1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte børn i dagtilbud. I projektet har man fundet frem til et antal indikatorer (nøgletal), der kan sige noget om tidlig opsporing og inklusion. Tallene får først værdi, når de kobles sammen med andre evalueringer af indsatsen, fx spørgeskema og de narrative fortællinger. Tilsammen kan resultaterne af de 3 evalueringstilgange bidrage med viden og erfaringer i forhold til hvor gode kommunens dagtilbud er til tidligt at opspore og inkludere de udsatte børn. Det primære formål med at beregne indikatorer er at skabe refleksion og dialog i den enkelte kommune om udvikling i den pædagogiske praksis i forhold til tidlig opsporing og inklusion. I projektet er udarbejdet et inspirationspapir til, hvordan man i den enkelte kommune kan tale om tallene (spørgsmål til overvejelse). Læs mere på KL s hjemmeside i notatet Inspirationspapir til den lokale debat om indikatorer og resultaterne af spørgeskema af 10. juni 2010. Den 10. juni 2010 Jnr 03.06.00 P20 Sagsid 000178037 Ref HGH hgh@kl.dk Dir 3370 3249 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/6 Der findes ingen bredt anerkendte indikatorer (nøgletal) indenfor området og valget af indikatorer og arbejdet med indikatorer skal opfattes som en slags pilotprojekt. Det var enighed om i projektet at bruge begrebet udsatte børn. Begrebet omfatter ikke børn med fysiske og psykiske handicaps (funktionsnedsættelse), men alle øvrige børn, som har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Det betyder, at indikatorer (nøgletal) så vidt muligt opgøres for udsatte børn og unge.
Kommuneniveau I projektet er deltagerne enige om at arbejde med indikatorer (nøgletal) på kommuneniveau og ikke for hvert enkelt dagtilbud. Det kan dog give god mening for den enkelte kommune at opgøre tallene på institutionsniveau for at øge det læringspotentiale, der kunne ligge i resultaterne. Flere kommunerne har i projektet udarbejdet en slags baseline for år 0, som er fulgt op af en beregning af indikatorer året efter. Det giver mulighed for at bruge tallene til at stille spørgsmål og undre sig over den pædagogiske praksis i kommunen i de enkelte år og over tid. Sammenligning med andre kommuner De kvantitative indikatorer er først og fremmest anvendelige i forhold til at undersøge udviklingen i den enkelte kommune. Sammenligning af indikatorer på tværs af kommuner kan være problematisk, da der kan være mange faktorer og forhold, som har betydning for resultaterne og som det ikke er muligt at isolere, som fx kommunernes forskellige struktur, organisering, visitationspraksis, ressourcetildelingsmodeller etc. Sammenligninger på tværs af kommuner kan derfor primært bruges til at undre sig og stille spørgsmål ved kommunens egen praksis, som fx hvorfor kommunen underretter en relativ stor andel af børn i alderen 0-6 år sammenlignet med andre kommuner. Udvalgte kvantitative indikatorer (nøgletal) I projektet forstår man følgende ved begreberne tidlig opsporing og inklusion: Tidlig opsporing handler både om at få øje på de udsatte børn så tidligt som muligt i barnets liv og så tidligt som muligt, hvis der opstår problemer senere i barnets liv (så rettidigt). Inklusion handler ikke kun om, at børnene kan rummes (være til stede) i dagtilbuddet, men endnu vigtigere, at de udsatte børn er aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn (jf. Bent Madsen, NVIE). Indikatorer - tidlig opsporing Den antagelse, der ligger bag valget af indikatorer vedr. tidlig opsporing er, at antallet af henvendelser kan give en pejling på, hvor gode ledere og medarbejdere er til tidligt at spotte de udsatte børn. Hvis dagtilbuddene kontakter Den tværfaglige gruppe flere gange eller udarbejder flere ansøgninger og underretninger om børn, kan det være et tegn på, at ledere og medarbejdere er blevet bedre til tidligt at opspore de udsatte børn. 2
Hvis dagtilbuddene registrerer flere ansøgninger og underretninger, specielt for de mindste børn (0-2 år), kan det være med til at forstærke billedet af, at institutionerne er blevet bedre til at opspore de udsatte børn. Men på den anden side. Men på den anden side kan en stigning i antal ansøgninger og underretninger fra dagtilbuddene skyldes, at børnene er blevet dårligere eller at dagtilbuddene er blevet dårligere til at inkludere børnene, og derfor har behov for hjælp udefra til flere børn. Som et supplement til indikatorer på dagtilbudsområdet, kan man indsamle data for indskolingen. På skoleområdet, kan flere ansøgninger om støtte eller flere underretninger til Socialforvaltningen i bh.kl.-2. kl. skyldes, at rammerne i skolen er anderledes og mere snævre for nogen børn at skolen måske er mindre inkluderende. Eller at, at børnene først får problemer, når de er 7, 8, 9 år. Det kan også være, at skoler og dagtilbud har forskellige opfattelser af, hvornår et barn har brug for støtte og hjælp. Det er vigtigt, at skolen ikke bruger skoleindikatoren til at give dagtilbuddene skylden for, at nogen børn har svært ved at blive inkluderet i skolen. Men at man i stedet for bruger den indsamlede viden til i fællesskab at reflektere over, hvorfor og hvad man kan gøre i fællesskab og hver for sig for at hjælpe børnene. De udvalgte indikatorer (nøgletal) kan frembringe en nyttig viden om omfanget af anvendelsen af Den tværfaglige gruppe, ansøgninger om støttetimer og rådgivning samt underretninger som et statistisk materiale, der efterfølgende kan stilles flere relevante spørgsmål til. 1 2a 2b 2c 3a 3b 3c 3d Indikatorer - tidlig opsporing Antallet af formaliseret kontakter til Den tværfaglige gruppe om rådgivning og sparring om børn man er bekymret for pr. 0-6 årig i kommunen (pct.) Antal 0-2 årige, der søges om støttetimer mm. til pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 3-6 årig (pct.) Antal 0-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 0-6 årig i kommune (pct.) Antal børn i bh.kl.., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct.) Antal børn i 1. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) Antal børn i 2. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bh.kl. - 2. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i bh.kl. -2. kl. (pct.) 3
4a 4b 4c 5a 5b Antal 0-2 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 3-6 årig (pct.) Antal 0-6 årige, der underrettes til børne- og familieafdelingen pr. 0-6 årige i kommunen (pct.) Antal børn i bh.kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct. ) Antal børn i 1. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) 5c 5d Antal børn i 2. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bk.kl. - 2. kl., der underrettes til børne- og familieafdelingen i fht. børn i bh.kl. 2. kl. (pct.) 1) Antal ansøgninger om støttetimer m.m. skal opgøres som summen af genansøgninger og nye ansøgni n- ger. 2) Børnetallet for 0-2 årige og 3-6 årige omfatter alle kommunens børn i aldersgruppen og ikke kun de indskrevne børn i dagtilbud. Dette er blandt andet for at kunne sammenligne med indikatorer for bh.kl., 1. kl. og 2. kl., hvor alle kommunens børn indgår. Indikatorer - inklusion Den antagelse, der ligger bag valget af indikatorer vedr. inklusion er, at forbruget af støtte og anden pædagogisk bistand m.v. i dagtilbud, kan give en pejling på, hvor inkluderende institutionerne arbejder. Hvis udgifterne til støttetimer m.m. falder, kan det være et tegn på, at institutionerne er blevet mere inkluderende. Men på den anden side Men på den anden side kan det også betyde, at udgifterne til støttetimer m.m. falder fordi, at børnene er blevet mindre støttekrævende. Man skal være opmærksom på, at hvis man i kommunen har besluttet, at ressourcer til støttetimer m.m. indgår i den almindelige tildeling af ressourcer til dagtilbud, vil denne indikator ikke give nogen mening for kommunen. Modsatrettede Det kan også være positivt, at udgifter til støttetimer m.m. stiger, fordi det måske er et tegn på, at institutionerne er blevet bedre til at opspore og iværksætte den nødvendige støtte til de udsatte børn. Det betyder, at et tegn på at dagtilbuddene er blevet mindre inkluderende (stigende udgifter til støttetimer m.m.), kan samtidig også være en pejling på, at dagtilbuddene er blevet bedre til at opspore de udsatte børn. 4
6 Indikatorer inklusion Antal 0-6 årige børn (hoveder), der får støttetimer eller specialpædagogisk bistand pr. 0-6 årige i kommunen (pct.) 7 Udgifter til støttetimer eller specialpædagogisk bistand i dagtilbud pr. 0-6 årig 8 Antal 0-6 årige, der er visiteret til en specialgruppe enten i eller udenfor de almene dagtilbud pr. 0-6 årig i kommunen (pct.) Opmærksomhedspunkter afsluttende bemærkninger Der bør være en plan for, hvordan data indsamles og registreres i dagtilbud, PPR og familieafdelingen, således at man relativt let kan beregne de udvalgte indikatorer (nøgletal), når året er gået. For alle indikatorer kan man sige på den ene side kan tallet sige noget om... Men på den anden side kan det også betyde at.., jf. ovenfor. Derfor skal man være forsigtige med, hvordan man bruger de indsamlede data til at give en pejling på, om dagtilbuddene er blevet bedre eller dårligere til tidligere at opspore børn med særlige behov i det daglige arbejde og til at arbejde inkluderende. Hvis en inkluderende indsats måles på antallet af støttetimer og antallet af børn med støttetimer kan man formentligt antage, at her er tale om udpegning af enkelte børn, hos hvem udviklingsopgaven placeres. Hvis støttetimer derimod anvendes som en generel resurse er der belæg for at antage, at indsatsen har større inkluderende effekter. Hvis en institution således opnår en høj score på antal støttetimer, antal børn med støttetimer, udgifter til støttetimer og specialpædagogisk bistand samt antal børn segregeret i specialtilbud så vil der med stor sandsynlighed kunne siges, at den nok er rummelig (børn med særlige behov er til stede), men næppe sige særlig meget om, hvorvidt den er inkluderende (altså at børn med særlige behov er aktive deltagere på lige fod med de øvrige børn). De kvantitative indikatorer giver ikke meget viden i sig selv, men bør kombineres med resultaterne af andre evalueringer af indsatser, som fx spørgeskemaundersøgelse og erfaringer og resultater fra narrative forløb. Tilsammen kan resultaterne af de 3 evalueringstilgange bidrage med viden og erfaringer om udviklingen i det pædagogiske arbejde ift. tidlig opsporing og inklusion i den enkelte kommune. 5
Der skal være balance mellem de ressourcer kommunen skal bruge til at tælle op og registrere data sammenholdt med den viden, man opnår om udviklingen i dagtilbuddenes rolle ift. tidlig opsporing og inklusion. 6