Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014
Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning... 2 Processen for visitation af unge... 2 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere... 5 Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp... 5 Uddannelsespålæg... 7 Vurderingskriterier... 7 Digitale støtteværktøjer... 8 Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse... 12 Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet... 12 Hvornår kan du modtage ydelse?... 13 Klage over jobcentrets afgørelser... 13 Lovgivning... 13 Oversigt over indsatser de første 3 måneder... 14 1
Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Kvalitetsstandarden omfatter: Processen for visitation af unge Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Uddannelsespålæg Vurderingskriterier Digitale støtteværktøjer Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lovgrundlag. Processen for visitation af unge Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Derfor har Norddjurs Kommune nogen år arbejdet med at holde de unge ude af offentligforsørgelse. Dette sker ved en aktiv vejledende indsats både i Jobbutikken og i UU (ungdommens uddannelsesvejledning), samt i de efterfølgende samtaler med sagsbehandlere og evt. jobkonsulenter (virksomhedsservice) rettet mod at få overbevist den unge der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at tage et job eller starte på en uddannelse. Vi gør derfor en ekstra stor indsats for at finde bedre alternativer til kontanthjælp unge skal forvente, at vi stiller krav og sammen med dem forsøger vi at finde løsninger. Hovedmålet er at få de unge til at påbegynde uddannelse eller arbejde. Såfremt den løbende indsats for at få de unge i gang med job eller uddannelse med det samme og den pågældende fastholder ønsket om at søge offentlig forsørgelse, regulerer Lov om aktiv 2
beskæftigelsesindsats, hvordan Jobcenteret må håndtere unge. Denne regulering sker med afsæt i de unges forskellige forudsætninger. Nedenfor beskrives kort, hvordan den overordnede opdeling af de unge sker ud fra deres forudsætninger processen for den såkaldte visitation til målgrupper. Efterfølgende går vi mere i dybden med visitationsprocessen for de forskellige ydelseskategorier. Nedenstående figur illustrerer på skematiskvis bredden i det arbejde, som Jobcentret varetager i forbindelse med visitationen af de unge under 30 år. Der er overordnet set tale om to forskellige ydelser, som den unge under 30 år kan være berettiget til: Kontanthjælp: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten skal i job eller gennemføre en række aktiviteter, som sikrer, at de efter et kvalificeringsforløb kan komme i job. Uddannelseshjælp: Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det handler om, at de skal gennemføre en uddannelse så snart som muligt, eller gennemføre et kvalificeringsforløb med en række aktiviteter, som sikrer, at de senere kan tage en relevant uddannelse. For den første gruppe, kontanthjælpsmodtagerne, foregår der en opdeling af borgerne inden for en uge efter den unges henvendelse i jobcenteret. 3
De unge placeres (visiteres) i en af de to kategorier: Jobparate eller aktivitetsparate. For modtagerne af uddannelseshjælp foregår visitationen i to tempi, først vurderes om den unge er åbenlyst uddannelsesparat (eller evt. aktivitetsparat), og i de efterfølgende 3 måneder opdeles de øvrige i enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat, som illustreret i nedenstående figur. I Norddjurs Kommune er det målsætningen at samtalerne og dermed opdelingen af de unge på målgrupper sker allerede inden for 2 dage. Visitationsprocesserne tager således sigte på at indplacere den unge i en af følgende 5 målgrupper: Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp 4
Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Borgernes jobparathed afdækkes af Jobcentrets Ungeteam senest efter en uge, via en visitationssamtale, hvor de unge bliver vurderet som enten jobparate eller aktivitetsparate. De jobparate er dem, der vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v. Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparatheden afdækkes via en tidlig og grundig visitationsproces. Processen har flere elementer herunder hyppig opfølgning og aktiv indsats. 5
Senest efter en uge fra henvendelse til Jobcentret kommer den unge til den tidlige visitationssamtale. Allerede på dette tidspunkt sætter ungeteamet gang i de relevante indsatser, der skal bidrage til at afklare den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Herefter afholdes yderligere mindst to samtaler inden for tre måneder. Ungeteamets medarbejdere vurderer på den baggrund, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate. Andre vil have så synlige og omfattende problemer, at de allerede ved den første visitation bliver erklæret aktivitetsparate. De får den samme indsats som andre aktivitetsparate. For aktivitetsparate unge er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre netop de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, får de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate et uddannelsespålæg fra dag ét. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate indebærer ikke i første omgang pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men omfatter derimod i vid udstrækning pålæg om aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længerevarende forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. 6
Uddannelsespålæg Ungeteamet giver et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Disse tre trin danner rammen om indsatsen for de unge. Allerede ved første visitationssamtale retter ungeteamet indsatsen mod det trin, der er relevant. Og der sættes nogle klare frister for næste trin. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den. Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Pålægget sikrer, at alle unge og Jobcentret uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vurderingskriterier For at kunne foretage en korrekt visitation og målgruppeindplacering af de unge, anvendes forskellige vurderingskriterier som støtteværktøj. Vurderingskriterierne kan anvendes til at vurdere tilstand, fremdrift og egnethed i forhold til uddannelse. Kriterierne er således udtryk for de parametre, der indgår i en samlet vurdering omkring visitationen og målgruppeindplacering af de unge. Dette gælder både ifht. nyledige samt unge, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid. Under alle omstændig heder skal vurderingskriterierne være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre den unge job- eller uddannelsesparat og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for Jobcentrets vurdering. Vurderingskriterierne, altid individuelt skønsbaserede. De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingskriterier er: kompetencer, motivation, udfordringer og timing. 7
Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager derfor udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om den unge KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 2) Motivation: Om den unge VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 3) Udfordringer: Om den unge af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, ELLER 4) Timing: Om den unge INDEN FOR TIDSHORISONTEN VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. Målgruppeindplaceringen er ikke en afgørelse, men en vurdering der tilgår Borgerservice, som efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen, som den unge kan modtage fra kommunen. Der skal foretages en ny visitation, såfremt der sker ændringer i den unges forhold. Ligeledes skal der foretages ny visitation, såfremt der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen, ved hver samtale. Digitale støtteværktøjer Hvis alle unge der møder Jobcenter Norddjurs skal behandles godt og ens, er det en fordel at spørgsmålene som man kan udlede af vurderingskriterierne stilles på samme måde og sker - let, hurtigt og effektivt. Derfor er der udviklet en række digitale løsninger, som kan interviewe borgeren via digitale spørgeskema og selvbetjeningspaneler. Heriblandt har Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (herefter STAR) pr. 1. maj 2014 lanceret to samtale-værktøjer til henholdsvis kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområderne. Samtaleværktøjerne består af et spørgeskema kaldet forberedelsesskema med 10 spørgsmål, som den unge udfylder på Jobnet.dk før sin første samtale. Spørgsmålene handler blandt andet om uddannelsesbaggrund, forventninger til jobmuligheder og den unges krav til job eller uddannelse. Når skemaet er udfyldt, vil det være muligt for sagsbehandleren at tilgå besvarelserne. Borgeren kan desuden genfinde sin besvarelse på Min side på Jobnet.dk. 8
Værktøjerne har ét hovedformål at bidrage til, at den unge kommer i job eller uddannelse. Og det skal bidrage til refleksion, så den unge gør sig tanker om vejen mod job eller uddannelse allerede inden første samtale i Jobcenteret. Værktøjet er et tilbud til den unge og til kommunen. Målet er, at den ledige og sagsbehandleren har et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af evidens (den viden, man har om hvad der virker) fra forskningen og derefter tilpasset på baggrund af tips og anbefali nger fra en følgegruppe af praktikere fra kommuner og a-kasser. Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung med en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 9
Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 10
Som det fremgår af de to skemaer, er svarene på spørgsmålene udtryk for: Faktuelle forhold: Uddannelsesniveau og karaktergennemsnit Skønsmæssige forhold: Kompetencer/erfaring fra tidligere jobs/uddannelser, den unges netværk (ressourcer) Motivation for at få et job eller tage en uddannelse Timingen og tidshorisonten for at komme videre Udfordringer eller problemer i forhold til at gennemføre uddannelse / få et job 11
Således er der sammenhæng mellem reglernes krav til vurdering af de unge, vurderingskriterierne og spørgsmålene. Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Ud over samtaleværktøjet er der også udviklet et profilafklarings værktøj. Formålet med profilafklaringen er at finde de unge, der ud fra deres karakteristika inden for kort tid har størst sandsynlighed for at komme i uddannelse. Profilafklaringen vil finde sted på baggrund af en statistisk analyse. Værktøjet er koblet på Jobnet, således at den unges mødes med forberedelsesskemaet, jf. ovenfor, når vedkommende tilmelder sig på Jobnet. Hvis den unge udfylder forberedelsesskemaet, indhentes der automatisk nogle få baggrundsoplysninger om alder og kontanthjælpshistorik, som kan yde støtte til sagsbehandlerens vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat. Hvis en ung opfylder alle følgende fire kriterier, indikerer det, at vedkommende er åbenlyst uddannelsesparat: Er under 25 år Har gennemført en gymnasial uddannelse Ikke har søgt kontanthjælp lige efter endt gymnasial uddannelse Ikke tidligere har modtaget kontanthjælp At netop disse fire forhold spiller en stor rolle for evnen til at tage en uddannelse bygger på en statistisk analyse, som er gennemført af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Værktøjet indhenter oplysninger om de relevante forhold hos de unge, så snart de melder sig ledige på Jobnet. Nogle oplysninger (alder og ydelse) hentes fra registerdata, mens andre (fx uddannelse) udfyldes af den unge, når han eller hun udfylder forberedelsesskemaet Profilafklaringen forventes at indikere, at en gruppe på omkring 10 pct. er åbenlyst uddannelsesparate. Det er sagsbehandlernes konkrete individuelle vurdering, der afgør, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat uanset udfaldet af profilafklaringen. Norddjurs Kommune bruger ud over profilafklaringsværktøjet også den viden som kommunen har om de unge f.eks. i UU (ungdommens uddannelsesvejledning) til brug afklaringen af hvilke målgruppe som den unge tilhører. Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Når borgeren har afsluttet forberedelsesskemaet, sendes det automatisk til Bi.star.dk, hvor sagsbehandleren kan hente resultatet af profilafklaringen. Profilafklaringen indikerer, at nogle er åbenlyst uddannelsesparate, mens andre falder i en anden kategori. Men der er ikke tale om nogen facitliste. Man kan godt være åbenlyst uddannelsesparat, selvom redskabet ikke har fundet, at man umiddelbart hører til i den kategori. Det er sagsbehandleren, der i sidste ende foretager den endelige faglige vurdering. 12
Målet er, at profilafklaringen kan hjælpe sagsbehandlerne til let at identificere de åbenlyst uddannelsesparate. Det vil give mere tid til de øvrige unge uddannelseshjælpsmodtagere der har et større behov for at blive hjulpet på vej til uddannelse eller job. Hvornår kan du modtage ydelse? I Norddjurs Kommune vil du modtage ydelse, når kommunen har den nødvendige dokumentation og du er berettiget til en ydelse. Fra den nødvendige dokumentation er modtaget går der 10 arbejdsdage til der er truffet en afgørelse om din kommende ydelse. Første udbetaling kan derfor tidligst ske først kommende månedsskifte, hvis dokumentationen er modtaget og sagsbehandlet. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lovgivning som udmønter kontanthjælpsreformen: Lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr. 1612 13
Oversigt over indsatser de første 3 måneder Indsats de første 3 måneder Bemærkninger Åbenlyst uddannelsesparat Nytteindsats straks efter henvendelse i Jobcentret CV og jobsøgning Arbejde for uddannelseshjælpen frem til uddannelsesstart Uddannelsesparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Evt. mentorindsats med henblik på fastholdelse eller indslusning til ordinær uddannelse Aktivitetsparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Ydelse Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp + aktivitetstillæg Indsats de første 3 måneder Jobparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og Intensiv jobsøgning pålæg om at søge konkrete jobs Hyppige samtale med jobcentret, hvor der følges op på jobsøgning Evt. virksomhedspraktik Evt. korterevarende fagkurser i forbindelse med arbejdsgivererklæring Evt. nytteindsats efter 3 måneders ledighed Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og jobsøgning Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Bemærkninger Sidestillet med en jobparat over 30 år Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Sidestillet med en aktivitetsparat over 30 år Ydelse Kontanthjælp Kontanthjælp 14
Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: http://www.norddjurs.dk/borger/borgerraadgiver 15