millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er næsten 11 mio. EU-borgere, der har været arbejdsløse i et år eller mere. Det er det højeste niveau, som er målt siden begyndelsen af erne. Det svarer til at mere end fire ud af ti arbejdsløse i EU-7 er langtidsledige. Udviklingen kan få meget alvorlige sociale konsekvenser i EU, fordi flere langtidsledige gør det vanskeligere at reducere arbejdsløsheden igen samtidig med, at mange risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvis udviklingen ikke vendes, kan resultatet nemt blive marginalisering og flere fattige i EU. af Senioranalytiker Erik Bjørsted. januar 13 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden i EU-7 nærmer sig nu mio. personer, svarende at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden arbejde. Antallet af arbejdsløse, som har været arbejdsløse i et år eller mere, er i dag på knap 11 mio. i EU-7, hvilket er det højeste niveau, som er målt siden begyndelsen af erne. Det svarer til at mere end fire ud af ti arbejdsløse i EU-7 er langtidsledige. I lande, som Irland, Grækenland og Italien er andelen af langtidsledige endda over pct. Ca. pct. af stigningen i arbejdsløsheden i EU bliver erfaringsmæssigt til langtidsledighed. Hvis det holder stik kan man forvente, at langtidsledigheden i EU-7 kan nå op på ca. 1 mio. personer og godt 9 mio. personer i Euro-området i 13. Udviklingen kan have alvorlige sociale konsekvenser. Dels gør flere langtidsledige det vanskeligere at reducere arbejdsløsheden igen og dels mister flere som følge af længerevarende arbejdsløshed måske kontakten til arbejdsmarkedet. Flere har allerede fået en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og man kan man frygte, at efterhånden som flere ender i langtidsledighed og lander ude på kanten af arbejdsmarkedet, at der bliver flere marginaliserede og fattige i EU. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 77 1 Mobil 7 79 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 77 Mobil 3 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V 33 77 www.ae.dk
millioner ledige i EU Mere end fire ud af ti arbejdsløse i EU-7 er langtidsledige Samtidig med at arbejdsløsheden i EU fortsat vokser og hastigt nærmer sig mio. arbejdsløse, vokser antallet af langtidsledige i EU. I. kvartal 1 havde således knap 11 mio. arbejdsløse i EU-7 været uden arbejde i et år eller mere. I Euroområdet er langtidsledigheden også voksende og udgør i øjeblikket lidt over mio. personer. I begyndte langtidsledigheden ellers at stabilisere sig, men siden foråret 11 er langtidsledigheden i Europa begyndt at vokse kraftigt igen. Langtidsledigheden i EU-7 og Euro området er i øjeblikket den højeste, som er målt siden begyndelsen af erne. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i langtidsledigheden i EU-7 og i Euro området. Figur 1. Udviklingen i antallet af langtidsledige i EU-7 og Euro området 1 1 1 3 7 9 11 1 EU-7 Euro Anm.: Observationen for 1 er baseret på de to første kvartaler af 1. Tallene svarer til, at mere end fire ud af ti arbejdsløse i EU-7 i øjeblikket er langtidsledige. Det er dog ikke alle lande, som er lige hårdt ramt af langtidsledighed. Andelen af langtidsledige er højest i Irland og Slovakiet, hvor andelen er over pct. Herefter følger Grækenland, Italien og en række østeuropæiske lande, hvor andelen af langtidsledige er over pct. I Spanien og Portugal er andelen af langtidsledige fortsat under pct., men pga. den alvorlige situation i disse lande, kan man frygte at endnu flere med tiden ender i langtidsledighed. I den anden ende af skalaen finder vi Sverige, Norge og Finland, hvor andelen af langtidsledige er under pct. Det fremgår af figur.
millioner ledige i EU Figur. Andelen af langtidsledige i de enkelte lande 7 3 7 3 Sverige Norge Finland Østrig Danmark Cypern Luxembourg Holland UK Polen Frankrig Spanien EU-7 Tjekkiet Belgien Ungarn Rumænien Euro Tyskland Portugal Slovenien Malta Litauen Estland Italien Letland Bulgarien Grækenland Irland Slovakiet Andel Anm.: Seneste observation er for. kvartal 1. I Danmark er andelen af langtidsledige ca. 7 pct., hvilket i Europæisk perspektiv er en forholdsvis lav andel. Andelen af langtidsledige herhjemme er dog med Eurostats tal ikke observeret højere de sidste 1 år. Det fremgår af figur 3. Sammenligninger bagud i tid er dog for Danmarks vedkommende behæftet med usikkerhed, hvorfor man skal tolke forsigtigt på tallene, men når det så er sagt, står stadigvæk tilbage at konstatere, at langtidsledigheden herhjemme er vokset voldsomt under krisen og er kommet op på et for højt niveau. Før krisen var andelen af langtidsledige således helt nede på 7½ pct. Figur 3. Andelen af langtidsledige i Danmark 3 3 1 99 1 3 7 9 11 1 3 3 1 Andel langtidsledige Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er for 3. kvartal 1. Det skal bemærkes, at AKU-statistikken fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for data i Eurostat undergik en større omlægning i 7, hvorfor sammenligninger henover 7 er behæftet med usikkerhed. Derudover skal det bemærkes, at man i dag har skrappere rådighedskarv til de arbejdsløse end man havde tidligere, hvilket påvirker AKU-opgørelsen. 3
millioner ledige i EU Langtidsledigheden kan vokse til 1 mio. i EU-7 Hvis man betragter arbejdsløshedsraten sammen med langtidsarbejdsløshedsraten (begge i pct. af arbejdsstyrken), er der en forholdsvis pæn lineær sammenhæng mellem arbejdsløsheden og langtidsledigheden. Det fremgår af figur. Sammenhængen, som kan forklare ca. pct. af den observerede variation i data, tilsiger, at ca. pct. af stigningen i arbejdsløsheden i EU med tiden slår ud i langtidsledighed. Figur. Sammenhæng mellem arbejdsløshed og langtidsledighed 7 9 11 1 Arbejdsløshedsprocent Langtidsledighedsprocent, y =,9x -1,3 R² =,, 3, 3, Anm.: Regressionen er lavet på baggrund af data for EU-1, hvor data for arbejdsløsheden går tilbage til 197, mens data for langtidsledigheden går tilbage til 199. Sammenhængen er estimeret for perioden 199-11. Hvis man tager udgangspunkt i, at pct. af stigningen i arbejdsløsheden med tiden bliver til langtidsledighed, kan man på baggrund af en prognose for den samlede arbejdsløshedsprocent komme med et bud på langtidsledigheden. I en ny prognose fra AE, det tyske institut IMK og det franske institut OFCE ventes arbejdsløshedsprocenten i EU-7 at blive ca. 11, pct. og 1,1 pct. i Euro-området i 13. 1 Med udgangspunkt i denne prognose og givet den stigning vi allerede har allerede har set i langtidsledigheden siden krisens udbrud, vil man på baggrund ovenstående tommelfingerregel kunne forvente, at langtidsledigheden kan komme op på ca. 1 mio. personer i EU-7 og ca. 9 mio. personer i Euro området. Det fremgår af figur. 1 Independent Annual Growth Survey, iags, 13, OFCE, ECLM, IMK, November 1.
millioner ledige i EU Figur. Langtidsledigheden kan komme op på 1 mio. personer i EU-7 13 1 11 9 7 7 9 11 1 13 13 1 11 9 7 EU-7 Euro Kilde: AE på baggrund af egne beregninger. Arbejdsløsheden kan forblive høj de kommende år Selv om der skulle komme gang i de økonomiske hjul i Europa igen, vil arbejdsløsheden i EU formentlig forblive høj de kommende år. De historiske erfaringer viser nemlig, at når arbejdsløsheden først er kommet op på et højt niveau, har den en tendens til at forblive høj i årene efter. Dette fænomen er kendt som persistens. Stigningen i langtidsledigheden er netop et symptom på at arbejdsløsheden kan forblive høj de kommende år. Langtidsledige er nemlig ikke så eftertragtet en arbejdskraft af arbejdsgiverne, hvorfor den effektive arbejdsstyrke i realiteten bliver mindre. Det gør det vanskelige at reducere arbejdsløsheden igen og resultatet kan blive, at man i Europa får et højere underliggende niveau i arbejdsløsheden. Hvis det sker mindskes mulighederne for at skabe vækst, arbejdspladser og velstand i Europa, og det bliver også vanskeligere at skabe sunde offentlige budgetter. En høj langtidsledighed kan således skade økonomien på det lidt længere sigt. Dertil kommer, at efterhånden, som man går arbejdsløs, mister man måske modet og får gradvist en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt ser det allerede ud til, at flere har fået en mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis man ser på gruppen af personer uden job, men som gerne vil have et job og også står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke søger aktivt efter et arbejde, kan man se at denne gruppe fra til 11 er vokset med ca.. personer i EU. Stigningen i denne gruppe kan som OECD peger på i
millioner ledige i EU deres seneste Employment Outlook formentlig tilskrives at flere har mistet modet i løbet af krisen og pga. modløshed er holdt op med at søge aktivt efter et arbejde, på trods af, at de gerne vil have et arbejde og også står til rådighed for arbejdsmarkedet. I figur, kan man se, at andelen af personer med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, er vokset over det meste af EU. Der ses en stigning i flere af de gældsplagede lande, men også i Danmark, som generelt har en forholdsvis lav andel af personer med marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, er andelen vokset forholdsvist kraftigt. I antal, er der blevet ca. 3. flere personer fra til 11 i Danmark, som kun har en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Figur. Andelen af personer, med marginal tilknytning til arbejdsmarkedet - - Grækenland Tyskland UK Frankrig Slovenien Irland Sverige Danmark Østrig Belgien Før krisen Portugal Holland EU-1 Stigning EU-1 Finland Spanien Estland Ungarn Italien Anm.: Der ses på antallet af personer med marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Med marginal tilknytning til arbejdsmarkedet menes personer, som gerne vil have et arbejde og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke aktivt søger efter et arbejde. Antallet er sat i forhold til den udvidede arbejdsstyrke, som er arbejdsstyrken plus personer med en marginal tilknytning. Før krise niveauet er baseret på - observationen og stigningen i løbet af krisen er målt over perioden -11. Seneste observation er for 11. Kilde: AE på baggrund af OECD. Antallet af personer, som er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet i løbet af krisen, vil formentlig vokse yderligere de kommende år, fordi langtidsledigheden det seneste år er begyndt at vokse kraftigt igen og også ventes at vokse i 13. Udstødningen fra arbejdsmarkedet kan have meget alvorlige konsekvenser for den enkelte. Hvis man først er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet, er det også vanskeligere at genskabe kontakten til arbejdsmarkedet igen og resultatet af udviklingen kan derfor være marginalisering og flere fattige i Europa. Employment Outlook 1.
millioner ledige i EU Stigningen i langtidsledigheden sammen med den voksende marginalisering kan have meget alvorlige sociale konsekvenser for den enkelte og Europa, og understreger vigtigheden af, at Europa kommer bedre ud af krisen. Det kræver et kursskifte i EU, hvor man indser, at det ikke er hensigtsmæssigt at EU-landene nedbringer underskuddene på de offentlige budgetter på samme tid, hvilket har store negative afledte handelseffekter, fordi Europa er en forholdsvis lukket økonomi. Samtidig er det nødvendigt med flere tiltag, som fx vækstpagten fra juni 1, som på den korte bane gavner vækst og beskæftigelse og endelig skal ECB om nødvendigt gribe ind og støtteopkøbe statsobligationer i de gældsplagede lande, så rentebyrden ikke bliver for voldsom. Udviklingen understreger også vigtigheden af fleksible arbejdsmarkeder og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man hurtigt griber fat i de arbejdsløse, og hjælper dem tilbage i beskæftigelse ved hjælp af opkvalificering eller fx jobrotation. 7