De videregående uddannelser Institut for læring



Relaterede dokumenter
Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Skoledagen styres af elevernes læring

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Velfærdsteknologi i praksis

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Tilsyn. Fagligt og økonomisk tilsyn med centre, institutioner, botilbud og borgere.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

1. Synlig læring og læringsledelse

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat november 2010

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

BLU. Præsentation af ansvarsområder

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Visitation januar 2016

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Kangillinnguit Atuarfiat GR 606

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

Teori-praksis i pædagogikum

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Grønlands folkeskole. Tabelrapport

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni Indhold. Udfordring

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning

Mindfulness skab resultater i balance

Algebra med CAS i folkeskolen

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Modulevaluering af de pædagogiske diplomuddannelser UCL 2015

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Helhedsorienteret undervisning.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup,

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Transkript:

De videregående uddannelser Institut for læring

Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis i uddannelserne for at støtte skolerne pædagogisk i forbindelse med implementeringen af Atuarfitsialak

Grundlaget: Forskningsbaseret strategi Til fortsat forbedring af elevernes læring og folkeskolens undervisning For bedst muligt at sikre alle elever opnår gode kundskaber, færdigheder og holdninger skal implementeringen tage udgangspunkt i relevant forskning om læring og undervisning

Grundlaget, fortsat: Forskningsbaseret strategi Implementeringen forudsætter at der arbejdes ud fra et kulturelt og social meningsfuldt og bæredygtigt grundlag Forskningsresultater skal anvendeliggøres og instituttet skal have som målsætning at mindske afstanden mellem forskning og praksis (gennem et samarbejde mellem elever, lærere, ledere og forskere medvirke til kontinuerligt forbedring af elevernes læring og skolens undervisning)

Uddannelsernes struktur AD Masteruddannelser Kandidatuddannelser Ph.d. Gennemføres som internatkurser med 396 timers kursustid pr. skoleår for at lærerne samtidigt kan passe deres arbejde

Uddannelsernes retninger Almen pædagogik Didaktik (indenfor et fagområde svarende til folkeskolens 5 fagområder eller specialundervisning og ledelse: * Sprog * Kultur & samfund * Matematik & naturfag * Personlig udvikling * Lokale valg * Specialundervisning/og anden specialpædagogisk bistand Prioritet af fagområder tager udgangspunkt i de nye områder som forordning fra 2002 indeholder (kultur, demokrati, egne læringsmål mv.) På begge retninger læses 50% i fagretning og 50 % indenfor pædagogik

Ex. på fagindhold AD.Pæd.Psyk: Udvikling & læring, Effektiv pædagogik, Udviklingspsykologi, Pæd. Antropologi, kognitive sociale, emotionelle problemer ifm. opvækst, pæd. psykologi Underviserne er internationalt anerkendte forskere og undervisere samt folk med faglig viden om Grønland

Hvor langt er vi nået Kandidater i alm.pæd og pædagogisk psykologi, AD ere i Pæd.psykologi, ledelse, sprog, læsning, alm. pædagogik. Nu 91 studerende i gang Yderligere 26 mastere, 31AD ere færdige i 2010, hold på 25 i pæd. psykologi i gang Vi er midt i en proces. Første AD-Evalueringsrapport Gennemførselsprocenten er steget fra 50 % til næsten 100% gennemførsel De studerende er motiverede og igangsætter initiativer på skolerne. De oplever også stor personlig udvikling

Forskningsbaseret videns opbygning Vi har 180 eksamener per år. Dvs., at der laves og er lavet mange projekter om folkeskolen som indeholder forskningsbaseret viden om folkeskoleskolens udvikling og forbedringsforslag dertil AD ere, mastere og kandidater kan bruges på alle niveauer i udviklingen af folkeskolen; i praksis, som ledere til rådgivning og i forskning I gang med at få skrevet alle titler ind Derfor et forslag, at der kan laves en forskningsbaseret vidensbank

Vidensbank kan f. eks indeholde titler som: Professionalisering af lærerrollen Forskellige opgaver om implementering af EP/lokalbaseret Personlighedsdannelse og identitetsudvikling i den grønlandske folkeskole ADHD, omsorgsvigts betydning for udbytte af undervisningen, borderline Opgaver med undersøgelser om forordningen følges op Teamsamarbejde, frafaldsundersøgelser, danske læreres oplevelser af undervisning i Grønland

Hvorfor er der brug for uddannelserne? Det er tydeligt, at mange lærere mangler redskaber til at kunne implementere forordningen For at kunne støtte skolernes kompetenceudvikling (herunder funktioner med arbejdsopgaver på skolerne) Fordi fagligheden og pædagogikken endnu skal styrkes

Fremtiden og næste fase At få igangsat de andre planlagte uddannelsesretninger (matematik er næste AD der startes op) Opstart af ph.d-uddannelser så forskningen igangsættes Uddannelserne har stor betydning ift. at kunne koble teori og praksis sammen Uddannelserne har stor betydning for at kunne implementere landstingsforordningen om folkeskolen

Hvad kan der yderligere gøres? At der skabes en større forståelse for, hvad de studerende kan bruges til Uddannelsesforskningen skal styrkes