viden og erfaringer fra Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner 2009-2011

viden og erfaringer fra Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner 2009-2011 1 Læs om Overgang fra børnehave til skole Skoleledelse DSA som dimension i alle fag Implementering via aktionslæring Kommunal strategi Hvordan er det gået i Fredericia Guldborgsund Sønderborg Frederiksberg Tårnby

2 3 indhold 4 Kort om Tosprogs-Taskforcen Fra Sønderborg til Tårnby Case 1 6 Fredericia: Overgang fra børnehave til skole Case 2 12 Guldborgsund: Kommunal strategi Case 3 16 Sønderborg: Skoleledelse Case 4 20 Frederiksberg: DSA og organisering Case 5 24 Tårnby: Sproget ind i fagene/aktionslæring I Tosprogs-Taskforcen har vi fra 2009 til 2011 samarbejdet med fem danske kommuner om at højne fagligheden hos tosprogede elever på skolerne. Det drejer sig om Fredericia, Guldborgsund, Sønderborg, Frederiksberg og Tårnby. Arbejdet har koncentreret sig om i alt 16 udvalgte folkeskoler i de fem kommuner. I denne reportage kan du læse om de konkrete resultater af samarbejdet: hvordan Fredericia har skabt sammenhæng for børn og voksne i overgangen fra børnehave til skole hvorfor det rykker i Guldborgsund, at politikerne har vedtaget en målsætning i forhold til tosprogede elever hvordan skolelederen i Sønderborg har fokus på tosprogede elever og dansk som andetsprog hvordan alle lærere på Søndermarkskolen på Frederiksberg arbejder med dansk som andetsprog hvad aktionslæring gør for lærerne i Tårnby, når de skal undervise i dansk som andetsprog Vi har samarbejdet med kommunerne om at udvikle overordnede kommunale strategier og målrettede handleplaner for de enkelte skoler. Begge dele med det formål at hæve det faglige niveau hos kommunens tosprogede elever, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De strategier og handleplaner, kommunerne er nået frem til, indeholder en lang række indsatser og spænder bredt: Fra procedurer for, hvordan kommunen skaber fælles retning for undervisning af tosprogede elever og sammenhæng i indsatserne på tværs af skoler og forvaltninger til, hvordan den enkelte skole får ændret undervisningspraksis, så de tosprogede elever får større udbytte af undervisningen. Det kan fx ske via kompetenceudvikling og ændret organisering på skolerne. I denne folder deler vi nogle af erfaringerne fra kommunerne. Hver kommune har arbejdet med mange forskellige temaer i samarbejdsperioden, men her stiller vi for overblikkets skyld skarpt på ét tema fra hver kommune. Det er vores håb, at de gode erfaringer fra skoler og kommuner skal inspirere og sprede sig til andre skoler og kommuner i landet. Rigtig god læselyst! Tosprogs-Taskforcen

4 5 Kort om Tosprogs-Taskforcen Tosprogs-Taskforcen er sat i verden for at styrke tosprogede elevers faglighed i grundskolen, så de får lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen er en del af Ministeriet for Børn og Undervisning og har eksisteret siden 2008. Alle lærere, pædagoger og ansatte i kommuner kan kontakte Tosprogs-Taskforcen for gode råd, redskaber og vejledning i forhold til fx: Kommunal strategi Skoleledelse Dansk som andetsprog Skole-hjem-samarbejde Organisering af undervisningen Overgang fra børnehave Overgang til ungdomsuddannelse Fra 2009 til 2011 har Tosprogs-Taskforcen samarbejdet med fem udvalgte danske kommuner: Fredericia, Guldborgsund, Sønderborg, Frederiksberg og Tårnby. Sammen med samarbejdskommunerne har Tosprogs- Taskforcen afprøvet og skabt erfaringer, som kan komme alle skoler og kommuner til gavn. Det hele handler om, at tosprogede elever skal have samme muligheder som alle andre elever. Læs mere på www.tosprogstaskforce.dk

6 7 1. Fredericia overgang fra børnehave til skole Vi går fejl af børnene, hvis vi ikke samarbejder I Fredericia er samarbejdet mellem børnehaver og skoler i forbindelse med børnenes skolestart blevet sat på formel. Kom med på besøg på Alléskolen, hvor overleveringen og samarbejdet med børnehaverne er helt essentielt. På Alléskolen kommer børnehavebørnene ind i deres kommende klasseværelse for første gang, næsten et år før de skal begynde i skole. For her foregår overgangen fra børnehave til skole stort set hele året, forklarer børnehaveklasseleder Helle Føns og pædagog Sine Bak og peger på det årshjul, der ligger på bordet. Det er den plan, hvor alle møder og besøg i løbet af året er fuldstændig fastlagt. Se boks. Sine Bak er pædagog i børnehaven Stendalen, som har leveret snesevis af børn til Helle Føns børnehaveklasser på Alléskolen. De er begge to enige om, at det har styrket samarbejdet endnu mere at have en helt klar plan for overgangen. Og så gavner det først og fremmest alle børnene både et- og tosprogede fordi skolestarten bliver tryggere. En god overlevering er vigtig for alle børn, der skal starte i skole, men kan være helt afgørende for, om et barn med to sprog får en god skolestart, siger Helle Føns. Hun og Sine Bak er enige om, at netop tryghed er alfa og omega, når børnene skifter fra at være børnehavebørn til at være skolebørn. Og den tryghed får børnene blandt andet, når de mærker, at deres gamle voksne og deres nye voksne samarbejder. Jeg oplever, at børnene bliver trygge, når de ser, at Helle og jeg kender hinanden og har et godt samarbejde. Det er en del af at få den her overgang til at lykkes, forklarer Sine Bak. Yndlingssangen og trivsel For børnehaveklasselederen betyder det tætte samarbejde med børnehaven stort set alt for at få en god

8 Fredericia 9 Gensidig respekt start med børnene. De oplysninger, hun har glæde af, kan være alt fra, hvordan barnet er motorisk og socialt, hvordan det klarer sig sprogligt til, hvor længe familien har været i Danmark, og om der fx er brug for en tolk i samarbejdet med forældrene. Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig, at jeg ved, hvilke børn jeg får, så jeg ikke skal bruge månedsvis på at finde ud af, hvad de kan, hvad de har med i bagagen, og hvem de er. Jeg skal jo kun have dem et år, forklarer Helle Føns. Ét barn kan måske reagere kraftigt på at blive irettesat, en anden skal have forklaret tingene meget præcist, en tredje kommer fra en familie, hvor forældrene har det svært, og en fjerde har en bestemt yndlingssang, som gør hende tryg. Det er alle den slags små detaljer, der er vigtige at få udvekslet. Og alle de detaljer får hun, fordi børnehaven beskriver alle de kommende skolebørn med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Det betyder, at de kommer hele vejen rundt om barnet. Balancegang For børnehaven handler det om at få leveret så mange relevante oplysninger som muligt videre til børnehaveklasselæreren og det er altid en balancegang. Overleveringen foregår i respekt for, at vi kun videregiver de oplysninger, vi må og de informationer, der er relevante. Hvis vi er det mindste i tvivl, eller barnet har særlige behov, inviterer vi forældrene med til vores overleveringsmøde, siger Sine Bak. En stor del af overgangen handler nemlig ikke kun om barnet, men også om forældrene og dialogen med forældrene. For mange er det også noget helt nyt at skulle være en del af en dansk skole. Allerede inden skolestart har Helle Føns mulighed for at mødes med forældrene fx når de henter deres børn efter børnehavens besøgsdag på skolen, eller hvis de er med til overleveringsmødet med børnehaven. Det er en rigtig god mulighed for at vise, hvad vi laver i børnehaveklassen og for at forventningsafstemme med forældrene, siger Helle Føns, der fx taler med forældrene om, hvordan skolen og forældrene i fællesskab kan støtte barnets sproglige udvikling. På www.tosprogstaskforce.dk kan du downloade Fredericia Kommunes materiale i forbindelse med overgang fra børnehave til skole. På Alléskolen gør man en særlig indsats for at bevare den gensidige faglige respekt mellem de ansatte i børnehaven og skolen. Jeg tror, at den måde, man bliver mødt som pædagog på skolen, afhænger af, hvad man selv signalerer, at man kan. Pædagoger skal blive bedre til at få formidlet, hvad vi kan, og hvorfor vi mener, som vi mener, siger Sine Bak. Både hun og børnehaveklasseleder Helle Føns peger på, at de er vant til at arbejde på kryds og tværs med alle mulige faggrupper fra fysioterapeuter og ergoterapeuter til talepædagoger, psykologer og lærere. Vi har jo alle sammen vores områder, som vi er gode til. Sine ved noget, jeg ved noget andet, og en lærer ved noget tredje. Og én ting er sikkert: Hvis ikke vi bruger hinanden i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole, så går vi fejl af barnet, siger Helle Føns.

Fredericia 10 11 Inspiration Skab fælles forståelse mellem børnehave og skole I Fredericia har pædagoger fra børnehaver og ansatte på skolerne været på et fælles kursusforløb og diskuteret læringssyn. Det fælles afsæt, de nåede frem til på kurset, gør det nemmere at samarbejde om overgangen fra børnehave til skole. Årshjul for samarbejdet mellem børnehave og skole Fredericia og Tosprogs-Taskforcen Efterår før skolestart: Børnene besøger skolen og er med i børnehaveklassen en formiddag med deres pædagog fra børnehaven. September-oktober: Skolelederen deltager ved forældremøde i børnehaven og fortæller om indskrivning etc. November: Informationsmøde for forældre på skolen. Personale fra børnehaverne er med. December: Indskrivning i skolen Marts-april: Skoleparatheds-test i børnehaven, hvor pædagogerne blandt andet kigger på barnets hukommelse, koncentration og sprog. Marts: Børnehavebørnene prøver at gå en dag i skole fra kl. 10 15. Kl. 15 henter forældrene deres børn i SFO en på skolen, hvor de kan få en kop kaffe og en snak med skolens personale. Marts-april: Børnehaven beskriver alle børn skriftligt ud fra læreplanstemaerne: Personlige kompetencer, sociale kompetencer, sproglige kompetencer, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer. April: Børnehaven holder møder med alle forældre, som kommenterer og bidrager til beskrivelsen af deres barn. Maj: Samtaler mellem børnehavepædagog og børnehaveklasseleder og eventuelt skoleleder og afdelingsleder fra børnehaven. Her gennemgår man alle børn, der skal starte i skole. Hvis der er børn med særlige behov af den ene eller den anden art, er forældrene også med til mødet. August: Skolestart Kilde: Alléskolen Fredericia har knap 49.000 indbyggere. Der er 15 folkeskoler i kommunen. Andelen af tosprogede elever på kommunens skoler er 10,4 procent. Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har koncentreret sig om fire skoler: Alléskolen med 45 procent tosprogede elever, Egumvejens Skole med 13,5 procent tosprogede elever, Skjoldborgvejens Skole med 15,8 procent tosprogede elever og Treldevejens Skole med 20,3 procent tosprogede elever. Vigtige indsatser i Fredericia Kommunes treårige samarbejde med Tosprogs-Taskforcen: Et stort antal af kommunens lærere har taget efteruddannelse inden for dansk som andetsprog. Flere lærere er blevet uddannet som DSA-vejledere. Ledelsen har fået redskaber til at organisere DSA-timerne optimalt. DSA-vejledere og faglærere er blevet klædt på til at samarbejde om at få sproget ind som dimension i fagene, bl.a. via aktionslæring. Alle skoler har deltaget i pædagogiske dage med fokus på DSA og skole-hjem-samarbejde. En stor del af kommunens lærere har været på kursus i Cooperative Learning med fokus på dansk som andetsprog. Fredericia Kommune har etableret et DSA-vejledernetværk. To skoler har fået en skole-hjem-vejleder. Fredericia Kommune har udarbejdet en procedure for overgange fra børnehave til skole. PPR har fået efteruddannelse i forhold til arbejdet med tosprogede elever i folkeskolen.

12 13 2. Guldborgsund kommunal strategi Det hjælper at have en plan Politisk fokus skaber en rød tråd. I Guldborgsund Kommune har politikerne vedtaget en målsætning i forhold til undervisning af tosprogede elever, ansat en tosprogs-konsulent og etableret tre netværk. Og det sætter sine spor helt ud i klasseværelserne. På en del skoler i Guldborgsund Kommune er der kun en enkelt tosproget elev, og på andre af kommunens skoler er en stor procentdel af eleverne tosprogede. Det kræver meget forskellige indsatser, og det er en udfordring at navigere i som kommune. Derfor har kommunens embedsmænd og politikere som følge af samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen valgt at lave en klar strategi for undervisning af tosprogede elever. Tankerne er nedskrevet i en målsætning, som er vedtaget politisk af kommunalbestyrelsen. Det, at vi har fået vedtaget målsætningen, betyder, at politikerne har fået en øget opmærksomhed på og viden om tosprogede elever. Det giver et andet fokus på hele området, forklarer Hans Christiansen, der har været kommunal tovholder for Tosprogs-Taskforcens projekt i Guldborgsund og nu er skoleleder i Nykøbing Falster på Lindeskovskolen. Ikke så mange tosprogede elever Udfordringen for Guldborgsund Kommune er at have fokus på tosprogede elever, selvom der i det store perspektiv ikke er særligt mange af dem. Der er samlet set under fem procent tosprogede elever på kommunens folkeskoler, og det betyder, at det langt fra er alle lærere, der har tosprogede elever i klasserne. Samtidig er der en ret høj koncentration af tosprogede elever på to af kommunens skoler herunder Lindeskovskolen, hvor Hans Christiansen nu er skoleleder. Her er andelen af tosprogede elever knap 40 procent. Netop på grund af denne skævhed har lærerne meget forskellige behov for sparring og viden om tosprogede elever. Derfor har kommunen ansat en tosprogskonsulent, der har kontakt til samtlige skoler. Tosprogs-konsulentens opgave er at koordinere indsatsen, så hvis en skole, lærer eller skoleleder har brug for sparring, så kan de henvende sig til en, der kan formidle den nødvendige hjælp, forklarer Hans Christiansen. Netværk er guld En anden af tosprogs-konsulentens meget vigtige opgaver er at være tovholder og bindeled mellem Guldborg-

guldborgsund 14 15 Guldborgsunds tre netværk Forvaltningsnetværk. Netværk for ledere, teamledere og konsulenter i kommunen. Mødes to-tre gange om året. Skolenetværk. Netværk for tosprogs-koordinatorer og DSA-lærere på skolerne. Mødes seks-syv gange om året. Praksisnetværk. Netværk for praktikere på tværs af faggrupper, der arbejder med tosprogede elever. Mødes seks-syv gange om året. Inspiration Hav fælles fokus på tosprogs-området Guldborgsund Kommunes politikere har vedtaget en målsætning for arbejdet med tosprogede elever. Kommunen har også ansat en tosprogs-konsulent, der kan hjælpe, hvor der er behov i kommunen. Derudover har kommunen etableret tre netværk for henholdsvis ledere i kommunen, praktikere på tværs af faggrupper samt et skolenetværk for tosprogs-koordinatorer og DSA-lærere på skolerne. Guldborgsund og Tosprogs-Taskforcen sund Kommunes tre netværk med fokus på arbejdet med tosprogede elever. Netværkene er nedsat af kommunens ledelse, så der er pondus bag. Det ene netværk er for ledere og konsulenter inden for børne- og ungeområdet fra kommunens forskellige forvaltninger. Det andet netværk er for konsulenter og DSA-lærere på skolerne. Det tredje og sidste netværk er for praktikere på tværs af faggrupper, der arbejder med tosprogede elever i deres hverdag. Det kan være alt fra pædagoger og lærere fra børnehaver og skoler over personer, der arbejder med tosprogede børn i et boligområde, til talepædagoger. Netværkene spiller en stor rolle. Vi får delt viden og gjort mange ting nemmere. Fx har forvaltningsnetværket udviklet fælles retningslinjer og lister over tolke på tværs af kommunen. Før var det noget, man skulle gøre hvert sted. Praksisnetværket er også guld værd, fordi man får øjnene op for, at man kan bruge hinandens viden. Det har vi fået meget positiv respons på, forklarer Hans Christiansen. Politisk signal er vigtigt En vigtig pointe i Guldborgsunds måde at lave netværk på er, at erfaringerne ikke bare bliver indkapslet i det enkelte netværk. De bliver tværtimod delt med andre netværk også, fordi kommunens tosprogs-konsulenter er med i alle tre netværk. Det er med til at skabe sammenhæng. Mange af tiltagene i Guldborgsund kunne såmænd godt have været opstået på initiativ fra kommunens ildsjæle på området som fx netværkene. Men ifølge Hans Christiansen gør det en klar forskel, at netværk, tosprogs-konsulent og målsætning kommer fra kommunens top. Det har en stor signalværdi, at vores målsætning om tosprogede elever er vedtaget helt oppe i systemet. For alene det, at tosprogede elever er sat på den politiske dagsorden, gør, at man tager det alvorligt. Det er helt enkelt sværere at ignorere, når man som leder skal tage beslutninger, siger Hans Christiansen. På www.tosprogstaskforce.dk kan du læse Guldborgsund Kommunes målsætning. Guldborgsund er en landkommune med omkring 62.000 indbyggere. Der er 14 folkeskoler i kommunen. Andelen af tosprogede elever på kommunens skoler er 6,6 procent. Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har koncentreret sig om to skoler: Fjordskolen (tidligere Ejegodskolen) med 10,5 procent tosprogede elever og Lindeskovskolen med 38,2 procent tosprogede elever. Vigtige indsatser i Guldborgsund Kommunes treårige samarbejde med Tosprogs-Taskforcen: Kommunen har udarbejdet en politisk målsætning i forhold til undervisning af tosprogede elever. Kommunen har ansat en tosprogs-konsulent. Guldborgsund har etableret netværk på tværs i kommunen med fokus på undervisning og helhedsindsats i forhold til tosprogede elever. Et stort antal af kommunens lærere har taget efteruddannelse inden for dansk som andetsprog. Der er arbejdet med aktionslæring, hvor lærerne er blevet klædt på til at reflektere over og observere DSA-undervisning og give kollegial feedback. Vejledere fra UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er blevet efteruddannet i interkulturel vejledning. Begge samarbejdsskoler har ændret deres organisering af DSA-undervisningen. Der er uddannet en DSA-vejleder fra hver samarbejdsskole. Fire skoleledere har fået efteruddannelse i ledelse af skoler med tosprogede elever. Samarbejdsskolerne har deltaget i pædagogiske dage med fokus på DSA og skole-hjem-samarbejde. En skole har udarbejdet en sprogpolitik. En skole har fået skole-hjem-vejleder Kommunens praksisnetværk har deltaget i en pædagogisk dag om arbejdet med traumeramte børn og familier.

16 17 3. Sønderborg skoleledelse Ledelsens fokus på DSA smitter På Havnbjerg Skole i Sønderborg Kommune er hver fjerde elev tosproget, og det er skoleleder Trine Petersen stolt af. Samtidig understreger hun, at det kræver et særligt fokus fra hende som leder. Blandt andet derfor har hun taget Tosprogs-Taskforcens skolelederuddannelse. Næsten ude på nordspidsen af Als ligger Havnbjerg Skole. Skolen ligger stort set i baghaven til industrigiganten Danfoss og har derfor haft tosprogede elever siden de første indvandrere kom til Danfoss i 1970 erne. I dag er lige omkring hver fjerde af skolens knap 300 elever tosproget. Mangfoldighed er derfor en fast del af Trine Petersens hverdag som skoleleder. Vi bor på spidsen af en ø i Udkantsdanmark, og alligevel har vi et skoledistrikt, der består af en bred gruppe. Vi har etsprogede og tosprogede elever, vi har børn fra hjem med rigtig gode jobs og børn, hvis forældre er på overførselsindkomst. Vi er en folkeskole, der har plads til alle, og det er jeg stolt af, siger hun. I forbindelse med Tosprogs-Taskforcens samarbejde med Sønderborg Kommune har hun taget to diplommoduler i ledelse af skoler med tosprogede elever. På uddannelsen er der både teori og praksis, herunder fokus på inddragelse af dansk som andetsprog som dimension i fagene. For mig var den største øjenåbner sprogdelen, fordi vi fik en unik indsigt i, hvad det egentlig vil sige at have sprogdimensionen med i alle fag, siger hun. På kurset fik hun redskaber til at gå hjem og kigge på sin egen skoles organisering. Det betød, at jeg kunne analysere, hvad vi gør i øjeblikket, hvad vi skal ændre, og hvordan jeg får motiveret medarbejderne, forklarer Trine Petersen, der har været skoleleder på Als siden 1997. Ledelsen observerer i klasserne I løbet af de sidste tre år har alle lærere på skolen gennemført et grundkursus i dansk som andetsprog. Og på hele skolen er der fokus på, hvordan man kan inddrage dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. DSA er et fast punkt på alle lærernes teammøder, men det kræver en særlig indsats at få flyttet den nye viden fra hovederne og ud i den daglige undervisning i klasserne. DSA skal nemlig være i lærernes tanker, når

sønderborg 18 19 de planlægger, gennemfører og følger op på undervisningen. Og det kræver ledelsesfokus. Blandt andet derfor kommer skolens leder og viceskoleleder i løbet af skoleåret rundt i samtlige klasser og observerer undervisningen. Ét af fokuspunkterne er netop sprogmiljøet. Vi kigger fx på, om læreren bruger smartboardet til at visualisere ordene og ser på, hvordan eleverne bliver bakket op i at komme fra hverdagssprog til skolesprog. Alt det giver os nogle konkrete oplevelser og eksempler, vi kan tale med lærerne om. Selvfølgelig kan det opfattes som kontrol, men det er i højere grad en mulighed for at pege på, hvordan den enkelte lærer kan udvikle undervisningen til gavn for børnene, siger hun og forklarer, at en del af tiltaget er at få udbredt en kultur, hvor det er naturligt, at man observerer hinandens undervisning selvom det for nogle lærere virker intimiderende. Fokus smitter Trine Pedersen peger på, at alene dét, at ledelsen har fokus på dansk som andetsprog som et vigtigt element, sender et meget klart signal til medarbejderne. Det virker helt enkelt motiverende. Det, man som leder har fokus på, sker der også noget med. I forhold til dansk som andetsprog mødes vi i ledelsen med fagudvalgsformændene tre gange om året for at støtte dem i, hvad de i kraft af deres tovholderposition skal arbejde med i forhold til dansk som andetsprog. Det vigtige er, at faglærerne får snakket sammen om, hvad man fx som matematiklærer kan gøre for at gøre dansk som andetsprog til en dimension i sine timer, forklarer hun. Et af de tiltag, som virker, er, at en lærer, der har fundet en god metode eller er lykkedes med noget, viser det på et lærermøde. Som pædagogisk ledelse er det hammervigtigt, at man roser det, vi gerne vil have mere af. Og det er en udfordring, for det er langt fra alle lærere, der kommer og fortæller om deres succeser. Så det handler om at kunne spotte sine medarbejdere. Man skal faktisk være lidt talentspejder, siger Trine Pedersen. Ekstra fokus på skole-hjem-samarbejde At være leder på en skole med mange tosprogede elever er ikke en udfordring i sig selv. Det betyder bare, at man som skoleleder har lidt andre fokuspunkter i hverdagen som fx et skærpet blik på skole-hjemsamarbejdet. Det har Trine Petersen blandt andet taget konsekvensen af ved at ansætte en psykologuddannet skole-hjem-vejleder. Vi har et meget klart fokus på skole-hjem-samarbejde, fordi en stor del af vores forældre kommer med en anden indgang til samarbejdet, end vi gør. Fx bliver mange forældre overraskede over alle de uskrevne regler, der er i forbindelse med skolen og alle de valg, de skal træffe. Nogle forældre er vokset op under totalitære styreformer, og det står jo i heftig kontrast til et demokrati, hvor de færreste ting er enten rigtige eller forkerte, siger Trine Petersen, der selv deltager i stort set alle forældremøder på skolen, fordi hun mener, at det er en af de bedste måder at have føling med skolen på. På www.tosprogstaskforce.dk kan du læse Havnbjerg Skoles opgavebeskrivelser for skole-hjem-vejlederen. Inspiration Når ledelsen fokuserer på dansk som andetsprog, spreder det sig Skolens ledelse har en helt unik rolle i forhold til at gøre dansk som andetsprog til en dimension i alle fag. Når man som ledelse afsætter timer og penge til efteruddannelse og fokuserer på dansk som andetsprog, er det et klokkeklart signal til lærere, forældre og elever om, at det her er vigtigt. Sønderborg og Tosprogs-Taskforcen Sønderborg Kommune er en landkommune med omkring 76.000 indbyggere. Der er 21 folkeskoler i kommunen. Andelen af tosprogede elever på kommunens skoler er cirka 10 procent. Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har koncentreret sig om Havnbjerg Skole med 20 procent tosprogede elever, Ulkebøl Skole med 22 procent tosprogede elever, Humlehøj-Skolen med 55 procent tosprogede elever og Sønderskov-Skolen med 24 procent tosprogede elever. Vigtige indsatser i Sønderborg Kommunes treårige samarbejde med Tosprogs-Taskforcen: Kommunen har udarbejdet og implementeret en procedure for visitering af tosprogede elever til specialundervisning. PPR, SSP, UU og Havnbjerg Skoledistrikt har været på netværksuddannelse i forhold til tosprogede elever. Der er etableret et tosprogs-netværk på tværs af kommunens skoleafdeling, institutionsafdeling og PPR til sparring og videndeling. Et stort antal lærere har taget efteruddannelse i dansk som andetsprog, herunder også igennem aktionslæring. Der er etableret lektiehjælpscafeer. Tre skoler har fået skole-hjem-vejleder. Læsevejledere fra Havnbjerg Skole har fået efteruddannelse i sprogvurdering.

20 21 4. Frederiksberg organisering af dansk som andetsprog Alle lærere er da sproglærere Søndermarkskolen på Frederiksberg har knækket koden og er kommet rigtig langt med at gøre dansk som andetsprog til en dimension i alle skoleskemaets fag. Opskriften er uddannelse af lærerne og konsekvent fokus på DSA hos ledelsen, fortæller Lis Tanghøj, der er koordinator for DSA-lærerne på Søndermarkskolen. Lis Tanghøj Lis Tanghøj er lærer og koordinator for DSA-lærerne på Søndermarkskolen. Gennem samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen er hun blevet uddannet DSA-vejleder og er nu ved at tage en diplomuddannelse i DSA. Hun har været lærer i 27 år på skolen og har beskæftiget sig med tosprogede elever og dansk som andetsprog næsten lige så længe. Hvad er opskriften på at få gjort DSA til en del af alle fag? For det første skal ledelsen bakke op og være med til at italesætte, hvad målet er, og hvorfor det er vigtigt at inddrage dansk som andetsprog. I sidste ende handler det jo om at give alle elever lige muligheder for at uddanne sig videre. For det andet skal man have opkvalificeret alle lærere på skolen i dansk som andetsprog. Det nytter ikke noget, at man kun har et sprogcenter, der har forstand på de her ting. Hvis ikke samtlige lærere på skolen har fokus på DSA og har blik for, at mange tosprogede elever skal lære sprog samtidig med, at de lærer fag, så taber vi eleverne på gulvet. På Søndermarkskolen har I formået at sætte dansk som andetsprog på dagsordenen på hele skolen. Hvordan har I gjort? Vores tosprogs-team, der består af syv lærere, har været på fælles kurser og har generelt fået et uddannelsesløft. Det samme har alle andre lærere på skolen, fordi vi har haft ti fælles uddannelseseftermiddage à fire timer i dansk som andetsprog gennem de sidste to et halvt år. Så alle lærere næsten uden undtagelse har fået 30 timers efteruddannelse i dansk som andetsprog. Overskriften på uddannelseseftermiddagene var Alle lærere er sproglærere. Samtidig er DSA nu blevet en fast dimension i medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) og teamudviklingssamtalerne (TUS) på skolen, så alle lærere skal forholde sig til DSA i deres undervisning. Det har været et fantastisk ryk for dansk som andetsprog, som ikke var så anerkendt et fag før. Hvad er så opskriften på at gøre dansk som andetsprog anerkendt på skolen? De 30 timers DSA-uddannelse af alle lærere gør, at

frederiksberg 22 23 Inspiration lærerne bliver bevidste om, at de også er sproglærere samtidig med, at de underviser i deres fag. Dermed bliver opgaven med DSA en skal-opgave frem for en kan-opgave. Ledelsens måde at indgå i DSA-arbejdet har også en stor effekt. Det at DSA er blevet en fast del af medarbejder- og teamudviklingssamtaler gør en forskel. Det får lærerne til at tænke, at DSA er et område, som ledelsen tager seriøst og vil have udviklet. Efter at jeg er blevet uddannet DSA-vejleder, er jeg også selv i højere grad med til at understøtte anerkendelsen af DSA. Fx er jeg offensiv og inviterer mig selv med til teammøder eller foreslår vejledning af enkelte lærere op til et emne eller en skole-hjem-samtale. Hvordan kan du mærke, at faglærerne rykker sig? Det er en stille og rolig udvikling. På vores seneste uddannelsesdag lavede alle lærere nogle plancher om, hvordan man kan inddrage dansk som andetsprog i sin undervisning. Og dér var jeg virkelig imponeret over niveauet. Flere og flere af mine kolleger kommer også selv og spørger mig til råds eller vil have sparring. Og så sker det oftere og oftere, at jeg tilfældigt støder på andre læreres undervisningsmaterialer, opgaver og kopiark, hvor jeg tænker hov, det er da dansk som andetsprog dét dér!. Kan du give et eksempel på, hvordan du arbejder som DSA-vejleder? Der var fx en matematiklærer, der kom og sagde, at han godt kunne bruge noget sparring i forhold til, hvordan han kunne gøre abstrakte begreber mere konkrete i et emne om flader og rum. Vi tog en vejledningssamtale, og det er nu endt med, at jeg skal give alle matematiklærerne på 6. klassetrin en fælles session med DSA-inspiration. En af mine pointer til dem er, at man kan få mange flere elever med i undervisningen, hvis man starter med noget forforståelse. Flader, rum og rumfang er abstrakte begreber, og hvis eleverne ikke har forstået dem, så har læreren ikke eleverne med sig, når emnet går i gang. Mit forslag kunne fx være, at lærerne skal tænke visuelt og begynde emnet med at få eleverne til at udpege flader i klassen og fx kigge ind i en mælkekarton, hvor toppen er skåret væk. Det er et helt konkret rum. Først derefter kan læreren gå til matematikbogens eksempler, hvor man fx skal regne rumfanget af en flyttebil ud. Du underviser udskolingselever i dansk som andetsprog efter skoletid. Giver det resultater? For to år siden havde jeg et hold på fem piger, hvoraf to af dem gik op til afgangsprøven og fik 12 i dansk. De knoklede, og nu går de i gymnasiet. Sidste år fik endnu en elev 12 og er nu også begyndt i gymnasiet. For mig handler det om at se på flersprogede elever som børn, der har ressourcer. Mange af dem tænker: Jeg duer ikke til noget, jeg kan ikke noget, og derfor kan jeg lige så godt lade være! Det giver ingen selvtillid og nul fremdrift. Vi lærere skal stole på, at eleverne kan og kræve noget af dem. Vi skal billedligt talt have dem til at strække sig på tå efter mere viden og tænke: Jeg kan noget, og derfor vil jeg også noget. Min erfaring er, at elevernes evner folder sig ud, når vi giver dem muligheden, og når vi dagligt understøtter deres sproglige udvikling. Opgradér dansk som andetsprog På Søndermarkskolen er der et DSA-team med syv lærere. Der er tre koordinatorer for skolens tosprogede elever. Én for indskolingen, én for mellemtrinnet og én for udskolingen. Koordinatorerne deltager i afdelingsmøderne på alle tre trin, hvor de står for et fast DSA-punkt på dagsordenen. Flere i DSA-teamet har linjefag i DSA, to er uddannede DSA-vejledere, en er ved at tage linjefag i DSA og to er i gang med en diplomuddannelse i DSA. Frederiksberg og Tosprogs-Taskforcen Frederiksberg Kommune er en storbykommune med over 100.000 indbyggere. Der er 13 folkeskoler i kommunen. Andelen af tosprogede elever på kommunens skoler er cirka 20 procent. Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har koncentreret sig om fem skoler: Skolen ved Bülowsvej med 17 procent tosprogede elever, Skolen på Duevej med 21 procent tosprogede elever, Lindevangskolen med 31 procent tosprogede elever, Tre Falke Skolen med 26 procent tosprogede elever og Søndermarkskolen med 35 procent tosprogede elever. gør lektierne mere konkrete I stedet for at bede eleverne læse side 10 til 20 i historiebogen til næste gang, kan man bede eleverne læse siderne med et bestemt blik eller formål for øje. Fx Find alle de steder i teksten, der viser, hvordan befolkningen havde det under enevælden. Det betyder, at eleverne ved, hvad de konkret skal gøre og dermed flytter sig fra at være passive læsere til at blive aktive læsere. På www.tosprogstaskforce.dk kan du læse mere om, hvordan Søndermarkskolen organiserer tosprogs-teamet og timerne i dansk som andetsprog. Vigtige indsatser i Frederiksberg Kommunes treårige samarbejde med Tosprogs-Taskforcen: Et stort antal faglærere er efteruddannet i DSA. Alle skolernes tosprogs-koordinatorer har fået efteruddannelse i sprogvurdering. Alle skoler har ændret deres organisering af DSA-undervisningen. Mindst en DSA-lærer fra hver samarbejdsskole er blevet uddannet DSA-vejleder. Der er etableret vejledernetværk på tværs af skolerne. Der er etableret årlige møder mellem skoleledere og tosprogs-koordinatorer, hvor der hentes inspiration udefra, og hvor relevante problemstillinger drøftes. DSA er indført som fast opmærksomhedspunkt på kommunens skoleledermøder.

24 25 5. Tårnby aktionslæring som redskab til at implementere dsa Aktionslæring udvikler undervisningen Aktionslæring kan bane vejen for at arbejde med dansk som andetsprog i alle fag. Tårnby Kommune har gode erfaringer med metoden. Tosprogs-konsulent Noomi Mortensen forklarer, hvorfor aktionslæring rykker. Tårnby kommune er i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen i gang med at klæde kommunens lærere på til at inddrage dansk som andetsprog som en dimension i samtlige fag. Midlet til dette er aktionslæring. Foreløbigt er tre af kommunens skoler involveret i projektet. Aktionslæringsforløbet begyndte med fokus på DSA-lærernes undervisning. Dernæst blev forløbet udvidet til også at omfatte faglærernes timer. Og netop metoden aktionslæring virker, forklarer kommunens tosprogskonsulent Noomi Mortensen. Aktionslæring er et værdifuldt redskab, fordi det er en måde at udvikle undervisningen på midt i den enkelte lærers praksis. Pointen er, at læreren selv får øjnene op for, hvad der fungerer godt og mindre godt og selv reflekterer sig frem til konklusionerne, forklarer Noomi Mortensen, der har været primus motor i Tårnbys samarbejde med Tosprogs-Taskforcen. Vejleder frem for rådgiver I Tårnby Kommune er aktionslæring et tilbagevendende redskab, når det handler om udvikling af undervisningen på skolerne, og i kommunens pædagogiske udviklingscenter bruger alle konsulenterne metoden. I Tårnby foregår aktionslæring fx ved, at tosprogskonsulenten observerer faglærerers undervisning med et specielt fokus fx hvordan faglæreren arbejder med at gøre elevernes hverdagsprog til skolesprog. Derefter har tosprogs-konsulenten og faglæreren en didaktisk samtale om undervisningen. Det særlige ved aktionslæring i Tårnby er netop, at observatørens rolle er at være vejleder frem for rådgiver. Det betyder blandt andet, at det er læreren selv, der spiller ud med sine egne observationer og refleksioner til samtalen efter undervisningen. Det er netop det specielle ved aktionslæring, at

tårnby 26 Noomi Mortensen 27 Inspiration der kommer fokus på lærerens egne refleksioner og ideer, og at læreren selv skal formulere de her ting. Som vejleder sørger man for at stille spørgsmål, der får lærerne til at reflektere. Man sidder på hænderne og lytter. Det er lærerens arbejde og aktion, der er i fokus. Og det er også læreren selv, der skal finde svarene. For netop selvrefleksionen gør, at læreren kommer videre, forklarer Noomi Mortensen. Faste udtryk spænder ben Aktionslæring har vist sig meget nyttig, når faglærere skal have øjnene op for, hvorfor dansk som andetsprog skal være en dimension i alle fag fra billedkunst til fysik. Pludselig går det op for dem, at det ikke er alle heller ikke alle elever med dansk som modersmål der forstår, når man bruger faste udtryk som en skulderbredde, en meters penge eller at have lange fingre. Og måske handler modviljen mod blækregning slet ikke om selve matematikken, men om at eleven ikke forstår teksten til opgaven. Jeg har flere gange oplevet, at alene det, at jeg er der for at observere, gør, at læreren er meget mere opmærksom på de her ting fx i forhold til at bruge faste vendinger. Lærerne reflekterer mere over, om eleverne egentlig forstår, hvad de siger, og de får blik for, at de faste udtryk også er en barriere, siger Noomi Mortensen. Hun understreger, at det jo ikke er, fordi man som lærer skal minimere sit sprog og droppe de faste vendinger. Man skal bruge sproget, så man sørger for, at alle i klassen har forstået det. Måske skal en fagtekst i matematik ikke bare udleveres, men i stedet visualiseres eller læses op med klassen, så man snakker om hvert enkelt ord. Eller man kan lave en ordbank på et stort ark på væggen i klassen, hvor man noterer de nye ord. Grænseoverskridende I forhold til aktionslæring er det stadig meget nyt for de fleste lærere at åbne deres klasserum for folk udefra, og det kan føles som en barriere og være meget grænseoverskridende for nogle. Men erfaringerne fra Tårnby er positive. Lærerne er rigtig glade for aktionslæring, fordi de får øje for det, de selv går og gør mens de gør det. Og mange oplever, at de med ganske få, små ting og justeringer kan rykke rigtig meget, siger hun. På sigt er det idéen, at aktionslæringen skal bredes ud, så det er en metode, man kan bruge kollegialt. Tanken om, at kolleger kan hjælpe hinanden med at kvalificere undervisningen, er rigtig fin, siger Noomi Mortensen. Men hvis man som skole for alvor vil i gang med at bruge aktionslæring som redskab til at udbrede dansk som andetsprog i alle fag, skal der både opkvalificering af lærerne og ledelsesopbakning til, påpeger hun. Først og fremmest skal man sørge for at kompetenceudvikle lærerne, så nogle af de faglige fyrtårne, der er på tosprogs-området, får en DSA-vejlederuddannelse. Det betyder, at de ved, hvad de har med at gøre og kan vejlede kollegerne. Det andet er, at ledelsen skal sætte sig ind i, hvad man kan bruge vejlederne og aktionslæringen til, så de kan bakke op om projektet, understreger hun. På www.tosprogstaskforce.dk kan du finde mere inspiration til at arbejde med aktionslæring i forhold til dansk som andetsprog. Brug aktionslæring som redskab til at få dansk som andetsprog ind i alle fag Der er fem faser i aktionslæring: Formuler, hvad I vil undersøge fx hvordan dansk som andetsprog er en dimension i undervisningen Planlæg små eksperimenter/aktioner i undervisningen det kan fx være, at læreren skal have fokus på at tale med eleverne om de faste vendinger, hun bruger i undervisningen Observér undervisningen. En eller flere kolleger eller konsulenter observerer undervisningen, hvor aktionen foregår. Man ser fx på, hvordan læreren forklarer stoffet og ordene, og hvordan eleverne reagerer etc. Reflektér sammen. Efter observationen har man en struktureret samtale, hvor konsulenter og lærere i fællesskab analyserer og reflekterer over aktionen, og hvad de så og oplevede med fokus på lærerens oplevelse. Bearbejd erfaringerne. Man bearbejder erfaringerne. Derefter evaluerer man forløbet og finder ud af, om aktionslæringen skal afsluttes, eller om der skal være en til to runder mere. Kilde: Noomi Mortensen fra Pædagogisk Udviklings Center i Tårnby og KLEO, UCC

tårnby 28 29 Hvad er aktionslæring? Aktionslæring er et samarbejde om at udvikle sin undervisning i den konkrete undervisningssituation. Metoden bygger på at observere og reflektere. Det handler om, at et lærerteam i fællesskab skal udforske undervisningen og finde svar på, hvordan undervisningen udspiller sig, og hvordan den kan udvikles. Tårnby og Tosprogs-Taskforcen Tårnby Kommune er en storbykommune på Amager med omkring 40.000 indbyggere. Der er 8 folkeskoler og en 10.-klassesskole i kommunen. Andelen af tosprogede elever på kommunens skoler er 14 procent. Samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har koncentreret sig om Nordregårdsskolen, som har 23 procent tosprogede elever, og om kommunens UU-center. I samarbejdsperioden er samarbejdet udvidet til også i en vis grad at omfatte tre skoler mere: Kastrupgårdsskolen, hvor der går 16 procent tosprogede elever, Korsvejens Skole, hvor der går 12 procent tosprogede elever og Skottegårdskolen, hvor der går 25 procent tosprogede elever. Vigtige indsatser i Tårnby Kommunes treårige samarbejde med Tosprogs-Taskforcen: Flere lærere har fået uddannelse i dansk som andetsprog. Lærere på alle skoler har fået kurser i DSA-vejledning. På de fleste skoler har der været afholdt pædagogiske dage om dansk som andetsprog som dimension i fagene. Skolelederne har haft en pædagogisk dag om at lede skoler med tosprogede elever. PPR har haft en pædagogisk dag om deres arbejde med tosprogede især flygtninge. Der har været aktionslæringsforløb på flere skoler med fokus på DSA. UU-vejlederne har haft pædagogiske dage og aktionslæring om uddannelsesvejledning af tosprogede elever og forældre. Der er etableret kurser om uddannelsesvalg for tosprogede elever i 8. klasse. Tosprogede elever har fået mentorer i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Der er kommet øget fokus på samarbejdet med forældre til tosprogede elever via den kommunale skole-hjemvejleder.

Udgivet af Tosprogs-Taskforcen Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Inklusion og Specialundervisning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K www.tosprogstaskforce.dk E-mail-adresse: tosprogstaskforce@uvm.dk ISBN-nummer: 978-87-92835-03-1 ISBN-nummer, online udgave: 978-87-92835-04-8 Grafisk design: Mattias Wohlert Fotos: Jacob Nielsen Redaktion: Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst Vil du vide mere om Tosprogs-Taskforcen, og hvad vi kan hjælpe jer med: www.tosprogstaskforce.dk