Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET
Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse i dag? Hvad er dannelse i uddannelsessystemet? Diagnose af samtiden Hvad bliver vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Uddannelsen i uddannelsesvidenskab Samfundsvidenskabelig perspektiv på uddannelse Samtidsdiagnostiske modul(er) Pædagogiske tendenser i samtiden Videnspolitik
Derfor samtidsdiagnose Nye udfordringer for uddannelse Formålet med uddannelse At forberede de kommende generationer til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet Afgørende spørgsmål Hvad er der brug for at lære og kunne i fremtiden? Vanskelige at besvare Før: Løbende justeringer af tidligere uddannelse Nu: Samfundets forandringshastighed accelererer Uklart: Hvad bliver fremtidens samfund og arbejdsmarked? Samtidsdiagnose vigtig Orienteringsredskab for uddannelse Læse tegn på tendenser i samtiden Pejle hvor det bærer hen
Spørgsmålet ignoreres Tendens i uddannelse Uddannelsespolitik uden samtidsdiagnoser Tager for givet hvad der er vigtigt at lære og kunne Pejler efter en fortiden der hurtigt forsvinder Som at accelerere mens man styrer efter bakspejlet Tegn herpå Uddannelsesreformer uden samtidsdiagnoser Fx ingen diagnoser bag skolereform, gymnasiereformsudspil Fx ingen diagnoser i kvalitetsudvalgets rapport (2014) Dimensionering af videregående uddannelse, ny 4-årig bachelor Den fremadrettede efterspørgsel efter forskellige typer uddannetarbejdskraft ermere vanskelig at fremskrive, da den er behæftet med væsentlig større usikkerhed. (Nye veje, s. 30)
Diagnoser af fremtidens beskæftigelse Diagnose af vidensøkonomi Viden: primær kilde til værdi (OECD 1996) Læring og kompetencer: Tilegnelse og håndtering af viden Ny viden: primær kilde til værdi (Foray 2004) Kreativitet og innovation: Skabe ny viden og føre ny viden ud i livet Diagnose af digitalisering Frey & Osborne 2013: The Future of Employment Vurderer risikofor at forskellige jobopgaver overtages af computere og robotter Konklusion: 47% af den samlede US beskæftigelse er i høj risiko for at automatiseres inden for 10-20 år Race between innovation and education
Arbejdskraft i fremtiden Centralt i vidensøkonomien Læring og kompetencer, kreativitet og innovation Personlig anvendelse af det man kan Indbegrebet af det menneskelige Centralt på digitaliseret arbejdsmarked I mindst risiko for automatisering (Frey & Osborne 2013) Creative intelligence: Få nye og relevante idéer Social intelligence: Forstå andre, overtale, forhandle, dømmekraft Human dexterity: Menneskelig behændighed Modstandsdygtig mod digitalisering (Brynjolfsson 2014) Haraldrig set en computer være kreativ eller innovativ Ikke muligt at skrive algoritmer for kreativitet og innovation Humane ressourcer centrale Derfor dannelse: Udvikle det menneskelige Overskridelse af eksisterende tænkning og vanlige praksisser Dømmekraft i forhold til hvilke nye idéer og praksisser er relevante
Dannelse: Den 3. dimension i uddannelse Viden: orientere sig (indhold) Begrundede antagelser Tilegner viden gennem undervisning (læsning) Evner: være i stand til noget (mål) Færdigheder, kvalifikationer, kompetencer Udføre handling Løse opgave Håndtere udfordring Udvikler evner gennem læreprocesser Dannelse: måde at forholde sig på ((formål)) Til sig selv, andre og verden Ændrer forholdelsesmåde gennem dannelsesprocesser
Dannelsesbegrebet Dannelse af personligheden Samtidig dannelse af selv og socialitet Ændring af forholdet mellem individ og det sociale Foregår i frihed At forholde sig kendetegner mennesket, ikke bundet til nuet Selvoverskridelse Ophævelse til det almene (Hegel 1807) Overskride sin egen verden og involvere sig med større verden Gør erfaringer der ændrer ens forhold til det sociale Dannelsesrejse: Hjem-ud- hjem Smagsdannelse Ikke blot ændre, men ændre til det bedre Altid forbilleder og ideal for dannelse Imitere de gamles mønstre (Kant 1800)
Dannelse er to ting i dag Almendannelse og professionsdannelse Almendannelse At forholde sig som menneske til sig selv, andre og verden (generelt) Menneske i samfundet Professionsdannelse At forholde sig professionelt i sin profession (specifikt) Humane ressourcer på arbejdsmarkedet Kernen i employability Den kunnen der gør det mere sandsynligt at opnå beskæftigelse og være succesful inden for professionen Du ansættes for det du kan, fyres for den du er (Vestager)
Professionsdannelse i dag Generelle tendenser Accelererende forandringshastighed Samfundet forandrer sig Teknologisk udvikling går hurtigere Nye og skiftende krav til professionen Dynamiske organisationer Professionsdannelse vigtigere end nogensinde Afgørende at forholde sig professionelt I tider med forandring Til det nye I kraft af sin faglighed
Centrale aspekter af professionsdannelse Professionel dømmekraft Forholde sig professionelt i og til nye situationer Forandringhastigheden accelererer Kreativitet og innovation Forholde sig på måde der åbner for det nye Kreativitet: Få nye og relevante idéer Innovation: Føre nye idéer ud i livet på en måde der skaber værdi Vilje til uddannelse og arbejde Forholde sig til professionen af interesse (formål) Nødvendigt for at klare videregåede uddannelse Brug for medarbejdere der brænder for det de laver
Eksempel: Embedsmanden Nye vilkår selv for embedsmanden? Tegn på krise? Kritik: For lydhøre over for politikerne Afklaring: DJØF nedsætter Bo Smith-udvalg Diagnose af nye vilkår Nye tider nye vilkår (2015) betydelige ændringer i rammebetingelserne for embedsværkets bistand og rådgivning af politikere (s. 226) Nye vilkår for embedsmandsarbejde Forhold mellem regering og Folketing har ændret sig (fx flere spørgsmål og forlig) Ny mediestruktur giver øget behov for bistand Øget efterspørgsel fra ministrene efter bistand til opgaver
Nye krav til embedsmandens professionsdannelse Behovet for tydeliggørelse af embedsmandsdyder Øget pres og fleksibel organisation Indebærer risiko for brud på embedsmandsdyderne Efterspørgsel efter blandt medarbejdere Det gælder ikke mindst yngre embedsmænd som ikke gennem deres uddannelse har fået nærmere kendskab til embedsmandsdyderne (s. 240) Syv centrale pligter Embedsmandsdyderne Lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl, partipolitisk neutralitet Også nye dyder Kræver kompetencer: God dømmekraft, evne til at tænke nyt og kreativitet, interesse for samfund mv. (s. 12)
Nye centrale aspekter af embedsmandens professionsdannelse Professionel dømmekraft 3. Faglighed Må ikke medvirke til at politiske svar får falsk fagligt skær 5. Ansvar og ledelse Gøre opmærksom på tvivl om lovlighed og sige fra hvis handlinger er klart ulovlige Kreativitet oginnovation 4. Udvikling og samarbejde Aktivt deltage i udvikling og nytænkning 6. Åbenhed om fejl Lære af fejl Viljetil uddannelse og arbejde Djøf med løg(n) (Per Helge Sørensen) Grundtone: Modsætningen mellem interesse i arbejdet og overlevelse i organisationen
Dannelse i uddannelsessystemet Diagnose af samtiden Hvad bliver vigtigt at lære og kunne? For at blive relevant arbejdskraft: Professionsdannelse For at blive menneske i samfund: Almendannelse Bud på dannelse i uddannelse Hvad er de dominerende dannelsesprocesser på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet?
Almendannelse - Leve som menneske i samfund Professionsdannelse - Klarer sig på arbejdsmarkedet Dagtilbud Selvoverskridelse Åbne verdener og blive ét med andre i legens stemning Skoleberedthed Vilje til skole (blive større) Kreativitet: Fantasileg Grundskole Erfaringsdannelse Gøre erfaringer af at være subjekt i meningsverdener og fællesskaber Læringsberedthed Vilje til uddannelse (kunne mere) Kreativitet: Humor, frembringeleg Ungdomsuddannelse Almendannelse Danne personlighed og smag for det interessante på tværs af fag og fællesskaber Studieberedthed Vilje til at studere (stræbe efter viden) Kreativitet: Personligt udtryk Innovation: Bruge viden Videregående uddannelse Dannelse Uddannelsesvalg og lede egen dannelsesrejse Akademisk dannelse Forskningstilgang som kreativitet Professionsdannelse Social innovation Erhvervsdannelse Innovation og entreprenørskab