Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den danske gymnasieverden prøver ihærdigt på blive klar til en ny digital kontekst. Det sker gennem lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter. Projekt e-læring indskriver sig i denne række af tiltag som et af de største digitale udviklingsprojekter i disse år. Projekt e-læring går i al sin enkelthed ud på at producere 42 e- læringsprodukter, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Disse forløb skal kunne benyttes både til holdundervisning, blended learning og fjernundervisning 1. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det pågældende fag/niveau. I Projekt e-læring indgår 8 gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden (3 gymnasier og 5 VUC er 2 ). De 8 skoler har tilsammen udpeget 42 lærere 3, som skal stå for udarbejdelse af de 42 forløb dækkende en bred vifte af gymnasiale fag (+ avu fag). Projektet er støttet af Region Hovedstaden og Ministeriet for Børn og Undervisning med hhv. 5 og 1 million. Dertil kommer skolernes egen finansiering på ca. 9,5 million. Projektvisionen er at udvikle materialer, som kan medvirke til at mindske frafald og få flere igennem en ungdomsuddannelse. En vision som skal ses i forlængelse af 95% målsætningen. Projektets fokus er i høj grad på de unge fra uddannelsesfremmede miljøer - en gruppe af unge som er svære at nå med de tilbud vi tilbyder i dag. Der skal med andre ord nye tiltag til både indholdsmæssigt og strukturelt. Projekt e-læring skal i løbet af projektperioden afprøve og udvikle nye undervisningsmidler som kan: Skabe transformation til nye tider Finde nye veje til øget gennemførsel 1 Erfaringer med fuld digital tilrettelæggelse er vokset enormt de sidste små ti år, specielt på VUC erne hvor forskellige former for fleksibel tilrettelæggelse (fjernundervisning) er en succes. På eksempelvis Københavns VUC har flex en i 2012 et omfang svarende til mere end 20 procent af det samlede antal årskursister. Projekt e-læring tager afsæt i bl.a. disse erfaringer, men har samtidig lige så stor fokus på den almindelige klasseundervisning og på gymnasieundervisningen 2 De 8 skoler er: Brøndby Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Ørestaden Gymnasium, HF & VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Vestegnen, VUF og Københavns VUC 3 Efterfølgende vil der fra de 8 skoler yderlige blive efteruddannet 100 lærere med udgangspunkt i de 42 læreres erfaringer og kurser. 1

Inkorporere viden & forskning i digital undervisningstilrettelæggelse Øge motivation & begejstring hos alle involverede Sikre en digital almen dannelse hos kursister/elever Inspirere på tværs af fag (videndeling) Projektets organisering Projektet kører i to år med afslutning juli 2013. Et unikt træk ved projektet er ansættelsen af 5 e-konsulenter, som bistår de 42 lærere i udviklingsarbejdet. De færdige produkter får med dette samarbejde et højt teknisk, pædagogisk og designmæssigt udtryk, og skal ses som en erkendelse af at lærere er gode til pædagogisk udvikling, men ikke professionelle når det gælder den videre proces. Når projektet slutter i 2013 vil der være udviklet digitale forløb svarende til ca. 20 % af lærerplanernes krav i involverede fag. I historie slutter vi med 2 forløb, som både kan benyttes på hf og stx. Projektet følges af en forskergruppe fra Århus Universitet (Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier) og Danmarks Evalueringsinstitut. Pædagogiske tanker Den digitale tilgang er mangfoldig og i evig udvikling. Og vores kursister/elever er ikke samme sted kulturelt og læringsmæssigt. Med det som ståsted tror vi at e-læring har følgende udviklingspotentialer: 1. Den enkelte kursist kan i ro og mag selv arbejde med et fagligt materiale i eget tempo. Og ikke mindst gense forklaringer, modeleksempler, animationer, instruktioner mv. 2. Vi har som individer forskellig tilgang til læring. Vi kan opbygge et læringsmateriale med forskellige læringstilgange. 3. Traditionelt er digitale læringsprodukter lukkede produkter, som hovedsagelig har en envejs kommunikativ funktion. Den lærerende kan kun kigge på og måske efterfølgende tjekke læringsudbyttet ved en multiple-choice-test. Men selvfølgelig kan e-læring udvikles til meget mere end det. Aktivitet og dialog er vigtig i den sammenhæng. Her vil der i de kommende år komme et voksende fokus på muligheder med de sociale medier og web 2 teknologier. Og træne argumentation, bringe fagsproget i spil, afprøve sin egen forståelse af stoffet osv. 4. Vi kan systematisk arbejde med konkret støtte (stilladsering). Vi kan gøre materialet læsevenlig samtidig med at vi understøtter og forklarer det enkelte fags læsemåde - et felt som giver problemer i dag. Vi har rigtig mange svage læsere på (især) VUC erne. Derudover oplever vi stort set i alle fag og på alle niveauer, at mange kursister mangler helt basale studiekompetencer. Hvordan tager man brugbare notater, skaber overblik i et fagligt stof og generelt arbejder med et fagligt materiale? Det er selvfølgelig altafgørende for at udvikle faglighed og får nok ikke den vægt i undervisningen, det burde. Vores erfaring er, at alle disse understøttende/stilladserende aspekter skal integreres i faget og introduceres i forbindelse med gennemgang af det faglige materiale. Det er helt oplagt, at man i alle fag udarbejder materialer, hvor faglighed og studiehjælp går hånd i hånd. 5. Arbejde med model-læring, hvor der på forhånd ligger kommenterede eksempler på besvarelser mv. Her er mediet fleksibelt og giver nem adgang til mange eksempler samlet på et sted og tilgængelige nu og her. 2

6. Motivation og nysgerrighed kan erfaringsmæssigt også skabes gennem brug af it. Og måske er der især her en mulighed for at fange de unge drenge/mænd, som i frafaldssammenhæng er en stor gruppe. 7. Både lærer og elevers ønsker og motivation går i retning af højere grad af aktiv deltagelse i undervisningen. Envejs kommunikation er sjældent befordrende for engagementet. Mange af de nyeste digitale værktøjer kan sætte aktiviteten i spil på nye måder.. 8. e-læring kan skræddersyes til at implementere differentiering! Konkret om de historiefaglige produktioner. Historiefagets del af Projekt e-læring omfatter to undervisningsforløb. Det ene handler om det antikke Grækenland og det andet om velfærdsstaten i Danmark. Forløbene hænger samme således, at den faglige progression specielt det metodiske arbejde med kilderne er øget fra forløb 1 til forløb 2. Det første forløb er færdigproduceret og testes af en række lærere pt. Forløb nr. 2 er i produktionsfasen. 4. Overordnet didaktisk design Begge forløbs overordnede didaktiske design bygger på idéerne i den didaktiske planlægningsmodel Didaktik 2.0 5 Her er der ikke plads til at gennemgå modellens indholdskategorier, men en af modellens væsentlige pointer er, at eleverne i undervisningen producerer vidensprodukter i form at digitale produkter som fx lydfiler, tråde 4 Bag udviklingen af de 2 forløb står: Steen Christensen (Brøndby Gymnasium), Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og e- konsulent Tina Lybæk 5 Günther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Kbh. 3

i et diskussionsforum, film på mobiltelefonen eller andet. En anden vigtig pointe i modellen er, at eleverne i langt højere grad skal medtænkes som didaktiske designere i forhold til det undervisningsdesign, som læreren opstiller (Gynther 2010: 58). Dvs. at eleverne skal trænes i at fremstille vidensprodukter der fagligt er så gode, at de kan bruges som undervisningsmateriale af andre elever i klassen. Forløb nr. 1: Google og Historie Antikken og Velfærdsstaten som e-læring Forløbet er udarbejdet som et Google-forløb, hvor vi forsøger at bruge google-programmer og faciliterer brugen af disse så meget som muligt. Vi har ønsket at vise, hvordan forskellige Google redskaber kan bruges i forbindelse med e-læring og virtuel undervisning. Hensigten er at lærere, der afprøver forløbet, måske får lyst til at bruge de samme redskaber i andre undervisningsforløb. Forløbet er delt op i 5 moduler og har en indledende del med en introvideo og en metodevideo, som eleverne med fordel kan se inden de går i gang med modulerne. Forløbet er primært tænkt som et introduktionsforløb placeret i 1.g/1. hf., men det kan desuden indgå som tematiseret undervisning om styreformer senere i 2.g og 2.hf. Opgaver i forløbet Alle opgaverne er som nævnt centreret omkring brugen af Googles online værktøjer. Ved alle moduler kan der vælges forskellige former for interaktion og opgaveaflevering, hvor eleverne producerer vidensprodukter. Dette øger elev aktiviteten og træner elevernes evne til at være didaktiske designere. En skriftlig aflevering kan erstattes af en lydfil, podcast eller tegning, som uploades. Derudover er der under tjek din viden, interaktive tests, som er selvevaluerende, så at eleverne kan teste sig selv efter behov. Det faglige indhold er centreret omkring følgende punkter: Modul 1. Den græske Polis: Tekstmaterialet skal give eleverne viden om hvordan den græske Polis/bystat var indrettet. I dette modul skal eleverne ud fra tekstmaterialet tegne en polis. Tegningen digitaliseres og uploades til læreren. Under Tjek din viden gemmer sig en multiple choice test, som samler op på det vigtigste fra teksten om den græske polis. Modul 2. Det Athenske demokrati: I dette modul skal eleverne få viden om hvordan det athenske demokrati var opbygget. De skal arbejde i Google.docs og besvare en række arbejdsspørgsmål, som de evt. deler med andre eleverne på holdet via delingsfunktionen i Google.docs. Yderligere er der mulighed for at 4

eleverne kan teste deres viden om det athenske demokrati via en multiple choice test og via et lille spil, hvor de selv skal bygge det athenske demokrati. Modul 3. Den Peloponnesiske krig: I dette modul skal eleverne få viden om den Peloponnesiske krig og lære at foretage en kritisk informationssøgning ved at sammenligne en søgning om den Peloponnesiske krig i henholdsvis en tilpasset søgning med en standard Google søgning. Derudover skal de arbejde med Google-Maps, hvor de skal få et overblik over krigen ved at indsætte centrale geografiske steder på Google-kortet. Modul 4. Antikkens styreform til debat: I dette modul skal kursisterne arbejde med kildeanalyse. De skal ud fra to forskellige synspunkter fra det antikke Grækenland diskutere, hvordan der i det antikke Grækenland var forskellige opfattelser af hvad der var den bedste styreform. Aflevering af opgaven kan enten foregå skriftligt eller indtalt som en lydfil. Modul 5. Direkte demokrati i dag: I dette modul skal eleverne læse en artikel der handler om hvorvidt det er muligt og om danskerne er villige til at indføre e-demokrati i Danmark i dag. Artiklen skal være igangsættende for en diskussion blandt eleverne omkring fordele og ulemper ved direkte e-demokrati. Opgaverne er it-tunge, forstået på den måde at eleverne i grupper, skal være i stand til at designe og foretage en online afstemning på holdet og yderligere præsentere afstemningsresultatet elektronisk. brugen af e-demokrati. Opgaven udfordrer både lærerens og elevernes itkompetencer. I den sidste af opgaverne skal at eleverne i gruppen skal optage et Google- Hangout (Googles videokonference system) af deres diskussion omkring Forløb nr. 2: Velfærdsstaten i Danmark Forløbet om velfærdsstaten er bygget op omkring 7 moduler. Forløbet er tænkt placeret i 2.g-3.g/2. hf. I dette forløb bruger vi ikke kun Google værktøjer, men en lang række andre produktionsværktøjer. Da forløbet ikke er færdig produceret har vi ikke en samlet modul beskrivelse, men vores fokuspunkter er følgende: 1. Vi ønsker at udnytte de digitale muligheder ift. at vise kilder som de så ud, for eksempel den originale avisartikel, det originale lovforslag osv. For at vise og brug kilderne i deres oprindelige form. 5

2. Elevernes produktion og kreativitet er stadig i fokus. Vi mener, det gælder om at aktivere computeren mest muligt i undervisningen, således at den bliver et nyttigt redskab og ikke et forstyrrende element. 3. Vi har fokus på relevant men varieret kildemateriale - billeder, lyd, video, og tekst der alt samme er netbaseret, dvs. at vi vil forsøge at minimere brugen af indscannede pdf-dokumenter. 4. Fokus på videndeling mellem eleverne, dvs. at eleverne skal lære af hinandens vidensprodukter. 5. Til sidst afsluttes forløbet med produktion af et produkt i form af en reklamevideo for eller imod velfærdsstaten. De forskellige reklamevideoer kan give gode muligheder for fælles diskussioner af velfærdsstaten, historieudlægningen og forståelsen af faget i det hele taget. Vores mål med forløbene er at vise, at historiefaget via brugen af digitale værktøjer kan være kreativt og vidensproducerende på nye spændende måder. Forhåbentlig har ovenstående vakt jeres nysgerrighed. Alle historielærere inviteres til at kigge nærmere på materialet og evt. afprøve det i undervisningen. Generelt har vi brug for så mange afprøvninger som muligt her i foråret. Så hvis du er interesseret skriv til Stig Pedersen sp@kvuc.dk. Så får du tilsendt en adgangskode. Vi er meget interesseret i tilbagemeldinger og håber ligeledes på sigt at skabe et netværk, hvor elæringstanker kan deles. Konkret skal projektet også munde ud i forskellige forslag til fremtidig kompetenceudvikling. Det kunne fx være et tillæg til pædagogikum et epædagogikum hvem ved? Første skridt i denne proces er en ny hjemmeside www.e-undervisning.net, som forhåbentlig kommer i omdrejninger i løbet af foråret. 6