Årsplan for 5. årgang 2011/2012

Årsplan for 5. årgang 2011/2012 1

Indholdsfortegnelse Indledning... s. 3 Generel status og udvikling...s. 3 Skole-hjem-samarbejdet... s. 4 Den sociale årsplan.....s. 5 Elevernes alsidige personlige udvikling......s. 6 Fælles regler på 5. årgang.... s. 7 Klasseregler...... s. 8 Tosprogsområdet og det globale perspektiv... s. 8 Brug af ressourcetimer... s. 8 IT-undervisningen... s. 8 Teamets fokuspunkt/evaluering...s. 9 Tværfagligt samarbejde...s. 9 Årsplan for de enkelte fag: Dansk.....s. 9 Matematik...s. 12 Engelsk....... s.13 Billedkunst...... s. 16 Historie.s. 17 Håndarbejde... s. 19 Idræt...... s. 21 Sløjd... s. 22 Kristendom... s. 25 Musik......... s. 26 Natur/teknik........ s. 28 2

Indledning Årsplanerne er udarbejdet af lærerne på 5. årgang. En årsplan er et arbejdsredskab, der skal sikre, at de enkelte fagmål og sociale mål overholdes, at vore ressourcer udnyttes optimalt, og at alle involverede kan få et overblik over året. Alle årsplaner er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål, som kan findes på www.faellesmaal.uvm.dk. Ligeledes har vi i år særlig opmærksomhed på det kommunale indsatsområde Inklusion, læsning og it, samt skolens itstrategi og læsehandleplan. Endvidere vil emner som sundhed og LP-modellen fortsat fra sidste år stadig fylde i vores hverdag. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse og er en metode, der sikrer et bedre læringsmiljø for den enkelte elev og for klassen som helhed. Sundhed - set som det brede sundhedsbegreb - vil vi arbejde med på mange forskellige måder, både i det daglige og i den åbne uge op til efterårsferien se køleskabsmodellen. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen. Lærere på årgangen er: Rikke Harboe Jensen: matematik Simon Olesen/ Jeanet Damkær Poulsen: dansk og historie Mie Bundgaard: dansk, matematik og engelsk Gitte Appel: dansk, engelsk og kristendom Jesper Øgendalh: matematik, idræt, sløjd og natur/teknik Brian Fomsgaard Andreasen: musik Kaja Saugberg: Idræt Jacob Ørberg: Sløjd Marie Fjendbo Jørgensen: Sløjd Anna Dircks: Billedkunst Karen Paulsen: Billedkunst Maria Eirby: Billedkunst Signe Fisker: Håndarbejde Caroline Kibsgaard: Håndarbejde Kasper Andersen: Idræt Vi ønsker en årgang, hvor børnene føler sig trygge, oplever et godt kammeratskab og har tillid til de voksne, der er omkring dem. Ligeledes vil vi gerne, at eleverne i større grad end tidligere føler medbestemmelse og medansvar, både i forhold til hinanden og til dagligdagens aktiviteter. Arbejdsformen vil i år ofte have inddraget it, jf. kommunens indsatsområde. Som primært fokuspunkt har vi i år valgt Inklusion, læsning og it med udgangspunkt i projektskrivelse fra kommunen, samt skolens it handleplan. Mht. evaluering vil eleverne i stadig større grad end tidligere være med til at reflektere over egen læring og dermed også få et større medansvar for dette. Vi håber, at et øget fokus på dette vil medføre større motivation, udbytte og trivsel. Generel status og udvikling Status: - Morgenbånd er af skolen afskaffet, men vi vil på årgangen fortsætte med morgensamlinger og morgenlæsning, dog ikke helt så systematisk som på 1.-4. årgang. - Årgangen får en del nye lærere, bl.a. ny klasselærer i 5.c, samt et nyt fag sløjd. - Eleverne er fortrolige med arbejdsformen værkstedsundervisning i dansk og matematik samt coorperative learning. 3

- Blandt årgangens lærere har der været et godt samarbejde om fælles tilgang til eleverne. - Alle tre klasser er vant til at arbejde med det sociale på årgangen ved hjælp af fortællekreds. - Ressourcetimer bliver brugt til sløjd, støtte af enkelte elever, holddeling i klasser samt specialundervisning uden for skoletid. - Vi har meget få elever, der ligger under middel i diverse tests i dansk (læseprøve) og matematik (MG-prøve + nationale test). Disse har fået ekstra hjælp af årgangens lærere og specialcenteret. Mål: - Fortsat styrke elevernes faglighed og kompetencer - Fortsat styrke hver enkelt barns indlæring gennem undervisningsdifferentiering, herunder værkstedsarbejde, CL, holddeling osv. - Styrke elevernes ansvarsfølelse - At elever og lærere møder hinanden med en anerkendende tilgang - Fortsat arbejde med at styrke børnenes oplevelse af at være en årgang samtidig med, at de har deres basisklasse - Fortsat arbejde med portfolio som evalueringsredskab. Indhold: - Tværfaglighed - Portfolio som evalueringsredskab - Cooperative Learning - Arbejde med computeren som et integreret værktøj. - Værkstedsarbejde og variation af undervisningsformer - Holddeling - Arbejde på tværs af klasserne - Fortællekreds og sociale lege for at styrke fællesskabet i klasserne og på årgangen. Tegn: - At eleverne rykker sig fagligt - Elever, der udvikler sig fagligt i forhold til de mål, der er opstillet i fællesskab (jf. elevplan) - Selvstændige elever - Elever, der leger på tværs af klasserne og er opmærksomme på alle, uanset hvilken basisklasse man tilhører - Elever, der følger de opstillede regler og opfører sig pænt over for børn og voksne. Evaluering: - Test i dansk (læseprøve + evt. frivillig nationale test) og matematik + diverse evalueringsmetoder - www.godskole.dk - Samtale og refleksion - Portfolio - Ugentlig samtale (klassens tid) om elevernes trivsel - Endvidere skal lærerne lave en eksemplarisk evaluering af forløbet Inklusion, læsning og it. Skole-hjem-samarbejdet Forældrearrangementer Vi afholder et delvist fælles forældremøde i starten af skoleåret (d.30. august) med præsentation af nye lærere, info omkring lejrskole, m.m. Efter lejrskolen vil der også blive et forældrearrangement, hvor eleverne vil vise forskellige produkter, og fortælle om deres tur til Læsø. Endvidere vil der blive sendt elevplaner hjem omkring 1. december, og der vil blive afholdt skolehjemsamtale i februar/marts. 4

Forældreråd Forældrerådene er i alle tre klasser aktive med hensyn til at arrangere diverse ture for deres børns klasse. Dette er af stor betydning for klassens sociale liv og for forældrenes indbyrdes forhold. Der er arrangeret alt lige fra hytteture, overnatning med hajer, fælles fødselsdage, forældrefester og søndagsudflugter til grillaftner og julestuer. Forældreintra Forældreintra er på nuværende tidspunkt en helt naturlig del af skole-hjem-kommunikationen på 5. årgang. Her lægges forældrebreve, korte beskeder, tilmeldinger til diverse arrangementer og evt. billeder fra hverdagen ud. Vi har aftalt med forældrene, at det i de lidt sværere situationer er bedre med et telefonopkald frem for en mail. Hvis man foretrækker det, kan man altid ringe frem for at skrive. Det fungerer fint. Elevintra Vi startede elevintra op i foråret i 3. klasse, og alle børn har et UNI-login, så de kan logge sig på. Indtil nu har de kunnet gemme dokumenter, åbne dem hjemme og skrive videre. Læsekontrakt blev præsenteret i slutningen 4. klasse, og vil fortsætte i 5. klasse. Det er ret besværligt, men en rutine, de kan lære. De kan også bruge chatfunktionen. Planen er, at elevintra skal bruges meget mere her i 5. kl. og udvides med fx lektieskrivning. Elevplaner Elevplaner skrives i november og sendes hjem til forældrene sidst i november/starten af december. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjem-samtalen i foråret. Skole-hjem-samtaler Skole-hjem-samtaler afholdes i foråret med deltagelse af dansk- og matematiklærer, og da det er en portfoliopræsentation, deltager eleverne selvfølgelig også sammen med deres forældre. Elevsamtaler Forud for elevplansskrivningen afholdes en elevsamtale med hvert enkelt barn, hvor der sammen med eleven udfærdiges mål for den kommende periode. Som udgangspunkt for samtalen har eleven på forhånd forholdt sig til nogle spørgsmål vedrørende hverdagen på skolen. I forbindelse med forårets skole-hjem-samtaler bliver omdrejningspunktet for elevsamtalen barnets præsentationsportfolio. Forventninger til forældrene: Interesse for elevens skolegang At man støtter barnets skolegang fagligt, med lektier, med at huske bøger, madpakke osv. Vi forventer, at skolen prioriteres højt med hensyn til læsning og lektielæsning Vi forventer, at forældrene er solidariske med skolen og retter spørgsmål og kritik direkte til lærerne At man hjælper sit barn til at se på en konflikt fra flere sider At man møder op til forældremøder, skole-hjem-samtaler og arrangementer på skolen At forældre så vidt muligt benytter forældreintra og reagerer på meddelelser fra skolen Status: Den sociale årsplan Tre velfungerende klasser, hvor der leges og arbejdes på tværs af klasserne Børnene er generelt prægede af god social forståelse Ansvarlighed over for fællesarbejder i fællesrummet 5

Mål: Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Nogle elever glemmer at lave lektier og at have bøger med til undervisningen Eleverne skal fortsat arbejde med at respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre på, at alle elever føler sig som en helhed Klassereglerne skal løbende justeres vigtigt, at alle har et tilhørsforhold til dem Eleverne skal blive bedre til at have styr på lektier og bøger Der skal stadig passes på tingene Tegn: At ingen mobber eller bliver holdt udenfor At klassereglerne og fællesreglerne overholdes At vi har glade og positive børn på årgangen At vi stadig har en ryddelig og inspirerende afdeling Tiltag: At skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen At ændre klasseregler og årgangsregler efter behov At bruge lektiebogen og elevintra At arbejde videre i klassens tid Fortsat lave planer for oprydning At udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne Evaluering: Elevernes sociale kompetencer vurderes jævnligt på teammøderne og tages op i LP-arbejdet Løbende evaluering i klassens tid Stormøder afholdes efter behov Årgangsregler revurderes Vi prioriterer en lektion om ugen til klassens tid. Her vil vi tage nogle vigtige emner op som f.eks.: ansvar, samarbejde, kammeratskab, empati, tolerance, selvstændighed, sprog og kommunikation, herunder anerkendelse af hinanden og konstruktiv konfliktløsning. Elevernes alsidige personlige udvikling Vi har valgt disse overskrifter, som er hentet fra Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling og skolens egen beskrivelse af området. Vi har evalueret og revideret dette område, så det er i tråd med årgangens udvikling. Desuden har vi tilføjet nogle konkrete tiltag under hver overskrift. Læringskompetence Mange måder at være og lære på. At eleverne lærer på mange måder og bruger forskelle konstruktivt. At vi snakker om, hvordan, hvor og hvornår vi kan lære. At vi opstiller mål og evaluerer i samarbejde med eleverne. Fortællinger, læringsstile, mange intelligenser, værksteder, logbog og portfolio, som bruges året igennem på forskellige måder, herunder i høj grad evaluering. Forandringskompetence Lyst til at være og lære. At vi sætter fokus på motivation som en forudsætning for at lære. At eleverne oplever at kunne og skulle vælge i undervisningen. At lære at stå ved et valg. 6

Mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver inden for et emne og være opmærksomme på, at eleverne har brug for forskellige mængder af forklaring. Relationskompetence At være og lære sammen med andre. At bruge fællesskabet som et konstruktivt læringsrum, hvor der opstår noget nyt. At vi gennem oplevelser og praktiske opgaver uden for skolen skaber en følelse af fællesskab. Tværfaglige emner på årgangen, ture ud af huset i lokalområdet og længere væk. Meningskompetence At forholde sig til at være og lære. At eleverne oplever at skulle forholde sig til hinanden og tage stilling. At eleverne skal kunne sige deres mening i klassen og se sig selv i forhold til normer og regler. At der gives plads til nyt fra elevrådet, og at elevråds-repræsentanten klædes på til møderne. At klassens tid/fortællekreds er et sted, hvor eleverne oplever at komme til orde og er aktive lyttere. Teamets lærere viser tydelig interesse for det sociale liv i klasserne. Der er vedtaget et fælles sæt regler for årgangen og i den enkelte klasse. Desuden vil der - med udgangspunkt i undervisningsmiljøundersøgelsen - være fokus på: trivsel og antimobningsplanen konflikthåndtering og konflikttrappen Disse vil løbende være på dagordenen. bevægelsesaktiviteter, som vil indgå dagligt på forskellig vis. Det kunne være i form af CLstrukturer og diverse lege. Fælles regler på 5. årgang Når så mange børn og voksne skal være sammen hver dag, er det nødvendigt med nogle overordnede regler, som de voksne har fundet frem til gør hverdagen bedst. Andre regler, fx klasseregler, laves med tydelig elevmedbestemmelse, så de under voksenparaplyen oplever, at deres mening også tæller, og at de med alderen får større og større indflydelse. Alle har et ansvar for, at alle har det godt. Pas på hinanden, og hjælp, hvis man kan se, at nogle har brug for det. Der må under ingen omstændigheder mobbes, slås eller sparkes! Man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Ting og sager behandles og bruges efter og til deres formål. Alle børn er på skift to og to klassedukse i egen klasse. Klasseduksene henter og afleverer mælketasken, tørrer borde af, henter bestilt mad og fejer gulv efter skoletid. Forventninger til eleverne: At de møder friske og veludhvilede. At de er gode kammerater og tænker alle med ind i fællesskabet At de møder til tiden og er klar til at modtage undervisning At de har pakket deres taske og har bøger, mapper og hæfter med til dagens undervisning At de laver deres lektier 7

Klasseregler Hver klasse udarbejder i samarbejde med klasselæreren klassens fælles regler. Forældrene informeres via forældreintra, hvor reglerne lægges ind under hver enkelt klasse. Tosprogsområdet og det globale perspektiv Vi har ikke nogen elever på årgangen, der kræver specifik tosprogsundervisning, men vi vil fortsætte med at arbejde med sproglig opmærksomhed og ordtilegnelse, da dette er væsentligt for alle elevgrupper. I forhold til tosprogsområdet og det globale perspektiv vil vi arbejde med: forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene. gråzoneord/ det førfaglige ordforråd. vi vil fortsat udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at tænke det globale perspektiv ind i emner og den daglige undervisning. Brug af ressourcetimer I dette skoleår har vi valgt at skemalægge 11 ressourcetimer, der kan bruges til at støtte de elever, der har brug for det - herunder almen specialundervisning. Derudover vil vi prioritere holddeling og arbejdet på tværs af klasserne. Tre ressourcetimer er bevidst lagt i sløjd, da dette er et nyt fag, som kræver en del af enkelte elever på årgangen. xx ressourcetimer ligger uden for skemaet. Disse vil blive brugt til morgenlæsningshold uden for skoletid (7.30-8.00). Disse timer kan også bruges inde i skemaet efter behov. Lektiecafé er 2 lektioner ugentlig sammen med 4. årgang. IT-undervisningen IT er i de senere år blevet en større og større del af samfundet. Det vigtigt at fremtidens borgere er meget fortrolige med de muligheder der bliver tilgængelige. Derfor vil IT højere grad blive tænkt ind i flere fagene. Arbejdet med IT skal være med til at sikre at eleverne er i stand til at: - Vidensdele med andre - Tilegne og sortere i informationer - producere og formidle forskellige projekter - Bruge IT i forbindelse med specialundervisning - Integrere egne digitale værktøjer som f.eks. mobiltelefoner, software, tablets og kamera. For yderligere information om arbejdet med IT henviser vi til fællesmål faghæfte 48 samt skolens it-strategi som vi arbejder ud fra. IT- strategien ligger på skolens hjemmeside 8

Teamets fokuspunkt: Inklusion, læsning og it Rønbækskolens 5. årgang er blevet udvalgt til at deltage i kommunens pilotprojekt Inklusion, læsning og it.. Målet er at skabe et inkluderende læringsmiljø med fokus på samspillet mellem læsning, skrivning, it og medier som motiverende og kvalificerende i forhold til alle elevers udvikling, læring og kompetencer. Vi har et samarbejde med læsevejleder og pædagogisk it-vejleder, som vil vejlede og støtte os gennem forløbet. Vi ser mange muligheder med projektet, som harmonerer godt med skolens itstrategi. Vores mål er at alle elever efterhånden vil bruge de nye værktøjer, som Activeboard, computere, scannere og lignende, samt diverse it-baserede undervisningsmaterialer og hjælpemidler som fx cdord 7 til bl.a. at: o lave deres egen hjemmeside o producere, analysere og vurdere multimodale tekster o analysere og producere film o vurdere hjemmesider (kildekritik) o benytte elektronisk portefølje Tværfagligt samarbejde På 5. årgang vil det tværfaglige samarbejde knytte sig mere til formen end specifikke fagrækker, der arbejder sammen om et fælles emne. De forskellige arbejdsformer vi vil benytte i forbindelse med det tværfaglige arbejde er: Design og produktion af hjemmesider, udarbejdelse af videodagbøger, at lave billedserier i f.eks. Power Point, samt at arbejde med de elektroniske porteføljer. Dansk Undervisningen i dansk er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål. Disse kan findes på følgende link: http://www.uvm.dk/uddannelse/folkeskolen/fag%20proever%20og%20evaluering/nye%20faelles %20Maal%202009.aspx Tiltag I det daglige arbejde med dansk, vil vi: Arbejde oplevelsesorienteret. Lave praktiske/fysiske aktiviteter. It er naturlig del af undervisningen. Arbejde med forskellige teksttyper, nyere, ældre, noveller og forskellige genrer. Film og medier vil også blive inddraget. Arbejdsformerne er klasseundervisning, enkelt-, par- eller gruppearbejde samt værkstedsundervisning til træning og videreudvikling af indlært stof. Desuden arbejde på tværs af klasserne, når det er funktionelt. Arbejde med samtale, fremlæggelse/mundtlig fremstilling, fortælling, genfortælling og aktiv lytning, som er centrale områder for den mundtlige dimension i faget det talte sprog. 9

Arbejde videre med digitale programmer, for elever med særlige behov, og for alle når det findes relevant Arbejde med mål både personlige og fælles mål for klassen. Tidsplanen for emnerne/områderne samt tværfaglige forløb fremgår af køleskabsmodellen. Tegn Elever, som har bevaret læseglæden og skrivelysten Elever, som kan og vil bruge de digitale medier Elever, som kan forstå og bearbejde tekster Elever, som er i stand til at perspektivere Elever, som kan arbejde med egne personlige mål samt reflektere over disse Elever, som kan bruge sproget aktivt og nuanceret og skelne mellem hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug Elever, som i høj grad staver korrekt på et alderssvarende niveau. Elever, som kan forholde sig til forskellige medier (film, reklamer, mm) Elever, som stiller krav til eget arbejde Elever, som i høj grad bruger korrekt tegnsætning på et alderssvarende niveau Evaluering Løbende gennem samtaler fælles på klassen og individuelt Opfølgning på brainstorm efter hvert emne/område Opfølgning på elevernes personlige mål Læsetest Stavetest Eleverne afholder selv en del af forældresamtalen - her inddrages porteføljemappen. Ligeledes evaluerer eleverne på egne og fælles mål for de enkelte forløb. Porteføljemappen skal fungere som refleksionsmappe. Eleverne skal argumentere for, hvorfor de udvalgte produkter er i mappen. Uge Emne Indhold Mål 33-35 Min sommerferie og Hekse Gennemgang af romanen Heksefeber af Leif Esper Andersen 36 Åben uge: Læsø Forberedelse til Læsø-turen Forældremøde Eleverne skal træne at læse og forstå en tekst. Derudover skal de øve sig i at lave referat og derigennem kunne gengive teksten. Få kendskab til Læsøs natur, seværdigheder og kultur. Eleverne skal løbende arbejde med IT. 10

37 Læsø Lejrskole på Læsø Få kendskab til Læsøs natur, seværdigheder og kultur. Eleverne skal arbejde med IT. 38-40 Læsø og værkstedsundervisning Evaluering af Læsø og intro til værkstedsarbejde Forældreaften Eleverne skal arbejde med forskellige læringsstile, og skal blive i stand til selvstændigt at arbejde med materialet. Mål i forbindelse med læsning: Søge relevant information, kende til forskellige læsestrategier. 41 Åben uge: Sundhedsuge og skolernes motionsdag 42 Efterårsferie 43 Rugbrødsdansk Opsamling 44-46 Døden Læse romanen: Husker du smagen af brombær? 47 Åben uge: 48-51 Juleemne Åben dag: Julegudstjeneste Tirsdag d 20/12 Diverse historier og noveller Eleverne skal bl.a. få kendskab til begreberne sorg og tabu i forbindelse med emnet døden. Eleverne opnår større hastighed v.speedlæsning Juleafslutning onsdag d. 21/12 fra 8.05-11.30 52 1-5 Skolestart onsdag d. 4/1 Romanlæsning Gennemgang af Romanen Troldtinden. Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. 6 Åben uge: Bogmesse for hele skolen 7 Vinterferie 8-10 Fagligt læsekursus Mysteriet om med opgaver 11-13 Romanlæsning Drengen på Elmegården Vi skal læse og analysere bogen og lave opgaver dertil. Eleverne skal kunne navigere i en fagbog og arbejde med læsestrategier Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 11

14 Påskeferie 15-16 Skriftlig arb. Eleverne skal 17-20 Læsning og projektarbejde Den fattige dreng fra Odense Eleverne skal i denne bog finde deres projekt, til fremlæggelse. 21 Åben uge Afdelingsuge Eleverne skal arbejde på tværs af årgangene. 22-24 Digte Diverse digte. Både ældre og nyere. 24-26 Opsamling. Sommerafslutning. d. 29/6 Der arbejdes sideløbende med: Stavevejen 3 Læsebogen: Ny dansk i femte Diktat Måneds- eller ugeopgaver Skrivning Biblioteksbesøg hver anden uge Værksteder Porteføljemappen Ligeledes arbejder vi løbende med it. Færdiggørelse af diverse projekter. Vores arbejde tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk. Vi forbeholder os ret til ændringer. Eleverne får kendskab til forskellige former for digtning. Udarbejdning af egne digte. Eleverne skal bl.a. afslutte Stavevejen Matematik Undervisningen i matematik er tilrettelagt efter undervisningsministeriets Fælles Mål. Disse kan læses på følgende link: http://www.uvm.dk/~/media/files/udd/folke/fm2009/faghaefter/090529_matematik.ashx Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Plan over hoved- og delområder kan ses på køleskabsmodellen. Vi ønsker at se elever, som: tør spørge ind under gennemgang af nyt stof er nysgerrige har lyst til at eksperimentere kan arbejde selvstændigt med opgaverne 12

kan samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med i stadig stigende grad anvender matematiske udtryk er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på Undervisningen kommer hovedsageligt til at bestå i: - Fælles klasseundervisning - Arbejde med computeren - Gruppearbejde - Værkstedsarbejde - Selvstændigt arbejde - CL (cooperative learning) - Skriftliggøre matematikken Materialer: Som grundbog vil vi igen i år bruge systemet Format 5 elevbog. Eleverne får endvidere en blå mappe, som anvendes til arbejdsportfolio, samt et ternet hæfte. Ugelektier vil i år enten være i form af kopier eller opgaver, der skal løses i hæftet eller på computer. Herudover supplerer vi med værksteder, spil og it-træning. IT: Vi vil i år fortsætte med at integrere excel i undervisningen, samt de matematiske værktøjer der ligger i word 2010. Ligeledes vil vi benytte andre matematikrelaterede hjemmesider, der træner elevernes færdigheder. Især vil vi komme omkring områder som regneark, diagramtegning, geometri i geogebra, billedbehandling og informationssøgning på nettet. Mål og evaluering: I år vil vi have særlig fokus på mål og evaluering. Eleverne skriver sammen med læreren tydelige mål for hvert hovedområde i deres hæfte. Når kapitlet er afsluttet, evalueres målene både på færdighedsniveau og begrebsniveau. Færdighedsevaluering består af en række entydige og lukkede opgaver, som gør det enkelt og hurtigt for læreren at danne sig et billede af elevernes faglige niveau. I forhold til et defineret basisniveau vurderes elevernes færdigheder med udgangspunkt i følgende tre niveauer, som er hentet fra Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling : kan endnu ikke, kan næsten og kan. Begrebsevaluering består af åbne opgaver og giver et indblik i elevernes grundlæggende begrebsforståelse og samlede matematikkompetence. Individuelle mål opsættes ud fra resultaterne i testerne. Disse noteres også i hæftet. Mere generelle mål kan ses i elevplanen, som udarbejdes i november. Tværfaglighed: Det fremgår af køleskabsmodellen, hvor matematik indgår i tværfaglige sammenhænge. Vi vil især integrere it og matematik i emnet Læsø. Engelsk Overordnede mål Årsplanen er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets Fælles Mål for faget. Disse kan læses på følgende link: 13

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%20200 9%20-%20Engelsk.aspx?fullpub=1 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Plan over emner kan ses på køleskabsmodellen Materialer I løbet af skoleåret vil vi primært arbejde ud fra bogsystemerne: Bluecat Storybook + arbejdsbog Abracadabra 2 textbook Desuden inddrages følgende materialer: - Engelske film - Små projektarbejder - Grammatikark - Oversættelser - Kommunikationslege til indøvning af gloser/grammatik og for at have det sjovt sammen - Musik lytte, læse, oversætte og forstå - Små videosekvenser Værksteder: - Kopiark/opgaveark med indsætningsøvelser, krydsord, wordsearch osv. - Frilæsning af små engelske romaner og noveller - Små skriftlige opgaver Spil: Rollespil/dramatisering, Kommunikationslege, Diverse IT i engelsk undervisningen IT vil fortsat være et vigtigt arbejdsredskab i dagligdagen. I år vil vi skærpe elevernes opmærksomhed på og evne til at udnytte mulighederne optimalt. Herunder en opmærksomhed omkring Internettets muligheder og begrænsninger. Der vil i det kommende skoleår være ekstra bærbare computere til rådighed på årgangen, og da vi også har trådløst netværk tilgængelig på hele skolen betyder det, at det vil blive endnu mere aktuelt at bruge it i engelskundervisningen. Mange af vores emner ligger op til øget brug af it og dets mange muligheder. Undervisningen I den daglige undervisning vil de hørte, læste samt sete tekster danne udgangspunkt for samtalen på engelsk. Samtalen berører både teksternes indhold og de associationer, som udspringer af teksten og snakken. Rammen for det skriftlige arbejde udgøres hovedsageligt af de temaer, der arbejdes med. Herved støtter det skriftlige arbejde op om det mundtlige og opleves som en integreret del af undervisningen. Elementer af rollespil, dramatisering, meddigtning og sangaktiviteter vil indgå i det sproglige arbejde. Værkstedsarbejdet vil indeholde par- og teamsamarbejde samt individuelle forløb. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt arbejde. Undervisningssprog 14

Sproget i undervisningen er hovedsageligt engelsk. Dette betyder for eksempel at henvendelser til hinanden så vidt muligt foregår på engelsk. Der arbejdes på at etablere en tryg og tillidsfuld klassekultur, hvor eleverne tør udtrykke sig, også tør begå fejl og forhåbentligt får en oplevelse af, at kommunikationen på et fremmedsprog kan lykkes, hvis man bruger det sprog, man har, på en kreativ måde. Elevernes alsidige personlige udvikling Engelskundervisningen i 5. kl. bidrager til at udvikle elevernes personlige, kulturelle og forskellige bevidsthed. Herved opnås en oplevelse af at være del af et globalt samfund, som de på nuværende tidspunkt i nogen grad kan forstå og kommunikere med ved hjælp af deres engelskkundskaber. I forlængelse heraf skal eleverne introduceres til engelsksprogede lande og kulturer, herved gives der mulighed for en øget mellemfolkelig forståelse. Centralt står elevernes nysgerrighed for det fremmede og anderledes. Evaluering Samtalen med den enkelte elev i den daglige undervisning danner fortrinsvis udgangspunkt for evalueringen. I forlængelse heraf bevidstgøres eleverne om deres udvikling gennem iagttagelser, skriftlige opgaver, portefølje og målcirkler. Mål Fra Fælles mål læseplanen for 5.-7. klasse er der udvalgt følgende: 1. Kommunikative færdigheder: Lytte, bl.a. til forskellige varianter af det engelske sprog Tale engelsk gennem bl.a. rollespil, par- og gruppeaktiviteter Mundtlig fremstilling, fx referater Uddrage information fra forskellige billeder Træne læsefærdighed v.h.a. forskellige teksttyper, fx sangtekster Skrive i form af breve, beskrivelser og meddelelser 2. Sprog og sprogbrug: Elevernes nysgerrighed er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed Udbygning af ordforråd Ord og vendinger Udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik har stor betydning for at kommunikationen lykkes. Forholdet mellem sprogets form og dets funktion. 3. Sprogtilegnelse: Eleverne skal arbejde med at: Anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning Anvende læsestrategier Anvende computeren til kommunikation Anvende ordbøger og andre hjælpemidler 4. Grammatiske færdigheder: få kendskab til: Udsagnsordene i nutid/datid/førnutid. Regelmæssig og uregelmæssig bøjning. Omskrivning med to do. Sammentrækninger. Tillægsord og gradbøjning af disse. Forholdsord. Stedord. Uregelmæssige navneord. There is /there are. 5. Kulturkendskab vide noget om levevilkår, dagligliv og normer i fx. Storbritannien og USA Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skred i tidsplanen. 15

Billedkunst Tid Uge 33-35 Emne Dørskilte Ugler Aktivitet / materialer Fællesarbejde / karton Mål Arbejde med finmotorik ved udklipning af karton. Bruge sin fantasi til dekotation af uglerne. Tid Uge 37-40 Emne Design din drømmekage Aktivitet / materialer Vi laver fællesudstilling til skolens fødselsdag på biblioteket. Vi skal lave kager, som er så virkelighedstro som muligt ud af forskellige materialer. Forud for arbejdet ser vi flotte kager på nettet, og lader os inspirere. Mål Bruge fantasien og gennem arbejde se nye muligheder og gøre brug af disse til det fortsatte arbejde. Lave en fællesudstilling. Tid Uge 43-46 Emne Det overordnede emne er endnu ikke fastlagt fastlægges i samarbejde med eleverne. Aktivitet / materialer Male på stor flade med akrylfarver. Brug af trykteknik og evt. sampling. (Billeder fra nettet). Mål Arbejde med farverne og blandinger, lære om tryk og mulighederne ved sampling til brug i billeder. Tid Uge 48-3 Emne Sommer og sol vi drømmer om sommer og varme og fremstiller klip-klappere. Aktivitet / materialer Ler-arbejde, arbejde med det rummelige udtryk. Mål Arbejde med både grov- og finmotorik. Fællesudstilling. Evaluering: Vi evaluerer løbende, ser de forskellige arbejder og kommenterer både lærer og elev. Giver feedback på arbejdet og forslag til det fortsatte arbejde. Evalueringen vil forekomme ved fællesudstillinger og digitale billeder af produkter, som derefter kommer i portfolio. 16

Historie Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget i undervisningsministeriets Fælles Mål. Formål for historie i 5. klasse Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdagsog samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Endvidere bidrager historieundervisningen i 5. kl. til at udvikle elevernes personlige, kulturelle og folkelige bevidsthed. Særligt understøttes elevernes oplevelse af at være del af et globalt samfund med en datid, samtid og fremtid, som de med deres erhvervede viden og refleksion kan navigere i. Underliggende er elevernes nysgerrighed for det fremmede, som søges pirret. Delmål at eleverne kan gengive historiske fortællinger fra dansk historie at eleverne kan fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv at eleverne kan opsøge viden om fortiden i forskellige medier at eleverne kender til livsvilkår i andre kulturer at eleverne kan skelne mellem fortid og nutid samt se sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt arbejde. Uge Emne Indhold Mål 33-35 og 38 Udstødt af samfundet Hekse og heksejægere Kendskab til menneskets angst for det ukendte og hvordan man udstødte anderledes tænkende folk. 36 Åben uge: Læsø Forberedelse til Læsø-turen Få kendskab til Læsøs natur, seværdigheder og kultur. 37 Læsø Lejrskole til Læsø Få kendskab til Læsøs natur, seværdigheder og kultur. Eleverne skal arbejde med IT. 38 Udstødt af samfundet Hekse og heksejægere Kendskab til menneskets angst for det ukendte og hvordan man udstødte anderledes tænkende folk. Drage paralleller til nutiden. 17

39-40 Ind i historien kap. 4 Vores værste værktøjer Eleverne skal kende til udviklingen af våben gennem tiden. 41 Åben uge 42 Efterårsferie 43-46 Opdagelsesrejsende Columbus Fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene. 47 Åben uge 48-51 Christian 4. og hans tid Christian 4. Kende til Christian 4. som menneske og som konge og hvordan mennesker levede på Christian 4. s tid 52 Juleferie 1-5 Reformationen Martin Luther Kende til årsagerne til Reformationen og hvad den betød for samfundet og for den tids mennesker? 6 Åben uge 7 Vinterferie 8-9 Ind i historien kap.7 Stamtræ, et menneskes navn og historie. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Kende til sin egen historie og forståelse for hvorfor man er den man er. 10-13 Kalmarunionen Kalmarunionen Kende til Kalmarunionen og opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier 14 Påskeferie 17-20 Ind i historien kap. 6 Vi ville få et chok Eleverne skal få et indblik i hvordan man levede i fortiden fakta om hverdag og liv for alm. mennesker. 21 Åben uge Afdelingsuge Eleverne skal arbejde på tværs af årgangene. 22-26 Opsamling af årets emner Eleverne skal gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. 18

Håndarbejde Overordnede mål Årsplanen er udarbejdet på grundlag af fælles mål for faget. Formålet med undervisningen er at eleverne får indsigt i og tilegner sig færdigheder og kundskaber inden for skabende og håndværksmæssig fremstilling. Desuden skal de tilegne sig relevante fagudtryk samt viden om materialer, redskaber og maskiner. It Vi indrager it løbende, i form af inspiration til f.eks penalhus, forklæder og huer. Vi vil i år afprøve forskellige tegneprogrammer til udarbejdelse af skitser. Værksteder Vi vil introducere værksteder i håndarbejde. Der vil således løbende være forskellige værksteder, som eleverne kan vælge. I værkstederne arbejder eleverne selvstændigt med metoder, de kender. Det kan være forskellige former for snoreteknikker snor på papplade, slentre, sno, flette, knytte håndsyning posevæsner, dyr, brocher, bolde osv. Målene med værkstederne er: At eleverne kan arbejde selvstændigt, så læreren frigives til at hjælpe en anden elevgruppe At eleverne øver teknikker, som de tidligere er blevet præsenteret for At eleverne ikke skal vente så meget, men kan arbejde videre på eget initiativ At eleverne får mulighed for større selvbestemmelse og kreativ frihed Sociale mål og adfærd i lokalet Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage hensyn til og hjælpe hinanden, da vi er mange om at dele maskiner, redskaber og materialer. Undervisningen organiseres til tider i små grupper eller par for at inspirere hinanden, dele ideer og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på, at lærer og elever taler anerkendende til hinanden og om hinandens produkter. I perioder, fordelt hen over året, vil vi lade eleverne arbejde sammen i grupper om et delvist fælles projekt, hvor målet er at øge engagementet i form af konkurrenceelementet. Der vil i hvert projekt være elevmedbestemmelse, så eleverne gradvist bliver i stand til at foretage kvalificerede valg. Årets sidste projekt bliver et selvvalgt emne, hvor eleverne selv, skal arbejde fra idé til færdigt projekt, som afsluttes med en fremlæggelse. Evaluering Der evalueres mundtligt og skriftligt i forbindelse med emnerne. Dele af den skriftlige evaluering inddrages i portefølje. Løbende evaluering også via udstillinger og præsentation af arbejdsprocesser og produkter. I løbet af året vil vi vi inddrage konkurrenceelementet, i form af afstemninger om de fælles projekter. Her skal eleverne stemme på den gruppe de synes, der har lavet det bedste resultat. Afstemningerne er anonyme. Begyndelse og afslutning af timerne For at tilstræbe ro, struktur og overblik for eleverne begynder timerne med en fælles samtale. Her introduceres nye emner og teknikker samt gøres status over elevernes arbejdsproces. Der foreligger en skriftlig instruktion samt opslagstavle med skabeloner, teknikker og eksempel på færdigt produkt til hvert emne. Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper hinanden, til hele lokalet er ryddet og fejet. Der udarbejdes evt. en dukseplan til oprydning af forskellige områder og fejning, hvis det passer bedre til klassen. Symaskinerne pakkes sammen efter vejledning og læreren tjekker, at alt er ok. Dette fungerer til næste bruger. 19

Uge Emne Aktivitet Mål 33-35 Opfriskning af symaskinekørekort Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39, 40, 43 og 44 Åben uge Lejrskole Læsø Afslutning på første projekt Penalhus Broderiværksted er kørende under hele projektet. Eleverne bliver enige om et fælles kendetegn, hvorefter alle designer og producerer et posevæsen. Fokus: Samarbejde Evaluering af projektet: Grupperne præsenterer deres familie, hvorefter der skal stemmes anonymt på en vinder gruppe. Maskinsyning af penalhus. Eleverne skal arbejde med klipning af og dekoration på kraftigt materiale. Fokus: Designprocessen og elevmedbestemmelse. Evaluering: Kort beskrivelse af arbejdsprocessen, hvor den enkelte elev beskriver, hvad han/hun er god til og på hvilke områder han/hun gerne vil forbedre sig. Uge 45, 46 og 48 Julesok i filt Eleverne designer deres personlige julesok og arbejder Uge 49, 50, 51, 1 og 2 Uge 3 Uge 4, 5, 8, 9 10, 11 og 12 Huer i fleece Modeshow afslutning på huer. i materialet filt. Maskinsyning af hue. Eleverne vælger i mellem forskellige modeller, hvorefter de selv vælger farber og dokoration Evaluering af huer. Eleverne fremviser deres huer til modeshow. Evt. fælles på 5.årgang? At sikre at alle er fortrolige med de forskellige symaskiner vi har i lokalet. Og at eleverne samarbejder i små grupper og øver sig i at hjælpe hinanden. At øge elevernes engagement, motivation og evne til at samarbejde. At eleverne arbejder med udsmykning af et funktionelt produkt. At eleverne kan forholde sig til et produkt ud fra en funktionel synsvinkel. At kunne bruge et simpelt mønster og følge en arbejdsbeskrivelse At kunne overskue en arbejdsgang Forklæder Maskinsyning af forklæde At kunne bruge et mønster og følge en arbejdsbeskrivelse. Uge 13-23 Uge 25-26 Afsluttende projekt i håndarbejde. Fremlæggelser af elevernes produkter Designe og producere eget produkt. At lave et produkt, der skal anvendes i hjemkundskab At eksperimentere med materialer, farver og teknikker 20

Idræt Idrættens værdier og traditioner Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet også bliver bevidste om idrættens sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, hvorfor fairplay-begrebet vil få en central placering i idrætstimerne. Til fairplay hører bl.a. accepten af forskelligheden i egne og andres færdigheder og en øget bevidsthed om betydningen af taber- og vinderreaktioner. De valgte idrætsaktiviteter, som i vid udstrækning imødekommer elevernes ønsker, er meget varierede, således at alle hovedområderne inden for idrætsundervisningen er repræsenteret: - Slagbold, herunder M-bold, badminton og hockey - Boldspil, herunder fodbold, volleyball og håndbold - Redskabsgymnastik - Bevægelse, musik og udtryk - Lege Mål for idrætsundervisningen Boldspil Det er formålet med årets idrætsundervisning i boldspil, at eleverne lærer at - udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder - deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil - erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse - beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil og acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Redskabsgymnastik samt bevægelse, musik og udtryk Det er formålet med årets idrætsundervisning i redskabsgymnastik samt bevægelse, musik og udtryk, at eleverne lærer at Lege - anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder - anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse. Det er formålet med årets idrætsundervisning i lege, at eleverne lærer at - udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter - deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer. Atletik Arbejdsformer Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem forskellige opdelinger på årgangen. Undervisningen vil i nogle perioder således være klasseopdelt, andre gange kønsopdelt og andre 21

gange igen være fælles for hele årgangen. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs. Evalueringen foregår løbende gennem dialog om spillets og elevernes fremskridt. Generelt Eleverne skal være iklædt idrætstøj for at deltage i undervisningen, ligesom det efterfølgende bad også er obligatorisk. Hvis eleven skal fritages fra idræt, skal forældrene via kontaktbogen meddele dette. Aktivitetsplanen er lagt ud på forældreintra under dokumenter, og den er også hængt op i klasserne. Sløjd Formål Formål for faget sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, teknikker, materialer, værktøj og refleksion, der knytter sig til faget. Samtidig skal faget gøre eleverne fortrolige med den historiske og nutidige materielle kultur, give dem ressourcebevidsthed, og de skal opleve arbejdsglæde og tillid til egne muligheder. Materialer, metoder og værktøj Sløjd i 5. klasse tager udgangspunkt i at lære de basale værktøjer, materialer og sløjdlokalet at kende, vide i hvilke sammenhænge de/det bruges og hvordan de/det omgås. Undervisningen leder endvidere frem mod, at eleverne udvikler en bevidsthed om den materielle kulturhistorie, de er del af, samt hvordan de kan bruge denne bevidsthed fremadrettet. Eleverne kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer, som forskellige træsorter, herunder frisk træ, forskelligt metal, horn, hår, sten, ben, perler og andre naturmaterialer. Forskellige måder at overfladebehandle på og udnyttelse af genbrugsmaterialer og ressourcebevidsthed. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes altid ud fra et fælles emne. Der kan både være faste opgaver, hvor en arbejdsproces med arbejdstegninger følges eller mere designbaserede opgaver med fokus på problemløsning, funktionalitet, æstetisk udtryk og den skabende proces. De forskellige emner lægger altid op til undervisningsdifferentiering og medbestemmelse gennem fokus på et færdigt individuelt udtryk/produkt. Arbejdsformerne i undervisningen vil veksle mellem fælles-, team- og individuelt arbejde. Evaluering I sløjd evalueres ofte løbende gennem processen. Det er en vekslen mellem mesterlæring og learning by doing. Dvs. at eleven får en direkte erfaring, når noget f.eks. ikke fungerer med det værktøj, de bruger. Derfor sker der en på stedet refleksion og i samspil med læreren en evaluering. Derudover vil nogle produkter blive fotograferet og indsat i den digitale portefølje. Udvalgte arbejdsprocesser i forbindelse med fremstillingen af produkterne beskrives. Derudover udstillinger rundt på skolen. Delmål - at eleverne udviser respekt og medansvar i omgangen med lokale, værktøj og materialer - at eleverne har respekt for hinandens forskellige evner, arbejdsprocesser og produkter. - at eleverne begynder at anvende fagudtryk for værktøj og materialer -at eleverne får udviklet deres grov- og finmotorik. - at eleverne viser arbejdsglæde og skaberglæde 22

Uge Emne Aktivitet Delmål/mål 33-35 Og 38 Grøn sløjd Smøreknive. Snitteregler - Flække med kniv og kølle Flække med kniv og kølle Bruge økse Bruge økse Overfladebehandle med madolie. Gennemgang af regler i sløjd. Både ift. værktøj, lokalerne og hinanden. Grundig gennemgang af oprydning og brug af tjeklister, der hænger i lokalet. -Få erfaringer med det friske træ - Kende madolie som overfladbehandling - Kendskab til omgangen i sløjd ift. sikkerhed og hensyn Kende økse, kniv, rasp, fil, Opsatser. Vi designer efterligninger af rådyropsatser. Både frisk træ og tørt. 36-37 Åben uge og Læsø 39-40 og 43 Nøgleringe Gentagelse af gennemgang af oprydning og brug af tjeklister, der hænger i lokalet. Arbejde med forskellige træsorter; guldregn, mahogni, eg, bøg. Save en selvbestemt form. Pudse op og eventuelt brænde. Overfladebehandle med kanaubervoks. - Save med hånddekupørsav Lære fileklemmens funktion Få kendskab til forskellige træsorter Overfladebehandle med sandpapir i forskellige kornstørrelser og med voks Et fælles ansvar for lokalet og dets inventar. 44-46 Binde børster Skilt til appetitten Formgivning af børster. Samt anvendelse gammel kulturteknik til at binde børster Fælles designproces. - Arbejde praktisk med kulturhistorien Kendskab til bearbejdning af skind - Formgive med personligt præg ift. kultur og tid Helopretning med høvl, formgivning med bugthøvl 47 Åben uge 48-50 Julesløjd Julegaver: Saltskåle, drillepinde, spil, juletræslyseholdere, lysestager som ekstra selvvalgte opgaver. Børster - Få kendskab til andre materialer, som sodavands beton, ben og metaltråd. (husk seddel med hjem om kasserede juletræer) 51-52 juleferie 23

1-3 Knager og smykkeholdere Julen varer længe -genbrug et juletræ! Knager og smykkeholdere. - Brug din og naturens fantasi. Afbarke dele af et brugt juletræ med kniv. Pudse og overfladebehandle med olie. 6-7 Åben uge og vinterferie 8-9 Alt går i fisk Individuel designproces ud fra et fælles oplæg. Forberedelse til naturfagsmaraton Planlæge og udføre et individuelt designforløb Overveje æstetisk billedsprog 10-13 Og 15-16 Skåle i lind. Hugning og bugthøvl - Kende til huljern - Kende til svanehals -Kende til bugthøvl som værktøj til konvekse buer. 14 Påskeferie 17-20 Støbeværksted Støbe forskellige figurer i tin - Få kendskab til at metaller har forskellige smeltepunkter. 21 Åben uge - Formgive og arbejde i metal 22-26 Alt på et bræt Fremstilling og formgivning af et skærebræt - Forstå kreative designprocesser - Formgive med personligt præg - Vælge hensigtsmæssigt materialer, teknikker, maskiner og værktøj 24

Kristendom Undervisningen vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget (Nye Fælles Mål 2009) Mål I femte klasse arbejdes der videre med den grundviden, eleverne har tilegnet sig i 1.-4. klasse. Målet med undervisningen er, at den enkelte elev med udgangspunkt i kristendommen kan forholde sig til den religiøse dimension i hverdagen og forstår, at den har betydning for den enkeltes livsopfattelse også i forholdet til andre. Endvidere skal undervisningen være med til at give den enkelte elev et grundlag for stillings- og ansvarstagen over for sig selv, medmennesket og naturen. Med udgangspunkt i dette understøttes endvidere elevernes alsidige personlige udvikling. Nogle nøgleord: Udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd, udtrykke sig om det at være menneske tro og livsopfattelse, gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, kende bibelske historier, symboler og ritualer. Der arbejdes bl.a. med følgende emner og problemstillinger: Munke og klostre Hvornår er man lykkelig? Lignelser Hjælp/at hjælpe Døden Sandhed Symboler Reformationen 25

Arbejds- og undervisningsmetoder: Undervisningen vil veksle mellem: Samtaler på klassen/ i grupper. Opgaveløsning, historiefortælling, elevarbejder (plancher, rollespil mm.) Materialer Der arbejdes hovedsageligt med materialerne: Liv og Religion og Os og Kristendom. Desuden inddrages brug af medier som film og relevante sider på internettet Evaluering Evalueringen i kristendom foregår gennem samtale, iagttagelse, arbejdet med portefølje, skriftlige opgaver, dramatisering med mere. Musik Udvikling af børns musikalitet er som at sætte et forstørrelsesglas eller en stjernekikkert for øjet og opdage at det er os selv, vi kigger på! (Peter Bastian) Trinmålene i musik efter 6. klassetrin er opdelt i tre kategorier: Musikalsk udøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Musikalsk udøvelse drejer sig på 5. klassetrin meget om at spille sammenspil. Derudover skal eleverne præsenteres for nye såvel som gamle danske sange. Musikalsk skaben dækker over, at bruge sig selv på en kreativ måde i musikken. Formålet er, at eleverne oplever, at det ikke nødvendigvis er svært at skabe sit eget produkt eller komposition, når de rigtige rammer er sat. Der vil vi i år f.eks beskæftige os med, hvordan man kan skabe musik med kroppen. Eleverne skal igennem nogle forskellige workshops, der alle handler om musikalsk skaben. Musikforståelse vil på 5. klassetrin dreje sig om at lytte til musik og tale om, hvilke instrumenter, der bliver spillet på, hvad de kommer til at tænke på, og hvilken genre der spilles mm. Desuden vil de blive introduceret for musikteori, hørelære samt musikhistorie. Formålet med undervisningen i musik er bl.a.: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik At medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik At fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet. (Formål for faget musik stk. 1, 2 og 3, Fælles Mål) Udover den daglige løbende evaluering, vil der blive benyttet video eller lydoptagelser af sammenspilsnumrene. Eleverne vil blive introduceret til gratisprogrammer fra Internettet som kan støtte deres kendskab til, hvordan musik bliver produceret. Herunder følger en skematisk oversigt over emner og aktiviteter 26