Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm, vi som institution er en del af. Det er vores håb at denne udgave vil skabe positiv refleksion hos læsere og ønsker god fornøjelse med læsningen! Lidt om os: Vi i Gudhjem Naturbørnehave og vuggestue prioriterer udelivet højt. De to børnehavegrupper skiftes, hver anden uge, til at tage på tur dagligt fra kl. ca. 10 til ca. 13.00. Vi ligger i et spændende lokalområde, omkranset af en fantastisk natur, mellem klipper og skov og nær ved stranden. Vi vægter, at barnet får styrket sin motorik og udviklet en stærk krop i balance. Vi mener at naturens mangfoldige rum stimulerer barnets kreativitet, inspirerer legen og skærper sanserne. Her kan barnet eksperimentere, iagttage og undre sig, sammen med andre børn. En anden ting vi prioriterer højt er forældresamarbejdet, som baserer sig på gensidig tillid. Alle forældre er velkomne til at tage med på vores ture, eller komme på besøg når de har lyst. Der er forældrecafe med te og kaffe hver fredag. Vi bor i et stort sammenbygget hus, omgivet af en dejlig legeplads/have. Vi er en stabil personalegruppe med stor faglighed, der har fokus på hele tiden at videreudvikle os. Vi er også et aktivt praktiksted og I vil derfor møde forskellige praktikanter og studerende. I de pædagogiske læreplaner beskriver vi vores værdier. Vi arbejder med læringsmål samt overordnede pædagogiske principper. Vi beskriver relevante aktiviteter og metoder. De pædagogiske læreplaner skal først og fremmest opfattes og anvendes som interne udviklingsredskaber i institutionen Vores definition af læring Læring for os er en vækstproces, der varer ved hele livet. Læring er baseret på den information barnet får igennem sanseindtryk og tankevirksomhed. Den information som enten danner, forstærker eller ændre barnets viden, færdigheder, holdninger og adfærd. Læring foregår både bevidst og ubevidst. Læring foregår på forskellige måder. Der er enkle måder at lære på. Dels gennem tilvænning, dvs. når barnet oplever de samme påvirkninger igen og igen. Dels igennem sympati og empati, dvs. når den voksne kan se, tolke og svare på barnets udspil. Og dels gennem betingning, dvs. at den voksne giver positive og konsekvente tilbagemeldinger til barnet, som så forstærker den ønskede adfærd, færdighed, holdning eller viden. (stimuli, respons og konsekvens.) Læring foregår også via mere komplekse aktiviteter som leg, imitation og kreativitet. Forudsætning for den gode udvikling og læring For at skabe de bedste betingelser for ovenstående læringsbegreb er det vigtigt, at vi som voksne har indsigt i hjernens funktion.
Jo yngre barnet er, jo mere fleksibel og smidig er hjernen. Barnets trivsel og udvikling vil altid være afhængig af dets omgivelser, ligeledes er hjernens udvikling og læreprocesser også betinget af barnets omgivelser. H. H. Knopp beskriver i bogen leg, læring og kreativitet bl.a. følgende grundprincipper, som vi anser som vigtige forudsætninger, som vi medtænker i tilrettelæggelsen af læringsmiljøet: Hjernen er kompleks og kan ændre sig løbende, dvs. hjernen er i konstant udvikling. Vores søgen efter mening er medfødt og instinktiv. Følelser er helt afgørende vigtige for at huske det man har lært. Hjernen producerer helheder og delelementer samtidig. Læring indbefatter både fokuseret og perifer opmærksomhed. Læring indbefatter både bevidste og ubevidste processer. Det betyder at vi til tider er klar over at vi har lært noget og andre gange ved vi ikke hvad vi har lært. Læring er også fysisk udvikling. Hjernen er unik. Den lærende leg Børn udtrykker sig og lærer igennem leg og fantasi. Når barnet eksperimenterer, er dets motivation selve drivkraften Vi anser børnenes leg som den væsentligste aktivitet at mestre. Herigennem får børnene bearbejdet både positive og negative oplevelser. I legen opøver og lærer barnet en vifte forskellige kompetencer. I legen lærers samværskompetence. Evnen til at indgå i relationer og tage hensyn til andre og alligevel bevare sin integritet. Det at kunne deltage i leg og det sociale fællesskab kræver evnen til at anvende de sociale og kommunikative koder. Legen rummer barnets omverdensforståelse, her opnår barnet kulturel betydningsdannelse. Barnet opnår udvikling af de sociale legekoder både gennem iagttagelse af andres leg og egen deltagelse. Legen stiller krav til barnets evne til dialogisk samvær, gensidighed, fælles forståelser, at kunne gå på kompromis, forhandle, lave aftaler, afprøve roller og indtage forskellige pladser i hierarkiet, at kunne indordne sig, finde på, lave sjov, eksperimentere og rigtig meget andet. I legen kan alting ske, det betyder for barnet, at legen kan blive et vigtigt fundament for udvikling af kreativitet. Når vi som pædagoger observerer børnenes leg, får vi en meget central viden om det enkelte barn, som giver os mulighed for at støtte barnets udvikling og læring optimalt. Det pædagogiske arbejde Gennem vores arbejde styrker vi børnenes kreative udvikling i et indbydende miljø, der inspirerer og giver glæde. Vi inddrager musik, rim og remser, fortælling og dramatik i det daglige arbejde. I perioder arbejder grupper af børn mere koncentreret med et tema. Samtidig betragter vi begrebet kreativitet bredt, - som en måde at leve sit liv på og præge et samvær med, ved selvstændige og nye tanker og ideer. Det at kunne se muligheder og inddrage dette i legen og til fællesskabet, er en væsentlig del af kreativiteten. Selvbestemmelse Vi skaber rum til udvikling af selvbestemmelse. Selvbestemmelse er ikke det samme som at hvert barn bestemmer alting selv. Børn kan ikke bære ansvaret for deres dagligdag, det må de voksne
omkring barnet påtage sig. Men børnene skal have mulighed for at få indflydelse på meget af det, som de finder vigtigt i deres eget liv. Selvbestemmelse indeholder flere aspekter: Selvbestemmelsens indre aspekt er reguleret af egne behov, følelser, oplevelser m.v. Selvbestemmelse indebærer sammen med andre at yde indflydelse på gruppens og fællesskabets indre liv, dvs. børnenes relationer, deres leg og kreative projekter. Den overordnede planlægning vil de voksne altid være ansvarlig for, og dermed i sidste ende bestemme. God selvbestemmelse kan kun udvikles sammen med andre, ikke på bekostning af andre. Ligeværdighed og gensidighed er derfor grundlæggende begreber. Følelsesmæssig udvikling Vi skal give barnet nogle gode betingelser, så de kan styrke deres følelsesmæssige udvikling og empatiske evner. Vi betragter dette som en af vore vigtigste opgaver, og som en forudsætning for at barnet kommer til at forstå sin omverden og de reaktioner de møder. Samtidig er det en forudsætning for at skabe tætte venskaber og at kunne begå sig i forskellige sammenhænge. Metoder De voksne skal inspirere og motivere barnet og hjælpe det til at overskride egne grænser. Igennem opmuntring og fokus på barnets små sejre vil vi styrke det enkelte barns selvværd. Vi vil se tingene ud fra barnets perspektiv og møde dem med en anerkendende væremåde. Det pædagogiske arbejde med børnene må gerne bære præg af, at vi er en kreativ personalegruppe, der har humoristisk sans, at vi kan overraske og ind imellem gøre tingene på utraditionel vis. Vi skal give udtryk for vores nysgerrighed og begejstring og derigennem sætte spor sammen med børnene. Vi lader os inspirere af bøger, artikler, nye tanker og levet liv. Udefra kommende ideer - også fra kurser - har en direkte udviklende betydning, til glæde for hele børnehaven. Vi integrerer det der er relevant og som vi mener, har en betydning for udvikling af vores pædagogik. Vi reflekterer løbende over vores pædagogik, i forhold til de erfaringer vi gør os i hverdagen, og den viden vi til stadighed tilegner os. De fysiske rammer har stor betydning for vores pædagogik. Rammerne skal være fleksible, give alsidige legemuligheder, mulighed for ro og fordybelse og give en æstetisk oplevelse. Vi reflekterer til stadighed over vores indretning og hvor hensigtsmæssig den er i forhold til vores pædagogik. Derfor vil der med jævne mellemrum blive ændret på rummenes funktioner, så de kan leve op til dette. Fysiske forandringer skaber nye lege. Vores struktur Vi er en kombineret børnehave/naturbørnehave og vuggestue, hvilket giver muligheder for at tilgodese børnenes behov for fysisk udfoldelse, hvor børnenes egne grænser bliver afprøvet. Naturen er et fantastisk sted at lære egne ressourcer at kende og udvikle dem. På gruppeturene kan børnene også lære: "Hvem er jeg, hvad kan jeg tilføre fællesskabet og hvilke krav stiller jeg til fællesskabet?" Vi varierer i stor udstrækning vores ture ud af huset og bruger den mangfoldige natur vi har rundt om os. Det giver børnene forskelligartede oplevelser og dermed inspiration til nye lege og gemmesteder, hvor sanserne stimuleres og fantasien får mulighed for at blomstre. Vi udvikler stadig vores rolle som naturformidlere således, at vi kan være forbilleder for børnene - være entusiastiske, nysgerrige, uforudsigelige.
Vi inddrager og henter inspiration i arbejdet gennem kontakt med lokalbefolkningen, arbejdspladser, naturkyndige og kunstnere. Regler anser vi som nødvendige i forhold til beskyttelse af børnene og omgivelserne, f.eks. efterlader vi naturen i samme - og helst bedre - stand, end da vi kom. Generelt er regler noget, vi jævnligt diskuterer og justerer. Aldersopdelte grupper I kraft af vores struktur har vi mulighed for at opdele børnene 3 timer om dagen. Så den gruppe børn, der er hjemme, har hele huset for sig selv, hvilket giver mere plads og ro til fordybelse. Vi er meget bevidste om, at ro er en forudsætning for at mange af vores børn skal komme godt igennem dagen. Vi har en vuggestue gruppe og to børnehavegrupper. De to børnehavegrupper er aldersopdelte, således at de yngste børnehavebørn går i Raptudsegruppen og de ældste i Åbogruppen. Dette har vi gjort på baggrund af de forskellige behov for udfordringer, vi ser i de enkelte aldersgrupper. De to børnehavegrupper skiftes, hver anden uge, til at tage på tur dagligt mellem kl. ca. 10 og 13.00. Efter kl. 13.00 er alle børnehavebørn sammen og færdes i hele huset og på legepladsen og kan frit vælge legekammerater. Vi opnår med denne struktur både at tilgodese de enkelte aldersgruppers behov og bruge den kulturelle overførsel fra store til små. Vi opnår ligeledes at de store lærer omsorg og ansvar for de mindre børn og dermed opnår vigtige sociale kompetencer. Forældresamarbejde Samarbejdet mellem forældre og personale skal bygge på gensidig tillid, tryghed, ærlighed og en afklaring af ansvar og forventninger, så der opstår en helhed i børnenes liv. Derfor lægger vi stor vægt på at få en god, daglig forældrekontakt og er klar over, hvor stor betydning det har, at vi løbende fortæller om de oplevelser, vi har sammen med barnet. Det er vores ønske, at forældrene føler sig godt tilpas og oplever at dagtilbuddet er et sted de føler sig hjemme, og at de har det godt med at aflevere deres barn til os. Det øger kvaliteten, trygheden og glæden i børnenes hverdag, at forældrene har lyst til at deltage i børnehavens liv. Inden barnet starter i børnehaven har vi en introduktionssamtale med forældrene, hvor vi bl.a. taler om gensidige forventninger. Efter ca. 3 måneder følger vi op med en samtale om, hvordan barnets start i børnehaven har forløbet. Der tilbydes 20 min. forældresamtale årligt og forældre til kommende skolebørn vil i februar/marts måned, før børnenes start i vippeordning, få tilbudt en samtale hvor SFO/børnehaveklasselæren og personale fra børnehaven, deltager. Endvidere er der altid mulighed for at få en forældresamtale, såfremt enten forældre eller personale skønner, det er hensigtsmæssigt Hver fredag er der forældrecafe`, hvor forældre kan få en kop te eller kaffe og hyggeligt samvær med hinanden og personalet efter lyst og behov. Vi holder stort forældremøde i foråret, hvor vi fortæller om børnehavens arbejde. Her kommer forældrerådet, som også fungerer som forældrenes talerør, med en årsberetning og nye forældrerådsrepræsentanter vælges. Derudover kan hver børnegruppe holde møde med forskelligt indhold, efter behov. Børnenes kompetencer Grundlaget for børnenes udvikling og trivsel er, at de udvikler deres selvværd, som den kerne der er med til at danne deres personlighed, deres integritet og menneskelige overskud. Det, der betinger, at de trygt kan møde verden og bidrage til denne med lige netop deres unikke personlighed.
Forudsætningen er, at forældre og andre omsorgspersoner i børnenes liv skaber en tryg og sammenhængende hverdag, med voksne der tager ansvar for børnenes fysiske og følelsesmæssige udvikling og trivsel. Som pædagogisk personale er vi bevidste om, at vi sammen med forældrene skal skabe sammenhæng mellem børenes to verdener. Vi er ligeledes klar over at det er forældrenes opgave/ansvar at opdrage børnene. Men da vi er en så stor del af børnenes hverdag, foregår der naturligvis også opdragelse i børnehaven. For os er opdragelse, at føre børnene ind i den kultur de er en del af. Det påtager vi os gerne et ansvar for, imens vi er en del af børnenes liv. Der er mange komponenter, der skal være til stede for at mennesker opnår selvværd. Mange ting børnene skal lære/erfare og som vi skal støtte dem i at videreudvikle: Normer, etik og moral konfliktløsning Udsætte egne behov selvbestemmelse empati omsorg kreativitet Være i kontakt med egne følelser nysgerrighed indgå i fællesskaber Opnå rummelighed sætte grænser personligt mod at navigere i kaos og foranderlighed Sociale kompetencer Modtage kollektiv besked originalitet eksperimentere vedholdenhed fantasi Kritisk stillingtagen se muligheder At kunne agere i forskellige kulturer Pædagogens kompetencer For at tilgodese børnenes udvikling, dannelse og læring i deres børnehavetid, kræves det, at det pædagogiske personale er omsorgsfulde voksne, der er i stand til at indleve sig i barnets situation og tage individuelle hensyn. Samarbejdsevnen, dvs. personalets indbyrdes samspil, er bestemmende for stemningen i børnehaven og påvirker trivslen hos børn, forældre og medarbejdere. Pædagogisk arbejde kræver et stort følelsesmæssigt overskud og en personlig sikkerhed. Personalets evne til at lytte, give omsorg, gensidig respekt, at få holdninger og handlinger til at hænge sammen, er nogle væsentlige faktorer til at bevare arbejdsglæden, og få overskud til at bruge de ressourcer og forskelligheder vi er i besiddelse af. Vi skal til stadighed udfordre vores faglige viden, samt vores personlige- og kommunikative udvikling. Ligeledes skal vi være opsøgende i forhold til artikler, bøger, kurser og personlige kontakter.
Det er vigtigt, at vi er åbne og tydelige personer, og at vi både har hoved og hjerte med i vores arbejde. En forudsætning for at gøre et godt og troværdigt pædagogisk arbejde er, at der er overensstemmelse mellem børnehavens værdier, og den måde vi agerer på - at vi kan praktisere værdierne. Positionsskift En pædagog skal kunne skifte position i læringsrummet Nogle gange skal hun gå foran og være rollemodellen, der viser strategier eller muligheder. Andre gange skal hun gå ved siden af og dele oplevelserne, være nærværende, undersøgende, nysgerrig. Optaget sammen med barnet. Andre gange igen skal hun bare gå bagved og bakke op, hvis nødvendigt. Vi skal være bevidste om at vi i misforstået omsorg kan fratage børnene oplevelser og den store fryd af at kunne noget i dag, som de ikke kunne i går. Perspektivet barn/ voksen Pædagogen skal have øje for hvilke intentioner og oplevelser barnet kan have, samt være bevidst om egne intentioner og forestillinger. Hun skal være i stand til at holde de to perspektiver adskilt og vide hvorfra hendes handling udspringer. Hun skal hele tiden forholde sig til sin refleksions evne og arbejde med anerkendende relationer. Inklusion I løbet af 2012 er vi blevet mere bevidste om vores pædagogiske praksis i forhold til inklusion/eksklusion, og det giver derfor god mening for os at arbejde videre med at skabe en inkluderende kultur i vores dagtilbud. Inklusion handler om at sikre det enkelte barns ret til deltagelse i fællesskabet. Det pædagogiske arbejde skal fokusere på, at alle børn, uanset grad af udsathed og særlige behov, kan bidrage til at blive en naturlig del af fællesskabet. Inklusion kan forstås som en aktiv handling, der har til hensigt at øge trivsel, læring og udvikling for den enkelte og/eller gruppen, så der bliver mere plads til den enkeltes aktive deltagelse i fællesskabet - uden at det går ud over andre. En inkluderende kultur er fx, hvor pædagogikken afspejler børnegruppen og der arbejdes med differentierede fællesskaber, for at alle børn får adgang til betydningsfulde fællesskaber med børn og voksne. Der er etableret gruppestrukturer, som er fleksible, og som gør det muligt for alle børn at finde et socialt tilhørsforhold, hvor deltagelse anerkendes som værdifuld. Inklusion er centralt i forhold til barnets dannelse, da dannelse sker gennem social deltagelse, hvor barnets kompetencer og viden udvikles, og det får udnyttet sine ressourcer og styrket sit selvværd.