LOKALPLAN FOR KARREEN NØRRE BROGADE - KROGVEJ - NR. HYGGE 199 ALLE ESBJERG KOMMUNE 1984
HVAD ER EN LOKALPLAN Efter kominuneplanlovens ikrafttræden den 1. februar. 1977 er lokaiplaner den eneste plantype, byrådet kan anvende til at fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte arealer i kommunen. Byrådet skal ifølge loven udarbejde en lokaiplan: hvis der Ønskes iværksat større bygge og anlægsarbejder - hvis man Ønsker at fastholde eller skabe et bestemt miljø indenfor et område hvis et areal Ønskes overført fra landzone til byzone - hvis byrådet vil hindre bebyggelse eller nedrivning, der ligger indenfor de almindelige bygningsregulerende bestemmelser i byggelovgivningen. En lokalplan tinqlyses på de ejendomme den omfatter, og kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse som kommuneplanens rammer angiver. Meningen med lokalplaner er at sikre en større sammenhæng i byplanlægningen, samtidig med at borgerne får mulighed for at deltage i planlægningsarbejdet. Det sker ved, at byrådet lægger alle lokalplanforslag frem til offentlig debat i mindst 2 måneder. Borgerne kan således komme med kommentarer og/eller ændringsforslag til lokalplanen inden den bliver endelig vedtaget af byrådet.
Lokalpianen er udarbejdet af stadsarkitektkontorets byplanafdeling. INDHOLDSFORTEGNELSE Eksisterende forhold m.v.. side 2 Lokalpianens indhold 4 Lokalpianens afsnit: 0 1. Lokalpianens formal 5 2. Område- og zonestatus 5 3. Områdets anvendelse 5 4. Udstykning 6 5. 6. Vejforhold Bebygge isens omfang 6 og placering 6 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7 B. Ubebyggede arealer 7 9. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 8 Lokalpianens forhold til anden planlægning 9 Lokalpianens retsvirkninger.. 10 VEDHÆFTET BILAG (bag i hæftet) Lokaiplankort tegn. nr. BP.T. 105-84.
2. EKSISTERENDE FORHOLD M.V. ~ IG.I. EKSISTERENDE FCYP~H0LD I KAR1~EF=I~ 4~ -~III~. Sl i Et Vi Aki~
. EKSISTERENDE FORHOLD M.V. Esbjerg byråd har på grundlag af private byggeønsker om opførelse af en ny beboelses bygning på bagarealet af ejendommen Nørrebrogade 53, besluttet at Xremlægge forslag til lokalplan. De påtænkte byggeplaner vil medføre at karréens nuværende udformning med en randbebyggelse og med bagarealerne anlagte som haver ændres. Det medførte at samtlige naboer protesterede mod bygge planerne og at Esbjerg byråd ifølge kommuneplanlovens 17 nedlagde forbud herimod. Forbudet, der omfatter matr.,nr. 2hz og 21x af Boldesager, trådte i kraft den 2. oktober 1984 og medfører, at byrådet er forpligtet til at udarbejde forslag til lokalplan og offentliggøre dette senest et år efter at forbudet er trådt i kraft. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRADET Lokalplanområdet er som vist på forsiden beliggende nord for centralsygehuset umiddelbart syd for Strandby Kirkevej og vest for Esbjerg-Varde jernbanen. Som vist på fig. I er området en karré, der er afgrænset af Nørrebrogade, Krogvej og Hygge Allé. Karreén består af villaejendom me med en ret varieret grundstør relse og med boligbebyggelsen af fritliggende huse placeret langs de omliggende gader. Langs Krogvej er husene i en etage og langs Nørrebrogade og Hygge Allé desuden med udnyttede tagetager. Husene er af forskellig alder og fremtræder med facader, som enten er pudsede og malede eller opmuret af røde teglsten. Tagene er undtagen et enkelt fladtagshus tækket med eternit eller røde tegltagsten. 3. Friarealerne er, bortset fra udhuse og garager, anlagte som haver, der er omkransede med hække eller træplankeværk. I afsnittet lokalplanens indhold er der nærmere redegjort for den fremtidige planlægning af karreen. Omliggende områder består for det meste af villakvarterer. Langs den stærkt trafikerede Nørrebrogade ligger der nogle mindre dagligvare og detailbutikker m.v. og langs Birkedals A116 et rekreativt parkområde. Overfor mod vest ligger Bolde sager skole med tilhørende boldbaner. TEKNISK FORSYNING Områdets forsyning af elektricitet, vand og fjernvarme samt evt, fælles antenneanlæg sker fra forsyningsvirksomhederne, Esbjerg kommune. SPILDEVANDSPLANER Området er beliggende L fælles kloakeret område og såvel spildevand som overfladevand ledes til det eksisterende offentlige fælles kloakanlæg i de omliggende gader.
4. LOKALPLANENS INDHOLD LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen har til ~o~mål at sikre området bibeholdt som en haveboligkarré med en bebyggelse af åben, lav karakter. Derfor skal eventuel ny boligbebyggelse tilpasses den eksisterende randbebyggelse og ma kun opføres principielt som fritliggende parcelhuse placeret langs de omliggende gader. Herved bibeholdes de lavtliggende bagarealer friholdte for boligbebyggelse og kan bortset fra udhuse, garager m.v. anvendes til haver. Hver ejendom må højst beboes af to familier. Der må ikke udøves erhverv i området, men byrådet kan dog tillade, at der udøves mindre virksomhed som naturligt og uden at genere omgivelserne, kan foregå i beboelsesområder. En ejendoms grundarealstørrelse må ikke ændres uden byrådets tilladelse. Lokalplanen indeholder også forskellige bebyggelsesregulerende bestemmelser bl.a. må nye beboelsesbygninger udover kælder højst opføres i en etage og med udnyttelig tagetage. Endvidere om forholdet imellem bygningers etageareal og grund arealet, tagudformninger mn.v. Før ny bebyggelse tages i brug skal de tekniske installationer være tilsluttet de offentlige afløbs- og forsyningsanlæg.
. LOKALPLANEN 5. LOKALPLAN NR. 199 For karreen Nørrebro 9ade Krog-vej - Hy9ge Alle. I henhold til kommnuneplanloven <lov nr. 287 af 26. juni 19751 fastsættes herved følgende bestemmelser for de i afsnit 2 nævnte områder. Afsnit 1. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål at sikre lokalplanområdet bibeholdt som en haveboligkarré med en bebyggelse af åben, lav karakter. at sikre ny boligbebyggelse indpasset i karreén ved en placering langs de omliggende gader og herved friholde bagarealer ne til haver m.v. Afsnit 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kort bilag, tegning. nr. BP.T. 105 84, og omfatter følgende matrikelnumre: 2fe, 2~y, 2ff, 2~, 2~, 2hz, 2fz, 29~, 2in, 2iØ, 2ka, 2~, 21x, 2j~y, 21z, 2~, 2~, 2mt, 2mv, 2nk af Boldesager samt alle parceller, der efter den 1. november 1984 udstykkes fra de nævnte ejendomme, hvis de ligger inden for området. Afsnit 3. OMRADETS ANVENDELSE 3.1. Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af åben og lav parcelhusbebyggelse. 3.2. På hver ejendom må højst opføres eller indrettes beboelse for to familier. 3.3. De enkelte ejendomme må ikke indrettes eller anvendes til erhverv, men byrådet kan give tilladel-
6. - at at at LQKALPLANEN se til, at der kan drives en sådan virksomhed, der normalt kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, virksomheden efter byrådets skøn dri~.ves på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres, bl.a. ved skiltning eller lignende, og at områdets karakter af boligkvarter ikke brydes, virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende, virksomheden ikke medfører behov for parkering af motorkøretøjer, der ikke er plads til på ejendom, at virksomheden drives af Afsnit 4. den, der beboer den pågældende ejendom. UDSTYKNINGER den pågældende 4.1. Matrikulær udstykning eller sammenlægning må kun foretages efter byrådets særlige godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Afsnit 5. VEJFORHOLD 5.1. Der må kun være én overkør sel til hver ejendom fra de omliggende gader. Af snit 6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. 6.2. Beboelsesbygninger skal placeres på arealet imellem vejskel og de på kortbilaget viste byggelinier. 6.3. Mindre udhuse, garager og lignende må dog opføres på arealerne bagved byggelinierne, men må iøvrigt ikke opføres nærmere vejskel end Sm. 6.4. Beboelsesbygninger må foruden kælder ikke opføres med mere end én etage og med udnyttelig tagetage (dog ikke mansardetage).
LOKALP LANEN 7. 6.5. Tage skal i princippet være symmetriske sadeltage. Tagfladens vinkel mod det vandre tte 0plan skal være mellem 30 og 500. Tage på mindre udhuse og lignende mindre bygninger må dog udføres med skrå, ensidig tagfald eller med fladt tag. 6.6. Endvidere skal al ny bebyggelse overholde bestemmelserne i byggelovgivningen og iøvrigt vedrørende omfang, placering xn.v. godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. Afsnit 7. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7.2. Der må ikke anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende for området. Blanke reflekterende materialer til udvendige bygningssider og tage må ikke anvendes. 7.3. Der må endvidere ikke op sættes nogen form for synlige, private antenner på de enkelte huse eller grunde. Afsnit 8. UBEBYGGEDE AREALER 8.1. Ubebyggede arealer på de enkelte ejendomme må kun anvendes som gårdsplads eller have. 8.2. Mod de omliggende gader skal eventuelle levende hegn etableres 0,30 m fra vejskel. 1) 1) Hegn i naboskel etableres som fælles hegn efter aftale mellem de pågældende naboer.
8. LOKALPLANEN Afsnit 9. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGELSEN AF NY BEBYGGELSE 9.1. Før ny bebyggelse tages i brug, skal den være tilsluttet det offentlige kloaksystem samt el-, vand og fjernvarmeanlæg. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Esbjerg byråd, den 28. januar 1985. A. K. Nielsen I Poul Pedersen juridisk chef I henhold til. 27 i lov om kommwneplaner vedtages foranstående lokalplan endeligt. Esbjerg byråd, den 24. juni 1985. A. K. Nielsen Poul Pedersen juridisk chef
. : LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 9 d. at parcelhuse ikke op±~øres med mere end 1 etage itied udnyttet tagetage (dog ikke mansardetagel, samt ~t,række huse, kædehuse, gårdhuse og tilsvarende samlede bebyggelser ikke opføres med mere end 2 fulde etager. Herved overholder lokalplanen 15 rammernes bestemmelser. LOKAI~PLANENS FORHOLD TIL DEN KO~UNALE PLANLÆGNING En lokalplan skal tilyejebxinges når det er nødvendigt for at sikre konimuneplanens virke liggørelse, og den må ikke indeholde bestemmelser i strid med koiiumuneplanens rammer. I en lokalplan kan kommuneplanens raimuebestemmelser skærpes, men ikke lexnpes. Indtil der foreligger en vedtagen kommuneplan, skal lokalplanen respektere de såkaldte 15 ranuner i henhold til kommuneplanloven. Disse rammer er fastlagt på grundlag af den hidtidige kommunale planlægning og er godkendt af miljøministeriet og amtsrådet. B-CENTRALT BELIGGENDE BLANDET BEBYGGELSE D-ÅBEN OG LAV BOLIGBEBYGGELSE E PARCELHUSBEBYGGELSE - F-BOLIGBEBYGGELSE (BYPLANVED~) G-BLANDET BEBYGGELSE, BOLIG- OG ERHVERVSBEBYGGELSE K ERHVERVSBEBYGGELSE - - Q-UFFENTLt~E INSTITUTIONER OG Som vist på fig. II er lokalplan området beliggende indenfor 15 rainmernes område D 4, åben og lav boligbebyggelse, hvor bestemmelser i lokalplan skal sikre a. at anvendelsen fastlægges til boligforinål med tilhørende institutioner og anlæg såsom børneinstitutioner og lignende samt mindre butikker til områ dets daglige forsyning og andre nærmere angivne erhvervsty per og anlæg, der kan indpasses i området og som er uden ulempevirkning i forhold til omgivelserne, b. at der på hver parcelhusejen ~m højst gives mulighed for at indrette bolig for 2 familier, samt at der i rækkehuse, kæde huse, gårdhuse og tilsvarende samlede bebyggelser kun tillades indrettet bolig for 1 familie i hvert hus, c. at bebyggelsesprocenten for den enkelte parcelhusejendom ikke overstiger 25, samt at denne procent for rækkehuse, kædehuse, gårdhuse og tilsvarende samlede bebyggelser fastsættes til højst 35. FORMAL V-OFFENTLIGE FORMAL OG INSTITUTIONER (BYPLANVEDT.) C~ETAGEBOLIGBEBYGGELSL i i
10. LOKALPLANENS RETSVI RKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokal planen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge koirimuneplanlovens ~ 31 kun udstykkes, bebygges eller i Øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplariens bestemmelser under forudsætning af. at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny b kalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenlige med lokalplanen, for trænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.
2nd 2mg 199. cl 7M. -~ SS. BYGGELINIE1 FRA VEJSKEL LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR. TEGN. NR. BP.T. 105 84. M~L i:looo. DATO:1.li- 84. BYPL.ANAFOELINGE~ STAOSARI<ITEKTEN I ESBJ~«