Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet af At udvikle barnets evne til at indgå i sociale relationer og fællesskaber At der er en stor grad af kontinuitet og sammenhæng i barndommen At have en anerkendende tilgang til barnet At vi er en skole/institution med fokus på barnets ressourcer og forskellige forudsætninger, hvor der også er plads til børn med særlige behov At kvalitetsudvikle overgangene som barnet møder 2. Den fremtidige organisering: Tilbuddets organisering: Børnehave 1. Målgruppens fordeling i grupper/på matrikler mv. (barnet/eleven): 1 børnehave fordelt på 2 matrikler Børnene fordeles ud fra familiens ønsker dog med ca. lige mange børn/pladser pr matrikel/afdeling 2. Ledelsens organisering: 1 samlet leder for børnehavens 2 afdelinger 2 afdelingsledere (1 pr afdeling) 3. Medarbejdernes organisering/ansættelsesforhold: Medarbejderne ansættes således arbejdskraften er fleksibel i forhold til de 2 afdelinger. Det primære udgangspunkt er, at arbejdstiden er samlet på én afdeling. 4. Særlige karakteristika ved model 4/børnehave: Der er: 2 bestyrelser, idet det er forskellige grundlag at lave børnehave på Fælles økonomi/drift Fælles børnesyn Forudsætninger: Børnetal: mellem 75 og 110 børn fordelt ca. 50/50 på de 2 afdelinger Bygninger: forlængelse af lejemål for Bøgebjergafdelingen. Evt. mindre lokalerokade af Tangloppen som følge af flytning af SFO. Bærende holdninger: Tæt samarbejde mellem børnehavens 2 afdelinger og skolens afdelinger. 1
Model 4 s/børnehave: Kvalitet: Nytænkning: Der bliver mulighed for at vælge mellem 2 typer af børnehave: Traditionel børnehave i direkte tilknytning til skole (Tangloppen) Alternativ børnehave naturbørnehave (Bøgebjerg) Børnehaverne har samme leder. Udfordringer/vanskeligheder: Fordeling af børnene på de 2 afdelinger Kan alle få deres ønske om afdeling opfyldt? Tilbuddets organisering: Skole 1. Målgruppens fordeling i grupper/på matrikler mv. (barnet/eleven): 1 skole fordelt på 2 matrikler; 0 6. klasse i Mesinge incl. SFO 0 9. klasse i Dalby incl. SFO og klub Børnene fordeles ud fra familiernes ønsker dog med hensyntagen til, at det ikke udløser ekstra klasse. Udgangspunkt; at have gode klassestørrelser! 2. Ledelsens organisering: 1 leder for skolens 2 afdelinger 2 afdelingsledere (1 pr afdeling) 2 afdelingsleder for de 2 SFO er (1 pr afdeling) 3. Medarbejdernes organisering og ansættelsesforhold: Medarbejderne ansættes således, de hører til begge afdelinger. Det primære udgangspunkt er, at arbejdstiden samles på 1 afdeling. 4. Særlige karakteristika: Der er: 1 bestyrelse Fælles økonomi/drift De nuværende skoledistrikter samles til 1 fælles skoledistrikt Specialklasserække på Mesinge Forudsætninger: Børnetal: Såfremt der ikke er til 2 almindelige klassestørrelser, er det Mesinge-afdelingen, der foretager sammenlæsning/alternativ organisering. *Se bilag; Sammenlæste klasser. Bygninger: Ingen væsentlige forandringer Bærende holdninger: Tæt samarbejde mellem skolens afdelinger samt børnehavens afdelinger. 2
Model 4 s/skole: Kvalitet: Valgmuligheder mellem den store skole og den lille, hvilket tilgodeser plads til dem, der ikke trives i større sammenhænge. Det styrker lokalsamfundet at have en skole. Geografisk nærhed mellem skole og bopæl. Mulighed for glidende overgange aldrig total skift. Bygningsmæssige rammer: Udgiftsneutral Nytænkning: Fælles leder for de nuværende skoler Fælles bestyrelse Holddannelse for at imødegå evt. små årgange Udfordringer/vanskeligheder: Dannelse af lige store klasser i de 2 afdelinger Sammenlægning af de 2 lærerkollegier/-kulturer. 3. Hvordan og hvornår skal strukturen gennemføres: Der skal udfærdiges et udviklingsprojekt, der har til formål at.: Se på samarbejdsstrukturer for såvel børnehave som skole samt øvrige parter(dagplejer, foreninger, lokalråd etc.) Arbejde med pædagogisk udvikling i forhold til holddannelse og evt. sammenlæsning af årgange Udvikle en værdibaseret ledelse for både børnehave og skole med relation til de værdier, der formuleres fra kommunal side Skoleområdet har taget forskud på en ændret ledelsesstruktur ved pt. at have fælles skoleleder. Børnehaveområdet skal have afklaret, hvem der skal være leder af de 2 afdelinger. Ændringer: Faser: Nuværende skoler nedlægges formelt. Derpå dannelse af Skolen på Holmen med afdeling i Mesinge og afdeling i Dalby 2 skoledistrikter samles til 1. 2 skolebestyrelser samles til 1. Nyvalg Skoleåret 2007/2008 betragtes som indkøringsfase altså deadline for forandringer 1. august 2008. 3
4. Konsekvenser: Børnene: Nogle børn vil opleve, at klasseopdeling ændres til holddannelse. Det vil sige færre relationer på eget alderstrin, men flere relationer til dem, der er lidt ældre og lidt yngre. Forældrene: Skal forholde sig til, at der er nye måder, at sætte børnene sammen på. Ledere/medarbejdere: Forholde sig til en større sammenhæng. Lokalsamfundet: Mulighed for styrkelse af livsnerven i lokalsamfundet, at der er liv i skolen. Kommunens administrerer nu zoneloven for byggeri i kystnære områder, med dertil mulighed for at se mere lempeligt på reglerne, således der kunne åbnes for nybygning på Hindsholm. Kommunen: Accept af at små enheder i skole og børnehave kan koste lidt på den ene konto, men omvendt kan hentes hjem igen ved større rummelighed af børn med særlige behov. Fremtidssikring af kapaciteten når prognoserne vender. 5. Økonomiske konsekvenser: Behov for bygningsmæssige ændringer: Der er ingen behov for bygningsmæssige ændringer tværtimod. Der er plads nok, når børnetallet igen stiger. Tillæg til medarbejdere: Der skal være en kompensation for at arbejde på 2 afdelinger. Det er dog hensigten, at det skal være undtagelsesvist, hvorfor tillæg i den forbindelse bliver af et begrænset omfang. Særlige udgifter til sammenlægning: Skole: Møderække for: Lærergruppen SFO-pædagoggruppen Øvrige medarbejder Alle medarbejdere Ledelse Konsulent Temadage for incl. elever fra de 2 afdelinger: Børnehave: Møderække for: Pædagoger: Øvrige medarbejdere Ledelse Konsulent Kom-sammen-dage for børn i de 2 afdelinger: Alle beløb er naturligvis anslået. 40000 kr 5000 kr 10000 kr 40000 kr 5000 kr 10000 kr 10000 kr 7000 kr. Indtægter : En ændring i ledelsesstrukturen omfatter færre ledere i såvel børnehavedelen som i skoledelen. 4
Bilag til model 4 Arbejdsgruppen har i forbindelse med beskrivelsen af model 4 vedvarende diskuteret folkeskolens opdeling i klasser ud fra alderstrin kontra et mere flydende klassebegreb, hvor børn - fordelt over flere alderstrin - er sammen. Et af arbejdsgruppens medlemmer(forældrerep.) har efterfølgende sammensat nedenstående tekst: Samlæste klasser Når man taler om holdundervisning, må man medtænke den dannelsesforståelse, der ligger til grund for en af folkeskolens væsentligste opgaver. I folkeskolelovens formål står, at folkeskolens opgave er; "at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling" og endvidere må folkeskolen være medvirkende til "...at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle", samt forberede eleverne til "medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati". - Med en sådan demokratisk dannelsestænkning, må en dialogisk, anerkendende tilgang til eleverne og deres kompetencer (på tværs af årgange og klassetrin), være grundlæggende for elevernes udvikling, og vil på bedste vis være med til at opfylde det dannelsesmål, som folkeskolelovens formål er et udtryk for. - Dette ideal vil i mange tilfælde være lettere opnåeligt i en samlæst klasse. En socialinteraktiv undervisning lægger vægt på at skabe dialog mellem den enkelte elev og de andre deltagende elever, og selvfølgelig mellem eleven og stoffet (der for så vidt godt kan omhandle samme emne, blot tilpasset den enkeltes niveau). Det vigtige er at få opbygget et trygt og samtidig udfordrende dialogisk rum, hvor gensidig respekt og forståelse (bekræftelse, empati, spejling og selvrefleksion), er bærende elementer i samarbejdet. I socialkonstruktivismen anskues kundskab som noget, der skabes af samspillet i en social gruppe, uden egentlig hensyntagen til, eller fokus på; medspillernes alder, køn, status eller tilhørsforhold. Man har mulighed for at lave meget udfordrende gruppearbejde, hvor alle medlemmer af grupperne vil få mulighed for at deltage i dialogen (og byde ind på den kreative del af arbejdet), alt efter den enkelte elevs alder og formåen. Er der noget, der skaber grobund for udvikling hos et barn (uanset om det er det ældste, eller det yngste barn i gruppen), er det denne form for helhedstænkning. Det at man samarbejder (støtter og hjælper 5
hinanden), omkring arbejdet med nogle fælles opgaver/ projekter, skaber sammenhold og gør, at man arbejder mere målrettet og husker tingene bedre. - Man kan sige, at de børnene udnytter hinandens styrkesider. På den måde får eleverne også afprøvet udtryksmåder på andre, og ser hvordan deres synspunkter bliver modtaget af både ældre og yngre kammerater. Elevernes formuleringsevner (og det at lytte til hinanden) trænes herigennem, og samtidig forbedres deres situationsfornemmelse betydeligt. Man vil typisk opleve, at særligt de yngste børn på sådanne sammenlæste hold, opnår en langt højere grad af selvtillid og selvværd, end jævnaldrende børn på skoler med traditionelle årgangsdelte klasser. De ældste elever vil tilsvarende profitere af interaktionen, og udvikle en høj grad af selvstændighed. At føle sig værdsat i sin gruppe, giver mod på nye udfordringer. 6