Ledelsesgrundlag. Egegård Skole



Relaterede dokumenter
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Politik for kompetenceudvikling

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Strategi for udvikling og innovation

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Kompetenceudviklingsstrategi

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Strategier i Børn og Unge

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET

Samtaleskema (anklager)

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Holdningsnotat - Folkeskolen

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Strategi Lars Stevnsborg

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Strategi for Folkeskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Evalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

EVA s personalepolitik

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Børn og Unge i Furesø Kommune

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

INKLUSION Strategiske pejlemærker

God ledelse og styring i Region Midtjylland

gladsaxe.dk HR-strategi

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Ledelse af frivillige

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Transkript:

Egegård Skole

Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente og engagerede, som sammen kan udforske, hvordan disse kompetencer og dette engagement kan bringe os fremad til nye mål, skabe energi, lyst og mod. God ledelse opstår i relationen mellem leder og medarbejder via et konstruktivt samarbejde. Risikovillighed Ledelsen ønsker at skabe en innovationskultur. En kultur som er betydningsfuld for organisationen, og understøtter udviklingsvilje, nye tiltag og ideer, som kan vise sig som givende, udforskende og som kan begejstre. Handlekraft Ledelsen arbejder og handler som et eksemplarisk team og bringer visioner og strategier til handling og resultatskabelse. Vi skaber sammenhæng mellem ord og handling ud fra tesen; vi siger hvad vi gør, og gør hvad vi siger. Dynamik Ledelsen tager udsyn og arbejder systemisk med udviklingen af Egegård skole. Ledelsen giver plads til og ser forskellighed som en styrke og ressource og bringer de enkeltes kompetencer i spil i forhold til teamet. Ambitioner Ledelse er en profession vi til stadighed ønsker at udvikle og styrke. Via anerkendende ledelse skabes en vinderkultur hvor arbejdsglæde og overskud aktivt bidrager til, at skabe gode muligheder for elevernes alsidige personlige og faglige udvikling. 2

Personale ledelse Motivation: Ledelsen vil motivere medarbejderne ved at skabe et positivt og dynamisk arbejdsklima med mulighed for faglig udfoldelse og udvikling. Medarbejderudvikling: PUS samtaler som udgangspunkt for anerkendende dialog der har til formål at klarlægge krav, forventninger og ønsker til den ansattes fortsatte udvikling. PUS samtalerne skal medvirke til, at der er sammenhæng mellem udfordringer/opgaver og medarbejderens kvalifikationer. Gennem PUS samtalerne sikres det, at ledelsen har kendskab til den enkelte medarbejders trivsel. Hver enkelt medarbejder får i forlængelse af personaleudviklingssamtalen, udleveret en kompetence- og udviklingsplan. Kompetencedelen indeholder oplysninger om formelle kompetencer opnået gennem uddannelse samt oplysninger om to kategorier af efter- og videreuddannelse inden for de sidste 5 år, nemlig; kurser på mindre end 50 timer og kurser på mere end 50 timer. Udviklingsplanen indeholder oplysninger om ledelsens og medarbejderens ønsker til varetagelsen af fremtidige arbejdsopgaver. Teamudvikling: Teamudviklingen skal medvirke til at skabe flerfaglige og kompetente samarbejdsflader, hvor hver medarbejder stiller sine kompetencer og sin viden til rådighed for andre, så det kommer arbejdspladsen til gavn. Ledelsen deltager ved flere TUS samtaler i løbet af hvert år. Rekruttering: Det skal være attraktivt at arbejde ved Egegård Skole. Ledelsen ønsker at fremme kreative, innovative og fagligt ambitiøse miljøer ved Egegård Skole og dette skal formidles i alle stillingsopslag. Ledelsen ønsker, at alle ansatte medvirker til rekruttering af nye dygtige medarbejdere. Fastholdelse: Ledelsen ønsker at fastholde dygtige medarbejdere. Ledelsen indgår derfor i forskellige relationer til medarbejderne, som udover sygefraværssamtaler, rummer et samtalehierarki som er illustreret ved figuren herunder: Grænsesættende Vanskelige Medierende Udviklingssamtale Tjenstlige Coachende Afsked Kreativ / idéudviklende 3

Styring og administrativ ledelse Prioritering: Bevægelsen i organisationen er et skifte fra godt købmandskab til en virksomhedstænkning hvor fokus er på kompetenceudvikling og kompetencesikring. Ledelsen ønsker derved at skabe en lærende organisation som er kendetegnet ved en kultur præget af innovation og effektivitet. Ledelsen ønsker at skolekontrakten er udtryk for skolens prioritering i forhold til udviklingsplanen. Ledelsen indarbejder ønskede tilstande i skolekontrakten. De ønskede tilstande er både udtryk for faglige ambitioner samt for den bærende kultur. Evaluering: Evaluering anvendes til at vurdere effekten af det udførte arbejde med henblik på, at kortlægge potentiel udvikling. Evaluering gøres offentlig så andre kan lære af de erfaringer som organisationen opnår. Ledelsen ser derfor evaluering som grundlæggende i den lærende organisation. Dokumentation: Egegård Skole dokumenterer systematisk de opnåede resultater. Dokumentationen præsenteres i en form som både giver overblik og indsigt. Al dokumentation offentliggøres relevante steder. Uddelegering: Ledelsen uddelegerer mest muligt til de selvstyrende team. De selvstyrende team planlægger, forbereder, gennemfører og evaluerer teamets arbejde. Ledelsen foretager uddelegering på baggrund af tillid til, at de selvstyrende team løser opgaven. Dette indebærer at ledelsen, som udgangspunkt, ikke udfører systematisk kontrol af teamets arbejde, men er i løbende dialog med teamet omkring status, ønskede tilstande og milepæle. Både teamet og det enkelte teammedlem kan vælge at inddrage ledelsen.. 4

Faglig ledelse Generelt om faglig ledelse for medarbejdere ved Egegård Skole: Ledelsen deltager hvert år 2-4 timer i den enkelte medarbejders daglige arbejde. Formålet er at opnå reel kendskab til og indsigt i opgaveløsningen ved Egegård Skole. Ledelsens kendskab til den daglige opgaveløsning skal anvendes til løbende organisatorisk tilpasning og udvikling. Ledelsens indsigt i de faglige udfordringer medarbejderne står over for, danner grundlaget for dialogen om mulig kvalitetsudvikling. Faglig ledelse omkring pædagogiske aktiviteter: Ledelsen deltager hvert år i en planlagt aktivitet med den enkelte pædagog. Formålet er, at iagttage om trinmålene er integreret i det daglige arbejde på en anerkendende og inkluderende måde. Ledelsen har ligeledes fokus på relationerne mellem pædagogen og børnene. Den planlagte aktivitet følges op med en kort samtale omkring pædagogens og lederens oplevelse af forløbet. Faglig ledelse omkring undervisningsaktiviteter: Ledelsen besøger hvert år den enkelte lærer i undervisningen. Formålet med besøget er, at få et øjebliksbillede og et indtryk af atmosfæren i klassen, med særlig fokus på samspillet mellem læreren og eleverne. Ledelsen er ligeledes interesseret i at iagttage elevernes optagethed af det der foregår, og at se hvordan du griber din undervisning an. Besøget følges op med en kort samtale omkring lærerens og lederens oplevelse af undervisningens forløb, elevernes engagement og deltagelse, samt kontakten mellem læreren og eleverne. Faglig ledelse omkring elever/børn med særlige behov: Ledelsen deltager i klassetrinskonferencer. Ledelsen deltager i relevante netværksmøder. Faglig ledelse omkring tekniske og administrative aktiviteter: Ledelsen foretager jævnligt korte besøg i de forskellige områder. Formålet er, at få et indtryk af samarbejdsklimaet samt tilfredsheden med arbejdets indhold og kvalitet. Walk trough: Ledelsen kommer ganske kort ind i en undervisningssituation eller en aktivitet. Formålet med besøget er, at synliggøre ledelsens tilstedeværelse i forhold til skolens personale og elever/børn. Faglig ledelse omkring teamudvikling: Hvert år udarbejder ledelsen et teamgrundlag. Den områdeansvarlige leder samt skoleleder deltager hvert år i 2 teamudviklingssamtaler. Den første samtale finder sted i efteråret og er rammesættende i forhold til det udsendte teamgrundlag. Den anden samtale finder sted i løbet af foråret og følger op på teamets erfaringer og resultater i forhold til teamgrundlaget. Forældremøder, større aktiviteter og arrangementer: Ledelsen deltager i dele af møderne mellem skole og hjem. Formålet er, at formidle budskaber omkring skolens udvikling, forventninger til samarbejdet med videre. Ledelsen deltager gerne i arrangementer mellem skole og hjem af mere social karakter, såfremt det er muligt. Formålet med deltagelsen er, at få indtryk af deres engagement og opbakning i forhold til skolen, samt det uformelle møde med forældrene og eleverne. 5

Strategisk ledelse Grundlag: Gennem et bevidst valgt strategi skaber ledelsen en løbende tilpasning af skolens virksomhed, til de politiske og økonomiske realiteter. Klare analyser og vurderinger danner grundlag for iværksættelse af forandringsprocesser. Den strategiske ledelse bygger på en helhedsforståelse der skaber sammenhæng mellem de politiske mål og skolens praksis. Ledelsen udstikker klare retningslinjer der gør det muligt for medarbejderne at prioritere arbejdsopgaverne. Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle de kompetencer i personalegruppen, der skal til for at kvalificere og kvalitetsudvikle arbejdet. Både nye forskningsresultater samt videndeling og erfaringsudveksling internt og eksternt inddrages i forandringsledelsen. Det er således ledelsens opgave at opfange nye ideer og omsatte disse til en nytænkning, forandring og udvikling, som giver værdi i organisationen og for skolens interessenter. Innovation skal derfor være drivkraften i faglig og organisatorisk udvikling. Der skal tilrettelægges forandringsprocesser hvori det tydeligt fremgår hvad der er til diskussion og hvad der allerede er besluttet. Den strategiske ledelse ved Egegård Skole skal sikre udviklingsprocesser som er kendetegnet ved involvering, aktiv deltagelse, medindflydelse og medansvar. Engagement og ejerskab sikres ved inddragelse af medarbejderne. Dette sker enten gennem de formelle rådgivnings eller beslutningsfora, men kan også ske gennem midlertidige arbejdsgrupper. Ledelsen arbejder fortrinsvis med to former for procesledelse, nemlig styregrupper og projektledelse. Styregrupper: Styregruppen er en midlertidig sammensat arbejdsgruppe. Styregruppen anvendes i forandringsprocesser som kræver bred deltagelse af medarbejdere eller forskellige personalegrupper. Styregruppen vil oftest være nedsat af organisationens formelle beslutningsfora, men kan også være nedsat af ledelsen. Projektledelse: Ledelsen ønsker at indarbejde projektledelse i processer som løber over en længere tidsperiode, typisk mere end 6 måneder. Projektledelsen defineres som en midlertidig etablering af ledelse, og projektlederen tildeles ledelseskompetence i den konkrete proces. Projektlederen vil ofte være udpeget af ledelsen, men kan også være udpeget af organisationens formelle fora. Projektlederen refererer til skolens leder. 6

Kommunikation Intern kommunikation: Den interne kommunikation mellem ansatte er primært mundtlig i form af samtaler og dialog. Vi sætter pris på at tale anerkendende med hinanden. Den interne skriftlige kommunikation på skolen mellem ansatte foregår primært elektronisk via Personaleintra. Ekstern kommunikation: Den eksterne kommunikation mellem forældre, medarbejdere og ledelse på skolen skal sikre; at forældrene kender skolens pædagogiske grundlag og udviklingsplaner. at forældrene har adgang til den information, som sikrer det daglige samarbejde mellem skole og hjem. at andre samarbejdspartnere har den fornødne information, der sikrer et godt samarbejde. at medarbejderes og forældres brug af skolens kommunikationsværktøjer løbende optimeres og udvikles. Den eksterne skriftlige information foregår primært via Forældreintra. De forældre, der ikke har adgang hertil, orienteres på vanlig vis med skriftlig information. Kommunikation af skolens overordnede rammer: Ledelsen sikrer skriftlighed omkring skolens pædagogiske grundlag og udviklingsplaner. Skolens ledelse deltager hvert år i møder med forældre. Det er ledelsens ansvar at formidle af skolens overordnede rammer. Skolens resultater er tilgængelige for skolens forældre. Resultater formidles i en enkel og overskuelig form. Kommunikation mellem skole og hjem: Velfungerende kommunikation er en forudsætning for et godt samarbejde mellem skole og hjem. Klassens og SFO`ens aktivitetskalender, faglige årsplaner og elevplaner placeres på Forældreintra. Ledelsen ønsker at medarbejdere ved Egegård Skole formidler den gode historie via forældreintra, samt at information om praktiske forhold skal være tilgængelig, så hverdagen fungerer, også når der er ændringer. Ledelse og medarbejdere har ansvaret for at information er tilgængelig og tager initiativ til at kommunikere og er åbne for dialog. Forældre har på den anden side selv ansvar for såvel at søge information som at tage initiativ til dialog. Den personlige kommunikation: De enkelte lærere og pædagoger oplyser selv telefonnumre til forældrene og aftaler den mest hensigtsmæssige træffetid. For akutte tilfælde kontaktes skolens kontor eller klasselæreren pr. telefon. På hjemmesiden/skoleporten findes oplysninger om kontorets telefonnummer og e-mail til skolens ledere og sekretær. Forældre er naturligvis også velkomne på skolens kontor i åbningstiden. 7