FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8

KVALITETSRAPPORT Lystrup Skole

INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Lystrup Skole 651 Elever 61,5% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 13,5% Af skolens elever har dansk som andetsprog Lystrup Skole Lystrupvej 256 8520 Lystrup Tlf.: 87139500 Skoleleder: Steen Helles Jensen E-mail: shel@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Præsentation af Lystrup Skole Beliggenhed og fysiske rammer Lystrup Skole ligger i Lystrup, lidt nord for Århus, hvortil der er udsigt. er fra 1974 og bygget i ét plan, husopdelt med gode, rummelige lokaler og bl.a. en svømmehal. Vi har en god sportsplads og flere nye legepladser samt et åbent græsareal. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og boligblokke. Børn Vi er pt. 640 børn fra børnehaveklasse til 9. klasse. Ifølge elevtalsprognosen bliver vi 690 børn i 2015. Skolefritidsordningen har pt. 310 børn fordelt på to afdelinger, én på skolen for 0.-2. klasse og én på Elstedgård lidt væk fra skolen for 3.-4. klasse. Vi er modtagerskole for pt. 45 børn fra Århus Vest med dansk som andetsprog. Det står vi for... Vi arbejder med Folkeskoleloven og Århus Kommunes børn- og ungepolitik som overordnet målsætning, - herunder kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Vi har udformet vores eget værdigrundlag, som ud over Århus Kommunes værdier indeholder værdierne arbejdsglæde, anerkendelse, ansvarlighed, fællesskab, rummelighed, tydelighed og åbenhed. Betydningen af værdierne er uddybet og kan findes på skolens hjemmeside. Læring og udvikling Vi lægger vægt på at skabe rammer for det enkelte barns læring og udvikling gennem differentieret undervisning, og vi bestræber os på at udfordre det enkelte barn fagligt i forhold til dets nærmeste udviklingszone og dets potentialer. Idet børn lærer og udvikler sig i sociale fællesskaber lægger vi endvidere vægt på at støtte og udvikle det enkelte barns relationer i forhold til nære venner og til øvrige kammerater. Trivsel Trivsel og ansvarlighed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi arbejder aktivt for god trivsel, og vi har en handlingsplan til imødegåelse af mobning på alle niveauer. Store elever fungerer som legekammerater, hjælpere og mæglere for yngre elever i frikvartererne. Børn med særlige behov Det er en vigtig opgave at arbejde med udfordrede børn og børn med særlige behov. er rummelig, og vores etiske udgangspunkt er, at der er plads til alle børn, men ikke til al adfærd. Vi sætter grænser for børns adfærd og vi arbejder med forandring og udvikling af deres adfærd og relationer med en anerkendende tilgang, idet vi forudsætter, at børn altid har et positivt motiv for deres handlinger. 4 KVALITETSRAPPORT

OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Trivsel (fra udviklingsplanen) 2. Anerkendende pæd. (fra udviklingsplanen) 3. Sygefravær (fra udviklingsplanen) 4. Storteamstruktur (fra udviklingsplanen) 5. De fysiske rammer - forbedringer (analyse, hvad tænker forældre og medarbejdere) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. justeret vores handleplan vedr. trivsel, udvidet AKT-indsatsen med en ekstra medarbejder, arbejdet videre med elevmæglere, arbejdet videre med klassemødet, der sikrer behandling af trivsel i den enkelte klasse. 2. arbejdet videre med Samarbejdsbaseret problemløsning som grundlag for udvikling af udfordrede børn. SFO har udviklet teorien under overskriften UMEIMA, ud med eksplosion ind med anerkendelse. 3. justeret vores sygefraværspolitik i overensstemmelse med retningslinierne i Aarhus kommune, drøftet sygefravær løbende i MED-udvalget, undersøgt forhold vedr. sygefravær i et mindre pilotprojekt i forbindelse med den pæd. leders PDopgave. 4. revideret vores aftaler vedr. fagfordeling, men bibeholdt vores mødestruktur i forhold til de tre/fire storteam (SFO/ indskoling, mellemtrin, udskoling. 5. etableret nye legepladser og en multibane RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Trivselsundersøgelsen blandt eleverne viser, at eleverne trives. Meget få elever udtrykker, at de bliver mobbet. 2. Der er en fælles holdning blandt medarbejderne i forhold til udfordrede børn. Flere børn kan rummes i normalmiljøet. Forældrene til børn med særlige behov udtrykker stor tilfredshed med skolens arbejde. 3. langtidsfraværet blandt medarbejderne er faldende, der er mere fokus på de langtidsfriske - og på de medarbejdere, der skal løse flere opgaver, når kolleger er fraværende. 4. fagfordelingen - alt andet lige - er lettere at løse, men at storteamsamarbejdet har fået vanskeligere vilkår, idet flere lærere har timer i to storteam. 5. legepladserne bruges mere, også de ældste elever bevæger sig mere i frikvartererne, større forældretilfredshed i brugertilfredshedsundersøgelsen 5 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - at forældrene kan bidrage til at skabe god trivsel for deres eget barn, og at forældrene kan bidrage til børnenes fællesskabsfølelse - respekt for, at forældrene har forskellige vilkår, og at deres holdninger er forskellige - sikre en drøftelse af gensidige forventninger ved skolestarten samt at følge op på dette i skoleforløbet - at give løbende information om undervisningens indhold og klassens trivsel, afpasset efter børnenes alder. ForældreIntra anvendes - at give forældrene en professionel og direkte respons om deres barns faglige udbytte, bl.a. gennem en elevplan, der udtrykker barnets faglige niveau - at være imødekommende over for forældrehenvendelser af enhver karakter - at kontakte udskolingens forældre, når eleverne er fraværende, for at sikre elevernes tilstedeværelse Som resultat ser vi, at... - forældrene generelt er tilfredse med skolen - forældrene altid møder til skole-hjemsamtaler, samt at der er et tilfredsstillende fremmøde til forældremøder - der etableres klasseforældreråd i alle klasser - forældrene er godt tilfredse med skole-hjemsamtalerne og elevplanerne - forældrene er godt tilfredse med kontakten til skolens medarbejdere 6 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 82,0% 72,9% 83,3% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...den daglige kontakt til personalet i skolen 65,4% 60,2% 71,2% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i... 2007...spørgsmål vedr. barnets læring - - 68,5% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 73,6% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 50,1% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 46,8% 48,6% 54,9% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolen samlet set 80,0% 80,9% 80,3% 79,5%...SFO samlet set 71,0% 74,3% 87,3% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - at børns trivsel er afgørende vigtig for deres læring og udvikling - og at oplevelse af læring og faglig udvikling påvirker barnets trivsel positivt. - at børns tilgang til læring er mangfoldig, og at undervisningen derfor skal differentieres. Vi lader os inspirere bl.a. af teorierne om de mange intelligenser, læringsstile og Cooperative Learning - at børns læring og udvikling for en stor del foregår i relation til andre børn - at børn i høj grad lærer ved at udtrykke sig, samt at der først er tale om læring, når barnet kan anvende og udtrykke sig om det lærte Som resultat ser vi, at... - at der kan konstateres en sammenhæng mellem trivsel og læring og udvikling hos børn - at børn profiterer såvel fagligt som trivselsmæssigt af forskellige tilgange til læring - at den intensiverede indsats vedr. læsning i det brede perspektiv viser et positivt resultat 9 KVALITETSRAPPORT

KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,6 4,9 6,0 6,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,8 5,6 6,3 6,7 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,0 5,8 5,4 6,3 6,6 Dansk skriftlig orden 6,5 5,2 6,3 4,9 6,0 Dansk mundtlig 7,4 6,9 7,7 6,9 7,6 Matematik færdigheder 7,9 8,1 8,0 7,2 7,0 Matematik problemløsning 8,4 7,6 7,2 6,0 6,3 Engelsk mundtlig 7,2 7,3 7,5 7,9 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,0 4,6 5,7 5,1 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 8,5 - -. 7,0 Tysk mundtlig - 4,1 5,3-6,6 Fransk mundtlig - - - - 7,2 Historie mundtlig - 6,7 7,2-7,2 Samfundsfag mundtlig 9,0-5,3-7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 7,8-6,6 7,4 Biologi skriftlig 7,7 6,8 8,5 7,4 7,6 Geografi skriftlig 8,0 6,8 8,5 7,7 7,8 Valgfag Håndarbejde - - - - Sløjd - - - - Hjemkundskab - - - - 10,2 Samlet gennemsnit 7,5 6,3 6,8 6,5 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 4,8.. 4,9 2,3 2,7 2,9 2,6 10,8 11,0 10,6 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 40 30 I pct. 20 10 0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct. 120 90 60 30 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2006 2008 2010 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct. 120 90 60 30 C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere 0 2007 13 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 14 KVALITETSRAPPORT

LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 120 90 Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 15 KVALITETSRAPPORT

PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 52,9% 58,3% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen 2010 0. klassetrin 93,2% 97,8% 92,7% 92,1% 1. klassetrin 92,4% 88,2% 89,0% 92,4% 2. klassetrin 100,0% 95,2% 92,3% 94,4% 3. klassetrin 92,0% 96,6% 95,8% 94,3% 4. klassetrin 95,8% 87,9% 87,0% 92,5% 5. klassetrin 97,8% 98,0% 87,3% 89,7% 6. klassetrin 90,0% 95,2% 96,0% 90,7% 7. klassetrin 78,3% 86,7% 91,1% 87,2% 8. klassetrin 83,3% 89,1% 82,1% 86,4% 9. klassetrin 87,0% 81,8% 94,9% 85,8% 10. klassetrin - - - 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 95 pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 25,0% 26,7% 56,5% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 64,3% 70,0% 43,5% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008- årgang - årgang 2010- årgang 2010- årgang 85,2% 87,3% 87,1% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang - - - 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008-årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang - - - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med......skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 54,5% 65,7% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... - at bruge tid og resurser på at lytte til barnets oplevelse af specifikke situationer - og hverdagsoplevelser i øvrigt - samt at tage disse oplevelser alvorligt i bestræbelsen på at støtte konfliktløsning og barnets udvikling i almindelighed - at give plads til, at alle børn kan udtrykke sig i trygge rammer om deres følelser og relationer til andre børn og voksne - at børn - til dels afhængig af alder - har behov for at bevæge sig - at tale med børn om gode kost- og søvnvaner, samt i praksis kun at tillade søde sager ved særlige lejligheder på skolen - deltagelse i en antirygekampagne Som resultat ser vi, at... - trivselsundersøgelsen viser, at børnene oplever god trivsel, samt at de er sunde og raske - antallet af rygere i det brede perspektiv er faldende 19 KVALITETSRAPPORT

ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...Barnets trivsel i skolen - 85,2% 86,0% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 2010 0. klassetrin 97,3% 93,3% 97,5% 98,4% 1. klassetrin 97,0% 98,7% 92,7% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,4% 98,7% 97,5% 3. klassetrin 98,0% 96,5% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 2010 4. klassetrin 100,0% 98,3% 98,1% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 98,6% 6. klassetrin 98,3% 97,6% 98,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 98,3% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 92,3% 97,7% 10. klassetrin - - - 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 2010 4. klassetrin 100,0% 100,0% 96,3% 95,1% 5. klassetrin 95,7% 92,2% 94,5% 93,2% 6. klassetrin 93,3% 95,2% 98,0% 92,8% 7. klassetrin 93,5% 88,3% 88,9% 91,0% 8. klassetrin 91,7% 85,1% 85,7% 90,5% 9. klassetrin 95,7% 86,4% 84,6% 88,6% 10. klassetrin - - - 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 2010 4. klassetrin 95,8% 96,6% 92,6% 93,6% 5. klassetrin 93,5% 90,2% 94,5% 94,7% 6. klassetrin 91,7% 92,9% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 93,5% 95,0% 91,1% 92,4% 8. klassetrin 93,8% 93,6% 89,3% 93,7% 9. klassetrin 95,7% 93,2% 97,4% 92,4% 10. klassetrin - - - 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,2 3,0 3,1 3,1 1,5 0,8 0,8 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,3 8,2 7,6 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,0 12,0 11,4 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 16,3% 16,9% 17,3% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Antal elever med handleplan 7 6 5 1.016 Samlet antal fraværsdage 223 86 52 30.508 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 22,3 14,3 10,4 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,2% 1,0% 0,8% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 2010 0. klassetrin 80,8% 67,8% 69,5% 70,6% 1. klassetrin 78,1% 78,9% 70,7% 76,2% 2. klassetrin 74,5% 69,8% 81,6% 80,1% 3. klassetrin 86,0% 77,6% 88,7% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 2010 4. klassetrin 91,7% 98,3% 94,3% 94,0% 5. klassetrin 97,8% 94,1% 100,0% 94,6% 6. klassetrin 96,7% 97,6% 95,9% 95,6% 7. klassetrin 93,2% 91,5% 97,8% 95,2% 8. klassetrin 97,9% 95,7% 92,9% 92,9% 9. klassetrin 100,0% 86,4% 94,9% 93,1% 10. klassetrin - - - 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 /10 2010/11 2010/11 0. klassetrin - 10,4% 9,6% 11,1% 6. klassetrin - 14,6% 21,7% 16,8% 9. klassetrin - 20,0% 18,0% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 8,3% 4,3% 5,4% 2,2% 9. klassetrin 4,3% 15,9% 2,6% 6,2% 10. klassetrin - - - 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 6,3% 4,3% 10,7% 3,3% 9. klassetrin 21,7% 34,1% 12,8% 16,1% 10. klassetrin - - - 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige... 2010...uden fyldninger i tænderne 59,0% 59,2% 54,0% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 6,0% 2,8% 7,9% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... - at alle børn har ret til at gå på vores skole, under hensyn til reglerne om frit skolevalg - at lære børn, at vi er forskellige, og at mangfoldighed er et gode - at åbenhed om børns forskellige vilkår og personligheder er til gavn for alle børns udvikling - at involvere forældrene i klassens sociale liv Som resultat ser vi, at... - at vi kan rumme langt de fleste børn - at så godt som alle børn føler sig inkluderede - orientering til klassens forældre om børns forskellige vilkår og personligheder har gavnlig effekt på skolens mulighed for at rumme børnene 27 KVALITETSRAPPORT

FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 2010 0. klassetrin 97,3% 97,8% 98,8% 97,8% 1. klassetrin 95,5% 100,0% 93,9% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,4% 97,4% 98,4% 3. klassetrin 96,0% 98,3% 98,6% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 97,7% 100,0% 97,5% 10. klassetrin - - - 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at......deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - - 72,5% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2007...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 45,7% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 2010 4. klassetrin - - 81,5% 75,3% 5. klassetrin - - 69,1% 71,5% 6. klassetrin - - 67,3% 75,1% 7. klassetrin - - 88,9% 73,5% 8. klassetrin - - 83,9% 75,2% 9. klassetrin - - 82,1% 70,6% 10. klassetrin - - - 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 2010 0. klassetrin 95,9% 96,7% 97,6% 95,6% 1. klassetrin 93,9% 97,4% 95,1% 96,2% 2. klassetrin 94,5% 98,4% 98,7% 96,4% 3. klassetrin 98,0% 98,3% 97,2% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen 2010 4. klassetrin 8,3% 10,3% 9,3% 6,2% 5. klassetrin 2,2% 0,0% 7,3% 4,5% 6. klassetrin 1,7% 0,0% 2,0% 3,3% 7. klassetrin 2,2% 3,3% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 2,1% 1,8% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 2,3% 0,0% 2,6% 10. klassetrin - - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at begrænse mobning 83,0% 60,5% 69,4% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2007...der foregår mobning i barnets klasse - - 11,4% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har behandlet kvalitetetsrapporten og kan konstatere, at mange af statistikkerne bl.a. ift. elevernes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø er rigtig fine. Vi kan også tydeligt se, at der, efter en større fornyelse af udearealerne på Lystrup Skole i løbet af foråret/sommeren, nu er en stor tilfredshed med disse. Derudover har SFO-delen Elstedgaard også udviklet deres udearealer, hvilket vi også tydeligt kan se tilfredshed med i kvalitetsrapporten. Som skolebestyrelse vil vi gerne påpege, at der er store udgifter forbundet med Lystrup Skoles svømmehal. Vi har en stor årlig merudgift til primært el, vand, varme og forbrugsstoffer, som vi ikke ser, at vi bliver kompenseret dækkende for. Som det er nu, skal midlerne findes i eget budget, hvilket betyder, at med svømmehallens store underskud, er vi nødt til at se på besparelser på andre områder på Lystrup Skole eks. fagbøger, efteruddannelse m.v. Dette mener vi ikke hænger sammen med, at vi samtidig løbende skal højne kvaliteten af fagligheden i folkeskolen. Derudover vil vi som skolebestyrelse gerne gøre opmærksom på, at de bevilgede midler til støtte og specialundervisning af de udfordrede børn ikke står mål med de faktiske udgifter, da der løbende kommer flere børn, der har behov for ekstra støtte samt til specialtilbud. I skolebestyrelsen har vi særligt fokus på faglighed, rummelighed og trivsel. Derudover vil vi ifm. kommende visionsarbejde udarbejde principper for rummelighed og specialundervisning. Skolebestyrelsen bakker op om skolens besvarelser i kvalitetsrapporten og støtter op om de beskrevne udviklingspunkter. På skolebestyrelsens vegne Mie Bruun, formand