Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser 1. Resume I 2008 vedtog EU et effektivitetskrav til lyskilder, hvilket blandt andet betyder, at Århus Kommune skal udskifte cirka 28.700 vejbelysningsarmaturer, svarende til ca. 54 % af kommunens samlede antal armaturer. De samlede anlægsomkostninger i forbindelse med udskiftning af armaturerne skønnes at koste ca. 182 mio. kr. Sideløbende med dette besluttede Folketinget at fjerne muligheden for at opnå afgiftsreduktion til vejbelysning. Som delvis kompensation for dette besluttede Byrådet i forbindelse med budgetforlig for 2010 at afsætte 5 millioner kroner årligt til delvis dækning af ubalancen. Den resterende ubalance og sektorens akkumulerede underskud skulle dækkes ind via optimeringer af vejbelysningen og servicetilpasninger. Grøndalsvej 1 8260 Viby J Sagsnummer TOV/09/00434 Sagsbehandler Bente Hesselbjerg Johansen Telefon 8940 4400 Direkte telefon 8940 4461 Telefax 8940 4598 E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte bjen@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk/vejogtrafik Nærværende indstilling beskriver to modeller for servicetilpasninger. Model 1 svarer til opretholdelse af det nuværende serviceniveau. Model 2 omfatter udvidelse af den eksisterende natreduktion af vejbelysningen med to timer, således at vejbelysningen reduceres én time tidligere og ophæves én time senere end på nuværende tidspunkt. Ønsker byrådet at opretholde det nuværende serviceniveau, skal der anvises finansiering af 0,8 mio. kr. årligt. Under denne forudsætning kan ovennævnte anlægsprojekt gennemføres. Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser
Der vil dog opstå en midlertidig gæld, der overstiger udsvingsgrænserne i sektorens decentraliseringsordning. Vælges model 2, kan vejbelysningens økonomiske balance opretholdes med de nuværende driftsbudgetter, ligesom det ovennævnte anlægsprojekt kan gennemføres også i dette tilfælde med opbygning af en midlertidig gæld der overstiger udsvingsgrænserne i sektorens decentraliseringsordning. Valget mellem model 1 og 2 henvises til budgetforhandlingerne vedrørende 2011. Valg af model 2 kan medføre en negativ effekt på trafiksikkerheden og på borgernes almene tryghedsfornemmelse i gaderummet. Vælges denne løsning, vil Trafik og Veje følge op på effekten heraf, bl.a. via uheldsstatikkerne. 2. Beslutningspunkter At 1) Beslutning om valg mellem model 1 og 2 henvises til budgetforhandlingerne for 2011 At 2) Sektor 2.31, Trafik og Veje (Vejvæsen), som omfatter vejbelysningsområdet, undtages for reglen om, at sektorens gæld ikke må overskride 20 % af nettorammen 3. Baggrund Udfasning af lyskilder Baggrunden for effektivitetskravet til lyskilder er EU's såkaldte Ecodesign-direktiv 2005/32/EC (Vejbelysning og kontorbelysning). Formålet er at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen - herunder CO2-udledningen - fra lyskilder, belysningsarmaturer og elektriske komponenter beregnet til vej- og gadebelysning samt at effektivisere belysning til brug i kontorer. Forslaget gennemføres i flere trin. Første trin træder i kraft med virkning fra foråret 2010. Den første udfasning omhandler typer af lysrør, som benyttes i gadebelysning og den matte glødelampe. Nogle af de lysrør, som udgår, kan dog erstattes af andre typer lysrør, hvorved det er muligt at bibeholde mange af de nuværende lysrørsarmaturer. Andet trin træder i kraft i år 2015 og omhandler kviksølvlamper. Kviksølvlamperne tegner sig for den største del af de lyskilder, som skal
udskiftes i Århus Kommune. De store investeringer, udfasningen kræver, er dog ikke kun begrundet i selve udfasningen, men også i mange års efterslæb på renovering af belysningen. Mange armaturer er mellem 40 og 50 år gamle og dermed så nedslidte, at en udskiftning til nyere og mere energieffektive armaturer er absolut betimeligt. Kun delvis kompensation for bortfald af afgiftslettelser Byrådet besluttede i 2006, at der skulle gennemføres udbud af vejbelysningen, med henblik på at opnå afgiftslettelser. Dette udbud blev gennemført med virkning fra 1. januar 2009. Folketingets vedtagelse af Forårspakke 2.0 fjerner imidlertid mulighederne for at opnå en sådan afgiftslettelse fra 1. januar 2010. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010-2013 besluttede Byrådet at kompensere vejbelysningsområdet delvis og afsatte 5 millioner kroner årligt til delvis dækning af ubalancen. Den resterende ubalance og det akkumulerede underskud på vejbelysningsområdet på ca. 11 mio. kr. skulle dækkes ind via optimeringer af vejbelysningen og servicetilpasninger. I forbindelse med budgetforliget var den resterende ubalance oplyst til ca. 3 mio. kr., men i forbindelse med implementering af de nuværende driftsaftaler med vedligeholderne er dette beløb reduceret til ca. 0,8 mio. kr./år. Som grundlag for de nødvendige servicetilpasninger prioriterede forligspartierne at fastholde fokus på trafiksikkerheden, på vejbelysningens tryghedsskabende effekt samt på vejbelysningens effekt i forhold til forebyggelse af kriminalitet. I forbindelse med budgetforliget blev der rekvireret en samlet redegørelse for de nødvendige tilpasninger og optimeringer, som en konsekvens af den manglende kompensation samt eco-design-direktivets ikrafttrædelse. 4. Den forventede effekt Trafiksikkerhed Århus Kommunes overordnede belysningsplan har den målsætning at øge sikkerheden og skabe tryghed for byens borgere, forskønne områder og øge brugen af de udendørs arealer, når det er mørkt. Tryghed for borgerne drejer sig om både trafiksikkerhed og personlig sikkerhed, når man færdes i det offentlige rum.
Den information, bilisterne modtager og benytter til at manøvrere i trafikken, kommer primært via øjet. Synsbetingelserne har derfor stor betydning for at færdes sikkert i trafikken. I mørke opfatter øjet kontraster, detaljer og bevægelser langt dårligere end i dagslys. Dette gælder for alle trafikantgrupper. Transport Økonomisk Institut i Norge (TØI) har undersøgt vejbelysnings sikkerhedsmæssige effekt. Undersøgelsen viser, at vejbelysning reducerer antallet af dødsulykker i mørke med ca. 65 %, antallet af personskadeulykker i mørke med ca. 30 % og antallet af materielskadeuheld i mørke med ca. 15 %. Undersøgelsen er foretaget ved at måle på mørklagte veje, der overgår til at blive belyste. Undersøgelsen dokumenterer således den direkte trafiksikkerhedsmæssige effekt af vejbelysningen. TØI s undersøgelse viser desuden, at indførelsen af natreduktion af vejbelysningen medfører, at antallet af ulykker stiger med 15-25%. Trafik og Veje vil med baggrund i de tilgængelige uheldsstatistikker følge udviklingen i de uheld, der sker i mørketiden. Energibesparelse ved udskiftning af armaturer Udskiftningen af de gamle armaturer vil bidrage til en markant energibesparelse. Hvor stor energibesparelse, der kan opnås, afhænger af valg af de nye lyskilder. På nuværende tidspunkt bruges der 16,5 mio. kwh til vejbelysning årligt i Århus Kommune. Ved uændret serviceniveau kan der ved udskiftning til primært LED-armaturer ske en besparelse på ca. 7,2 mio. kwh, hvorimod der ved udskiftning til mere traditionelle lyskilder som kompaktlysrør, kan opnås en besparelse på 4,53 mio. kwh. Optimering og servicetilpasninger Optimering: Som udgangspunkt for samtlige beregninger er der benyttet de på nuværende tidspunkt mest energioptimale armaturer. Der regnes således med, at en markant andel af de nuværende kviksølvarmaturer med en samlet wattage på henholdsvis 59 watt og 90 watt, kan konverteres til LED-armaturer på 26 watt.
Servicetilpasninger: Der foreligger en mulighed for servicetilpasninger via udvidelse af natreduktionen. På nuværende tidspunkt foretages natreduktionen i sommerperioden mellem 22:30 06:00 og i vinterperioden mellem 23:00 06:00. Natreduktion betyder, at ca. hver anden armatur slukkes i den pågældende periode. Der er ikke natreduktion i midtbyen samt de steder, der er lovbestemt krav om vejbelysning, så som ved signalregulerede kryds, rundkørsler, forgængerovergange etc. Øvrige forslag til optimering og servicetilpasninger: Vedlagte bilag 1 indeholder øvrige forslag til optimering og servicetilpasninger, som er blevet undersøgt, med en vurdering af det enkelte forslags fordele, ulemper og anbefalinger. Samlet oversigt over konsekvenserne i forhold til energiforbrug, økonomi og CO2-udledningen for model 2 kan ses i afsnit 7 Konsekvenser for ressourcer. 5. De planlagte ydelser Trafik og Veje har analyseret følgende to modeller: Model 1 (BASISMODEL): Model 1 omfatter uændret serviceniveau og en tilførsel på 0,8 mio. kr./år. Den forventede besparelse efter udskiftning til primært LEDarmaturer er på ca. 7,2 mio. kwh. Modellen vil have de økonomiske konsekvenser, at sektorens gæld inkl. renter til kommunekassen på sit højeste niveau i år 2037 vil være 82 mio. kr. Gælden vil være tilbagebetalt i år 2046. Model 2: Model 2 omfatter en generel udvidelse af den eksisterende natreduktion med to timer. Den forventede besparelse efter udskiftning til primært LED-armaturer på ca. 7,96 mio. kwh. Foreslået natslukning (reduktion) i sommerperioden mellem 21:30 07:00 og i vinterperioden mellem 22:00 07:00. Modellen vil have de økonomiske konsekvenser, at sektorens gæld inkl. renter til kommunekassen på sit højeste niveau i år 2033 vil væ-
re 53 mio. kr., og sektorens gæld vil være tilbagebetalt i år 2043, hvilket er før armaturets forventede levetid på 36 år er udløbet Se i øvrigt sammenligning af modellerne under pkt. 7. Konsekvenser for ressourcer. Valget mellem de to modeller henvises til budgetforhandlingerne for 2011. Strategi for udskiftning af armaturer Gennem de sidste par år er der sket en voldsom udvikling indenfor LED-armaturer til vejbelysningsområdet, hvilket gør at der i dag findes flere vejbelysningsarmaturer med LED-lyskilder på markedet end for få år tilbage. Med den forventede fortsatte udvikling forventes det, at der om få år vil være markant flere LED-armaturer på markedet, ligesom kvalitet og pris vil forventes at udvikle sig gunstigt. Se yderligere beskrivelse af LED-armaturer i bilag 1. Forud for selve udskiftningsfasen er der behov for en projekteringsfase, for at få et detaljeret overblik over de nødvendige anlægstekniske tiltag, med tilhørende gennemførelse af udbudsforretning, kontrahering og lignende. I forbindelse med denne projektering vil det samtidig blive undersøgt om der kan peges på alternative/ supplerende besparelser i energiforbruget eksempelvis i form af lysdæmpning o.l. Man ønsker derfor at følge udviklingen indenfor den nye LED teknologi sideløbende med projekteringsfasen, for derefter at foretage endelig armaturvalg og igangsætning af EU-udbud for indkøb af armaturerne i løbet af 2013. Som opfølgning på nærværende indstilling vil der blive fremsendt en redegørelse medio 2013. Udskiftning af armaturerne vil foregå i perioden frem til ultimo 2016. Fra 2013 til 2016 foretages selve udskiftningen med ca. en fjerdedel pr. år. Som et led i udfasningen skal der også ske en renovering af ca. 1.100 ældre træmaster.
Strategi for servicetilpasninger Alt efter hvilken model for servicetilpasninger, der besluttes, kan disse relativt hurtigt blive implementeret. En eventuel udvidelse af den eksisterende natslukning kan udføres uden, at der skal ske fysiske ændringer af anlæggene. 6. Organisering af indsatsen Arbejdet med udfasning af lyskilder med tilhørende anlægsarbejder samt tilpasning af det vedtagne serviceniveau organiseres af Trafik og Veje. 7. Konsekvenser for ressourcer På nuværende tidspunkt forventes de samlede anlægsomkostninger i forbindelse med udskiftning af armaturerne at beløbe sig til ca. 182 mio. kr. Det er dog først muligt efter gennemførelse af projekterings- og udbudsfasen at fremsende en endelig redegørelse til Århus Byråd for de mere præcise økonomiske konsekvenser, hvilket forventes at ske medio 2013. Projektet til udskiftning af armaturerne foreslås lånefinansieret i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., hvilket giver Århus Kommune mulighed for at optage lån, som dækker de kommunale udgifter til blandt andet udskiftning af lyskilder og armaturer til el-økonomiske typer (Bek. nr. 1097 af 19-11-2008 2 stk. 8, afsnit b). Den gældende rente hos Kommune Kredit er pt. 4,25 % for et fastforrente lån med en løbetid på 25 år. Samlet oversigt i forhold til driftsregnskab, akkumuleret saldo inkl. renter på 3 % til kommunekassen, energiforbrug og CO2-udledning kan ses af nedenstående tabel.
År Model 1, nettodrift Model 2, nettodrift Model 1, akk. saldo Model 2, akk. saldo Model 1, energiforbrug Model 2, energiforbrug Model 1, CO2-emission - mio. kr. - - GWh/år - ton CO2/år 2010-1,6-1,6-12,6-12,6 16,5 16,5 13.205 13.205 2011-3,0-1,8-16,3-15,1 16,5 15,2 12.611 11.607 2012-3,2-2,0-20,4-17,9 16,5 15,2 12.396 11.409 2013-4,1-3,0-25,7-21,9 16,5 15,2 11.901 10.953 2014-2,9-2,1-30,1-25,3 14,0 12,9 10.183 9.372 2015-2,1-1,5-33,9-28,3 11,7 10,7 8.415 7.745 Model 2, CO2-emission 2025 0,8 1,1-60,6-47,3 2035 3,1 3,4-80,1-52,9 2045 16,1 16,6-7,4 42,7 Det årlige driftsresultat i tabellen er en summering af følgende poster: Ramme Leasingindtægter El-udgift til belysning Drifts- og vedligeholdelseskontrakt Øvrige udgifter Finansieringsydelsen på anlægslånet (pt. 4,25%) Den akkumulerede saldo er en summering af følgende poster: Det årlige driftsresultat Tidligere opsparet gæld/overskud Renteudgifter af tidligere opsparet gæld (pt. 3,00%) Udviklingen af energiforbruget falder frem til 2016 i takt med, at armaturerne udskiftes. CO2-udledningen er ikke beregnet efter 2017, idet det afhængig af blandt andet produktionsmetode, omfang af vedvarende energi og lignende Laura Hay / Niels Schmidt
Bilag Bilag 1: Teknisk notat vedrørende LED-armatur og alternative besparelsesforslag (kopi til alle + elektronisk) Tidligere beslutninger Byrådet besluttede i 2006 at der skulle gennemføres udbud af vejbelysningen, med henblik på at opnå afgiftslettelser. Byrådet besluttede i 2007 permanente besparelser på vejbelysningsområdet, som konsekvens af den forventede afgiftslettelse. Med Folketingets vedtagelse af Forårspakke 2.0 besparelsen via afgiftslempelsen fjernet. Byrådet besluttede i 2009 at afsætte 5 mio. kr. årligt til delvis kompensation for den manglende afgiftslempelse. Den resterende ubalance og det akkumulerede underskud på vejbelysningsområdet skulle dækkes ind via optimeringer af vejbelysningen og servicetilpasninger.