Centerchef for Skoler og Dagtilbud

Relaterede dokumenter
Centerchef, Intern Service

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som kommunaldirektør

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune

Skoleleder JOB- OG KRAVPROFIL. Sorø Privatskole. Jakob Westh & Louise Aagaard Hellerup, den 16. marts 2017

Viceuddannelsesleder til afdelingen Ringsted & Roskilde SOSU Sjælland

Skoleleder til Trekløverskolen Frederikssund Kommune

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Rekruttering og udvælgelse af direktør til KARA/NOVEREN

Vicerektor JOB- OG KRAVPROFIL. Horsens, 1. december 2014

Skoleleder til Tappernøje Dagskole

Kundedirektør til KAB

Kommunikationsmedarbejder Fors A/S

Skoleleder til Parkskolen

Dagtilbudsleder Hørning Dagtilbud, Skanderborg Kommune

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som fagchef for Sundhed og Ældre

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil

Direktør. Job- og kravprofil

Skoleleder Højboskolen Børn og Unge, Skanderborg Kommune

Job- og kravbeskrivelse Rektor for HF og VUC-afdelingen

Indkøbschef Region Hovedstaden Center for Økonomi

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

Direktør for Sundhed og Social University College Sjælland

Rekruttering og udvælgelse af beredskabsdirektør til Vestsjællands Brandvæsen

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Afdelingsleder i Døgn Vest hos Center for Specialpædagogiske Børnetilbud

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

CENTERCHEF FOR CENTER FOR ARBEJDSMARKED OG BORGERSERVICE JOB- OG KRAVPROFIL

Dagtilbudsleder distrikt. Job- og Kravprofil

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Uddybende notat vedrørende stillingen som Direktør

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Ansættelse af Havnedirektør til Korsør Havn

CENTERCHEF FOR KULTUR, FRITID OG LOKALOMRÅDER STRUER KOMMUNE. Aarhus september Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

Faglig sekretær Foreningen for tekniske og administrative tjenestemænd (TAT)

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Notat vedr. stillingen som entreprenørchef til Drift & Anlæg, Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som direktør for Beskæftigelses-, Socialog Sundhedsforvaltningen

Strategi- og organisationskonsulent

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Ledelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.

Vær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften

Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Direktør for Børn, Uddannelse og Familier

Direktør for Teknik og Kultur

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

Rektor JOB- OG KRAVPROFIL. Jan Kjeldsmark & Anne Aamann Andersen Aarhus, den 8. juni 2015

Leder af Vej og Park Nordfyns Kommune

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Financial Controller til Fors A/S

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Notat Stilling som Skole- og Dagtilbudschef

Strategi- og organisationskonsulent

Forstander til Helsingør Produktionsskole - Sundet

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Afdelingsledere Dagtilbudsområdet

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Skoleleder distrikt Bogense. Job- og Kravprofil

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

Kontorchef i Faglig Service Staben, Socialforvaltningen

Juridisk konsulent til Fors A/S

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Lyngby-Taarbæk Kommune Maj Job- og personprofil. Psykologfaglig leder Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen. Job- og kravprofil

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Pædagogisk afdelingsleder Distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Kontorchef Færdselsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Skoleleder Gyvelhøjskolen, Galten Børn og Unge, Skanderborg Kommune

Skoleleder til Ørebroskolen i Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Business Controller til Fors A/S

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Digitaliserings- og It-chef Esbjerg Kommune

Skoleleder på Låsby Skole

Lyngby-Taarbæk Kommune November Job- og personprofil. Pædagogisk udviklingschef Center for Uddannelse og Pædagogik

AFDELINGSCHEF FOR UNGE OG SKOLE

Rekruttering og udvælgelse af Leder til international afdeling

Økonomi- og administrationschef

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Stillings- og personprofil. Centerchef til Borger- og Arbejdsmarkedscenter

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PLADSANVISNING OG ELEV- ADMINISTRATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Transkript:

JOB- OG KRAVPROFIL Line Villadsen og Jesper Lund Aarhus, den 15. maj 2017 Centerchef for Skoler og Dagtilbud AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA LITHUANIA THE NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL SINGAPORE SPAIN SWEDEN SWITZERLAND UNITED KINGDOM USA

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM STRUER KOMMUNE... 3 3. STRUER KOMMUNE PÅ VEJ MOD 2020... 4 4. STRUER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK... 5 5. ORGANISATION... 6 6. SITUATIONEN... 7 7. STILLINGEN... 8 8. DEN ØNSKEDE CENTERCHEFPROFIL... 9 9. ANSÆTTELSESVILKÅR... 9 10. ANSÆTTELSESPROCEDUREN... 10 BILAG: 1. ORGANISATIONSDIAGRAM SKOLER OG DAGTILBUD, AUGUST 2017 2. STYRING OG LEDELSE AF NY ADMINISTRATIV ORGANISATION I STRUER KOMMUNE 2016 3. SAMARBEJDSGRUNDLAG FOR PLANLÆGNINGEN AF SKOLELÆRERNES OG BØRNEHAVEKLASSELEDERNES ARBEJDSTID 2016-2017 Side 2 af 10

1. Indledning Struer Kommune søger en centerchef til Skoler og Dagtilbud. Struer Kommune har i den forbindelse indgået aftale med Mercuri Urval om samarbejde om rekruttering og udvælgelse af den nye centerchef. Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af samtaler med en række nøglepersoner i organisationen. Notatet tjener som uddybende information til potentielt interesserede kandidater samt som ramme for ansættelsesudvalgets arbejde med at finde den rette kandidat til stillingen som centerchef. Du kan finde yderligere detaljerede oplysninger om organisationen m.v. på www.struer.dk samt i de vedlagte bilag. Mercuri Urval samarbejder i ansættelsesprocessen med ansættelsesudvalget, der består af følgende personer: Kjeld Berthelsen, direktør for Skoler og Dagtilbud, Arbejdsmarked, Sundhed og Ældre Jesper Møller, skoleleder på Parkskolen Gitte Schilkowski, udviklingskonsulent på skole- og dagtilbudsområdet Grethe Slyk, dagtilbudsleder Thyholm Dagtilbud Tine Hammer, centerchef Alice Frederiksen, ungdomsskoleleder Helle Døj, medlem af CenterMED Susanne Lauritsen, medlem af CenterMED. Ansættelsesudvalgets opgave er - efter gennemførelse af rekrutterings- og udvælgelsesprocessen - at afgive indstilling til Kjeld Berthelsen, der har ansættelseskompetencen. Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval, direktør Jesper Lund på telefon 4045 3435 med henblik på en uforpligtende drøftelse af eventuelle muligheder i stillingen. Struer Kommune informeres ikke om sådanne henvendelser. I øvrigt kan der med henblik på yderligere information rettes henvendelse til direktør Kjeld Berthelsen fra Struer Kommune på telefon 4014 6030. Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03355). 2. Om Struer Kommune Struer Kommune er, med sine ca. 21.500 borgere, en af landets mindre kommuner, mere præcist den 15. mindste kommune i landet. Struer Kommune er med sine 136 km kystlinje mod Limfjorden, fantastiske landskaber, et meget aktivt kulturliv og et bredt udbud af spændende virksomheder en attraktiv kommune i det nordvestjyske område. Struer Kommune er en veldrevet kommunal organisation med en god økonomi. Der er tradition for et tæt og konstruktivt samspil mellem byrådet, den kommunale forvaltning og civilsamfundet, herunder erhvervslivet, lokalområderne, foreninger og andre aktører i de meget aktive og levende lokalsamfund. Side 3 af 10

Den kommunale administrative organisation er kendetegnet ved et respektfuldt samspil mellem ledelse og medarbejdere i MED-organisationen og gennem TR-systemet. Efter afgørelsen af folkeafstemningen i 2015, som tydeligt indikerede, at borgerne ikke ønskede en sammenlægning med Holstebro Kommune, mærker man i dag en betydelig konstruktiv energi og et forstærket fokus på at skabe mål og retning for Struer som en selvstændig kommune. Omregnet til fuldtidsstillinger har Struer Kommune omkring 1.740 ordinære ansatte til at betjene knapt 21.500 borgere. Struer Kommunes samlede økonomiske balance er for 2016 på 1,8 mia. kr. 3. Struer Kommune på vej mod 2020 Det er Struer kommunes overordnede vision at være: En stærk, driftig og dristig kommune, præget af entreprenørånd, stærk kultur og medborgerskab. Med udgangspunkt i organisationens værdier; nærhed, gennemsigtighed, ordentlighed, tolerance og fleksibilitet, er der igangsat en række udviklingsinitiativer på flere forskellige planer. Det sker i lyset af en positiv tendens, hvor befolkningstallet og beskæftigelsen er begyndt at stige, og fornyet virkelyst sætter gang i en revitalisering af igangværende udviklingsaktiviteter. Figur 1: Struer Kommunes vision Mennesker, Teknologi og Natur er overskrifterne på de tre strategiske indsatsområder i Struer Kommunes udviklingsstrategi: Mennesker: Struer Kommune har en størrelse, som gør det muligt at være en borgernær og overskuelig kommune. Det giver nærhed og åbenhed mellem kommune og borgere, og byrådet ønsker at fokusere på at gøre det nære, det trygge og det lokale til en kvalitet, når man bor i Struer Kommune. Teknologi: Struer Kommune har en vision om at styrke erhvervslivets position inden for teknologi, kreativitet og oplevelsesøkonomi. Der er et stort erhvervsmæssigt potentiale for virksomheder inden for eksempelvis turisme, fødevarer, energi og sundheds- og velfærdsteknologi - og for koblingen mellem produktion og oplevelse. Side 4 af 10

Natur: Limfjorden og landskabet er en af Struer Kommunes hovedattraktioner og et klart potentiale for udvikling, såvel erhvervsmæssigt som kulturelt. De udgør en ramme for sundheds- og fritidsaktiviteter, erhvervsliv, turisme og bosætning. 4. Struer Kommunes Børne- og Ungepolitik Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik retter sig mod alle børn og unge i alderen 0-18 år i Struer Kommune. Børne- og Ungepolitikken fokuserer på mangfoldighed og tværfaglighed i et sammenhængende børne- og ungeperspektiv, hvor hver enkelt må påtage sig ansvaret for og forpligtelse til at arbejde med forebyggelse, trivsel og læring. Børn og unge har krav på en opvækst i trygge rammer. Hele lokalsamfundet udgør barnets netværk og er på den måde betydningsfuldt i forhold til at give børne- og ungepolitikken liv og indhold. Den sammenhængende børne- og ungepolitik henvender sig således til forældre/værger, frivillige, nærmiljøet, medarbejdere og ledelse i Struer Kommune. Alle har ansvar for, at børn og unge udvikler sig, trives og lykkes i en god balance mellem individualitet og fælleskab. 4.1 Børne- og Ungeområdets identitet Der er en tidlig, sammenhængende og målrettet tværfaglig indsats omkring børn og unge Vi hylder mangfoldighed og tolerance Vi sætter en ære i at være direkte, ærlige og klare i vores budskaber Vi behandler den enkelte forskelligt, for derigennem at give alle lige vilkår Vores læringsmiljøer er præget af professionalisme, dristighed, ansvarlighed, entreprenørskab og nysgerrighed Vi arbejder evidensbaseret ud fra skriftligt formulerede mål, der løbende evalueres efter fastsat tidsramme Vi sigter mod, at børn og unge med særlige behov som udgangspunkt kan indgå i nærmiljøets almene tilbud med den rette pædagogiske indsats og støtte Vi inddrager familie og netværk som en essentiel faktor i at sikre kontinuitet i barnets eller den unges liv I drøftelser, der omfatter vanskeligheder i barnets/den unges livssituation, indgår barnet/den unge, forældre/værger og professionelle som ligeværdige parter, hvor forældre/værger og barnet/den unge anerkendes som eksperter i beskrivelsen af eget liv. Læs hele Struer Kommunes Børne- og Ungepolitik her. Side 5 af 10

5. Organisation 5.1 Administrativ organisering Figur 2. Struer Kommunes nuværende administrative organisering Byrådet vedtog i november 2015 en ændring af organisationen indeholdende nye styringsprincipper for Struer Kommune. Med virkning fra den 1. januar 2016 har koncerndirektionen, bestående af kommunaldirektøren og to yderligere direktører, ansvar for den overordnede styring af organisationen, mens den decentrale styring og ledelse varetages af ni centerchefer, hvoraf centerchefen for Skoler og Dagtilbud er den ene. Intentionen med centerstrukturen er at skabe større sammenhængende ledelseskraft. Den enkle opbygning af organisationen, tydelighed i roller og ansvar samt gennemskuelige veje for kontakten mellem borgere, samarbejdsparter og medarbejdere er samlet set forudsætningen for sammenhængskraft i kommunen. Principperne for centerstruktur: Større sammenhængende ledelseskraft i hele organisationen Tydelighed i opgaver og ansvar på tværs af politikområder Digitalisering som løftestang for innovation og effektiv praksis Flest mulige ressourcer til de kommunale kerneopgaver Inddragelse af medarbejdere i samarbejde og udvikling Klare politiske mål omsættes til tydelige og målbare resultater. Den offentlige Leadership Pipeline anvendes som overordnet sikring af en sammenhængende ledelseskæde. Yderligere oplysninger: Organisationsdiagram Skoler og Dagtilbud, august 2017 (bilag 1) Styring og ledelse af ny administrativ organisation i Struer Kommune 2016 (bilag 2) Side 6 af 10

5.2 Organisering af Skoler og Dagtilbud Skoler og Dagtilbud er opdelt i syv distrikter og med én tilhørende fælles administration med en sekretær og tre konsulenter. Hvert af de syv distrikter er sammensat af skole, SFO og dagtilbud. Ledelsen i hvert distrikt varetages af én skoleleder og én dagtilbudsleder, der arbejder tæt sammen om at skabe den bedste overgang mellem dagtilbud og skole og derigennem understøtte Børneog Ungepolitikkens målsætning om ét helhedssyn fra 0-18 år. Hvor man tidligere også havde en SFO-leder i hvert distrikt, har økonomiske besparelser medført, at man lige nu er ved at forhandle sig frem til en ledelsesstruktur, der kan fungere under de nye rammer. I flere af distrikterne, blandt andet i Humlum og Vestbyen, har man med succes etableret en struktur, hvor dagtilbudslederen ligeledes er leder af SFO en. På skoleområdet er der ud over de syv folkeskoler, to 10. klasser (en i eget regi og en i samarbejde med Struer Statsgymnasium), en ungdomsskole, et skolehjem samt det fælles kommunale skoleskib, Marilyn Anne. Skolernes størrelse varierer fra ca. 100 elever til 500 elever. På nuværende tidspunkter er man ved at etablere en landsbyordning i Hjerm, så man pr. 1. august 2017 begynder en 3-årig forsøgsordning med fællesledelse i Hjerm. På dagtilbudsområdet tilbydes der i alle pasningsdistrikter dagpleje, vuggestue (på nær Vestbyen) og børnehave. Dagplejen er organiseret decentralt i alle pasningsdistrikter med reference til den pågældende dagtilbudsleder. Skoler og Dagtilbud tæller på nuværende tidspunkt 572 medarbejdere fordelt på de syv distrikter. Der er flere vakante stillinger på nuværende tidspunkt, hvilket skyldes et begyndende generationsskifte på området. Centerchefen for Skoler og Dagtilbud har samlet set et budgetansvar på ca. kr. 260.827.000. Yderligere oplysninger: Organisationsdiagram Skoler og Dagtilbud, august 2017 (bilag 1) Samarbejdsgrundlag for planlægningen af skolelærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid 2016-2017 (bilag 3). 6. Situationen Skoler og Dagtilbud er et stort center - både geografisk, økonomisk og personalemæssigt. Den nye centerchef får overordnet ansvar for 572 medarbejdere, personaleansvar for de 14 skole- og dagtilbudsledere samt de fire ansatte i administrationen. Centeret er fordelt på otte forskellige geografiske lokationer rundt om i kommunen, hvilket betyder, at centerchefen har en opgave i jævnligt at være synlig og tilstedeværende rundt i alle distrikter. Ligesom resten af kommunen, er Center for Skoler og Dagtilbud ambitiøs og initiativrig. Man ynder at bidrage til det fælles ønske om, at udvikle en stærk, driftig og dristig kommune, præget af entreprenørånd, stærk kultur og medborgerskab. Gennem de seneste år er dette blandt andet kommet til udtryk i en række nye initiativer og indsatser, som alle har bidraget både til børn, unges, ledernes samt medarbejdernes personlige og faglige udvikling; Aktionslæring: Lærere og pædagoger i Struer Kommunes folkeskoler og dagtilbud afsluttede i skoleåret 2015/16 et aktionslæringsforløb. Ledelse af læring: Struer Kommunes skolevæsen gennemførte i perioden august 2016 til marts 2017 et kompetenceforløb for skoleledere om Professionelle Lærende Fællesskaber (PLF). Ledelsesforløbet tager udgangspunkt i ledelsesrammen for læringsbaserede ledelsespraksis med fokus på, hvad ledere/konsulenter og chefer bør gøre for at sikre læring og progression hos alle. Side 7 af 10

Læringsledelse i dagtilbud: Struer Kommune indgik i slutningen af 2016 aftale med lektor Ole Henrik Hansen fra Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse om et 2-årigt kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i Struer Kommunes dagtilbud. Kompetenceforløbet omhandler kvalificering af relationskompetencer med fokus på læringsledelse, Entreprenørskab og åben skole: Struer Kommune deltager i skoleåret 2016/17 i Ceccos projekt "Bæredygtig energi til livet", der handler om at fremme entreprenant opgaveløsning på alle klassetrin fra grundskole- til ungdomsuddannelsesniveau. Skole- og dagtilbudsområdet har i alle kommuner stor politisk bevågenhed. De afstukne politiske rammer kan til tider være udfordrende for de decentrale ledere at navigere i. Den nye centerchef skal derfor være motiveret af, kunne forstå og evne at agere i den kompleksitet, som området oplever. Desuden skal centerchefen være i stand til at formidle den politiske strategi til sine medarbejdere, men samtidig også være i stand til at bringe viden og indsigt til det politiske niveau, og dermed være med til at sikre, at der bliver truffet beslutninger på et veloplyst grundlag. Centerchefen skal formå at agere som den centrale samlende faktor på hele området, og understøtte og fremme en konstruktiv dialog i samarbejdet. Centerchefen skal endvidere være i stand til at bringe sig i en position, hvor han/hun bliver oplevet som en respekteret og anerkendt samarbejdspartner, både af det politiske niveau, direktionen, blandt sine ledere og medarbejdere samt relevante samarbejdspartnere. Den nye centerchef bliver leder for en erfaren, kompetent og selvstændig gruppe af ledere og konsulenter, der alle stiller store krav til både deres egen og andres præstationer. Samarbejdet mellem dagtilbudslederen og skolelederen i de enkelte distrikter opleves i dag som veletableret og velfungerende, hvilket den kommende centerchef forventes at kunne understøtte. Det vurderes endeligt, at der er klare forbedringspotentialer og gevinster at hente, hvis man i højere grad end tilfældet i dag formår at samles om at definere en fælles retning for skole- og dagtilbudsområdet, og efterfølgende er enige om at støtte op om at gøre en fælles indsats for at nå målene. 7. Stillingen Centerchefen for Skoler og Dagtilbud: refererer til direktøren for Skoler og Dagtilbud, Arbejdsmarked, Sundhed og Ældre, indgår i centerchefgruppen og har ansvar for at bidrage til det tværfaglige samarbejde, der kan skabe udvikling og sikre samarbejde mellem centrene, er leder for skoleledere og dagtilbudsledere og understøtter i denne funktion den enkelte leders ledelsesmæssige udvikling og kompetencer, og sikrer her sammenhæng i centrets opgaveløsning og udvikling af ledergruppen, bærer det faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for centeret. Centerchefgruppen: Centerchefgruppen består af direktionen og centercheferne og fungerer som bindeleddet mellem den centrale styring og den decentrale ledelse i kommunen. Her sikres koordinering mellem centrene - og sammenhængen mellem de politiske mål og strategier på den ene side og kommunens økonomi på den anden side. I centerchefgruppen foregår den løbende dialog om fælles udviklingsinitiativer i kommunens samlede organisation. Gruppen understøtter nytænkning og innovation af service- og velfærdsydelser og går forrest i arbejdet med samskabelse og medborgerskab. Side 8 af 10

8. Den ønskede centerchefprofil I den endelige udvælgelse vil såvel erfaringsbaggrunden som de ledelsesmæssige og personlige kompetencer blive vægtet: 8.1 Formelle kompetencer/erfaringsbaggrund Den ideelle profil: har en baggrund som skoleleder eller dagtilbudsleder og erfaring samt nogen praktisk kendskab til forvaltningsområdet eller en generalistuddannelse med tung erfaring fra forvaltningsområdet og tæt samspil med de decentrale institutioner, har dokumenteret lederuddannelse, har erfaring med ledelse af ledere, har faglig indsigt i skole- og dagtilbudsområdet, brænder for børn og unges læring og udvikling. 8.2 Ledelsesmæssige og personlige kompetencer Forandringsledelse Evner at sætte en tydelig retning og skabe opbakning hertil Er tydeligt kommunikerende og evner at skabe gennemsigtighed i sin formidling Har mod til at sætte en ny dagsorden for samarbejde - og insistere på fremdriften Besidder det nødvendige strategiske overblik og fremsyn Opgaveledelse Ser helheder og har blik for alle perspektiver og interessenter Sætter kerneopgaven og samarbejde i centrum for al opgaveløsning Systematisk og analytisk tilgang til opgaveløsning Struktureret og driftsorienteret er i stand til at prioritere Inddragende og opfølgende og evner at sætte organisationens kompetencer i spil Relationsledelse Modig og ansvarsfuld har gennemslagskraft og tør sætte foden ned, når det er nødvendigt Tillidsskabende og karismatisk engagerer sig i sine medarbejdere Nærværende og synlig ynder at være et velkendt ansigt i de mange distrikter Lyttende, men er samtidig i stand til at sortere i, hvad der skal bakkes op og hvad der ikke skal Robust og respektfuld kan skabe respekt blandt medarbejdere og andre samarbejdspartnere Beslutningsstærk, ansvarsfuld og handlekraftig. 9. Ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til aflønning af chefer. Lønnen forhandles i forhold til ansøgers kvalifikationer og forventes at ligge mellem kr. 650.000-700.000. Hertil kommer pension på 19,55 %. Side 9 af 10

10. Ansættelsesproceduren AKTIVITET TIDSANGIVELSE Ansøgningsfrist 06.06.2017, kl. 10.00 Udvælgelse af kandidater til indledende samtaler 08.06.2017, kl. 11.00 Indledende samtaler på Folkets Hus i Struer 21.06.2017 fra kl. 08.30 Test, personvurdering og referencetagning 22. eller 23.06.2017 i tidsrummet kl. 08.00 17.00 Rapportering og anden samtalerunde på Folkets Hus i Struer 26.06.2017 fra kl. 8.30 Forhandling - aftale Efter den 26.06.2017 Tiltrædelse 01.08.2017 eller 01.09.2017 Side 10 af 10