Læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Astrid, Louise, Mads og Noah arbejder med legeskrivning 1

Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Regnbuens læreplan s. 3 Evaluering og dokumentations værktøj s. 3 Regnbuens definition på et godt læringsmiljø s. 4 Sammenfattet evaluering og dokumentation af institutionens mål for 2010-2011 s. 4 Barnets alsidige personlige udvikling s. 4 Sociale kompetencer s. 5 Sprog s. 5 Sprog s. 6 Krop og bevægelse s. 6 Natur og naturfænomener s. 7 Kulturelle udtryksformer og værdier s. 7 Regnbuens indsatsområder 2012-2013 s. 8 Regnbuens indsatsområder 2012-2013 s. 9 Medarbejdernes kompetence udvikling s. 9 Regnbuens læreplan med mål og aktiviteter for 2012-2013 s. 10 Barnets alsidige personlige udvikling s. 10 Sociale kompetencer s. 10 Sociale kompetencer s. 11 Sprog s. 11 Krop og bevægelse s. 11 Natur og naturfænomener s. 12 Kulturelle udtryksformer og værdier s. 13 Børn med særlige behov s. 13 2

Regnbuens Læreplan De pædagogiske læreplaner har været et lovkrav siden 2004. Læreplanen skal indeholde de seks obligatoriske temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Natur og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier I henhold til dagtilbudsloven skal arbejdet med læreplaner og børnemiljø knyttes sammen og forstås i tæt sammenhæng. Som dagtilbud skal vi vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser af børnemiljøet skal spille en aktiv rolle under hensyntagen til deres alder og modenhed. Regnbuens læreplan er opbygget med mål og aktiviteter inden for læreplanens 6 temaer med det formål at dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter er med til at stimulerer og understøtte læring. Læreplanen evalueres og dokumenteres hvert år for at styrke den faglige bevidsthed hos medarbejderne. Derudover giver evaluering og dokumentation forældre, politikere og forvaltning indsigt i institutionens indsatser og sikre faglig kvalitet i praksis. Evaluering og dokumentations redskab I Regnbuen har vi valgt at bruge evalueringsredskabet Tegn på Læring, som er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut EVA. Redskabet anvendes til at sætte fokus både på børnenes læring og på det pædagogiske arbejde i praksis. Målet med redskabet er ikke at vurdere enkelte børn, men løbende at vurdere det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes generelle trivsel, læring og udvikling. Hvert år i januar udarbejdes der et årshjul for kommende børnehaveår med opsatte mål med afsæt i hverdagsaktiviteter, temaforløb eller indsatsområde. De opsatte mål bliver via evalueringsarbejdet til genstand for nye mål og aktiviteter i kommende læreplan. Derved vil nogle af læreplanens temaer være uændret og andre med nye mål og aktiviteter, som vil fremgå med kursivt. Læreplanen for 2012-2013 indeholder også institutionens beslutning om, hvordan vi vil koble børnemiljø og læreplanen sammen. Med venlig hilsen SFO - Leder Connie Villadsen Jensen. 3

Regnbuens definition på et godt læringsmiljø. En forudsætning for at lære er at være tryg i sine omgivelser. Derfor vægter vi at skabe et miljø med omsorg, tryghed og anerkendelse. Vi skal være nærværende voksne, der kender vores opgave som rollemodeller. Vi skal være fleksible i dagligdagen og være beviste om at skabe tid til fordybelse, hvor muligheden for at være eksperimenterende er imødekommet. Derudover skal vi fokusere på det, barnet er god til og på barnets ressourcer og ikke være fejlfinder. Humor, påhitsomhed og magi er også vigtige elementer for et godt læringsmiljø. Læringen forstår vi som en proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Børn lærer ved at gøre erfaringer. Det sker ved, at barnets tidligere erfaringer, livshistorie og sociale baggrund mødes og udfordres af nye krav, forventninger og muligheder. Læring finder altid sted i en bestemt sammenhæng med særlige krav og læringsmuligheder. Krav, som er formet af samfundsmæssige og kulturelle forhold. I bred forstand betragter vi alle situationer som læresituationer. Det vigtigste for børnene og deres udvikling lærer de oftest af forskellige hverdagsagtige situationer og gennem leg. Sammenfattet evaluering og dokumentation af institutionens mål i 2010-2011 Barnets alsidige personlige udvikling Implementering af SPU I forhold til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole valgte institutionen at implementere redskabet SPU (skole paratheds undersøgelse). SPU er med til at give pædagoger i børnehaven og indskolingen en god helhedsvurdering af børnegruppen og det enkelte barns færdighedsområder. Materialet har tre hovedformål - at finde frem til børn i institutionen og indskolingen, der har behov for særlig hjælp og vejledning - at pædagoger/lærere kan evaluere egne pædagogisk praksis i forhold til læringsmiljøet - at give forældre og pædagoger en bred oversigt over det enkelte barns kunnen et helhedsperspektiv i forhold til at være skoleparat. Materialet dækker fem områder - sprogforståelse - sprogligt udtryk - visuel hukommelse - auditiv hukommelse - talforståelse - kopiering af former 4

Evaluering og konklusion SPU er blevet et brugbart materiale for pædagogerne i førskolegruppen, fordi den er med til at målrette de pædagogiske aktiviteter, der er nødvendige at arbejde med i hele børnegruppen, samt hos det enkelte barn. Ligeledes giver SPU forældrene en god indsigt i deres barns færdighedsområder, og hvor der skal arbejdes ekstra. Det er første år, vi bruger materialet i forhold til overlevering til indskoling. Vi håber, SPU kan være med til at give indskolingslærerne et godt overblik over børnegruppen samt det enkelte barn, så de derved får mulighed for at lave de bedste lærings- og undervisningsmiljøer. Sociale kompetencer Kammeratskab og inklusion Vi har siden marts 2009 arbejdet med Mary Fonden og Red barnets anti- mobbeprogram Fri for Mobberi. Vi har derfor en del års erfaringer med materialet og arbejder løbende med Fri for Mobberi. I 2011 valgte pædagogerne at lave et forløb med opsatte læringsmål i forhold til kammeratskab og børns evne til at inkludere, med fokus på barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling. Tegn på læring var følgende: At børnene bliver bedre til at aflæse og lytte til hinanden At børnene viser større rummelighed overfor hinanden At børnene udvider deres legerelationer At børnene kan overføre viden/læring til praksis Evaluering og konklusion Pædagogernes observationer viser, at børnene er blevet bedre til at aflæse og lytte til hinanden. De udviser støre rummelighed over for hinanden, men skal guides og støttes i det. Læring til praksis ses tydeligst hos de ældste børn. Det nytter at sætte fokus på mobning og udelukkelse. Vi voksne har en forpligtigelse til at bryde den kultur, hvor vi bevist eller ubevist accepterer udelukkelse af nogle børn. Pædagogerne konkluderer, at Fri for Mobberi er blevet til en integreret del af hverdagssamtalen, og der er indarbejdet et Fri for Mobberi sprogbrug, som børnene kender og selv benytter. Sprog Sproggrupper I år 2010 har vi en del nye 3 årige børn, der via deres sprogvurdering giver anledning til, at vi målretter de sprogstimulerende indsatser i forhold til de 3 årige. Vi vælger derfor at danne to sproggrupper bestående af 3 årige og andre børn med ikke alderssvarende sprog. Der arbejders i sproggruppen 2 gange ugentligt i ca. 30 min. hvor forældrene må deltage, for at styrke samarbejdet omkring den ekstra indsats. Der udarbejdes handleplan på det enkelte barn i sproggruppen, som indeholder begrundelse for barnets deltagelse samt fokuspunkter. Handleplanen evalueres efter 10 ugers forløb. 5

Evaluering og konklusion Sproggrupperne fungerer indtil juni 2011, hvorefter de bliver ændret til, at den øgede sprogstimulering foregår i samvær med de andre børn ikke på faste dage men generelt 3 dage om ugen. Denne ændring er truffet ud fra ny viden, fra en af børnehavens pædagoger, som er i gang med sprogvejlederuddannelsen. Børn med ikke aldersvarlig sprogudvikling har mere udbytte af at være sammen med jævnaldrende børn, hvor det varierede sprog er til stede, men hvor læringsmiljøet bliver tilpasset, så hele børnegruppen kan være deltagende og have udbytte. I efteråret 2011 påbegyndes en drøftelse af, at institutionen i langt højre grad gerne vil have en øget fokus på børnenes sprogtilegnelse og deres tidlige læse og skriftsprog. I november december deltager 2 af institutionens pædagoger på servicestyrelsens uddannelse i Sprogpakken. I slutningen af 2011 bliver det besluttet, at institutionen vil oprette en linje med øget fokus på det talte, læste og skrevne sprog. Linjen kommer til at hedde Sprogsprutten og forventes implementeret august 2012. Krop og bevægelse Tema: Kroppen 2011 (uge 39-40- 41) målgruppe 3-4 år Temaet kroppen blev præsenteret for forældrene ugen før opstart. Forældrene fik kendskab til, hvordan der skulle arbejdes med temaet, samt at temaet havde fokus på læreplanstemaernes alsidige personlige udvikling, sproglig udvikling og krop og bevægelse. De blev også opfordret til at følge børnenes arbejde via forældreintra og børnenes produkter i værkstedet. Tegn på læring var følgende: At børnene kan benævne almene ydre kropsdele At børnene kender forskel på højre og venstre Metoder og aktiviteter, der afspejlede forløbet, var sanglege med fagter og bevægelser i børnenes samlingsstund, samt samtaler ud fra følelses plakater. I værkstedet blev der arbejdet med fod og håndaftryk, bygget figurer af sten og grene og lavet ansigter på paptallerkner. Evaluering og konklusion Det er fint og overskueligt at køre et tema over en kort periode, hvor der forinden er opsat læringsmål, og valg af aktiviteter er forudbestemt. Det kræver planlægning og koordination at køre et temaforløb sideløbende med arbejdet i sproggrupper. Generelt blev børnegruppen god til at kende ydre kropsdele, og de blev rimelige sikre i at kende forskel på højre og venstre. Det kan lade sig gøre for 3 årige at kende forskel på højre og venstre. 6

Natur og naturfænomener Tema: Havens vinterfugle 2011 (uge 4-6) målgruppe 3-6 år Temaet havens vinterfugle blev forud planlagt på et fælles teammøde med det valg, udelukkende at have fokus på læreplans tema: natur og naturfænomener. Formålet med temaet var at give børnene kendskab til fuglene på børnehavens foderbræt. Tegn på læring var følgende: At børnene genkender forskellige slags fugle At børnene er nysgerrige efter at få viden Metoder og aktiviteter, der afspejlede forløbet, var at lave foder til fuglene, snakke om havens vinterfugle ud fra plakater, låne bøger fra biblioteket samt se på skolens udstoppede fugle. Evaluering og konklusion. At arbejde med et fælles tema var en god oplevelse både for børn og voksne. Pædagogerne oplevede, at de store børnehavebørn delte deres viden med de mindste. Børnene var optaget af de valgte aktiviteter, specielt aktiviteten med at fremstille mad og lave foderbrætte var spændende. I de to uger, hvor teamet var planlagt, lykkedes det dog ikke at få lokket fuglene på de ophængte foderbrætte. At kunne genkende forskellige fugle var sporadisk blandt børnene, og vi oplevede en smule skuffelse, og at interessen dalede for temaet. Men ca. 14 dage efter temaets afslutning kom fuglene til de ophængte foderbrætte, og emnet genopstod spontan blandt børnene. De sammenlignede fuglene på foderbrættet og de ophængte plakater og ville vide, hvad de hed. Så med en smule forsinkelse kunne vi konkludere, at de gængse vinterfugle kunne genkendes af de fleste børnehavebørn. Kulturelle udtryksformer og værdier Børns kendskab til IT og implementering af forældreintra Samfundet har udviklet sig i forhold til at kunne beherske IT som den fjerde kulturteknik. Derfor har vi som pædagogisk personale et medansvar i forhold til at give børnene mulighed for at udvikle deres kompetencer i forhold til at beherske IT. I børnehaven har vi to stationære pc i fællesrummet i forbindelse med køkkenet til 35 børn samt en bærbar pc. Børnene spiller div. Læringsspil, som giver dem øvelse i at bruge musen, tastaturet og løse opgaver, der styrker deres hukommelse, logisk tænkning, sprog og skriftsprog. Derudover er de med til at lave collage fra ture ud af huset, hvor de hjælper med formulere teksten og trykke på tastaturet, ligeledes bliver der søgt oplysninger på nettet, når der arbejdes med div. temaer. Evaluering og konklusion Computerspil lægger op til, at børnene bliver eksperimenterende/strategiske, fordi der er flere muligheder i et spil. I legen omkring computeren øser alle børn af deres viden, de hjælper hinanden, og de er med til at give hinanden ny viden, og der bliver skabt relationer på tværs af alder og køn. 7

For at sikre børnene den bedste læring, har vi i personalegruppen drøftet, hvordan vi ser, at IT kan anvendes i det pædagogiske arbejde, og hvad skal der til for, at det lykkes. Her har vi konkluderet følgende. At personalet er klædt på til at bruge IT som et kreativt redskab. At personalet er aktiv medspiller og IT ikke bare bliver set på som tidsfordriv/underholdning blandt børnene, men at IT tænkes ind i læringsmiljøet. At have forståelse for, at IT er en naturlig del af børnenes hverdag, og at de betragter det som et stykke legetøj på lige fod med alt andet. ForældreIntra i Børnehaven Marts 2011 blev ForældreIntra tilbudt i børnehaven for at give forældre samme informationsværktøj som i skoledelen. I dag et år senere benyttes ForældreIntra af alle forældre i børnehaven - endog med et højt besøgstal. Der har været afviklet to interne kursusforløb for medarbejderne i forhold til at anvende de muligheder ForældreIntra indeholder. I dag oplever medarbejderen ForældreIntra som et uundværligt kommunikationsværktøj, som er med til at forbedre forældresamarbejdet. Regnbuens indsatsområde i 2012-2013 Fra august 2012 vil Stenderup Børnehave Regnbuen have øget fokus på børnenes sprogtilegnelse og deres tidlige læse- og skriftsprog. Derfor bliver linjen Sprogsprutten institutionens nye pædagogiske profil. Vi har valgt denne linje, fordi vi i endnu større udstrækning gerne vil udnytte skolens og børnehavens specielle opbygning som landsbyordning. I indskolingen bliver der indført aldersblandet undervisning fra 0. til 2 kl. fra august. Denne nye struktur giver dermed de ideelle forudsætninger for at skabe sammenhæng imellem børnehave og skole, og derved sikre børnene en god overgang. International forskning har indenfor de seneste årtier vist en sammenhæng mellem sproglige kompetencer i børnehavealderen og senere læse- og skrivefærdigheder. Derfor mener vi, det er vigtig allerede i børnehavealderen at sætte ind med tiltag, der kan styrke de sproglige kompetencer, så børnene bedst muligt kan klare udfordringerne i skolen. Tidligere har der ikke været tradition for, at dagtilbud skulle beskæftige sig med børns tidlige og aktive forsøg på at blive skrivere og læsere på trods af, at små børn uopfordret har forsøgt at iskrivesætte, hvad der ligger dem på sinde. Deres tegninger og skriblerier udspringer af det, som de har set voksne gøre i alle mulige sammenhæng. I sprogsprutten vil vi igennem leg, læring og hverdagsaktiviteter arbejde med det talte, læste og skrevne sprog. Målet er ikke, at børnene skal lære at læse og skrive i deres børnehave tid, men at vi skaber gode sproglige miljøer, hvor børnene får tidlige erfaringer med både skrivning og læsning og derved bliver nysgerrige og motiverede i forhold til skolestart. 8

Målsætning Implementering af Sprogpakken (hverdagssamtalen, dialogisk oplæsning, tematisk sprogarbejde) Indrette læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes tidlige skriftsprog Legepladsen skal afspejle børnehavens linje Sprogsprutten Medarbejdernes kompetenceudvikling 2012-2013 LP uddannelse af år 2 og 3: Det pædagogiske personale er i foråret påbegyndt deres LP uddannelse år 2 i Ledelse af børnegrupper. Målet med ledelse af børnegrupper er, at pædagogerne får viden og forståelse for, hvad gruppeledelse af børn er; herunder den betydning ledelse har for børns udvikling og læring. Sprogpakken: I november december 2011 deltog to af børnehavens pædagoger i Servicestyrelsens Sprogpakke. I år 2012 er der tilrettelagt en opfølgningsdag for de uddannede samt en kursusdag i at arbejde med Photo Story 3. Sprogvejlederuddannelse: En af børnehavens pædagoger er påbegyndt en diplomuddannelse som sprogvejleder. Der var desværre ikke nok til et hold i foråret på UCsyd. Det forventes derfor, at næste modul påbegyndes i efteråret 2012. Børnemiljøvurdering I forhold til implementering af børnehavens nye linje Sprogsprutten vil der ske fysiske ændringer inde som ude. I den forbindelse vil vi fortælle børnene om rummenes muligheder, rammer og funktionalitet. Derved vil de få medindflydelse på, om vi har tilgodeset deres interesser og ønsker. Vi har tidligere erfaringer med at anvende dcum`s materialer (Dansk center for undervisningsmiljø). Deres materialer giver redskaber til metoder til børneinterview, som vil være oplagt at anvende i forbindelse med børnenes medindflydelse i forhold til implementering af Sprogsprutten. Derudover vil vi arbejde med de sociale relationer og kontakter i børnegruppen og dertil anvende dcum`s relationsskema. I forbindelse med LP uddannelsesår 3 vil der blive foretaget kortlægningsundersøgelse, som vil danne grundlag for en samlet rapport af børnehavens fysiske, psykiske og æstetiske miljø. 9

Regnbuens Læreplan med mål og aktiviteter for 2012-2013 Qua ovenstående evalueringer og konklusioner er der tilføjet nye mål og aktiviteter med kursivt. Barnets alsidige personlige udvikling. Mål hvad vil vi. - Vi er beviste om at skabe de bedste rammer og muligheder for børns trivsel, læring og udvikling. - Vi vil lægge vægt på at styrke børnenes evne til at have føling med sig selv og kunne give udtryk for egne interesser og behov. - Vi vil stille aldersvarende krav, støtte og give opbakning til udvikling af barnets egne muligheder og potentialer. - Vi vil sikre en god overgang fra dagtilbud til skole. Det vil vi gøre ved. - At vi skaber miljøer i børnehaven, der kan inspirere børn til forskellige aktiviteter, som kan være med til at pirre deres trang til at udforske og gå på opdagelse. - At vi støtter børnene i deres egen selvopfattelse, og at de bliver set og hørt, som den de er. - At vi er opmærksomme på, at det enkelte barn trives og udvikler sig aldersvarende, og bliver selvhjulpen. - At der er gode sociale relationer mellem barn og det pædagogiske personale. - At der er gode sociale relationer mellem børnene, herunder det enkelte barns sociale position i fællesskabet. - At vi vægter en god forældrekontakt, hvor der hurtig bliver skabt dialog imellem forældre og det pædagogiske personale. - At vi holder trekantsamtaler med forældre, pædagoger og indskolingslærer før skolestart Sociale kompetencer. Mål hvad vil vi - Vi vil give børnene tid og plads til den frie leg, hvor evnen til forhandling og grænsesætning for sig selv styrkes. - Vi vil give børnene tid og ro til at fortælle. Kommunikation er en vigtig social kompetence. - Vi vil hjælpe de børn, der har svært ved at danne relationer til andre børn. - Vi vil sikre plads til mangfoldighed og hindre mobning og udelukkelse Det vil vi gøre ved. - At vi ikke afbryder en god leg, med mindre det er nødvendigt. 10

- At vi aflæser, hvad barnet finder aktuelt at lege med og giver barnet redskaber til at udvikle dets leg. - At vi iagttager/følger med i barnets leg, sådan at vi - hvis nødvendigt - kan støtte op omkring barnets kommunikationsevne. - At vi giver børnene tid til at løse deres konflikter, inden vi voksne hjælper. - At vi styrker børnene i de sociale spilleregler. - At vi hjælper med at etablere en leg for de børn, der har svært ved at danne venskaber. - At vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler. - At vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. - At vi øver i at vente på tur, tilsidesætte egne behov og skabe rum for at blive hørt ved samling. - At vi bruger materialet Fri for Mobberi som pædagogisk redskab. (implementeret i 2009) Sprog. Mål - Hvad vil vi. - Vi vil give børnene tid og ro til at fortælle og have fokus på hverdagssamtalen. - Vi vil anvende et varieret sprog, da det er med til at påvirke barnets sprogudvikling. - Alle børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal. - Vi vil lære børnene, at der i dialogen er forskellige roller enten taler man, eller også lytter man - Vi vil lave sprogvurdering på alle 3 årige, samt udfylde TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) tre gange i løbet af barnets børnehavetid - Vi vil tale pænt med og om hinanden. Det vil vi gøre ved. - At vi giver børnene mulighed for at fortælle uden andre afbryder, eller vi lader os afbryde. At vi voksne understøtter fortællingen ved at stille nysgerrige åbne spørgsmål til barnet. - At vi lære børnene at lytte, og at de forholder sig til det, de har hørt og de skal lære at indgå i dialogen på en konstruktiv måde - I gennem leg og læring vil vi arbejde med det talte, læste og skrevne sprog. Børnene skal have mulighed for at tegne, skrible og læse i bøger - At vi voksne er tydelige med vores kropssprog, og vi guider børnene i at aflæse andres kropssprog. - At vi voksne er rollemodeller med sproget, og at vi har en holdning til omgangstone. 11

Krop og bevægelse. Mål hvad vil vi. - Vi vil give børnene mulighed for at blive udfordret fysisk ude som inde, og de skal opleve glæden ved at være i bevægelse. - Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig og udforske omverdenen gennem alle sanserne. - Børnene skal have kendskab til deres kropsdele og kroppens funktioner - At Regnbuens sund frokost måltid kan være med til, at det enkelte barn udvikler fordomsfrihed over for valg af mad. - At vi lader maden og måltiderne indgå så meget som muligt i de daglige pædagogiske aktiviteter - Vi vil arbejder ud fra Regnbuens kostpolitik Det vil vi gøre ved. - At vi prioriterer et stort tumlerum. - At vi på legepladsen giver børnene mulighed for vilde lege, stille lege og med mange motoriske udfordringer. - At vi arbejder med temaer, der giver børnene viden og læring omkring kroppens opbygning og funktioner - At vi bruger nærmiljøet med skov, eng og marker. - At vi bruger hallen om vinteren - At vi lade børnene deltage i madlavningen - At vi giver børnene erfaring med forskellig slags mad og hyggeligt samvær i spisesituationer. Natur og naturfænomener. Mål hvad vil vi. - Vi vil give børnene naturoplevelser, hvor der er tid til fordybelse, sansemæssige oplevelser, forundring og nysgerrighed. - Vi vil give børnene indsigt i, hvad vi kan bruge fra naturen, og hvordan vi behandler naturen. - Vi vil understøtte børnenes spontane og naturlige lyst til at undersøge småkravl og insekter. - At vi skaber læringsmiljøer på børnehavens legeplads, der tilgodeser, at børnene kan være eksperimenterende. Det vil vi gøre ved. - At vi ved udskiftning af legeredskaber eller nye tiltag har fokus på, hvad der optager børnene. - At vi følger årets gang med dyreliv, flora, vejret osv. 12

- At vi bruger nærmiljøet med skov, eng/ vandløb og marker. Med respekt for dyreliv og miljø. - At der bliver eksperimenteret med ild, vand og jord - At der er mulighed for at undersøge og studere småkravl og insekter ved at samle dem i forstørrelsesglas og i perioder i akvarier Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål hvad vil vi. - Vi vil give børnene indsigt i de danske traditioner. - Vi vil give børnene kendskab til fremmed kultur. - Vi vil give børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt. - Vi vil formidle børnenes forskellige udtryksformer. - Vi vil arbejde med drama og musiske aktiviteter. - Vi vil lade børnene møde købt kultur. - Vi vil give børnene adgang til IT Det vil vi gøre ved. - At vi fejrer børenes fødselsdage, pynter op til højtider, og holder fastelavnsfest m.m. - At vi arbejder med forskellige temaer, hvor børnene får indsigt i andre kulturer. - At vi lader børnene have fri adgang til papir, farveblyanter, sakse, gamle blade, lim og tape. - At vi laver dukketeater, cirkus, sanglege, teater og benytter os af forskellige teaterforestillinger. - At vi spiller på forskellige rytmiske instrumenter. - At der er mulighed for, at børnene kan arbejde ved pc er. - At børnene lærer at søge oplysninger på nettet. - At børnene spiller div. Læringsspil, som giver dem øvelse i at bruge musen, tastaturet og løse opgaver, der styrker deres hukommelse, logisk tænkning, sprog og skriftsprog. Børn med særlige behov Børn med særlige behov har ret til og brug for særlig opmærksomme voksne. Voksne, der tør se det, de ser og handler ud fra det. Vi skal være opmærksomme på familien og handle både pædagogisk fagligt og rummeligt ud fra det, vi ser og oplever. Børn med særlige behov skal støttes, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Vi skal etablere samarbejde med eksterne fagfolk og forvaltningen, hvis det er nødvendigt. Billund kommune har udarbejdet en velbeskrevet håndbog Med barnet i centrum, som beskriver arbejdet i de tværfaglige distrikter samt en beskrivelse af samarbejdet med PPR og Dagtilbud. 13