LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder barnet der, hvr den russiske psyklg Lev Semenvich Vygtsky betegner sm den nærmeste udviklingszne. Det gør vi ved at følge barnets initiativer, sm kan være følelser, handlinger g det de sprgligt giver udtryk fr. På den måde aflæser vi barnets initiativer, g retter pmærksmheden i samspillet med barnet md barnets pmærksmhed. Barnet bliver set, sm den individualitet det er, når vi tlker barnets behv g derigennem får kendskab til barnets udviklingsniveau. Barnets initiativer refererer til dets udviklingsniveau, g vi møder barnet lige netp der, hvr det udviklingsmæssigt befinder sig, g støtter derfra barnet i dets videre udvikling. I det daglige arbejde med børnene sætter vi rd på både egne g barnets følelser g handlinger. Barnet lærer at frnemme egne følelser g sindstilstande. f.eks. hvad det vil sige at være sur, ked af det, vred eller glad. I samspillet lærer barnet m egne g andres følelser, barnet identificerer egne følelser g lærer at frmidle dem til andre. Grundlaget fr empati er at kunne frstå g indleve sig i hinandens følelsesmæssige tilstande. At sætte rd på egne g barnets initiativer er med til at skabe struktur g frudsigelighed i samspillet, g frudsigelighed skaber tryghed. Ved at benævne barnets initiativer støtter vi samtidig den sprglige udvikling. Vi arbejder med barnets selvværd ved at anerkende dets initiativer. Vi gentager eller spejler/imiterer barnets udsagn. Blt et smil eller et nik kan bekræfte barnet psitivt. Når barnets initiativer følges g bekræftes, betyder det, at barnets selvværd g selvtillid udvikles g stimuleres. Barnet plever sig frstået, føler sig betydningsfuld, har værdi i sig selv, g barnet anerkendes i samspillet med den vksne. Barnet udvikler en tillid g tryghedsfølelse, sm er grundlaget fr barnets udfrskningstrang, g barnet vil føle sig kmpetent g bliver mtiveret til nye initiativer. I det pædaggisk arbejde lærer vi barnet at dele pmærksmhed, skiftes til at tage tur g give g mdtage i samspillet. Det er gennem turtagning, at barnet lærer at meningsudveksle. Turtagning er en måde, hvrpå barnet inviteres til at pleve g 1
interessere sig fr mverden. Barnet bliver pmærksmt på andre, knytter sig til g lytter til andre, får indblik i andres anskuelser g meninger, hvilket udvikler større indsigt i livet g evnen til at indgå i sciale fællesskaber. Under turtagningen er pædaggen rdstyrer g sikrer sig, at alle børn kmmer til rde. Med udgangspunkt i børnenes initiativer skaber vi fælles fkus, knytter børnene sammen g øver dem i at være scial pmærksmme. Familie g netværk: Vi vægter højt, at frældre g barn mdtages g taler med en fra persnalet hver dag. Her bliver vi infrmeret m ting, der er vigtig fr s at vide m barnet, så vi kan tage individuelle g evt. særlige hensyn. Det giver frældre g barn den tryghed, der skal til, fr at dagen fr alle parter bliver gd. Ved afhentning er der altid en vksen sm kan frtælle m dagens plevelser g vi bestræber s på g videregive den gde histrie. Vi ved gså hvr svært det er at sige farvel til sit lille barn g afsender derfr billeder g små beskeder til frældrene i pstartfasen. Vi afhlder arrangementer i børnehaven, hvr både frældre, søskende, bedstefrældre g venner kan deltage. Vi lægger vægt på et åbent, tillidsfuldt g trygt samarbejde s persnale g frældre imellem. Vi kan g ved nget frskelligt, men målet er altid et barn i trivsel. Dette skaber de bedste rammer fr barnets udvikling. Igennem den daglige kntakt udveksler frældre g persnale infrmatiner, så der i løbet af dagen tages hensyn til det enkelte barns behv. Persnlig g scial udvikling: I vres læreplaner har vi fkus på, at det enkelte barn skal have mindst en betydningsfuld g bæredygtig vksenrelatin, g barnet har de kmpetencer der skal til fr at være aktivt deltagende i det sciale fællesskab. I det daglige arbejde, giver vi børnene plads g rum til at udvikle sig individuelt. Vi giver dem alderssvarende udfrdringer g anvender en anerkendende pædaggik, så barnet føler sig tryg g respekteret, g de får pbygget deres selvværd g selvtillid. I frhld til børnenes sprglige udvikling, har vi i vres læreplaner fkus på sprglig frdybelse gennem lyd, rim g remser. Fr yderligere at støtte den sprglige udvikling til at blive mere nuanceret samarbejder vi med musikpædagger, studerende der har drama g musik sm liniefag, eller frivillige der kmmer g synger g dramatiserer med børnene. Vi har t pædagger, der fretager sprgvurdering på de treårige i børnehaven. Sundhed g trivsel: I vres læreplaner har vi fkus på krppen. Persnalet har læst g frhldt sig til Aalbrg kmmunes sundhedsplitik. I det daglige får børnene sund g næringsrig fisk g kød, frugt g grønsager. Vi tilbyder spændende smagsplevelser g håber børnene bliver glade fr varieret kst. Til børnefødselsdage g ved andre lejligheder, har vi begrænsning på, hvr meget kage børnene får, g vi ser gerne sunde fødselsdags ideer. 2
Vi har inde indrettet børnehaven med fkus på, at børnene har mulighed fr, at anvende deres krp. Hele 300kvm har børnene til rådighed. Vres legeplads bliver i fråret 2015 etableret af et sikkerhedsgdkendt firma. Vi har ude dage, hvr vi besøger andre legepladser eller deltager i nærmiljøets aktiviteter. Læring g faglig udvikling: I vres læreplaner har vi fkus på barnets persnlige g sciale udvikling (se venfr under scial g persnlig udvikling). Vi har indrettet børnehaven med frskellige funktinsrum/afdelinger, der indbyder til, at børnene kan frdybe sig i den aktivitet, der ptager dem netp nu. Vi arbejder fagligt g udviklende med børnene, med udfrdringer der stemmer verens med barnets ptentielle udviklingstrin. Gd start g vergange Inden barnet starter i vuggestuen/børnehaven, mdtager det et brev, hvr vi tilbyder barnet g frældrene, at besøge børnehaven inde det starter. De bliver vist rundt i børnehaven af husets medarbejdere. Allerede her er der lagt p til, at begge parter kan få svar på evt. spørgsmål. Frældrene er meget velkmne til de første dage at være sammen med barnet, så de kan få et indblik i, hvilken kultur g scialt fællesskab deres barn skal til at fungerer i. Efter tre måneder tilbyder vi en samtale med frældrene, hvr der gensidigt udveksles erfaringer m barnet trives. Med de 5 årige, der skal starte børnehaveklasse til smmer, arbejdes der fra januar mdr. med sklerelaterede pgaver. Vi har samarbejde med de skler, vi verleverer børn til. Vi besøger sklen sammen med barnet, g giver evt. i samtykke/samarbejde med frældrene en verlevering af børn med særlige behv. Hvert frår har vi en besøgsdag fr de børn, der er startet i børnehaveklasse. Vi plever fte at gamle børn kigger ind til s g mindes deres børnehave tid. Kultur g fritid Når barnet starter i børnehaven får, det en mappe Barnets bg. Både vi g frældre sætter billeder i mappen. Det er af familien, g af plevelser barnet har haft gennem børnehave tiden. Vi anvender de kulturelle tilbud Aalbrg kmmune har går til kncert med Aalbrg symfni rkester Aalbrg teater, svømning histrisk museum kunsten biblitek går på pdagelse i Aalbrg by m.m. Vuggestuen/Børnehaven har faste traditiner fastelavnsfest påskeklip besøg af gamle børn bedstefrældredag afskedsfest fr børn der skal starte i børnehaveklasse fællesspisning med børn, frældre, g søskende drillenisse tryllenisse julefrkst g julegudstjeneste i vres lkale kirkecenter. 3
Det lkale g det glbale Gennem barnets bg g hjemmebesøg får børnene indsigt i, læring g respekt fr de frskellige kulturer deres kammerater kmmer fra. Vi inviterer ikke s selv, men kmmer gerne. Tidlig frebyggende indsats Den specifikke frebyggelse vedrører børn, der har brug fr helhedsrienterede indsatser fr at få afhjulpet vanskeligheder. Vi samarbejder med Tværfagligt team, pædaggisk psyklgisk rådgivning, t kulturelle team, familiegruppen, børnefysi g ergterapeuterne. Børn g unge med særligt behv Vi udarbejder handleplaner, evt. i samarbejde med vres eksterne samarbejdspartner, til børn med særligt behv. Natur g fysiske rammer I det daglige arbejder vi med, at naturen må bruges, men ikke misbruges g at børnene skal værne m naturens ressurcer. Vres legeplads bliver indrettet med redskaber til fysisk udfldelse, frugtbuske g træer. Vi kan i smmerhalvåret benytte et klnihavehus eller et smmerhus med en gruppe børn, hvr vi dyrker krydderurter g følger planter, frugtbuske, træer, g dyreliv. Vi kan benytte s af natur bussen Fræs, g vil hvert år på en tur til Eghlm. Aalbrg kmmune har udarbejdet et skema ens fr alle børnehaver til udarbejdelse af læreplaner, hvilket er det skema, vi bruger til at beskrive læreplanstema, mål, metde, succeskriterium g pfølgning/dkumentatin. Læring er et verrdnet tema vi ønsker at frdybe s i g senere g tilføje sm et punkt i læreplanen, dette frdi at: Når de udfrdringer barnet møder, stemmer verens med barnets ptentielle udviklingstrin, er der skabt mulighed fr ptimal læring (nærmeste udviklings zne). Det vil sige, at barnets læring fregår ved, at det først løser prblemet eller pgaven gennem vejledning af en vksen eller i samarbejde med dygtigere kammerater, fr senere at kunne gøre det uafhængigt af andre. Alle pgaver erfares således t gange, først ydre g scialt, derefter indre g individuelt. Hvrdan g hvad barnet lærer, har en altafgørende betydning fr barnets selvdannelse (persnlighedsudvikling). Læring har hvedrllen i den tidlige del af tilværelsen, g det er en prces, der frtsætter livet igennem. Den vigtigste aktivitet sm læreprces fr børnehavebarnet er leg. Gennem legen afprøver barnet de sciale kmpetencer, det har 4
lært, g de relatiner det møder i hjemmet, i børnehaven g de steder det færdes. Barnets relatiner g samspil med frældre, søskende, pædagger, andre børn g vksne deltagelse i frskellige aktiviteter nederlag g sejre plevelser af srg g glæde lærer barnet at begå sig i verden. Relatiner til jævnaldrende er vigtige fr barnet, frdi færdigheder g sciale relatiner realiseres g afprøves, g dermed indvirker på barnets måde at være g tænke på. Gennem legen med jævnaldrende børn plever barnet, hvad det kan, g hvrdan det bliver pfattet af andre. Barnet udvikler i legeaktiviteterne sin selvpfattelse, sit selvværd, sine sciale kmpetencer g sin måde, at agere, tænke g lære på. Vi måler resultatet af det pædaggiske arbejde med børnene i vuggestuen/børnehaven ud fra den kvalitative metde. Vi måler på, m det enkelte barn tilegner sig kmpetencer g gennemgår en udvikling, sm er læringens resultat. Det vil sige, at barnet gennemgår en alderssvarende udvikling mtrisk, sprgligt, scialt, emtinelt, kgnitivt, kulturelt g kreativt, så det er i stand til at danne relatiner, få kmpetencer til at begå sig blandt kammerater, mdtage infrmatin g viden, møde nye udfrdringer, g er klar til at slippe børnehaven g begynde i børnehaveklassen. I et understøttende scialt g kulturelt fællesskab, skaber vi en kultur, der giver barnet plads g rum til at udvikle sig individuelt. Dvs. vi tilbyder barnet aldersvarende udfrdringer i et trygt g aktivt miljø, hvr barnet føler sig accepteret, anerkendt g respekteret fr, hvem han eller hun er. Vi ved, at legen har str betydning fr barnets udvikling af persnlige g sciale kmpetencer. At barnet ikke kan udvikle sciale kmpetencer alene, men at det er igennem den ligeværdige leg at barnets kmpetencer udvikles. Vi plever, at ngle børn er vrede eller græder, ngle er ikke så rummelige g kan ikke klare mdspil. Derfr er det vigtigt, at pædaggerne ser disse børn g støtter dem efter behv. Det gør vi gennem leg g planlagte aktiviteter. Vi underviser de stre børn i mærke g frstå egne følelser g at kunne aflæse andres. Når der pstår knflikter imellem børnene, arbejder vi med, hvrdan man håndterer sine aggressiner g finder en løsning. Vi arbejder på at få begreberne implementeret i vres hverdag. Vi styrker børnenes kmpetencer igennem aktiviteter, hvr barnet møder anerkendelse fra andre børn g vksne, g hvr barnet plever, jeg er gd nk, g her er nget jeg kan. Det er f.eks. i aktiviteter sm samling, musik, mtrik, tegne, er på ture g når børnene løser knflikter. 5
Det er vigtigt, at det enkelte barn kan fungere i det kulturelle fællesskab, sm vuggestuen/ børnehaven er. At barnet kan indgå i det sciale samspil mellem børn g vksne g danne bæredygtige relatiner. Vi ved, at det fr de nye børn er en tilvænning, g at det kræver hjælp fra de vksne g større børn. Vi lærer derfr børnene, at alle har et medansvar fr, at de nye børn føler sig gdt mdtaget. Vi vksne er aktive rllemdeller, der tydeligt viser følelser, grænser g regler. Vi hjælper børnene med at sætte rd på egne g andre børns følelser. Vi kan se, at indlevelsen i g bevidstheden m andres følelser er vigtig fr børnene til at kunne vise empati, hensyn, msrg, hjælpe hinanden, få kammerater g styrke venskaber. Vi er humristiske g griner bevidst meget sammen med børnene. Vi gruppepdeler børnene igennem dagen. Det giver s mulighed fr, at arbejde bevidst med specifikke ting. Vi har både faste grupper (samling, frkst, musik, fødselsdage.) g grupper vi laver spntant (ture, prjekter, aktiviteter). Her har vi mulighed fr at tage udgangspunkt i det enkelte barns behv. F.eks. hjælper vi barnet med at afkde regler, danne venskaber, fungere i fællesskabet g håndtere drillerier. Sprg Sprget er en nødvendighed fr, at barnet kan kmmunikerer med andre. Sprget har gså betydning fr, at barnet kan danne relatiner g deltage i sciale fællesskaber. Vi tilbyder et miljø med frskellige aktiviteter, der stimulerer udviklingen af sprget verbalt såvel sm nnverbalt. Det er aktiviteter sm højtlæsning, rim g remser, synge g brugen af cmputer. Børnene frtæller histrier m egne plevelser g digter fantasihistrier. Vi indretter legepladsen i fråret 2015 g hele huset kan anvendes til frskellige krpslige udfrdringer, da en gd mtrik har betydning fr sprgudviklingen. Vi stimulerer sprget både kvantativt g kvalitativt ved at benævne rd g begreber. Er barnet f.eks. uvenner med sin bedste ven, taler vi m begreberne vrede, ked af det g venskaber. Er barnet glad, ser vi hvad der gør barnet glad g vi er først g fremmest gde, glade rllemdeller. Krppen er vres vigtigste redskab. Den er en frudsætning fr, at vi trives ptimalt, kan gennemgå en psitiv udvikling, g vi er i fysisk g psykisk gd frm g balance. En gd mtrik har betydning fr den sprglige udvikling, g ifølge Jean Piaget begynder børn først at tænke abstrakt g ræsnnere i 7 års alderen. I børnehavealderen bruger børnene krppen til at sanse g frstå verden. Fr at rd giver mening fr dem, skal de have knkrete fysiske erfaringer at knytte rdene til. 6
Vi hjælper børnene med at få viden m g indsigt i krppens funktiner g dens betydning fr, at vi har det gdt. Det gør vi ved at tale med børnene m kst. Gd hygiejne i daginstitutiner er vigtig fr at frmindske smitterisik. Derfr lærer vi børnene at de skal vaske hænder efter tilet besøg, leg på legepladsen, g inden vi laver mad g spiser. I den frbindelse taler vi gså med børnene m bakterier g smitterisik. Her hs s mødes hver dag mange frskellige persner. Vi kmmer fra hver vres familie med frskellige kulturer, nrmer, værdier g hldninger. Vi vil give børnene en frståelse af, hvem de er g hvr de kmmer fra. Det vil vi gøre gennem barnets bg, gåture i børnenes nærmiljø, snakke m deres kultur g det land de br i. Hvad er ens, g hvad er frskelligt. Vi trr på, at det er vigtigt, når de senere skal finde fdfæste ude i den stre verden. Vi taler med børnene m, hvrfr vi har de traditiner, g lærer børnene hvr frskellige f.eks. juletraditiner kan være. Vi er bevidste m vres egen rlle sm kulturfrmidlere, g at det ngle gange invlverer vres egne hldninger g plevelser af tingene. Vi har et kreativt rum, hvr der altid er mulighed fr at tegne, klippe g klistre. Der laves i samarbejde med en vksen andre aktiviteter/prjekter, der rummer mulighed fr at afprøve frskellige udtryksfrmer. Børnene har tilgang til cmputer, hvr de kan spille spil, der indehlder læring. Vi er aktive i nærmiljøet g psøger, så vidt det er muligt, frskellige kulturelle tilbud. Naturen rummer mulighed fr at bruge alle sanserne dufte, smage, se, føle, høre, fysisk g psykisk udfldelse. Vi følger årstiderne, g sammen med børnene går vi på pdagelse i naturen. Vi lærer børnene at respektere naturen g miljøet ved at frtælle dem at man gdt må bruge naturen, men ikke misbruge den. Vi bruger vi nærmiljøet, ser på væltede træer g kravler på dem, vi går til kridtgraven, sv. Børnene kan hver dag kmme på legepladsen, hvr vi har frskellige aktiviteter g ind i mellem bål. Vi tilrettelægger vres pædaggik, så vi fagligt arbejder med, at alle børn skal være en del af fællesskabet g de sciale aktiviteter. Fr periferibarnet sm er ekskluderet fra fællesskabet g de sciale aktiviteter i børnegruppen, tilrettelægger vi det pædaggiske arbejde, så barnet får hjælp til at udvikle dets selvværd, g hjælp til at tilegne sig kmpetencer, så han/hun kan indgå i det sciale samspil med de andre børn (blive inkluderet i fællesskabet). 7
Når et barn har brug fr ekstra hjælp til f. eks. knfliktløsning, mtrisk træning, sprglig træning, g relatinsdannelser, afsætter vi ressurcer, i det mfang det er muligt, så barnet i en peride får ekstra støtte til at mestre dagens udfrdringer. Når et barn i frbindelse med f.eks. skilsmisse eller dødsfald er i srg, er vi pmærksmme på, at barnet har behv fr ekstra pmærksmhed. Vi frigiver i perider ressurcer til det enkelte barn, så det i sin srgbearbejdelse kan få den nødvendige msrg g støtte. Efter behv udarbejdes individuelle handlingsplaner. I frhld til vres pædaggiske praksis, eller i samarbejde med frældrene, kan vi indhente eksterne samarbejdspartnere: Tværfagligt team Pædaggisk psyklgisk rådgivning Familiegruppen Støttepædaggkrpset Børnefysi g ergterapeuterne Vres evaluering af læreplaner har det frmål at vi pædagger sikrer, at de terier g metder vi anvender i det faglige pædaggiske arbejde med børnene resulterer i en læring hs børn g pædagger. Derigennem pnår vi en læring i hele vuggestuen/ børnehaven. Det er en metde fr s til, i kraft af vres uddannelse g erfaring at pnå en viden til teretisk, metde g handlemæssig, at blive i stand til at udvikle vres pædaggiske arbejde med børnene. Sciale Kmpetencer Mål De verrdnede mål er, at den pædaggiske praksis g børnemiljøet giver mulighed fr, at børnene udvikler handlekmpetenc er i frhld til: At de møder andre mennesker, Metde Vi afhlder jævnlige samtaler med frældrene g registrerer børnenes trivsel g udvikling Vi har en viden m den tidlige udvikling g følger fremgang g tilbagegang nøje g diskuterer dette i persnalegruppen g frmidler til frældrene Succeskriterium At alle børn inkluderes i et nærværende g trygt fællesskab, bliver set g frstået. At alle børn danner sunde relatiner til børn g vksne g at Opfølgning *En psitinsmatri x er en metde til at udarbejde en systematisk afdækning af, hvrledes persnalet vurderer barnets 8
anerkendende g respektfuldt. At udvikle kmpetencer til at indgå i g bidrage til frpligtende fællesskaber. dagligdagen er præget af humr g glæde. psitin i det sciale fællesskab i børnehaven. Denne evalueres ugentlig At vi igennem et tæt g frtrligt samarbejde med frældrene, har en bred viden m barnet g tilgdeser hvert enkelte barns behv så tæt på det hjemlige sm muligt At barnet udvikler de sciale kmpetencer hensigtsmæssig g viser trivsel i dagligdagen sammen med øvrige børn Alsidige persnlige udvikling Mål Metde Succeskriterium Opfølgning De verrdnede mål er, at den pædaggiske praksis g børnemiljøet giver mulighed fr, at børnene udvikler handlekmpetenc Skabe et gdt g inspirerende, børnemiljø, skabe en tryg g meningsfuld hverdag fr barnet, anerkende g invlvere s i barnets interesser. Vække nysgerrighed hs barnet Støtte p m relatiner g Udvikling handler i høj grad m, at børn pbygger g udvikler deres selvfølelse g tør udflde sig selv. Alsidig persnlig udvikling *En psitinsmatri x er en metde til at udarbejde en systematisk afdækning af, hvrledes persnalet 9
er i frhld til: En psitiv selvfrståelse med selvværd g selvtillid. Viden, fantasi g kreativitet, initiativ. Kmpetence til at frstå g håndtere følelser. Rbusthed til at mdstå frandringer. venskaber inspirere til både fri leg g planlagte aktiviteter. understreger, at det er barnets mange ptentialer, der skal udvikles g ses sm en helhed. vurderer barnets psitin i det sciale fællesskab i børnehaven. Denne evalueres ugentlig Krp g Bevægelse Mål At alle børn bliver bevidste m egen krps funktiner g frmåen. At de igennem denne frmåen gså lærer grænser g respekt fr andres krppe At de igennem daglige mtriske udfrdringer bliver stærke g mdige At pleve mtin, rytmik g bevægelse sm Metde at have tålmdighed, det kræver tid udvikle nye færdigheder At sørge fr et psitivt scialt miljø, hvr det er tilladt at fejle At hlde en psitiv kmmunikatinsfrm, hvr man ikke mbber g kmmer med nedværdigende bemærkninger, hvis der er nget sm mislykkes At det skal være sjvt g lystbetnet at sørge fr udfrdrende g spændende aktiviteter At have fkus på bevægelse i hverdagen at fkusere på selve pgaven/aktiviteten g ikke Succeskriterium Bevægelse giver barnet erfaringer med krppens brug g muligheder Fysisk aktive børn udvikler frtrlighed med deres krp, lyst til at bevæge sig g livslyst Både lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen g følesansen er Opfølgning Hver 3 måned 10
nget sjvt så et senere tilhørsfrhld i andre sciale sammenhænge gør sig gældende udelukkende på resultaterne At tage individuelle hensyn vigtige fr barnets plevelse, læring g udvikling Sm en effekt af bevægelse g krpskendskab udvikles barnets selvtillid g sciale kmpetencer, g barnet får mere verskud til at lære. Natur g Naturfænmener Mål Metde Succeskriterium Opfølgning Børnene plever, at det er sjvt at phlde sig i naturen. Børnene får en frståelse fr naturens muligheder fr leg g aktiviteter. Børnene plever glæden ved at være ude i naturen. Vi har ude dage Vi har dage uden legetøj udenfr Børnene hjælper med at finde grene til bålet, feje, plante g rdne have Vi kan se på børnenes aktiviteter, at de kan finde materialer i naturen sm de anvender i deres leg. Børnene viser glæde ved at være ude i naturen Der tages billeder. Naturen tages med ind g vi bruger frskellige ting kreativt. Persnalet evaluerer prcesserne ugentligt Kulturelle udtryksfrmer g værdier Mål Metde Succeskriterium Opfølgning 11
De verrdnede mål er, at den pædaggiske praksis g børnemiljøet giver mulighed fr, at børnene udvikler handlekmpetenc er i frhld til: At børnene eksperimenterer med, musik, drama g kreative, prcesser. At udvikle respekt g frståelse fr frskelligheder, levevis g familiefrmer. Give børn mulighed fr at pleve teater g dansefrestillinger, kncerter, udstillinger g museer Præsentere dem fr frskellige madkulturer Præsentere børn fr frskellige kunstneriske arbejdsfrmer Præsentere klassisk g mderne litteratur g film Gøre cmputere g andre medier tilgængelige fr Tage del i flkelige g egne traditiner sm fastelavn, høstfest, kirkebesøg etc. Arrangere hjemmebesøg hs børnene Være rllemdeller sm selv danser, læser, spiller musik, maler etc. Være nysgerrig på børnenes måder at udtrykke sig på g pleve Kulturelle udtryksfrmer g værdier kan i relatin til læreplansarbejdet ses i sammenhæng med æstetisk frmgivende prcesser. Legende prcesser sm børnene plever sm spændende g udfrdrende, g sm sætter følelser, spænding, angst, sjv g ballade i centrum. Legen er derfr et vigtigt element, da den udelukkende er på børnenes præmisser g derfr varetager børneperspektivet Børnene plever glæden ved at bruge deres sanser g udtrykke sig gennem musik g dramatik Definitin af Psitinsmatrix sm: Er en handleplan fr, hvrledes vi sikrer en systematisk tilgang til de videre pædaggiske tiltag, g har t frmål. Dels at frbedrer barnets frhld g dels et redskab til at fremme "vksnes læring m børns planer". Beskrivelse af udvikling 12
Hvad er set? Hvad tænker du m det? Hvad ved eller trr du andre tænker m det? Hvrdan trr du at relatinerne eller psitinerne kan fremme barnets udvikling Set med barnets øjne Hvad vil barnet med det, det gør? Hvad mener du at barnet tænker? Hvrdan tager prblemet sig ud fr barnet? Hvrledes er barnet sammen med andre, g hvad sker der? Hvad syntes barnet, det er gd til / ikke gd til? Knkret plan Hvilke idéer har jeg /vi til mulige handlinger g ændringer fr barnet? Hvilke idéer skal afprøves? Hvrledes gøres det knkret, g hvrnår starter vi? Hvem er særligt ansvarlig? Resultater På fælles persnalemøder g i samarbejde med frældrene, følges der p på matrix, iagttagelser g handleplan. Har vi brug fr ny faglig viden eller anden frm fr infrmatin? Hvrdan vil vi / jeg kunne se frandringerne? Hvrnår ser vi det? Hvad har vi lært af det her? Hvem kan påtage sig persnligt ansvar fr at der rettes p på frhldene mkring barnet? Vi bruger evt. strukturerede iagttagelser. 13
Indhld Hvad skal børnene lære? Hvilket indhld skal der være Hvilke mål pstilles fr læring. Den pædaggiske læreplan skal være en plan fr det pædaggiske arbejde g ikke en plan fr det enkelte barn. Børnene skal ikke nødvendigvis nå lige langt, men alle børn skal udfrdres til at tage nye skridt. 14
Frældresamarbejde Børn med særlig behv Barnets alsidige persnlighedsudvikling 15
16
Kulturelle udtryksfrmer g værdier Børn g Unge plitikken i Aalbrg Kmmune, g på et persnalemøde diskuteret Aalbrg Kmmunes principprgram fr arbejdet med kmmunens børn g er blevet bevidst m, hvrdan vi har implementeret kmmunens principprgram i børnehavens læreplaner g det daglige arbejde i børnehaven. Vi tilrettelægger vres arbejde med børnene ud fra Aalbrg kmmunes værdigrundlag. 17