Dagtilbud og Skole Dagtilbud og Skole Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation
Forord...6 Læsevejledning...7 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 3. generations kvalitetsrapport...8 Metode og proces...14 1.a Sammenfattende helhedsvurdering... 14 1.a.1 De pædagogiske processer... 14 1.a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder... 14 1.a.3 Skolernes lokale fokusområder... 16 1.a.4 Den specialpædagogiske bistand... 16 1.a.5 Dansk som andetsprog... 17 1.a.6 Skolernes tre største udfordringer... 17 1.a.7 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde... 17 1.a.8 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau... 18 1.a.9 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse... 18 1.a.10 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse... 18 1.b Anbefalinger fra skoleområdet...19 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder... 19 1.b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog... 21 1.b.3 IT - udvikling, medier og kommunikation... 22 1.b.4 Elevernes afgangsprøveresultater... 22 1.b.5 Resultaterne fra de nationale test... 22 1.b.6 Overgange til ungdomsuddannelserne... 23 1.b.7 Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet... 24 BAGGRUNDSRAPPORT...25 2. Skolernes rammebetingelser...26 Tabel 2.1. Antal spor pr. klassetrin... 26 Tabel 2.2. Antal elever fordelt på skoler... 27 Tabel 2.3. Antal elever på specialskoler eller specialpædagogisk tilbud... 27 Tabel 2.4. Antal elever i ungdomsskolen... 27 Tabel 2.5. Antal elever i special-, AKT- og Heldagsklasser... 28 Tabel 2.6. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog... 28 Tabel 2.7. Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO, 2010... 29 Tabel 2.8. Den gennemsnitlige klassekvotient... 29 2
Tabel 2.9. Gennemsnitlig klassekvotient i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen. 29 Tabel 2.10. Gennemsnitligt holdantal i undervisning og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen... 29 Tabel 2.11. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i folkeskolen... 29 Tabel 2.12. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder på specialskoler... 29 Tabel 2.13. Antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder i Assens Ungdomsskole... 29 Tabel 2.14. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2009... 29 Tabel 2.15. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elever fordelt på fraværstyper 2010... 29 Tabel 2.16. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) med netadgang... 29 Tabel 2.17. Gennemsnitlig udgift pr. elev 2009... 29 Tabel 2.18. Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2010... 29 Tabel 2.19. Gennemsnitlig udgift pr. elev i kommunale specialskoler... 29 Tabel 2.20. Gennemsnitlig udgift pr. elev i heltidsundervisningen i Ungdomsskolen29 Tabel 2.21. Gennemsnitlig udgift pr. elev i ungdomsklub i Ungdomsskolen... 29 Tabel 2.22. Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler... 29 Tabel 2.23. Planlagte timer, jf. Folkeskolelovens 15... 29 Tabel 2.24. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning... 29 Tabel 2.25. Lærernes linjefags- og tilsvarende kompetencer fordelt på fag i %... 29 Tabel 2.26 Antal medarbejdere med følgende kompetencer... 29 Tabel 2.27. Gennemført, planlagt undervisning i %... 29 Tabel 2.28. Initiativer anvendt til erstatning af den direkte undervisning i normalklasser... 29 Tabel 2.29. Initiativer anvendt til erstatning af den special- eller støtteundervisning29 Tabel 2.30. Initiativer anvendt til erstatning af undervisning i dansk som andetsprog... 29 Tabel 2.31 Skolernes egen vurdering af uddannelsesbehov... 29 Tabel 2.32. Gennemsnitlig udgift pr. lærer til efter-/videre-uddannelse... 29 Tabel 2.33. Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efter/videreuddannelse... 29 Tabel 2.34. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2009... 29 Tabel 2.35. Elever henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler 2010... 29 Skoler med udvidet SFO...29 Tabel 2.36. Antal børn i børnehaven/den udvidet SFO... 29 Tabel 2.37. Antal børn pr. fuldtidsmedarbejder i børnehaven... 29 Tabel 2.38. Antal børn pr. uddannet fuldtidspædagog i børnehaven... 29 Tabel 2.39. Antal børn henvist til PPR i børnehavedelen... 29 3
Tabel 2.40. Andel af drenge i % med udsat skolestart i 2009... 29 Tabel 2.41. Andel af piger i % med udsat skolestart i 2009... 29 Tabel 2.42. Andel i % af den samlede medarbejderstab i børnehaven/den udvidede SFO, der er uddannede fuldtidspædagoger... 29 Tabel 2.43. Ungdomsskolens medarbejdere... 29 3. De pædagogiske processer...29 3.1 Kommunalt besluttede indsatsområder... 29 3.1.1 Science...29 3.1.2 Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner...29 3.1.3 Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner...29 3.1.4 Lokale fokusområder...29 3.1.5 Den specialpædagogiske bistand...29 3.1.6 Dansk som andetsprog...29 3.1.7 Ungdomsskolen...29 4. Resultater...29 4.1 Karakterer ved afgangsprøver... 29 4.2 Nationale test... 29 4.3 Andre typer af evaluering... 29 4.4 Tilmeldt til ungdomsuddannelser... 29 Tabel 4.4.1 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 9. klasse... 29 Tabel 4.4.2 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 9. klasse... 29 Tabel 4.4.3 Antal elever fordelt på uddannelsesvalg efter 10. klasse... 29 Tabel 4.4.4 Antal elever i Ungdomsskolens undervisningstilbud, Nybo og Erhvervsskolen efter 10. klasse... 29 Tabel 4.4.5 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 9. skoleår... 29 Tabel 4.4.6 Elevers uddannelsesvalg i procent efter 10. skoleår... 29 Tabel 4.4.7 Elevers uddannelsesvalg i procent sammenlignet med hele landet og Region Syddanmark... 29 4.5 Vurdering af hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et.... 29 4.6 Vurdering af hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til elever set under et.... 29 4.7 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning... 29 Bilag 1: De tre største udfordringer for skolerne...29 Bilag 2: Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde...29 Bilag 3: Skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau...29 Bilag 4: Skolebestyrelsens udtalelse til den samlede beskrivelse...29 4
Bilag 5: MED-udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse...29 5
Forord Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af skoleområdet trådte i kraft den 3. marts 2007. Denne rapport er Assens Kommunes 4. generation kvalitetsrapport på skoleområdet for skoleåret 2009/2010. Rapporten er blevet til på baggrund af 18 skolers kvalitetsrapporter. 17 af skolernes kvalitetsrapporter dækker folkeskolelovområdet, hvoraf den ene skole fungerer som specialskole og den anden som heldagsskole. Endvidere indgår Assens Ungdomsskoles kvalitetsrapport, der drives efter ungdomsskolelovgivningen. Alle skolers bidrag er analyseret og sammenstillet i den fælles kvalitetsrapport, hvis indhold er struktureret ud fra den udarbejdede skabelon, som knytter sig til bekendtgørelsens punkter. Skolernes Kvalitetsrapport tager pulsen på skolevæsenet i Assens Kommune. Den tydeliggør mangfoldigheden og dynamikken, der er fremherskende i det pædagogiske arbejde på skolerne, i klasserne, blandt medarbejdere og skoleledelser, og den fungerer som et ledelsesværktøj på den enkelte skole samt dialogredskab mellem skolerne og det politiske udvalg i Assens Kommune. Rigtig god læselyst. Esben Krægpøth Chef for Dagtilbud og Skole 6
Læsevejledning Skolernes Kvalitetsrapport 2009 2010, 4. generation, er inddelt i to læseafsnit. Del 1 Konklusioner og anbefalinger Det første læseafsnit kan læses særskilt som en overordnet opsummering udarbejdet på baggrund af analyser og evalueringer i forbindelse med de pædagogiske processer, skolernes rammebetingelser og resultater. Læseafsnittet omhandler en beskrivelse af de initiativer, der er taget på baggrund af helhedsvurderingen og anbefalingerne i Skolernes Kvalitetsrapport 2008 2009, 3. generation. Det omhandler endvidere rapportens metodegrundlag, helhedsvurderingen af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, opsummeringen på enkeltelementer, der indgår i denne vurdering samt skoleområdets anbefalinger til det videre arbejde i det kommende skoleår. Dette læseafsnit er fra side 2-25 i rapporten, og er markeret med en rød linje i toppen af hver enkelt side. Del 2 - Baggrundsrapport Det andet læseafsnit er et dybdegående analyseafsnit af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder og lokale fokusområder samt resultater. Dette læseafsnit er fra side 26-63 og er markeret med en blå linje i toppen af hver enkelt side. Rapporten afsluttes med bilag fra de enkelte skolerapporter. 7
Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 3. generations kvalitetsrapport Skolernes Kvalitetsrapport som et ledelses og styringsværktøj Skolernes Kvalitetsrapport er efter endt udviklingsproces overgået til administrativ drift. Som afslutning på denne udviklingsproces er Skolernes Kvalitetsrapport blevet slutevalueret mundtligt gennem temadrøftelse i skolelederforsamlingen samt kvantitativt gennem spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 77 % af kommunens ledere, og den omhandlede tematiske spørgsmål i forhold til kvalitetsrapporten som ledelses - og styringsinstrument i den decentrale organisation. Skolesamtaler I efteråret 2009 besøgte chefen for fagområdet og den pædagogisk administrative konsulent alle skoler og gennemførte samtaler med skolernes ledelser. Samtalerne tog udgangspunkt i en samtaleskabelon, der blandt andet omhandler Skolernes Kvalitetsrapport som ledelsesredskab i skolernes organisationer, skolelederens vurdering af den enkelte skoles faglige niveau gennem selvevalueringspunkter samt lokale udviklingsprojekter og udfordringer. På baggrund af disse samtaler er der blevet udarbejdet statusreferater fra samtalerne. Disse tjener som interne udviklingsdokumenter i forbindelse med kommende års skolesamtaler. Kommunalt besluttede indsatsområder Opbygning af evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Velfærdministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat muligheden for regelforenkling og afbureaukratisering på de store velfærdsområder, herunder skoleområdet. I Assens Kommune har 11 folkeskoler ansøgt og fået udfordringsretten i forbindelse med elevplansarbejdet. Der er med forsøgstilladelsen givet mulighed for, at de decentrale skoler kan udvikle elevplaner, hvor den enkelte skole selv vurderer antallet af fag, der indgår i planerne. De fælles, konkrete målsætninger er at gøre elevplanerne til meningsfulde og fremadrettede læringsredskaber i den daglige, pædagogiske praksis. Endvidere er det et mål, at elevplanen skal være et redskab til øget undervisningsdifferentiering. Som del af arbejdet med evaluering og læring er der blevet afholdt et temamøde for skoleledelser om med titlen Meningsfuld evaluering og Læring, og der vil i skoleåret 2010 2011 blive afholdt opfølgningsinitiativer på de skoler, der ønsker at gøre brug af fagområdets konsultative bistand på området. Endvidere vil der blive afholdt et temamøde omkring en fælles dokumentations og evalueringsplan i forhold til forsøget. Forsøget med udfordringsretten løber frem til og med skoleåret 2012 2013. Science Fælleskommunalt uddannelsesforløb har været gennemført for lærere i hhv. Innovativ science - det skal krible i fingrene og MetodeLab arbejdsmetoder i natur/teknik. Der har været gennemført scienceevent 2010 med deltagelse af hovedparten af skolerne. Formålet med eventen er, at elever præsenterer, inspirerer, videndeler og konkurrerer med hinanden om de bedste og mest innovative scienceprojekter. Eventen understøtter skolernes daglige undervisning i de naturvidenskabelige fag. 8
I samarbejde med Vestfyns Gymnasium har der igen i år været gennemført Sciencecamp for elever i 8. og 9. klasse. Eleverne kan tilmelde sig forskellige scienceworkshops. Formålet er at inspirere elever til science, samarbejde med gymnasieelever/lærere og få kendskab til naturfagsundervisning på gymnasiet. De fire skoler Glamsbjergskolen, Vissenbjerg Skole, Tommerup Skole og Assensskolen har deltaget i et scienceudviklingsprojekt med det formål at skabe nye læringsarenaer for bl.a. science ved at etablere samarbejde og partnerskaber med lokale virksomheder. Den nye læringsplatform skal medvirke til at understøtte børn og unges innovative kompetencer og skabe spændende, kreativ og motiverende scienceundervisning. Ledere og lærerteam fra de fire skoler har deltaget i forløbet, og der er etableret samarbejder med Tommerup Erhvervspark, Scan A/S og Tommerup Kister. I samarbejde med Herning Kommune er udgivet Partnerskabsguiden, der formidler resultaterne fra partnerskabsprojektet. Der er derudover gennemført Fælles sciencenetværksmøder på tværs af skolerne i kommune Sciencecafe for 4. og 5. klasser otte gange årligt Sciencesild en klub for piger Science på tværs mellem skoler og daginstitutioner Studiebesøg for udenlandske uddannelseseksperter med titlen: How development of a science municipality may strengthen learning, education and cooperation Opstart af sciencesamarbejde mellem Assens Fjernvarme, Vestfyns Gymnasium, Ebberup Skole, Glamsbjergskolen og Vissenbjerg Skole støttet af Undervisningsministeriet Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Regeringen har med bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 vedtaget, at de danske folkeskoler og herunder skolefritidsordninger skal arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune vedtog den 8. juni 2010 visioner, målsætning og rammer for det decentrale arbejde. Målet på nationalt plan med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. På fælleskommunalt plan har der med udgangspunkt i bekendtgørelsens punkter været følgende tiltag: Udvikling og politisk behandling af materialet Mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner. Materialet er blevet udviklet som et pædagogisk udviklingsprojekt med en arbejdsgruppe bestående af SFO ledere samt en styregruppe med chefen for fagområdet, repræsentant for skolelederkredsen og SFO ledere. Der er endvidere udviklet en vejledning med en anbefalet model til læreplansarbejdet. Etablering af Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner som et fælleskommunalt indsatsområde i en treårig periode, skoleårene 2009 2010, 2010 2011 og 2011 2012. 9
Afholdelse af en fællespædagogisk dag om læreplaner for 120 medarbejder i skolefritidsordningerne i Assens Kommune 1. Specialområdet Videreudvikling af helhedsorienterede løsninger og udvikling af det tværfaglige arbejde er blandt andet foregået på følgende områder: - Assens Kommune har i samarbejde med 11 andre kommuner indgået i en analyse, der har haft til formål at kortlægge specialundervisningsområdet og komme med en række forslag til, hvordan der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse på området fremover. Bag analysen står Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL. Deloitte Business Consulting har bidraget med dataindsamling og analysearbejdet. - Børne- og undervisningsudvalget har på møde i august 2010 truffet beslutning om igangsætning af projekt Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(den specialpædagogiske indsats) i Assens Kommune - Byrådet har i forbindelse med budget 2011 2014 vedtaget blok 8 Besparelse og realiseret gevinst på de visiterede områder. - Projekt Opkvalificering af den tidlige indsats er færdigudviklet og igangsat. Assens kommune indgår sammen med 5 andre kommuner i et forskningsprojekt, der søger at udvikle nye metoder i forhold til tidlig opsporing af børn i en udsat position. - På AKT området er der etableret et netværk for AKT vejledere. Formålet med AKT netværket er, at give AKT vejledere i de almene folkeskoler mulighed for videndeling og fælles kompetenceudvikling. IT udvikling, medier og kommunikation I det forløbne skoleår er der blevet arbejdet pædagogisk udviklingsmæssigt og It -teknisk med klargøring og opkobling af skolerne til det fælles styresystem KMDPil. De enkelte skoler har arbejdet decentralt med udvikling af pædagogiske IT tiltag, eksempelvis i forhold til implementering af forældreintra systemet, udvikling af digitale elevplaner, muligheden for at eleverne kan tage junior-pckørekort med mere. Inklusion og rummelighed Inklusionsindsatsen er i det forløbne skoleår blevet styrket gennem følgende tiltag: - To folkeskoler i kommunen deltager sammen med 7 andre kommuner i Kommunernes Landsforenings projekt I folkeskolen lykkes alle børn. Projektet er målrettet elever, der ikke fagligt opnår tilfredsstillende faglige resultater igennem deres skoleforløb, og projektet søger gennem opsamling af skolernes arbejde og resultater, at evidensbasere hvad der har positiv effekt på denne problemstilling. Arbejdet i projektet har resulteret i handleplaner for de enkelte klasseteams og skoler, der indgik i projektet i forhold til at løse gruppedynamiske og relationelle udfordringer i klassesammenhæng. Endvidere blev der i projektet udarbejdet en kommunal handleplan, der omfatter en projektoverbygning med titlen I Assens Kommune lykkes alle børn (se anbefalinger i denne rapport side 18) og udvikling af en fælleskommunal læsestrategi. 1 I forbindelse med udviklingsprojektets tids og procesplan er der planlagt at afholde videndeling og udviklingsarrangementer i foråret 2011. Se venligst projektbeskrivelse samt tids og procesplan på kommunens hjemmeside under fagområdet. 10
- Der er etableret et AKT-netværk for AKT medarbejdere tilknyttet den almene undervisning i skolerne. AKT netværket koordineres som udgangspunkt i det kommende skoleår af medarbejder ansat på en skole, der deltog i KL projektet I folkeskolen lykkes alle børn. Netværket støttes endvidere konsultativt af PPR medarbejder samt pædagogisk administrativ konsulent i Dagtilbud og Skole. - En skole i kommunen har afholdt et forsøg med undervisningsassistenter i den almene undervisning. Midlerne til dette forsøg er tildelt skolen i forbindelse med Undervisningsministeriets skoleforsøgsordning. - Familieklasserne arbejder på tre folkeskoler i kommunen med elever, der ikke får det optimale ud af deres skoleforløb. Familieklasserne er velkonsoliderede i de enkelte skolers organisationer, og evalueringer fra familieklasseforløbene dokumenterer længerevarende effekt i forhold til elevens udbytte af skolegang. Familieklassenetværket, som fælleskommunalt videndelings og kompetenceudviklingsfora for medarbejdere i familieklasserne, har afholdt møder og fælles uddannelsestiltag blandt andet i samarbejde med familiehusene i kommunen. Her er der eksempelvis blevet afholdt en fælles uddannelsesdag om systemisk familieterapi med Susan Hart, en anerkendt, engelsk familieterapeut. Supervisionsforløbet mellem medarbejdere i familieklasser og familieterapeuter er ligeledes forløbet hele skoleåret. Overgang til ungdomsuddannelser Rapporten Kortlægning af de unge i Assens Kommune med fokus på de unge, der ikke påbegynder eller gennemfører en uddannelse blev behandlet politisk i efteråret 2009 og har dannet afsæt for det videre arbejde med området. I januar 2010 blev nedsat en Task force gruppe bestående af virksomhedsledere, direktion og ledere af ungdomsuddannelser i Assens Kommune med det formål at generere viden og ideer til at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse samt en politisk styregruppe og en koordinationsgruppe på chefniveau. I foråret 2010 gennemførtes en kampagne for at få flere praktikpladser til unge. Assens Kommune satte sammen med Det lokale Beskæftigelsesråd, Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium samt Syddansk Erhvervsskole gang i kampagnen Alle Unge i Uddannelse, for at få flere unge i kommunen i uddannelse, og som på langt sigt gerne skulle resultere i en bedre uddannet arbejdsstyrke og dermed en større beskæftigelsesgrad. Regeringens ungepakke og udmøntningen af tiltagene i Assens Kommune vil styrke bl.a. mentorordninger, vejledningsindsats, overblik over ungegruppen via nye elektroniske muligheder og styrke indsatsen for den svageste gruppe af unge. Assens Kommunes 10. klassecenteret bliver med et optag på over 150 unge til skoleåret 10/11 et væsentligt omdrejningspunkt for overgang til ungdomsuddannelser og for motivering og afklaring af en stor gruppe af de unge fra folkeskolernes 9. klasser. 11
Kompetenceudvikling Udeskolenetværket har afholdt fællespædagogisk dag på Baagø den 2. oktober 2009 med ekstern kursusholder. Der er i forbindelse med regeringens efter og videreuddannelsespuljer 12 studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i læsevejledning samt 2 studerende på linjefagsuddannelsen i natur og teknik. Andre initiativer på skoleområdet Masterplansproces for skoleområdet Masterplansprojektet for Børn og Kultur området i Assens Kommune er blevet etableret, og skolernes fysiske rammer er blevet afdækket som en del af den skolepolitiske visions afsnit Skolens fysiske rammer. Der er udarbejdet en 1. delrapport med analyser og affødte principper på skoleområdet, der i dialektisk samspil skaber fagligt og økonomisk bæredygtige skoler. Der er udarbejdet en 2. delrapport, der gennem tværgående analyser vurderer de politisk besluttede principper for faglig og økonomisk bæredygtighed, jf. delrapport 1, i forhold til forskellige modeller for ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv. Masterplansprojektet blev afsluttet i foråret 2010 og projektets viden overgik til Strateginotatets projektarbejde Afvikling, udvikling og fornyelse i forhold til udarbejdelse af forslag med henblik på at skabe økonomiske rationaler på dagtilbuds og skoleområdet. Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole Assens Ungdomsskole har i samarbejde med fagområdet udarbejdet et udkast til en udviklingsstrategi for ungdomsskolens videre arbejde. Målet med projektet er - at tydeliggøre og afklare ungdomsskolens serviceniveau både på politisk-, ledelsesmæssigt- og medarbejderniveau (opad, udad og indad) i forhold til varetagelsen af kommunale ungdomspædagogiske opgaver og lovforpligtigelsen i ungdomsskolelovgivningen - at skabe organisatorisk sammenhæng på alle niveauer i forhold til det pædagogiske indhold og opgavevaretagelsen af disse, i en nyligt etableret ungdomsskoleorganisation som del af fagområdet Dagtilbud og Skole i Assens Kommune. - at udarbejde en udviklingsstrategi med fremadrettede handlingstiltag og beskrivelse af ungdomsskolens organisations og ledelsesstruktur i et flerårigt perspektiv. Arbejdet med strategien er gennemført i en projektorganisation med styregruppe og arbejdsgruppe, og Assens Ungdomsskoles mange samarbejdspartnere og interessenter er blevet inddraget i arbejdet gennem forskelligartede projekttiltag, herunder fokusgruppeinterview, fremtidsdag for unge, arbejdsgruppedøgn og temadrøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget. 12
Internationalt samarbejde Assens Kommune, Grænseforeningen og Dansk Skoleforening i Sydslesvig har påbegyndt et projektsamarbejde, der på sigt vil udmønte sig i pædagogisk samarbejde både på skole-, klasse- og elevniveau. Med udgangspunkt i Assens Kommunes skolepolitiske vision og temaet Skolen og omverdenen er formålet med partnerskabsprojektet at give børn mulighed for at gøre sig internationale erfaringer med udgangspunkt i grænselandets pædagogiske muligheder. Dette ses særligt i forhold til opbygning af elevernes kulturforståelse, viden om virkeligheder og problemstillinger i et globaliseret, europæisk mindretalsperspektiv, Danmarkshistoriske højdepunkter og tosproglighed som en ressource. Assens Kommune var i foråret 2010 vært for et europæisk studiebesøg i det fælleskommunale udviklingstiltag Science. På grund af vulkanskyer over det europæiske luftrum var det desværre kun muligt for to deltagere at møde frem. Programmet blev dog gennemført med enkelte justeringer, og deltagernes evalueringer af studieopholdet gennem deres nationale agenturer og den danske styrelse for internationalisering af uddannelser gav yderst positiv respons på studieopholdt. Assens Kommune og herunder fagområdet Dagtilbud og Skole deltager med en kontaktperson i forhold til Styrelsen for Internationalisering af Uddannelser under Videnskabsministeriet og endvidere i Region Syddanmarks netværk for internationale koordinatorer. Skoleidræt og bevægelse Skoleidræts og bevægelsesfagligt udvalg har fortsat netværksarbejdet med deltagelse fra alle folkeskoler i Assens Kommune. Netværket koordinerer nye aktiviteter på det bevægelsesfaglige og skoleidrætsmæssige område. Eksempelvis er en enkelt skole i gang med Projekt Skolesport, hvor målet er at uddanne junioridrætsledere i samarbejde med det lokale foreningsliv. Den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået en ny arbejdstidsaftale, der blandt andet har til formål at give lærerne øget fleksibilitet og ejerskab til egen arbejdstid samt udvide den enkelte skoleleders ledelsesrum i dagligdagen. Forhandlingerne om den nye arbejdstidsaftale i Assens Kommune er tilendebragt i foråret 2010, og der er herefter udviklet en proces for information af medarbejdere og ledere på alle skoler i Assens Kommune. Som led i implementeringsprocessen er der etableret et fortolkningsudvalg, der skal drøfte og afgøre tvister i forbindelse med tolkning af den nye arbejdstidsaftale. Fortolkningsudvalget er sammensat af to repræsentanter for Danmarks Lærerforening og to repræsentanter for skolelederkredsen, herunder det kommunale niveau. Sprogvurderinger i børnehaveklassen Bekendtgørelsen omkring obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklassen, som udkom i juni 2009, indgår som en del af lovændringen i forbindelse med den obligatoriske børnehaveklasse. Der er i Assens Kommune igangsat et udviklingsarbejde i samarbejde med kommunens tale hørekonsulenter omkring udvikling af et vejledende sprogvurderingsmateriale, der forventes færdiggjort ultimo 2010. Der er i forbindelse med opstarten af udviklingsarbejdet afholdt et inspirationsmøde for alle børnehaveklassemedarbejdere og læsevejledere i kommunen med deltagelse fra dagtilbudsområdet og PPR. 13
Metode og proces Opbygningen af denne 4. generations kvalitetsrapport tager sit udgangspunkt i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Den samlede rapport er opbygget efter bekendtgørelsens punkter, og den er tids- og procesmæssigt tilrettelagt, så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Analysemetodemæssigt er de 15 folkeskolers, en specialskoles, en heldagsskoles og ungdomsskolens kvalitetsrapport gennemlæst og oplysninger er uddraget via sammenligninger af de enkelte skolers delområder. Hvor det har været relevant, er der blevet lavet kvantitative opsamlinger på eksempelvis afsnittet Signaler til Byrådet. Dette er for at lave en vurdering af den kvantitative vægtning i forhold til et enkelt budskab. Som sikring af reliabilitet og validitet er der omkring budskabsafsnittene og vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau tilføjet bilag 1-5, hvor læseren selv kan vurdere budskabernes betydninger. I forbindelse med organisationsændringen i Børn og Kultur er Heldagsskolen Ådalen overgået til fagområdet Børn og Unge, og det specialpædagogiske område 0 til 18 år er overgået til afdelingen Tværfaglighed og Sundhedsfremme. Cheferne for Børn og Unge samt Tværfaglighed og Sundhedsfremme har således deltaget i udarbejdelsen af analyser, anbefalinger og afsnit, der vedrører disse områder. Taloplysningerne i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C, i KMDMatrix og KMDElev programmerne og via skolernes besvarelser af et mindre elektronisk spørgeskema. Talmaterialet er blevet udarbejdet administrativt i skoleafdelingen, og har efterfølgende været til gennemsyn og kvalitetssikring hos skolelederne, der har korrigeret eventuelle indtastningsfejl. Den sammenfattende helhedsvurdering og herunder delområderne er udfærdiget som en overordnet analyse, der vægter resultaterne fra vurderingen af den enkelte skoles faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelserne og resultaterne ligeværdigt. Hvor det er relevant inddrages informationer fra den foregående kvalitetsrapport, 3. generation 2008/2009, i analyserne. 1.a Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende kan det ud fra denne rapports oplysninger omkring skolerne i Assens Kommune konkluderes, at skolernes faglige niveau samlet set er tilfredsstillende. Dog henledes opmærksomheden på det generelle fald i afgangsprøveresultaterne mellem skoleårene 2007 2008, 2008 2009 og 2009 2010 samt den store spredning mellem højt præsterende og lavt præsterende skoler i forbindelse med analysen af de nationale testresultater. 1.a.1 De pædagogiske processer Skolernes arbejde med pædagogiske processer baserer sig på lokal udmøntning af de fælleskommunale indsatsområder samt de lokale fokusområder. 1.a.2 Kommunalt besluttede indsatsområder De femten folkeskoler samt Specialskolen Pilehaveskolen arbejder fremadrettet med de fælleskommunale indsatsområder Science, Mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner samt Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner. 14
Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsinstitution valgt andre indsatsområder i sit pædagogiske arbejde og Ungdomsskolen i Assens arbejder fortrinsvis med undervisning og klubaktiviteter som fritidstilbud til unge, og har derfor heller ikke de tre fælleskommunale indsatsområder i sit lokale udviklingsfokus. Science Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret 2009 2010 har således været det andet år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 14 ud af 15 skoler har konsoliderede udviklingsprojekter i skolernes organisationer 2. Én folkeskole har ikke formuleret en projektbeskrivelse, men dokumenterer flere science relaterede tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter dokumenteres der en generel stigning i elevernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med de naturvidenskabelige fag, og der beskrives mange forskelligartede pædagogiske tiltag. Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Regeringen har med bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 vedtaget, at de danske folkeskoler og herunder skolefritidsordninger skal arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune vedtog den 8. juni 2010 visioner, målsætning og rammer for det decentrale arbejde. Målet på nationalt plan med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. En analyse af skolernes første års projekter med mål- og indholdsbeskrivelser samt arbejdet med pædagogiske læreplaner viser følgende: Samlet set har 13 ud af 17 skoler igangsat arbejdet med det fælleskommunale indsatsområde, hvor især det pædagogiske læreplansarbejde er det grundlæggende udgangspunkt. To folkeskoler og en specialskole påbegynder arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i SFO i det kommende skoleår 2010 2011, og beskriver således anden pædagogisk proces i dette års kvalitetsrapport under indsatsområdet. En heldagsskole har ikke en særskilt skolefritidsordning, og arbejder efter aftale med det ledende fagområde Børn og Unge ikke med mål og indholdsbeskrivelser og pædagogiske læreplaner i indeværende skoleår. Opbygning af evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner I Skolernes Kvalitetsrapport 2007 2008 blev det anbefalet, at arbejdet med elevplanerne fremadrettet ses som en del af den enkelte skoles evalueringskultur. Der er i analysen af dette område udarbejdet en trinvis model, der beskriver udviklingen af en evalueringskultur, spændende fra den enkelte medarbejders daglige evaluering af undervisning samt skolens samlede evaluering af egen organisation. 2 Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsskole ikke målsat ift. science som et fælleskommunalt indsatsområde. Dette er heller ikke tilfældet for Assens Ungdomsskole 15
Analysen viser, at skolernes kultur i forhold til evaluering og dokumentation af pædagogiske processer, er velkonsolideret på alle skoler i Assens Kommune. Evalueringen af skolernes evalueringskultur som et fælleskommunalt indsatsområde via Skolernes Kvalitetsrapport 2. generation i skoleåret 2007 2008 viste et forholdsvist ensidigt fokus på udvikling og anvendelse af test. Skolernes evalueringskulturer har således udviklet sig gennem indsatsområdets 3 årige levetid, og der er nu en evalueringskultur på skolerne i Assens Kommune med fokus på anvendelse af varierede metoder på alle niveauer i skolernes organisationer, hvor arbejdet med skolens evalueringskultur og valg af metoder er kilde til fortsat pædagogisk refleksion og udvikling blandt skolens medarbejdere og ledelser. I forbindelse med udfordringsretten har 11 folkeskoler ansøgt om muligheden for at udfordre elevplansbekendtgørelsen omkring elevplaner i alle fag. Dette ses som et element i en fremadrettet udvikling af en evalueringskultur, hvor skolen som organisation har fokus på differentierede læringsprocesser og fortsat selvevaluering. 1.a.3 Skolernes lokale fokusområder Skolerne har i deres rapporter både beskrevet status på skoleåret 2009-2010 lokale fokusområder, samt hvilke tiltag denne evaluering har givet anledning til. Herefter har skolerne beskrevet visioner og handlingstiltag for det kommende skoleårs lokale udviklingsprojekter. I begge afsnit har skolerne mulighed for at vise op til 3 udviklingsprojekter. Status på skoleåret 2009 2010, lokale fokusområder viser, at skolerne arbejder med udvikling, dokumentation og udvikling. I det kommende skoleår 2010 2011 er der eksempelvis 6 skoler, der har pædagogiske tiltag indenfor områderne inklusion og trivsel. Endvidere udvikler 4 skoler fokusområderne læsning samt pædagogiske tiltag, der relaterer sig til den didaktiske tilgang, eksempelvis gennem implementering af metoden Cooperative Learning. Der er yderligere 13 forskelligartede lokale fokusområder. 1.a.4 Den specialpædagogiske bistand I Assens Kommune er der i alt 413 elever 3, der modtager undervisning i specialklasser, - AKT-, og heldagsklasser samt specialskoler i, eller udenfor kommunen. Procentvis udgør dette antal elever 8,6 % af det samlede antal elever i Assens kommune. Af de 413 elever er 219 elever i special -,AKT- og heldagsklasser, hvilket svarer til 4,6 % af det samlede elevtal i Assens Kommune. 76 elever går på Pilehaveskolen og Heldagsskolen Ådalen, hvilket svarer til 1,6 % af det samlede elevtal, og 14 elever, 0,29 % modtager andre tilbud (Nybo og Brahesholm - projektet). De resterende 104 elever er henvist til specialskoler eller andre tilbud uden for kommunen. Den talmæssige udvikling for skoleåret 2008-2009 til 2009-2010 indenfor området viser, at der er en stigning på 15 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler i - og uden for kommunen. Den procentvise andel er således steget fra 8,1 % i skoleåret 2008 2009 til 8,6 i skoleåret 2009-2010 4. 3 Disse elever er visiterede elever gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Elever fra Erhvervsskolen i Assens Ungdomsskole indgår ikke i opgørelsen, da der ikke visiteres på fælleskommunal basis til tilbuddet. 4 Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 2010. 16
Eleverne i kommunens specialklasser fortsætter for 82 % vedkommende i et videre uddannelsesforløb, enten i form af et 10. specialklasses tilbud, efterskoleophold, produktionsskoleophold eller erhvervsuddannelse. Kun enkelte elever påbegynder et arbejde efter 10. klasse. 1.a.5 Dansk som andetsprog Der har i Assens Kommune i skoleåret 2009 2010 været 10 elever med dansk som andetsprog, der har gennemført folkeskolens afgangsprøve og valgt ungdomsuddannelse. 6 af disse elever fortsætter i 10. klassetilbud, 2 elever i en erhvervsuddannelse samt 2 elever det almene gymnasium. Disse elever vurderes således samlet set at klare sig på niveau med den resterende elevgruppe i Assens Kommune. Der har i år været 7 elever, der som sent ankomne unge har deltaget i Ungdomsskolens sprogundervisningsforløb. Af disse er én ung fortsat på VUC og én ung har fået arbejde. De resterende elever fortsætter med sprogundervisningen. 1.a.6 Skolernes tre største udfordringer Følgende er et sammendrag af skolernes tre største udfordringer. Den fulde version af skolernes tre største udfordringer kan læses i bilag 1. I beskrivelsen af skolernes tre største udfordringer, fordeler disse sig således: 16 budskaber anfører udfordringer, der relaterer sig til bevarelse af den faglige - og økonomiske bæredygtighed. Dette ses eksempelvis i forhold til skolernes mulighed for at fastholde det vejledende undervisningstimetal, at kunne tilbyde tidssvarende undervisningsmaterialer, nedbringe eksisterende gæld og samtidig være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for fortsat kompetenceudvikling af medarbejdere. Budskaber, der vedrører skolernes økonomiske udfordringer, er steget fra 10 i Skolernes Kvalitetsrapport 2008 2009 til 16 i dette års kvalitetsrapport. 12 budskaber anfører udfordringer omkring udvikling af en inkluderende og moderne pædagogik. Dette omhandler eksempelvis udvikling af brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering, nye varierede metoder som eksempelvis cooperative learning samt inkluderende tiltag, herunder udvikling af skolens ressourceteam og andre inkluderende foranstaltninger. 4 budskaber anfører udfordringer vedrørende organisationsudvikling. Dette omfatter eksempelvis udvikling af teamsamarbejde samt implementering af udviklingsstrategi samt ny organisationsstruktur. Endvidere beskrives 22 forskelligartede udfordringer, der blandt andet berører undervisningsmiljø elevers og medarbejderes trivsel, skolestrukturdebat, skolens fysiske rammer m. m. 1.a.7 Synspunkter som Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde Følgende er et sammendrag af sammenfaldende signaler til Byrådet. Den fulde version af skolernes signaler til Byrådet kan læses i bilag 2. Samlet set anføres der i skolernes signaler til Byrådet 14 elementer, der vedrører skolernes økonomiske rammebetingelser. Disse signaler relaterer sig til udfordringen i forhold til bevarelse af serviceniveauet omkring det vejledende timetal og tildelingen til specialskolerne samt den eksisterende økonomiske tildelingsmodel i forhold til skoler med større og mindre elevtal. Endvidere omhandler signalerne muligheden for at bevare folkeskolerne i Assens Kommune som attraktive 17
pædagogiske arbejdspladser, hvor der er et økonomisk råderum i forhold til indkøb af moderne undervisningsmidler samt kompetenceudvikling af medarbejdere. 10 signaler relaterer sig til skolestrukturdebatten og herunder behovet for at skabe en skolestruktur med skoledistrikter, der skaber skoler med optimale klassekvotienter samt drøftelse af 7. klassernes placeringer. 5 signaler omhandler udfordringer vedrørende inklusion og rummelighed. Inklusion og rummelighed ses i forhold til skolernes klassekvotienter og behovet for inklusion af et stigende antal elever med socio -emotionelle problemstillinger. Endvidere sendes der 10 forskelligartede signaler. 1.a.8 Skolelederens vurdering af egen skoles faglige niveau Med udgangspunkt i elementer der i dialektisk samspil skaber faglig bæredygtighed og kvalitet i skolen, har skolelederen som ansvarlig for den samlede skoles - og undervisningens kvalitet vurderet egen skoles faglige niveau. Alle skolers faglige niveau i Assens Kommune vurderes af skolelederne som tilfredsstillende. Denne vurdering bygger på skoleledernes analyser af følgende elementer: medarbejdernes faglige kompetencer til undervisning i det pågældende fag, fleksibilitet i skolens organisering og muligheden for holddeling samt teamudviklingen for skolens medarbejdere og ledelse. Elevernes undervisningsmiljøvurderinger og faglige resultater gennem afgangsprøveresultater, læse og matematiktest samt nationale testresultater. I vurderingen indgår ligeledes medarbejderes arbejdspladsvurderinger og skolens arbejde med forskellige inklusionstiltag. Vurderingen af skolens faglige niveau og den heraf affødte selvevaluering har resulteret i mange forskelligartede handlingstiltag på skolerne. Vurderingerne har eksempelvis givet anledning til, at der en skole udvikler sin organisationsform mod en mere fleksibel skoledag, en anden skole har fokus på systematisering af brugen af faglige test, en tredje skole har sat yderligere fokus på undervisningsdifferentiering i samlæste lektioner, en fjerde har oprettet studiegrupper omkring nye pædagogiske tiltag samt meget mere. De samlede vurderinger af den enkelte skoles faglige niveau samt handlingstiltag, som den enkelte vurdering har givet anledning til, kan læses i bilag 3. 1.a.9 Skolebestyrelsernes udtalelse til den samlede beskrivelse Skolebestyrelserne udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser. Skolebestyrelsernes udtalelser berører endvidere forskelligartede temaer, der ikke er direkte relaterede til de enkelte skolers kvalitetsrapporter. De samlede udtalelser fra skolebestyrelserne kan læses i bilag 4. 1.a.10 MED - udvalgets udtalelse til den samlede beskrivelse De lokale MED - udvalg udtrykker tilfredshed med de enkelte skolers beskrivelser. De samlede udtalelser fra MED udvalgene kan læses i bilag 5. 18
1.b Anbefalinger fra skoleområdet 1.b.1 Kommunalt besluttede indsatsområder Science som fælleskommunalt indsatsområde Børne - og Undervisningsudvalget godkendte den 3. december 2007 naturfagsstrategien om, at Assens Kommune indgår i Science kommuneprojektet sammen med 19 andre kommuner. Skoleåret 2009 2010 har således været det andet år med scienceprojektet som fælleskommunalt indsatsområde på de enkelte skoler. Analysen af science som fælleskommunalt indsatsområde i skolernes kvalitetsrapport viser, at 14 ud af 15 skoler har konsoliderede udviklingsprojekter i skolernes organisationer 5. Èn folkeskole har ikke formuleret en projektbeskrivelse, men dokumenterer flere science relaterede tiltag. I skolernes kvalitetsrapporter dokumenteres der en generel stigning i elevernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med naturvidenskabelige fag, og der beskrives mange forskelligartede pædagogiske tiltag. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at scienceprojektet fortsætter sin positive udvikling både gennem den enkelte skoles scienceprojekter og gennem de fælleskommunale tiltag, herunder partnerskaber mellem skoler, ungdomsuddannelser, kommuner, det private erhvervsliv og Selvstændighedsfonden 6. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en kommunal handleplan på skoleniveau i et samarbejde mellem fagområdet og skolen, der endnu ikke har påbegyndt arbejdet med science som et fælleskommunalt indsatsområde. Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner Undervisningsministeriet offentliggjorde 20. juni 2009 Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Målet med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. Samlet set har 13 ud af 17 skoler igangsat arbejdet med det fælleskommunale indsatsområde, hvor især det pædagogiske læreplansarbejde er det grundlæggende udgangspunkt. Anbefalinger Det anbefales, at den videre proces som beskrevet i forbindelse med det pædagogiske udviklingsprojekt i fagområdet Dagtilbud og Skole fortsættes, herunder at der afholdes videndelings - møder med fokus på målsætning, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde for SFO personalet i foråret 2011. 5 Heldagsskolen Ådalen har som behandlingsskole ikke målsat ift. science som et fælleskommunalt indsatsområde, og dette er heller ikke tilfældet for Assens Ungdomsskole. 6 Selvstændighedsfonden er en fond, der blandt andet samarbejder med Undervisningsministeriet og Erhvervs og Byggestyrelsen omkring udvikling af innovation og entreprenørskab i folkeskolen, blandt andet gennem fondsstøttede udviklingsprojekter på skoler og i kommuner. 19
Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner Udviklingen af skolernes evalueringskultur og arbejdet med elevplaner har været et fælleskommunalt indsatsområde i fire år. Generelt er arbejdet med evaluering af skolens pædagogiske processer velkonsolideret på alle skoler i Assens Kommune. Evalueringen af skolernes evalueringskultur som et fælleskommunalt indsatsområde via Skolernes Kvalitetsrapport 2. generation i skoleåret 2007 2008 viste et forholdsvist ensidigt fokus på udvikling og anvendelse af test. Skolernes evalueringskulturer har således udviklet sig gennem indsatsområdets 3 årige levetid, og der er nu en evalueringskultur på skolerne i Assens Kommune med fokus på anvendelse af varierede metoder på alle niveauer i skolernes organisationer, hvor arbejdet med skolens evalueringskultur og valg af metoder er kilde til fortsat pædagogisk refleksion og udvikling blandt skolens medarbejdere og ledelser. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at det fælleskommunale indsatsområde Udvikling af evalueringskultur herunder arbejdet med elevplaner afvikles som indsatsområde og overgår til almen drift. Der anbefales, at interesserede skoler støttes fra fagområdet i deres skoleudviklingsforsøg med anvendelsen af udfordringsretten i forhold til elevplansbekendtgørelsen og kravet om årlige elevplaner i alle fag. Det anbefales ligeledes, at der udvikles en fælles evalueringsplan for forsøget, og at evalueringen af de enkelte skoleudviklingsforsøg understøttes med konsulentbistand fra fagområdet. I Assens Kommune lykkes alle børn nyt fælleskommunalt indsatsområde Udgifterne til det specielle område stiger både på nationalt og kommunalt plan, og antallet af børn der visiteres til specielle tilbud er i stigning. I Assens Kommune henvises der i opgørelsen fra skoleåret 2007 2008 7,4 % af eleverne til specielle tilbud. I skoleåret 2008 2009 henvises 8,1 % af eleverne og i skoleåret 2009 2010 henvises 8,6 % af eleverne til specielle tilbud i og udenfor kommunen 7. Inklusion og rummelighed her gennem Skolernes Kvalitetsrapporter 1., 2., 3. og nu 4. generation været et tema, der årligt blev tydeligt beskrevet som en udfordring i skolernes pædagogiske hverdag, både som signaler Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde samt som en af skolernes tre største udfordringer. Anbefalinger Det anbefales hermed, at projekt I Assens Kommune lykkes alle børn indføres som et fælleskommunalt indsatsområde fra og med Skolernes Kvalitetsrapport 2010 1011, 5. generation, som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal fremme udviklingen af inkluderende skoler, der organisatorisk, pædagogisk og didaktisk har mulighed for at inkludere flere elever i den almene undervisning, med henblik på at mindske antallet af elever, der henvises til specialpædagogisk bistand. 7 Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 2010. 20
1.b.2 Specialområdet og dansk som andetsprog Specialområdet Den talmæssige udvikling indenfor området viser, at der er en stigning på 15 elever, der modtager undervisning i specialklasser, AKT og heldagsklasser samt specialskoler i - og udenfor kommunen. Den procentvise andel er således steget fra 8,1 % i skoleåret 2008 2009 til 8,6 i skoleåret 2009-2010 8. Analysen af Assens Kommunes og 11 andre danske kommuner specialundervisning/- specialpædagogiske indsats samt den afledte rapport Specialundervisning i folkeskolen veje til bedre organisering og styring, giver forskelligartede bud på de udfordringsområder, der er specifikke for Assens Kommune. I denne forbindelse er der blevet udarbejdet et kommunalt projekt Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune, der har som overordnet formål at udvikle en strategi for området. Strategien sigter blandt andet på øget inklusion af en større andel af eleverne i folkeskolerne i den almene undervisning samt effektiv styring af den specialpædagogiske bistand. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at det politisk besluttede projekt Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen(specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune samt projekt I Assens Kommune lykkes alle børn koordineres fremadrettet med de involverede fagområder. Dansk som andetsprog Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig samlet set tilfredsstillende uddannelsessøgningsmæssigt. Der ses et fald i antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, hvor der i skoleåret 2008 2009 var 125 elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog mod 80 elever i skoleåret 2009-2010. Anbefalinger Skoleområdet anbefaler, at undervisningen i dansk som andetsprog fortsat understøttes, men at der med udgangspunkt i bekendtgørelsesændringen omkring sprogvurderinger samt det væsentlige elevtalsfald, reduceres i antallet af koordinerende sprogcentre i kommunen fra to centre til et. Der anbefales også, at områdets økonomiske rammebetingelser fremadrettet vurderes årligt i forbindelse med den generelle demografiregulering. 8 Der ses tegn på opbremsning i andelen af elever, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger ved analyse af området 5/9 2010. 21