principper for økonomistyring i Frederikssund Kommune, som indebærer et nyt bevillingsniveau gældende fra samme dato. Det samlede kommunale budget er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, specialundervisning, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. Generelt kan der overføres over- og underskud til efterfølgende budgetår på alle service-driftsområder. Kommunens bevillingsniveau er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. På enkelte områder gælder der særlige budgetteringsprincipper, fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til områdets karakter: Energi De enkelte budgetter til energi er budgetteret efter forbruget i 2007. Der forventes i løbet af 2011 at blive foretaget en omfordeling af energiudgifterne, så budgetterne er mere retvisende i forhold til den enkelte bygningers faktiske energiforbrug. Det forventes at det samlede energibudget forbliver uændret. Bygningsvedligeholdelse Udgifter til bygningsvedligeholdelse er placeret i en samlet pulje på funktion 00.25.10 (Faste ejendomme fælles formål). I takt med at projekter gennemføres, omplaceres budgettet i forbindelse med de 3 årlige budgetopfølgninger, til de relevante institutioner. Forsikringer Kommunen er delvist selvforsikret, og det samlede forsikringsbudget herunder henlæggelser, er budgetlagt på den centrale funktion 06.52.74. Med baggrund i de budgetlagte udgifter er der beregnet forsikringspræmier, som er pålignet de enkelte kommunale driftsområder. Indtægterne for disse præmier er budgetlagt på 06.52.74. Side 2 af 9
Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3. 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 *Lønninger 1 0,34 2,00 2,00 2,00 Fødevarer 2.2 1,07 1,43 1,43 1,43 Brændsel og drivmidler 2.3 3,19 1,43 1,43 1,43 Køb af jord og bygninger 2.6 1,00 1,43 1,43 1,43 Anskaffelser 2.7 1,92 1,43 1,43 1,43 Øvrige varekøb 2.9 0,85 1,43 1,43 1,43 Tjenesteydelser uden moms 4.0 1,98 1,98 1,98 1,98 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.5 1,99 1,99 1,99 1,99 Betalinger til staten 4.6 0,80 1,96 1,96 1,96 Betalinger til kommuner 4.7 0,80 1,96 1,96 1,96 Betalinger til regioner 4.8 0,73 1,78 1,78 1,78 Øvrige tjenesteydelser 4.9 1,98 1,98 1,98 1,98 Tjenestemandspensioner mv. 5.1 0,34 2,00 2,00 2,00 Overførsler til personer 5.2 1,90 1,90 1,90 1,90 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 2,31 2,31 2,31 2,31 Egne huslejeindtægter 7.1 0,80 1,96 1,96 1,96 Salg af produkter og ydelser 7.2 0,80 1,96 1,96 1,96 Betalinger fra staten 7.6 0,80 1,96 1,96 1,96 Betalinger fra kommuner 7.7 0,80 1,96 1,96 1,96 Betalinger fra amtskommuner 7.8 0,80 1,96 1,96 1,96 Øvrige indtægter 7.9 0,80 1,96 1,96 1,96 Finansindtægter 8.6 1,90 1,90 1,90 1,90 Overførte lønninger 9.1 1,44 1,90 1,90 1,90 Overførte varekøb 9.2 1,44 1,90 1,90 1,90 Overførte anskaffelser 9.3 1,44 1,90 1,90 1,90 Overførte tjenesteydelser 9.4 1,44 1,90 1,90 1,90 Interne indtægter 9.7 1,44 1,90 1,90 1,90 Side 3 af 9
Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser flg. hovedtal: Befolkningsprognose 2010 (forventet, primo) 2010 2011 2012 2013 2014 Små børn 0-5 år 3.155 3.014 2.927 2.890 2.850 Skolebørn 6-16 år 6.607 6.654 6.650 6.583 6.585 Erhvervsaktive 17-64 år 26.435 26.090 25.849 25.759 25.726 Ældre 65-99 år 7.976 8.346 8.707 9.015 9.242 I alt 44.173 44.103 44.132 44.247 44.402 Befolkningsprognose 2010 Indeks (2010=100) 2010 2011 2012 2013 2014 Små børn 0-5 år 100 96 93 92 90 Skolebørn 6-16 år 100 101 101 100 100 Erhvervsaktive 17-64 år 100 99 98 97 97 Ældre 65-99 år 100 105 109 113 116 I alt 100 100 100 100 101 Befolkningsudvikling 120 115 110 Indeks 2010=100 105 100 95 90 85 80 2010 2011 2012 2013 2014 Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive 17-64 Ældre 65-99 år I alt Side 4 af 9
For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2010 Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for budgettet. Ved budgetlægningen anvendes en demografimodel, hvor udgifter til pasning, skole, sociale tilbud og ydelser, ældreområdet og sundhedsområdet automatisk justeres i forhold til den forventede befolkningsudvikling. Demografimodellen er nærmere beskrevet under afsnittet demografipuljer. Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i 2011 er budgetteret til 2,376 mia. kr. Det er uændret i forhold til 1. behandlingen og 36,0 mio. kr. mindre end forventet for 2011 ved sidste års budgetlægning. Der er fortsat som ved 1. behandlingen regnet med statsgarantien for 2011. Skatter, tilskud og udligning 2010 2011 2011 Forbedring statsgaranti som overslag i B09 1000 kr. Skatter i alt 1.933.884 1.913.062 20.822 Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud 441.917 499.359-57.442 Skatter, tilskud og udligning i alt* 2.375.801 2.412.421-36.620 *eksl beskæftigelsestilskud Indkomsterne fra personskat er 32 mio. kr. højere i 2011 end forventet ved sidste års budgetlægning. Derimod er indtægterne fra både grundskyld og dækningsbidrag hver ca. 5 mio. kr. mindre. Skatter detaljeret 2011 Statsgaranti Som overslag i B10 Forskel Personskat, selvbudgetteret 1.721.648 1.689.312 32.336 Efterregulering af skat 3 år -70.512-65.066-5.446 Medfinansiering af det skrå -2.644-2.400-244 Forskerskat 600 600 0 Grundskyld (32,5 promille) 239.936 244.995-5.059 Selskabsskat 17.978 14.719 3.259 Dækningsbidrag 26.876 30.901-4.025 Skatter i alt 1.933.882 1.913.061 20.821 Udskrivningsgrundlag 6.647.290 6.522.440 Alt i alt er skatteindtægterne 20,8 mio. kr. bedre end i sidste års skøn for 2011. Tilskud og udligning er til gengæld 57,4 mio. kr. lavere. De to hovedårsager til lavere indtægter fra tilskud og udligning er: 1. Pris- og lønskønnet 2010-2011 for hele landet er væsentligt nedjusteret. Fra 3,1 % sidste år til det kun 0,8 % i efteråret 2010. 2. De højere skatteindtægter på landsplan betyder, at der modtages mindre i udligning. Side 5 af 9
Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Statsgaranti Selvbudgettering Forskel 1000 kr. Indkomstskatteprovenu 1.721.648 1.707.405 14.243 Øvrige skatter 212.236 212.236 0 Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud 441.917 450.017-8.100 Skøn over efterregulering i 2014 0 1.758-1.758 Skatter, tilskud og udligning i alt* 2.375.801 2.371.415 4.386 *eksl beskæftigelsestilskud Antallet af borgere pr. 1. januar 2011 har betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Statsgarantien er givet for 44.196 borgere, mens Frederikssund Kommunes egen prognose er 44.103, og udskrivningsgrundlaget pr. borger er også lidt højere. Alt i alt giver det et statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 6.647 mio. kr. og et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag på 6.592 mio. kr. Parametre med betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Antal borgere pr. 1/1-11 44.196 44.103 93 1000 kr. Udskrivningsgrundlag 6.647.290 6.592.296 54.994 Udskrivningsgrundlag pr. borger 150,40 149,48 0,93 Grundværdier 8.064.694 8.064.394 300 Indkomstskatteprovenuet ved valg af statsgaranti er 14,2 mio. kr. større end det selvbudgetterede provenu, mens tilskud og udligning er 9,6 mio. kr. mindre 1. Alt i alt er indtægterne fra skatter, tilskud og udligning 4,4 mio. kr. større ved valg af statsgaranti end ved selvbudgettering. Skatteprocenter Udskrivningsprocent, grundskyldspromille, kirkeskatteprocent og dækningsafgifter for 2011 er uændrede fra 2010. Udskrivningsprocent: 25,9 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Forskelsværdi af offentlige ejendomme Forskelsværdi af erhvervsejendomme 15,00 promille 8,75 promille 10,00 promille Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 673,4 mio. kr. ved udgangen af år 2011. I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri. 1 Heraf er 1,8 mio. kr. forventet efterregulering i 2014 Side 6 af 9
Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra år 2011 2039. Flg. forudsætninger ligger til grund for gældsudviklingen: Låneoptagelse i 2010 udgør 112,4 mio. kr. Låneoptagelse i 2011 udgør 11,8 mio. kr. Låneoptagelsen for overslagsårene 2012 2014 udgør årligt 14,5 mio. kr. Der er ikke forudsat yderligere låneoptagelse udover budgetperioden 2011-2014 For en detaljering af låneoptagelsen i 2011 henvises til de specielle budgetbemærkninger for balanceforskydninger for hk 8. 800.000.000 kr. Restgæld ultimo året 700.000.000 600.000.000 500.000.000 400.000.000 300.000.000 Restgæld ultimo 200.000.000 100.000.000 0 år Side 7 af 9
Renter og afdrag Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. 45.000.000 Kr Kapitalomkostninger 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Sammenfatning af udvikling i gælden samt udvikling i kapitalomkostninger for budgetårene 2011-2014 ses i nedenstående skema: Beløb i 1.000 kr. 2011 2012 2013 2014 Renter 30.500 29.299 28.246 27.221 Langfristet gæld ultimo 673.378 646.421 622.708 599.556 Afvikling af gæld 38.330 38.794 38.212 37.653 Lånoptagelse i perioden -11.837-14.500-14.500-14.500 Nettoafvikling af gæld 26.493 24.294 23.712 23.153 Det ses af tabellen, at der fra 2011 og frem, vil ske en afvikling af Kommunens gældsbyrde. Side 8 af 9
Likviditet Frederikssund Kommune har i de senere år haft en faldende likviditet. Med det vedtagne budget forventes tendensen at fortsætte i 2011 og første halvdel af 2012, hvorefter likviditeten forventes at stige. I figuren er likviditeten opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som gennemsnittet af de daglige beholdninger målt 365 dage tilbage. Det er ikke lovligt for en kommune at have negativ likviditet efter denne opgørelsesmetode. Sker dette, bliver kommunen populært sagt sat under administration. Frederikssund Kommune er, på trods af de senere års faldende likviditet, ikke i nærheden af denne grænse, og forventer med det vedtagne budget heller ikke at komme det. Prognosen viser, at det laveste likviditetsniveau rammes ultimo 2012, hvor der forventes en likviditet efter kassekreditreglen på ca. 90 mio. kr., svarende til ca. 3% af kommunens bruttodriftsudgifter. 200 Mio. kr. Likviditet efter kassekreditreglen 180 160 140 120 100 80 3% af bruttodriftsudgifter 2009 = 90 mio. 60 40 20 0 jan 10 10 10 jul 10 10 10 jan 11 11 11 jul 11 11 11 jan 12 12 12 jul 12 12 12 jan 13 13 13 jul 13 13 13 jan 14 14 14 jul 14 14 14 Side 9 af 9