Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29
Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan (tilmeldt AF uge 49, 2005) Godt 70 pct. i kommune med størst andel Mindre end 1 pct. i kommune med mindst andel Godt halvdelen af kommunerne ligger mellem 10 og 30 pct.
Indtryk fra tidligere undersøgelser Sagsbehandlere arbejder meget forskelligt, når de vurderer arbejdsmarkedspotentiale Personlige holdninger mv. har stor indflydelse Kommuner organiserer beskæftigelsesindsatsen meget forskelligt Rod i kommunerne
Undersøgelse, Arbejdsmarkedsparat eller ej? Interview med 3-5 sagsbehandlere og ledere i 10 kommuner 5 kommuner med mange arbejdsmarkedsparate 5 kommuner med få arbejdsmarkedsparate Fokus på fremgangsmåder, kriterier og organisering i forbindelse med matchkategorisering Fokus på forandring af kriterier og praksis over tid Fokus på forskelle mellem sagsbehandlere Lille registeranalyse
Statistiske sammenhænge (registerdata, 2005, regr.) Jo større ledighed i kommunen, desto flere arbejdsmarkedsparate (AF-tilmeldte) kontanthjælpsmodtagere Jo flere kontanthjælpsmodtagere i kommunen, desto færre arbejdsmarkedsparate (AF-tilmeldte) kontanthjælpsmodtagere Jo flere arbejdsmarkedsparate (AF-tilmeldte) i 2001, desto flere i 2005 Systematisk variation
Grundlag og kriterier for match
3 elementer i vurderingsprocessen Indsamling af oplysninger om borgeren Vægtning af bestemte kriterier Sagsbehandlerens vurdering
Indsamling af oplysninger om borgeren Forskellig organisering i kommunerne Match i visitation Match hos sagsbehandler Skriftligt materiale Samtaler Eksplicit viden Implicit viden
Vægtning af kriterier for match Biografisk rum: De 5 opmærksomhedsområder (arbejdsmarkedsperspektiv; kvalifikationer; helbred; kompetencer; økonomi og netværk) Videre personlige og sociale forhold Biografisk tid Ledighedslængde Livsforløb
Grænse mellem 3 og 4: Arbejdsmarkedsparat eller ej Flere forskellige og tunge problemer før det bliver match 4 Typisk indgår Dokumenteret fysisk sygdom Dokumenteret psykisk lidelse Alvorligt misbrug Der kan også tages hensyn til Videre sociale problemer Ledighedens længde Personlige og sociale kompetencer Altid individuel vurdering Motivation og ønske om et arbejde trækker i retning af arbejdsmarkedsparat Sjældent at man matcher til kategori 5
Grundlag og kriterier for match: Samlet vurdering Tendens til at matche højt matchkategori 3 er blevet mere rummelig Matcher ud fra faglig vurdering og ensartede kriterier Helhedsperspektiv Inddrage videre sociale problemstillinger Jobkonsulenter matcher hårdere Arbejdsmarkedsportal og dialogguide strukturerer samtale og vurdering Begrænset dialog med borger Andre forhold end beskæftigelseschancer (alternative rationaler)
Afvigelser i systematikken og kritik af matchkategorisering
Alternative rationaler Når matchkategoriseringen handler om andre forhold end vurdering af arbejdsmarkedspotentiale Afspejler ofte organisatoriske, politiske eller videre socialfaglige logikker
Alternative rationaler (kontekst) Matche ud fra lokale arbejdsmarkedsforhold Matche ud fra virksomheders specifikke krav til arbejdskraft Matche ud fra den gruppe ledige, man er vant til Matche ud fra organisatoriske ressourcer
Alternative rationaler (hensyn til borgerens situation) Frede en person under særlige omstændigheder Jage en person, der vurderes at have behov for særlig aktiv indsats
Alternative rationaler (Hensyn til sagsbehandlerens situation) Matche væk fra eget skrivebord Fastholde match for at undgå overdragelsesprocedurer
Kritik af matchkategorierne Kategori 5 stempler folk? Matchkategorier: Dehumanisering af socialt arbejde? Kan ikke rumme lediges komplekse livssituation Matchkategorier: Øget kontrol? Kan medføre dobbeltarbejde og mere bureaukrati
Perspektiver Matchkategorier er ikke statiske, men afspejler bl.a. arbejdsmarkedsforhold Indførelsen af matchkategorier indebærer formentlig, at opdelingen mellem arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate foregår mere ensartet end før Kommunalreform med større kommuner kan måske medvirke til at videreføre den udvikling Ensartede kriterier og skematisk praksis trækker formentlig i retning af større retssikkerhed, men sikrer ikke nødvendigvis realistiske vurderinger af arbejdsmarkedsparathed Øget systematik kan mindske dialog og måske modvirke en individuel tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsats
Flere perspektiver Alternative rationaler er udtryk for, at sagsbehandlere forholder sig aktivt til omstændigheder for og konsekvenser af kategorisering Alternative rationaler kan fungere midt i den systematiske praksis Alternative rationaler trækker væk fra idealet om objektiv kategorisering Alternativer rationaler afspejler ofte organisatoriske, politiske og videre socialfaglige logikker Alternative rationaler og inddragelse af videre sociale forhold i vurderingen kan nogle gange forekomme meningsfulde