Debat Sluk mobilen og glem mail-boxen! Overvejelser om sammenhængen mellem tid, børn og ligestilling Karen Valeur Sjørup Socialforskningsinstituttet og Center for Ligestillingsforskning (CELI) har netop udgivet en undersøgelse af kvinders og mænds tidsanvendelse. Karen Sjørup, der er leder af CELI, drøfter her undersøgelsens resultater og sætter dem samtidig i relation til en lignende amerikansk undersøgelse. På baggrund heraf stiller hun spørgsmålet, om vi ikke er nået for langt i bestræbelserne på at forene arbejdsliv og familieliv. Måske er det på tide i stedet at øge afstanden mellem de to sider af livet Indledning Et af tidens brændende emner, når der tales om ligestilling mellem kvinder og mænd, er konflikten mellem familie og arbejdsliv. Den amerikanske forsker Arlie Hochschildt har i bogen Time Bind (1997) beskrevet situationen for amerikanske familier knyttet til virksomheden Amerco. Amerikanere har længere arbejdsdage, mere overtid og arbejder mere i weekender end nogensinde. Spørgsmålet er, hvordan medarbejderne på virksomheden får hverdagslivet til at hænge sammen (s.7). Virksomheden tilbyder flere former for familievenlige foranstaltninger, men det er kun en 1/4 af alle medarbejdere, der udnytter muligheden for flekstid, og deraf kun 1/3 af børnefamilierne. 99% arbejder fuldtid og gennemsnitlig 47 timer om ugen. Medarbejdere med børn arbejder flere timer end andre, 56% af medarbejderne med børn arbejdede jævnligt i weekenderne og 72% havde jævnligt overtid (s. 26). Hochschild fremhæver, at nogle medarbejdere positivt vælger at lægge mere arbejdstid på arbejdspladsen end i familien. Som et eksempel beskriver hun en kvinde, hvis huslige forpligtelser får hjemmet til blot at være endnu en arbejdsplads, men en arbejdsplads, hvor hun ikke har de vigtige sociale relationer, som hun har i virksomheden: For Linda self-satisfaction, well-being, high spirits, and work were inextricably linked. It was mainly at work, she commented, that she felt really good about herself (Ibid. s. 41). Some people find in work a respite from emotional tangles at home. Others virtually marry their work, investing it with emotional significance once reserved for family, while hesitating to trust loved ones at home (Ibid. s. 45). I den danske debat taler man også om dobbeltkarrierefamilien og dennes følelsesmæssigt forsømte børn og om den tid, som bliver fyldt op af arbejde, så man ikke har tid til at være noget for familie og børn. Den forklaring, der gives, er ofte ligestillingen: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr. 4. 2003 93
30 års ligestillingspolitik med voksende følelsesmæssig elendighed i det danske samfund til følge peger én vej: Kvinderne m/k må tilbage til om ikke kødgryderne så i hvert fald til rollen som mere fysisk tilstedeværende tovholdere (Nørgaard 2003). Bruger vi mere energi end tid på udearbejdet? En survey fra analyseinstituttet GFK (Berlingske Tidende 2003) underbygger Lone Nørgaards billede af de egoistiske og travle forældre, der tænker på arbejde og karriere før børn og familie. Den viser, at størstedelen (76 %) af den danske befolkning mener, at de bruger enten lige megen tid på arbejdet og privatlivet eller mere energi på arbejdet end på familien. Kun en femtedel mener, at det er familien, der er i centrum. Flere mænd end kvinder anvender mest tid på arbejdslivet men det betragtes jo sjældnere som et problem, end når kvinderne gør det. Men det er et spørgsmål, om der faktisk er tale om, at egoistiske forældre lader sig beruse af arbejdslyst på arbejdspladsen, eller det snarere er virksomhedens krav, der forudsætter et sådant personligt engagement. Åkerstrøm & Born (2001) har undersøgt omstillingen i den offentlige sektor og peger på kærlighed som et vigtigt medium for at få organisationen til at hænge sammen. Forudsætningen for, at medarbejdere kan forventes selv at skabe og se den organisatoriske helhed er, at medarbejderne er engagerede, sådan at de løbende medtænker organisationen og binder egen omverdensforståelse sammen med en foregribelse af organisationens verdensbillede. Kun kærlighedsmediet faciliterer kommunikation af en sådan art. Anderledes udtrykt: Passion (engagement) bliver grundlæggende krav til dagens medarbejder, og det skal kunne ses(ibid. s.162). Hochschilds anden pointe om, at arbejde og familieliv flyder sammen; at arbejdet tager form af familieliv, og at familielivet primært tilpasses arbejdslivet, hvis retorik og praksis smitter af på familien, understreger hvor vanskeligt det er at begrænse den energi, man bruger på arbejdet tidsmæssigt til arbejdstiden. For hvornår holder arbejdstiden op og bliver til familietid i den enkeltes hoved? Hvordan måles den arbejdstid, som foregår i hovedet på medarbejderne i brusebadet om morgenen? Når man ser på tidsforbruget for hhv. kvinder og mænd, sådan som vi har gjort i publikationen Hvad kvinder og mænd bruger tiden til (2003), viser det sig, at den tid vi bruger på arbejdet er væsentligt kortere, end vi forestiller os. Eller snarere: den energi, vi mener at bruge på arbejdet, svarer ikke til det antal timer, vi faktisk bruger. Kvinder, der er i beskæftigelse, arbejder i gennemsnit i alt 6,23 timer på hverdage på arbejde, transport til og fra arbejde samt uddannelse, mens mænd bruger 7,50 timer på det samme. Tager vi alle i befolkningen, inklusiv de ikke-beskæftigede, falder dette tal til 5,1 timer på hverdage for kvinder og 6,2 timer for mænd. Selv om man skal være meget varsom med at sammenligne disse danske tal med de amerikanske tal i Hochschildts undersøgelse, så er der meget, der tyder på, at danskere arbejder betydeligt mindre end amerikanere. Her i landet, hvor vi jo opererer med en fuldtidsarbejdsuge på 37 timer, arbejder 94 % af de fuldtidsarbejdende mænd og 68 % af de fuldtidsarbejdende kvinderne 37 timer eller derover. Det er klart, at disse tal dækker over variationer på by og land, folk med og uden lederjob, forældre og barnløse, kortuddannede og højtuddannede. Men undersøgelsen er ikke stor nok til at kunne sige noget signifikant om disse sammenhænge. Det vil sige, at vi i gennemsnit arbejder mellem en fjerdedel og en tredjedel af døgnets timer. Ser vi på danskerne som et hele uanset køn, bruger vi i gennemsnit 10 3/4 94 Sluk mobilen og glem mail-boxen!
timer på søvn, spisning og personlig pleje, 4 3/4 time på arbejde inklusiv uddannelse og transport til/fra arbejde, 3 timer på husholdningsarbejde og 5 3/4 på fritid hver dag (SFI 2003, 8). Disse tal inkluderer ikke kun de beskæftigede 65 %, men også de studerende og dem uden arbejde. Det betyder jo, at vi faktisk skulle have langt mere fri tid, end vi åbenbart tror. Bruger vi faktisk så meget energi på arbejdet, at en meget stor del af energien i fritiden bruges på at lade op til arbejdet? Eller starter vi allerede dagens arbejde i morgenens brusebad og slutter det, når vi læser over på oplægget til dagen efter lige før sengetid? Eller har vi snarere travlt med at omforme den frie tid til travl tid, hvor vi knokler med avanceret madlavning, indkøb, rengøring og børneomsorg? Eller skyldes det snarere, at den protestantiske arbejdsetik hviler så tungt på os, at vi ikke kan indrømme vores frie tid for os selv? Eller er det blot sådan, at professionskulturerne, som vi jo bruger langt mere tid i uddannelsesforløbet på at tilegne os end familiefunktionerne, sidder så dybt i os alle, at de præger vort liv og tankemønster, fra vi står op, til vi går i seng? Det er meget vanskeligt at svare på disse spørgsmål. Alligevel ligger det fast, at der burde være mere tid og energi at bruge af i familien. F.eks. burde det været muligt, når man ser på forældrenes arbejdstimer, at undgå, at børnene tilbringer mere end måske 25-30 timer i daginstitution om ugen, hvis forældrene og arbejdspladserne blot er minimalt fleksible. Det viser sig således også af vor undersøgelse, at det kun er 2% af familierne med børn under 15 år, hvor begge forældre er på arbejde efter kl. 16 om eftermiddagen. Såvel kvinder som mænd har i de seneste 15 år mere end fordoblet den tid, de bruger på omsorg for børn og familie. Samtidig med at de altså har fået mere lønarbejde. Umiddelbart kunne det synes modstridende, men tendensen er klar. Den tid, som tidligere brugtes på foreningsliv, politisk arbejde, venner og hobbies, er i dag blevet meget mere koncentreret om den snævre familie og børnene. Hvor børnene tidligere havde tid for sig selv, uovervåget tid, har de nu stort set konstant voksenovervågning, i daginstitutionen af det ene sæt voksne og derhjemme af forældrene. Mændene er blevet huslige Tidsforbrugsundersøgelsen viser, at mænd bruger stadig mere tid på husholdningsarbejdet. Næsten 2 timer mere end de gjorde i 1964 og 1 time mere end i 1987. Men hvori består da mændenes bidrag til husholdningsarbejdet? Kvinderne laver nemlig stadig lige meget, selv om mændene er kommet på banen. Så der er altså tale om, at familierne bruger mere tid end tidligere på husarbejdet. Den større velstand betyder, at vi stiller større krav til den mad, vi fylder os med, og de omgivelser, vi omgiver os med i hjemmet. Tabel 1: Mænds og kvinders husholdningsarbejde i 1987 og 2001 I gennemsnit timer om dagen 1987 2001 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indkøb 0:17 0:22 0:24 0:31 Husligt arbejde 0:34 1:51 1:08 2:09 Gør-det-selv-arbejde 0:35 0:25 0:34 0:10 Omsorg 0:09 0:21 0:24 0:45 I alt 1:36 2:58 2:30 3:34 Kilde: Lausten & Sjørup 2003, 49. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr. 4. 2003 95
Undersøgelsen viser også, at mændenes indsats er vokset mest i weekenden. Det er altså især de aktiviteter, som er knyttet til weekenden, som mændene tager del i. Men det er ikke, som mange ville tro, gør-detselv-arbejdet, der fylder. Tværtimod er der en nedgang i dette for kvindernes vedkommende og stagnation for mændenes vedkommende. Her i sommertiden kunne man jo få den kætterske tanke, at det er grillpasningen og -kokkereringen, der optager mændene, men det ville ikke yde dem retfærdighed. Det er mere end det: Storindkøb bruger mænd tid på, og det gør kvinder også. I det hele taget shopper vi mere og mere, hvilket ikke er så mærkeligt set i lyset af flere penge mellem hænderne og udvidede åbningstider især i weekenden. Men der er også sket en forøgelse af den tid, manden bruger på børnene. Der er en del mænd, der slet ikke laver noget, men blandt de som gør, laver mændene mere end en tredjedel af al børneomsorgen. Det er således 60 % af mænd med børn og 74% af kvinder med børn, som oplyser, at de bruger tid på omsorg. Mange ville synes, at dette ikke lyder af meget, men det udgør i realiteten en stor forandring. Alligevel er det tankevækkende, at mænd bruger lige så meget tid på indkøb, som de bruger på børnene. Et barns fødsel skaber en ulighed, som aldrig forsvinder helt Et overraskende fænomen ser man, når et par får et barn. Så reducerer kvinden sin arbejdsmarkedsindsats til det halve, mens manden derimod forøger den tid, han bruger på udearbejde. Ganske vist kun med 15 minutter om dagen. Men samtidig forøger manden også sin indsats i husarbejdet med 2 timer. Så man må formode, at tiden går fra hans mere personlige fritid til sport, foreningsliv og venner. Faktisk kunne man ud fra undersøgelsen hævde, at forenings- Danmark er blevet til familie-danmark, for dagens dansker bruger meget lidt tid på foreningsliv, 1-7 minutter om dagen, og mange flere timer i familien og på arbejdet. Den store taber i dette spil er civilsamfundet, de politiske partier, foreningerne, frivilligt arbejde og vennesammenkomster. Man kunne også hævde, at den unge mand er for stærkt belastet med arbejde. Han har bevist, at han gerne vil bruge mere tid på familien, men de strukturelle vilkår gør, at han har svært ved at slippe lønarbejdet. Der er ingen tvivl om, at den unge mand bliver grebet af forsørgeridentiteten, når konen eller kæresten bliver gravid. Men når dette så resulterer i øget arbejdsbyrde på begge fronter, er tiden måske inde til at give manden lidt mere plads til at dyrke familielivet. Én løsning er de fædrekvoter i barselsorloven, der i de øvrige nordiske lande har været en stor succes, men som i Danmark blev beskåret til det halve af den nuværende regering. Den nuværende barselsorlov på et år med muligheder for en fleksibel deling mellem kvinden og manden ser ikke ud til at skaffe mere plads til manden. De foreløbige opgørelser tyder på, at manden nu tager én dag mere end før. Men det betyder, at kvinden stadig afholder 93-95 % af barselsorloven, og at den forlængede orlov gør det vanskeligere, især for den nyuddannede kvinde, at vende tilbage efter barsel. Afslutning Det er naturligvis vanskeligt at sammenligne den amerikanske undersøgelse, der jo er et case-studie med udgangspunkt i en enkelt arbejdsplads, og den danske undersøgelse, der er en statistisk analyse baseret på et udsnit af den danske befolkning. Men hvis man alligevel sammenligner den danske situation med den amerikanske undersøgelse, kunne man være fristet til at spørge sig selv, hvad der er det største problem: At 96 Sluk mobilen og glem mail-boxen!
arbejdspladsen bliver et hjem, eller at familien bliver et arbejde. Man kunne jo netop tænke sig, at problemet ikke mindst var, at familien i disse år bliver et projekt på linie med arbejdet. At arbejdets tidsnormer bevæger sig så stærkt ind på fritiden, at man styrter rundt og skal nå et omfattende program hver weekend, ikke mindst de omfattende indkøb, som vi bruger ufatteligt mange timer på. Samtidig bliver familien et projekt, hvor der er langt mere fokus på den materielle end den følelsesmæssige side. Men man kunne jo med udgangspunkt i Åkerstrøm & Borns undersøgelse (2001) hævde, at netop danske kvinder, der arbejder i den offentlige sektor, udsættes for et stort følelsesmæssigt pres i arbejdet, som giver meget lidt energi til familien. Samtidig kan man jo også undre sig over, at det først er, når arbejdspladsen bliver familie for kvinderne, at det er et problem. For i og for sig er det vel slet ikke noget nyt, at arbejdspladsen har karakter af familie men altså en familie, der tidligere primært bestod af mænd, gifte kvinder på deltid og unge ugifte kvinder. Men formentlig har kvinder vanskeligere ved at sætte professionelle grænser op for sig selv og dermed beskytte deres eget personlige liv, således at der sker en følelsesmæssig udpining af dem, der meget vel kan føre til tidlig udbrændthed. Når man med tidsundersøgelsen kan hævde, at familierne faktisk har megen tid til hinanden, men at problemet snarere er utætte skodder mellem det at beskæftige sig med sin familie og lønarbejdet, burde man måske omforme projektet om at forene familie og arbejdstid til det modsatte, at skabe større afstand mellem familie og arbejdsliv: Slukke mobiltelefonerne og computerne og undlade at besvare sin mail i fritiden. LITTERATUR Berlingske Tidende (2003): GFK-group i samarbejde med avisen Wall Street, 20. juli 2003. Lausten, M. & K. Sjørup (2003): Hvad kvinder og mænd bruger tiden til, København, Socialforskningsinstituttet (03:08) og Center for Ligestillingsforskning. Hochschild, A. (1997): The Timebind When Work Becomes Home and Home Becomes Work, New York, Metropolitan Books. Nørgaard, L. (2003): Det er i 11. time til at få vendt supertankeren, kronik i Jyllandsposten, d. 25. februar 2003. Åkerstrøm Andersen, N. & Born, A. W. (2001): Kærlighed og omstilling italesættelser af den offentligt ansatte, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Karen Sjørup, sociolog, centerleder, Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter. e-mail: ksj@celi.dk Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr. 4. 2003 97