Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Relaterede dokumenter
SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 4 RESULTATER... 4 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 8 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...

Kvalitetsanalyse 2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Dialogbaseret aftale mellem

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Terndrup Skole og SFO

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Årsplan for Endrupskolen

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport Andkær skole

Tema Beskrivelse Tegn

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Høringssvar modtaget Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Selvevaluering på RpR

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Velkommen til valgmøde

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Greve Kommunes skolepolitik

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Skolestrategi juni 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Talentudvikling i folkeskolen

Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev

Principper for evaluering på Beder Skole

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Kvalitetsrapport 2013

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Forord. Læsevejledning

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Kvalitetsrapport 2015

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Et fagligt løft af folkeskolen

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Transkript:

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten I lighed med sidste år: tingene hænger sammen og i den gode gænge som arbejdet med kvalitetsrapporterne er kommet, er det også i 2012 en nødvendig og logisk sammenhæng mellem kvalitetsrapportens resultater og skolens egne mål. Der er ikke overraskelser i kvalitetsrapporten, hvor skolen ikke allerede har planer for evt. justeringer. Der kunne derimod være fælles indsatsområder for alle kommunens skoler, men disse er ikke fremkommet. Skolens egne mål Skolen har som i de tidligere år mange mål, der samlet skal sikre helheden hvor forskellige de end måtte være. Allerede i 2011 skrev vi, at dette bl.a. er stærkt gældende i arbejdet med inklusion, som i de kommende år bliver et kommunalt indsatsområde, og hvor der i en del år og også i 2012 styrkes en række områder, der sammen med det meste af det forebyggende arbejde, der laves på Hørsholm Skole det være sig socialt som fagligt - er med til at sikre muligheden for reel inklusion. Skolens egne mål: 1) Den røde tråd overleveringer og sammenhænge Skolen har i dette skoleår arbejdet med at finde veje, der sikrer den optimale røde tråd igennem hele skoleforløbet og altså en tryg og rationel sammenhæng for eleverne, lærere og pædagoger fra bh.klassen indskolingen mellemtrinet og udskolingen samt til SFO og klub. Vi er ved at udarbejde elektroniske overleveringsark, der skal sikre, at der både informeres om de faglige og sociale områder. Meget af dette sker naturligvis allerede nu, men vi ønsker at gøre det endnu bedre. Vi har en stærk tradition for arbejdet i fagteam og der er allerede i de fleste fag udarbejdet læseplaner over fagets progression på de forskellige klassetrin dette færdiggøres i alle fag - samtidig med at der som sagt udvikles rationelle måder, hvorpå andre relevante informationer viderebringes. Dette skal også ses som en naturlig fortsættelse af det arbejde, der kommunalt er sat i søen vedr. sammenhænge og overgange mellem daginstitutioner og skolen. Dette område hænger tæt sammen med innovation, inklusion og trivsel. 2) Faglig læsning I skoleåret 2009/10 fik alle skolens lærere et langt kursus i faglig læsning. I indeværende skoleår er arbejdet med faglig læsning blevet et fokusområde i alle fag på alle klassetrin. Dette arbejde fortsætter i 2012/13. Dette er også et forebyggende tiltag, men vil altså endnu et år få en særlig 1

status. Arbejdet med faglig læsning skal give vores elever læsestrategier til arbejder med fagstoffet i alle fag og vil tilgodese alle typer elever. 3) Inklusion og den fortsatte forebyggende indsats Klasserumsledelse/cooperative learning. Vi ønsker, at det altafgørende relationsarbejde styrkes og underviserens evne til at styre klasserummet maksimeres. Samtlige lærere på skolen modtager obligatorisk kursus i skoleåret 2011 2012. Arbejdet fortsætter i 12-13 og vil blive en obligatorisk praksis i i alle fag og på alle klassetrin og dermed en del af den røde tråd. Der fortsættes med det succesfulde TIM tidlig indsats i matematik, som er sat i gang sidste år og i den grad ser ud til kunne fange elever fra indskolingen og på sigt mindske specialundervisningen i matematik Der fortsættes med indsatsområdet Tidlig Læsning (jf. Faglig Læsning). Vi videreudvikler vores professionelle Kompetence Center både med styrkelse af vejleder funktionen og vores nye tiltag med systematisk AKT-undervisning i 7. klasserne. Derudover igangsættes et tæt samarbejde mellem skolen Pædagogiske Servicecenter og skolens Kompetence Center (inkl. Skolens vejledere), så der kommer en rationel og altid aktuel anvendelse af f.eks. undervisningsmidler. Der udarbejdes sociale årsplaner for alle klasser. De gode erfaringer fra 11/12 fortsætter og rettes ind efter de nye overleveringer, der udarbejdes i forbindelse med den røde tråd. Der fortsættes med ugentlige bekymringsmøder, hvor psykologer, ledelse og kompetencecenter behandler henvendelser fra lærerteam vedr. elever i problemer og sikrer hurtig handling. Efter 1½ års arbejde med denne struktur, er det en så stor succes, at den absolut skal fortsætte i 12/13 Som for resten af skolens pædagogiske medarbejdere håber vi, at de afsatte midler til inklusionsindsatsen i første omgang anvendes til efteruddannelse vedr. inklusion gerne for alle pædagogiske medarbejdere og gerne afholdt på skolen/i kommunen. 4) IT-patrulje /se under innovation 5) Økonomi Også i 12 vil der være fokus på skolens økonomi. Med stor ansvarlighed og nødvendige reduktioner er det lykkes Hørsholm Skole at komme godt ud af 2011 trods det meget omtalte underfinansierede varmebudget og stort underskud på SFO. Vi ønsker, at der i 12 kommer den ønskede centrale gennemsigtighed i skolernes budgetter. Det vil give den ønskede mulighed for at lave en langsigtet økonomisk strategi. Til gengæld ser vi også af den nye budgetmodel, at Hørsholm Skole må imødese en fortsat stram økonomi og ønsker at understrege, at skolen er rationelt og stramt styret og ser frem til, at der ikke sker yderligere forringelser/omfordelinger i 2

det kommende finansår. M.h.t. energiudgifterne i den nyrenoverede del af skolen må vi forvente, at et evt. overskud jf. de sidste års underskud må tilfalde Hørsholm Skole. 6) Sundhedspolitik Skolen fortsætter sit arbejde ud fra den sundhedspolitik, vi indførte for 1½ år siden. Når renoveringen er færdig og også de sidste udearealer er indrettet, vil vi igen have fuld fokus på nødvendigheden af, at alle elever bevæger sig i løbet af en skoledag. For at skabe trivsel og glæde og dermed styrke læringsmulighederne. Vi ser også frem til at det tværkommunale samarbejde på idrætsområdet fortsætter og at Skolesporten bliver et fast tilbud. 7) SFO Som skrevet sidste år har vi løftet hele organisationen med ny leder og stedfortræder i SFO, som nu er den naturlige, vigtige og centrale del af skolens samlede pædagogiske virke. Der er sent i 2011 udarbejdet ny normering, der indebærer, at vi nu reducerer med 3,1 fuldtidsstilling, hvilket indebærer, at Hørsholm Skoles SFO er gået fra 28 til 21 fuldtidsstillinger fra januar 11 til januar 12. En del skyldes naturligvis sidste års besparelser, men centralt for skolens bestyrelse er det, at antallet af elever pr voksen er det samme i alle kommunens SFO er/klubber. Og at dette serviceniveau meldes ud fra politisk hold. 2012 vil vi sikre, at der fortsat trods tilpasningerne stadig drives en rigtig god SFO på Hørsholm Skole. Derudover ser vi frem til, at SFO ens rolle i de kommende års inklusionsarbejde ikke glemmes, men derimod understreges via bl.a. efteruddannelse, også af pædagogerne. 8) Indflytning i den nyrenoverede A-bygning Når det store renoveringsarbejde er afsluttet i løbet af foråret 2012 med næsten 1 års forsinkelse er det vores agt at udnytte den store mulighed det er at få skabt et spændende læringsmiljø, der gør bygningen endnu mere spændende for mellemtrin og udskoling. I skrivende stund er vi ikke helt klar over, om vi er blevet begunstiget med 100.000, - kr. til dette, men skulle det være tilfældet har vi planer om f. eks at lægge historielinjer på gulvene på gangene. 9) Den internationale dimension Skolens fortrinlige samarbejde med Gymnasium Paulinum fra Münster (Tyskland) fortsættes og der udarbejdes konkrete formå og mål for det fortsatte arbejde og den årlige klasseudveksling. Derudover skal der udarbejdes principper, der vil være med til at sikre, at der i skolens almindelige undervisning hele tiden medtænkes en international dimension. Hvordan det vil udvikle sig må gerne være åbent p.t., - kunsten vil være innovativt at vi bl.a. via IT udvikler samarbejdet med omverdenen. 3

10) Forskudt klassedannelse Vi har nu 2 års erfaring med forskudt klassedannelse i børnehaveklasserne. Det er et stort og meget grundigt arbejde, der naturligvis evalueres i foråret 12, men synes at give så gode resultater, at det fortsætter stadig som særligt indsatsområde. I kommende skoleår får vi rigtig mange elever i de 4 børnehaveklasser, hvilket skal medtages i overvejelserne. Kommunalt besluttede indsatser Økonomiske mål (udfyldes ikke på skoleniveau). Organisatoriske mål 1. Innovation IT-patruljen: skolens samarbejde med Microsoft og Syddansk Universitet Center, som Hørsholm Skole via benhårdt arbejde fik sat i værk, før det blev et fælles kommunalt projekt fortsætter naturligvis og i dette skoleår har vi dannet It-patruljer, der netop arbejder innovativt sammen med skolens elever og lærere. Dette fortsætter i 12/13 Udviklingsprojekter: og metoden ønskes bragt videre i en række andre elevstyrede projekter og i en øget fokus på, at alle skolens medarbejdere kan melde ind og blive støttet i innovative udviklingsprojekter. Dette er også en del af arbejdet med kommunens nye værdigrundlag og udover at skulle munde ud i konkrete projekter, skal der netop også være plads til fejl. Når dette lykkes, vil det uden tvivl også øge trivslen! Alle dele af skolens virke: i forlængelse af dette vil ledelsen stå i spidsen for, at vi kommer til at se nysgerrigt på alle dele af skolens drift. Vigtigst er det dog, at hele grundtonen er positiv energi. Dette vender vi tilbage til i den kommende kvalitetsrapport. 2. Trivsel Den røde tråd: som beskrevet er arbejdet med den røde tråd en vigtig del af arbejdet for at øge trivslen. For os er det vigtigt at kerneydelsen og muligheden for at varetage denne optimalt er det basale, når der tales trivsel. På Hørsholm Skole er mantraet både for ledelse og medarbejder at det handler om at gøre det muligt for andre at være kompetente. Den nyeste 4

APV-undersøgelser er ok ikke mindst set i lyset af snart 1½ års byggerod og sidste års besparelser og viser, at medarbejderne er glade for deres arbejdsplads. Innovation: se ovenfor der skal skabes rum til begejstring! Personalepolitik: vi skal fortsat via kommunens udmærkede personalepolitik og vores egen gode kultur blive ved med at sikre, at vi er god arbejdsplads. Følgende skal der også fremover afsættes et rimeligt beløb til arrangementer etc. for skolens medarbejdere naturligvis altid afstemt efter den økonomiske situation, men som en naturlig del af det at drive en relativ stor virksomhed. Faglige mål Udfyldes senere koordineres med Mål- og Rammeaftalen for Center for Dagtilbud og Skole Per Høxbroe, skoleleder, Hørsholm Skole 5