Beskæftigelsesplan 2015 Hillerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Hillerød Kommune Januar 2015

Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kapitel 1: Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 3 Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5 Kapitel 3: Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 7 Kapital 4: Budget for beskæftigelsesindsatsen 16 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen for 2015 19 Tillæg nr. 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hillerød 20 1

Indledning Beskæftigelsesplanen er Hillerød Kommunes plan for, hvordan Hillerød Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsespolitikken undergår i denne tid store forandringer: I januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft, og i januar 2014 reformen af kontanthjælp. I december 2013 blev der indgået en bred politisk aftale om en ny sygedagpengemodel, der er udmøntet i ny lovgivning, med en 1. del der trådte i kraft fra juli 2014, og en 2. del der træder i kraft fra januar 2015. Endelig har regeringen i april 2014 offentliggjort udspillet til en beskæftigelsesreform for indsatsen for dagpengemodtagerene. Arbejdsmarkedsudvalget vil i 2015 have fokus på at understøtte en succesfuld implementering af reformerne på beskæftigelsesområdet. Borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal opleve Jobcentret som en professionel samarbejdspartner i beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen med fokus på indsatser, der virker. Arbejdsmarkedsudvalget vil, i tæt samarbejde med de øvrige politiske udvalg, sikre at den tværfaglige indsats tager udgangspunkt i En del af Fællesskabet samt i Fælles børn, fælles ansvar. En succesfuld beskæftigelses- og uddannelsesindsats forudsætter således, at alle aktører samarbejder om borgeren. Arbejdsmarkedsudvalget vil, i forlængelse af reformerne på området, have særligt fokus på: - At udvikle en helhedsorienteret, tværfaglig beskæftigelsesrettet indsats og etablere et velfungerende samspil mellem social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitikken. - At beskæftigelsesindsatsen tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov og samtidig stiller krav til medansvar og aktiv medvirken. - At virksomhedsindsatsen har fokus på formidling, fastholdelse og opkvalificering af arbejdskraften. 2

Kapitel 1: Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Beskæftigelsesministeren har valgt at udpege fire væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer som Danmark står overfor. Målene i 2015 er som følger: 1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Indfaldsvinklen til ministerens mål er, at Hillerød Kommune afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har i forhold til de enkelte mål (1. boks). Der beskrives de overordnede linjer i den indsats, som Hillerød kommune planlægger at iværksætte for at imødegå de beskrevne udfordringer med henblik på at opnå de fastlagte mål (2. boks). Endelig fastlægger Hillerød kommune konkrete kvantitative niveaumål for hvert af målene (For alle mål opstilles de konkrete niveaumål senest til januar 2015.) (3. boks). 1. Udfordringerne for målgrupperne (kap. 2) 2. Hvilke indsatser iværksættes (kap. 3) 3. Hvilke kvantitative resultater skal opnås (kap. 1) 3

Hillerød Kommunes niveaumål for ministermålene Den enkelte kommune kan vælge selv at opstille kvantitative niveaumål for de fire beskæftigelsespolitiske mål i beskæftigelsesplanen for 2015, for dermed at understøtte den løbende opfølgning på resultaterne af indsatsen. Formuleringerne og målniveauerne fastlægges senest til januar 2015. Formuleringerne og niveauerne for målene for 2015 er som følger: 1. mål: Flere unge skal have en uddannelse Fra januar til december 2015 skal 43 pct. på uddannelseshjælp være overgået til uddannelse. Lokalt mål: Ministermål 1 om ungeindsatsen har i 2014 kun fokus på at unge skal starte på en uddannelse, hvorimod målet i 2015 er udvidet til, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Dette ønsker Arbejdsmarkedsudvalget at støtte op omkring via at have et lokalt mål om, at frafaldet på ungdomsuddannelserne skal reduceres, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal reduceres Frafaldet på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler skal nedsættes med 0,2 pct.point, fra 2,2 pct. i maj 2014 (baseline) til 2,0 pct. i maj 2015. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Antallet af aktivitetsparate (dvs. personer der har været ledige i min. 1 år, og er på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge eller ressourceforløb) skal falde med 5 pct. fra december 2014 til december 2015. 3. mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige (dvs. personer der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger) skal falde med 20 pct. fra december 2014 til december 2015. 4. mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Antallet af virksomheder, der vurderer Jobcentrets samlede indsats som meget god eller god, skal stige med 4 pct.point fra 2014 til 2015. 4

Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette kapitel beskrives tendenser på arbejdsmarkedet i Hillerød Kommune og de lokale udfordringer i Hillerød for de områder, der i 2015 skal have en øget bevågenhed. 1 Se Tillæg 3 for en uddybning. Beskæftigelse Hillerød Kommune havde et lille fald i beskæftigelsen i 2013. I 2014 forventes beskæftigelsen i Hillerød at stige med 1,2 %, hvilket er på niveau med forventningen til gennemsnittet for Østdanmark. Ledighed I 2013 havde Hillerød Kommune et fald i ledigheden på 8 %, hvilket er 3. største fald blandt kommunerne i Nordsjælland. I 2014 og 2015 forventes der et fald i ledigheden i Hillerød på 9 %, og forventningen for hele Østdanmark er den samme. Faldet i ledigheden er ikke slået igennem ift. unge dagpenge-, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, hvor antallet er steget med 6,5 % fra feb. 2013 til feb. 2014. Langtidsledighed I december 2013 var der 337 langtidsledige borgere i Hillerød Kommune, fordelt med 145 dagpengemodtagere og 175 kontanthjælpsmodtagere. Antallet af langtidsledige i Hillerød er det sidste år faldet, men mindre end gennemsnittet for Østdanmark (5 % mod 13,3 %). Frafald Frafaldet blandt unge på forberedende og kompetencegivende uddannelser ligger på henholdsvis 34 og 14 % i Hillerød Kommune, og ligger 9 og 4 procentpoint under de gennemsnitlige andele for Østdanmark. Offentlige forsørgede Hillerød Kommune har en andel på 14 % af borgere mellem 16 og 64 år, som er på offentlig forsørgelse, hvilket er lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Rammevilkår I forhold til Hillerød Kommunes rammevilkår modtagere færre borgere end forventet midlertidige forsørgelsesydelser, medens flere borgere end forventet modtager permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension). Førtidspension Hillerød Kommune har med en andel på 4,9 % på førtidspension, af de 16-64 årige i befolkningen, en lavere andel af førtidspensionister end Østdanmark. Andelen ligger næstlavest i Nordsjælland. Forebyggelse af tilgang til førtidspension kan knyttes snævert sammen med en tidlig indsats overfor borgerne i risiko-målgrupperne kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Hillerød Kommune har en andel af personer i de 3 målgrupper, som har modtaget en tidlig indsats, på 31 %, hvilket er lavere end gennemsnittet for Østdanmark. 1 Primære kilder: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregionens Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3 April 2014. 5

Effekt I forhold til effekter overgår 78 % af stoppede dagpengemodtagere i Hillerød Kommune til selvforsørgelse efterfølgende. De tilsvarende effekter for kontanthjælp og sygedagpenge er henholdsvis 93 % og 81 %. Effekterne i Hillerød er større end gennemsnittet for Østdanmark. Uddannelsesniveau Andelen af borgere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er i Hillerød Kommune 32 %, hvilket er højere end gennemsnittet for Østdanmark. Pendlingsmønster 55 % af arbejdsstyrken i Hillerød Kommune pendler ud af kommunen til arbejde, hvilket er ca. samme procentdel som udpendlingen gennemsnitligt i Østdanmark. Hillerød Kommunes borgere i arbejdsstyrken pendler gennemsnitligt 20 km. fra bopæl til job, hvilket er 2 km. længere end gennemsnittet for Østdanmark. Brancher Brancher, med størst beskæftigelse af Hillerød-borgere, er offentlig service, handel og transport samt vidensservice. Andelen af arbejdspladser i Hillerød Kommune er størst indenfor brancherne offentlig service, handel og transport samt øvrig privat service. Virksomhedsnær aktivering Det samlede antal fuldtidspersoner i virksomhedsnær aktivering, etableret af Jobcenter Hillerød, er fra 2012 til 2013 steget med 50 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 20,3 %. I Østdanmark var der i samme periode tale om et fald på 10,3 %. 6

Kapitel 3: Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Kapitlet beskriver de strategier, der iværksættes ift. ministermålene og det lokale mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats i 2015. Der er i 2015 fire indsatsområder for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats: 1. indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at flere unge i Hillerød skal have en uddannelse. Uddannelse er en god investering, og Arbejdsmarkedsudvalget har en ambition om, at flere unge kommer i uddannelse, gennemfører en uddannelse og får job, fordi det forøger den enkeltes valgmuligheder, livskvalitet og sundhed. Gevinsterne for unge med uddannelse er store: De klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, har en højere livsindkomst og har bedre muligheder for at finde et nyt job, hvis de skulle blive ledige. Uddannelse er også en gevinst for samfundet og for Hillerød Kommune, fordi en veluddannet arbejdsstyrke bidrager til vækst og velfærd. Kontanthjælpsreformen har betydet en øget uddannelsesrettet indsats for unge. Alle unge skal bevæge sig i retning mod uddannelse. Unge uden uddannelse bliver ved det første møde med Jobcentret screenet og uddannelsesvurderet, og får et pålæg om at påbegynde en uddannelse. Unge, der venter på uddannelsesstart, skal i nyttejob. De unge, som har andre problemer end manglende uddannelse og ledighed, får en individuel, tværfaglig og uddannelsesrettet indsats. Arbejdsmarkedsudvalgets strategi er fortsat, at Jobcentret samarbejder aktivt om en koordineret ungeindsats på tre områder: Et vejlednings- og uddannelsescenter, som fysisk er én indgang til uddannelse, for unge uden uddannelse, deres familier og samarbejdspartnere. En sammenhængende tilbudsvifte, som effektivt fremmer unges uddannelsesmuligheder. Et strategisk uddannelsesforum, som effektivt fremmer unges uddannelsesmuligheder på de lokale uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Arbejdsmarkedsudvalget vil i 2015 tage afsæt i og videreføre flere af de strategier og indsatser, der er i fokus i 2014: Styrket tværkommunalt samarbejde Hillerød er en stor uddannelsesby, og unge fra hele Nordsjælland tager hver dag til Hillerød ifm. deres uddannelsesforløb. Der vil i 2015 være særligt fokus på at styrke det tværkommunale samarbejde på ungeområdet, som led i at øge viden om effektfulde tilbud, og på at skabe mulighed for at andre kommuner kan have fremskudt sagsbehandling på Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV). Vejledning tæt på uddannelsesmiljøet Erfaringen i Jobcentret og på Erhvervsskolen Nordsjælland er, at unge oftest ikke selv opsøger/besøger uddannelsesinstitutioner, og kan være nervøse for at træde ind ad døren og være i et uddannelsesmiljø. Hvis HUV flytter lokation, vil der i 2015 arbejdes på at realisere gevinsterne ved, at HUV er placeret i et 7

stærkt uddannelsesmiljø, så uddannelsesmiljøet bliver et mere naturligt sted for de unge at færdes i, og aktivt bruges i vejledningen af de unge. Fortsat udvikling af tilbudsviften og øget virksomhedsindsats På HUV får unge vejledning, og der iværksættes tilbud for unge, som styrker deres mulighed for at starte på og gennemføre en uddannelse. Arbejdet med udvikling af tilbudsviften fortsætter i 2015 med henblik på løbende evaluering af de tilbud, der iværksættes. Der arbejdes med evidens og oparbejdelse af viden om, hvilke tilbud der på bedst mulig måde fremmer uddannelsesmulighederne. Der arbejdes videre med initiativer som erhvervsmentornetværk og øget brug af virksomhedspraktikker, som led i forberedelse af de unge på uddannelse. Der rettes i 2015 særlig opmærksomhed på evaluering af effekten af ressourceforløb, og herunder på ressourceforløbenes tilrettelæggelse. Styrket tværfagligt samarbejde og tidlig indsats Samarbejdet omkring unge med komplekse problemstillinger er afgørende for at få dem videre mod uddannelse. Der vil i 2015 være fokus på at videreudvikle samarbejdet i HUV, gennem bl.a. opfølgning på implementering af tværfaglige konferencer og på styrket samarbejde med uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at Jobcentret og Ungdommens uddannelsesvejledning fortsætter det tætte samarbejde, herunder også det tætte samarbejde om en tidlig indsats overfor de 15-17 årige unge. Samtalen med borgeren Det er en forudsætning for at kunne leve op til kontanthjælpsreformens intention om flere unge i uddannelse, at medarbejderne i Jobcentret er dygtige til at motivere og vejlede de unge. Alle medarbejdere i Jobcentret gennemgår i 2014 et omfattende kompetenceudviklingsforløb om samtalen med borgeren. Der vil i 2015 være fokus på at forankre og udvikle på de redskaber, som medarbejderne er blevet introduceret for i forløbet. Videreudvikling af den koordinerende sagsbehandler Jobcentret har, i samarbejde med relevante interne samarbejdspartnere, i 2014 udviklet en beskrivelse og metode til, hvordan funktionen som koordinerende sagsbehandler skal varetages. Som metode til at løfte det tværfaglige samarbejde vil der i 2015 være fokus på at evaluere funktionen som koordinerende sagsbehandler, herunder at videreudvikle på den rolle og de opgaver, som varetages som koordinerende sagsbehandler. 2. indsatsområde: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Da borgere på langvarig forsørgelse er at finde indenfor flere målgrupper, er det 2. indsatsområde bredt, og omfatter følgende målgrupper: Kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og integration. Målet tager afsæt i reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft i 2013, og som siden er fulgt op med reformer på de øvrige områder, kontanthjælp, sygedagpenge og integration. Arbejdsmarkedsudvalget vil i 2015 tage afsat i og videreføre flere af de strategier og indsatser, der har været i fokus i 2014. Således vil der i 2015 fortsat være fokus på en tidlig, tværgående, individuel og aktiv 8

indsats med fokus på de redskaber og værktøjer, der skal til for at understøtte indsatsen. Sagsbehandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens hele livssituation, den skal være gennemskuelig og tydelig, og borgeren skal have kontakt med så få medarbejdere i kommunen som muligt. Arbejdsmarkedsudvalget vil i 2015 have fokus på følgende overordnede strategier, som er fælles for alle målgrupperne: Styrket tværfagligt samarbejde Jobcentret har brug for at samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere i sager, hvor borgere har komplekse problemstillinger. Der vil i 2015 være fokus på at forankre de initiativer, der har været iværksat i 2014 ift. det tværfaglige samarbejde (kompetenceudviklingsforløb i Den rehabiliterende kultur, Den koordinerede sagsbehandler m.m.) samt på at udvikle nye initiativer, der understøtter og udvikler det tværfaglige samarbejde. Samtalen med borgeren Det er en forudsætning for at kunne leve op til Førtidspension- og fleksjobreformens intention om en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har til formål at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, at medarbejderne er dygtige til at motivere og vejlede borgerne. Alle medarbejdere i Jobcentret gennemgår derfor, som nævnt, et omfattende kompetenceudviklingsforløb om samtalen med borgeren. Videreudvikling af den koordinerende sagsbehandler Strategien er beskrevet under det 1. indsatsområde. Tilgængelighed og overskuelige arbejdsgange Der vil være fokus på tilgængelighed og overskuelige arbejdsgange. Dette i forhold til både borgere, arbejdsgivere og øvrige samarbejdspartnere. Der arbejdes med dette ved, at der i høj grad søges at skabe tydelighed om, hvem der er Jobcentrets kontaktperson i de enkelte sager, fx. via information på kommunens hjemmeside. Der arbejdes desuden på at videreudvikle yderligere relevant informationsmateriale, bl.a. i form af foldere til såvel borgere som arbejdsgivere. Indsats for aktivitetsparate ledige borgere Arbejdsmarkedsudvalgets strategier for at bringe aktivitetsparate ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet er flere: Aktivering er et vigtigt værktøj Aktivering er fortsat et vigtigt værktøj i Jobcentrets arbejde med at flytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Jobcentrets tilbudsvifte er i 2014 blevet revideret for i højere grad at være tillpasset den målgruppe og de udfordringer, der er i forhold til at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Der vil i 2015 være fokus på at evaluere tilbudsviften, ift. om den er dækkende for de behov, der er. Fokus på virksomhedsnær aktivering Som en del af tilbudsviften vil der være særlig fokus på virksomhedsnær aktivering. Indsatsen for aktivitetsparate borgere indgår i den samlede strategi for virksomhedsindsatsen, hvor der vil være særlig fokus på at indtænke denne målgruppe i Jobcentrets dialog og samarbejde med virksomhederne. 9

Videreudvikling af mentorindsatsen Mentorindsatsen er i forbindelse med ny lovgivning pr. 1. januar 2014 sat i fokus, og der implementeres i løbet af 2014 en ny strategi på området. Der vil i 2015 være fokus på at evaluere på mentorindsatsen med henblik på at sikre, at mentorindsatsen har størst mulig effekt. Videreudvikling af ressourceforløb Der vil fortsat være fokus på at iværksætte ressourceforløb, både for borgere på kontanthjælp og på ledighedsydelse, samt på at udvikle indholdet i disse forløb. I 2015 vil det være relevant at evaluere på de ressourceforløb, der har været iværksat i løbet af 2013 og 2014, og dermed finde ud af, om disse forløb har haft den ønskede udvikling for borgeren, og hvad der særligt har virket i disse forløb. Fokus på brug af revalidering Der er fokus på brug af revalidering til at få borgere i ordinær beskæftigelse. Hillerød ligger lavt hvad angår brug af revalidering sammenlignet med andre kommuner, og Jobcentret har derfor øget brugen af revalidering i 2014, og fokus har i første omgang været de unge under 30 år. Dette fokus vil fortsætte i 2015, og vil blive udbredt til også at omfatte borgere over 30 år, hvor målet vil være at få flere borgere i revalidering, såvel uddannelses- som virksomhedsrevalidering. Indsats for sygemeldte borgere I forbindelse med den nye sygedagpengereform, og den ny lovgivning som skal implementeres pr. 1. juli 2014 og 1. januar 2015, er der sat fokus på tidligt at følge op på og screene nytilkomne sygemeldte borgere. Der sættes ligeledes fokus på, at der for sygemeldte borgere, der har en arbejdsgiver, sikres tidlig kontakt til arbejdsgiver. Den tidligere indsats kalder på en omorganisering af Jobcentrets sygedagpengeteam. Dette for at sikre en reel tidlig indsats, og for at borgere med risiko for langvarig stigmatisering fra arbejdsmarkedet bliver screenet tidligere, end det er tilfældet i dag. Der vil fortsat blive sat fokus på det tværfaglige samarbejde omkring den sygemeldte borger, for at sikre at borgerens behov for rehabilitering involverer de fagligheder, som der er behov for. Sygedagpengeteamets indsatser vil i 2015 være: Tidlig opfølgning og screening af alle ny-sygemeldte borgere Dette værktøj bliver vigtigt i forbindelse med at vurdere, om borgeren har behov for en indsats, eller vurderes til selv at kunne vende tilbage til arbejdsgiver eller arbejdsmarkedet. Tidlig kontakt til arbejdsgiver Der vil være tidlig kontakt til arbejdsgiver i alle sager, hvor borgeren har en arbejdsgiver. Kontakten skal foretages med udgangspunkt i den sygemeldte borger, med henblik på at fastholde borgeren i virksomheden. Kontakten til arbejdsgiveren har samtidig det formål at styrke kontakten mellem virksomheden og Jobcentret, således at arbejdsgiver bliver fortrolig med, hvad Jobcentret kan støtte og hjælpe arbejdsgiver og borger med. Styrket tværfagligt samarbejde Der vil blive etableret tværfagligt samarbejde omkring borgere, som er i risiko for langvarig sygemelding, og 10

heraf afledt stigmatisering i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcentret ønsker fortsat at styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde, som har pågået i de projekter, Sygedagpengeteamet har deltaget i med sundhedsområdet og det sociale område, og fortsat deltager i. Projekterne har vist, at det tværfaglige samarbejde har stor betydning for den tidsmæssige længde på borgerens sag, og borgernes oplevelse af eget sagsforløb har været mere positivt i projekterne end ellers. Sygedagpengeteamet har herudover fokus på at bruge det rehabiliterende team, i forbindelse med at få borgere med komplekse helbredsproblemer belyst med et tværfagligt aspekt. Teamet indstiller i dag til ressourceforløb, og med den nye sygedagpengereforms opstart, vil Sygedagpengeteamet ligeledes skulle indstille borgere, som hidtil ville miste deres ydelse, til nye jobafklaringsforløb. Indsats for at styrke integrationsindsatsen I 2015 vil der i højere grad være fokus på at understøtte borgere på integrationskontrakt i hurtigst muligt at lære dansk, samt at sikre en gradvis større og større tilknytning til det danske arbejdsmarked. Strategierne for integrationsindsatsen bygger på følgende: Koordineret indsats Der skal i alle integrationssager udpeges en koordinerende sagsbehandler, som sikrer, at borgernes forløb koordineres på tværs af kommunens afdelinger mhp. at skabe en helhedsorienteret integrationsindsats. Familier skal, når de kommer til Hillerød, hurtigst muligt have afklaret deres boligsituation, således at familiens voksne kan fokusere på at lære dansk og komme i uddannelse og job. Der skal også være hurtig afklaring af evt. traumer. De voksne henvises hurtigst muligt til sprogskole, og får fuldtidsforløb fra begyndelsen af den 3-årige integrationsperiode, så de ikke regredierer. Højere grad af fokus på arbejdsmarkedet Der arbejdes på i højere grad at benytte arbejdsmarkedsrettede forløb til borgere i integrationsperioden, for løbende at arbejde på tilknytning til arbejdsmarkedet, sideløbende med danskuddannelse. Der arbejdes på at motivere borgerne til selv at påtage sig et ansvar for selv at finde virksomhedsrettede tilbud. Alle borgere på integrationskontrakt skal have arbejdsmarkeds- og/eller uddannelsesrettede tilbud, når de går på danskuddannelse 2. Endelige bruges erhvervsmentorer til styrkelse af integrationen til arbejdsmarkedet. Virksomhederne har en vigtig rolle I forhold til at øge antallet af etniske borgere i beskæftigelse har virksomhederne en vigtig rolle. Arbejdsmarkedsudvalget understøtter denne indsats ved at italesætte virksomhedernes vigtige rolle i integrationen. Når ovennævnte indsatser ikke resulterer i selvforsørgelse indenfor den 3-årige integrationsperiode, overgår borger til anden ydelse, eksempelvis til målgruppen aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, og får dermed samme støtte som andre borgere i denne målgruppe, som beskrevet i afsnittet Indsats for aktivitetsparate ledige borgere. 11

3. indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at bekæmpe langtidsledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige. Understøttet af kontanthjælpsreformen er der iværksat initiativer, der sikrer en tidlig og forebyggende indsats for denne målgruppe. Initiativerne skal samtidig sikre, at det forventede fald i ledigheden i 2015 også kommer de potentielt langtidsledige til gode. Indsats for at forebygge tilgang til langtidsledighed Pejlemærker for risiko for langtidsledighed Personer, som er i risiko for at blive langtidsledige, er karakteriseret ved et eller flere af følgende objektive pejlemærker: Har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche, har tidligere haft lang ledighed, er over 40 år, har kort eller ingen erhvervserfaring eller har en ikke-vestlig baggrund. Der kan desuden være et eller flere af følgende subjektive pejlemærker: Er begrænset mht. at pendle, er ikke parat til at skifte branche eller jobfunktion, kan ikke se egne kompetencer anvendt i andre brancher eller job, søger for få job eller søger job inden for et snævert jobområde eller har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker særligt at prioritere ressourcer til en tidlig og forebyggende indsats rettet mod personer med et eller flere af ovennævnte kendetegn. Dette for at sikre, at ressourcerne primært bruges på de ledige, der ikke selv er i stand til at komme i job igen. Strategierne til at forebygge langtidsledighed er: Nyledige screenes Nyledige screenes i forhold til ovennævnte objektive og subjektive pejlemærker ved 1. samtale i Jobcentret. Til denne opgave har Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering udarbejdet et digitalt profilafklaringsværktøj, som skal implementeres i Jobcentret i 2015. Værktøjet skal sikre, at borger og beskæftigelsesrådgiver har et godt udgangspunkt for at kunne være i dialog om risiko for langtidsledighed. Der ydes på den baggrund en minimumsindsats for dem, der vurderes til selv at kunne finde job, og en understøttende virksomhedsrettet indsats for dem, der har behov for en ekstra indsats. Udsøgning og formidling Der udsøges og formidles til ordinære stillinger, jobrotation, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Nyledige kontanthjælpsmodtagere vejledes om, at de skal arbejde for kontanthjælpen senest efter 13 ugers ledighed, med mindre der inden da etableres et virksomhedsrettet tilbud. For borgere i risikogruppen gives der en fremrykket indsats, fx. jobrettet opkvalificering for ufaglærte samt for borgere med forældet uddannelse, evt. efterfulgt af en virksomhedsrettet indsats. Tæt samarbejde med C4 fortsætter Det tætte samarbejde med C4 skal fortsætte, og de ledige skal tilbydes netværksskabende aktiviteter via C4 s jobmatch-forløb. 12

Inddragelse af andre aktører Der inddrages andre aktører efter individuel vurdering af behov for fx. jobsøgningsforløb og/eller individuel coaching. Tæt koordination mellem forskellige aktører Der vil fortsat være tæt koordination mellem lokale uddannelsesinstitutioner, A-kasser, faglige organisationer og Jobcentret, med henblik på at skabe dialog om de uddannelses- og efteruddannelsesbehov Jobcentret kan pege på, fx. for borgere som er i risiko for at blive langtidsledige. Synliggørelse af jobåbninger og lediges kvalifikationer Gennemsigtighed i arbejdskraftudbuddet og virksomhedernes efterspørgsel er et vigtigt omdrejningspunkt i forbindelse med at bekæmpe langtidsledighed. Strategien er: Virksomhederne skal bistås med at synliggøre jobåbninger Alle job skal slås op på Jobnet.dk, hvilket sikrer den største synliggørelse, samt at virksomhederne får den størst mulige mangfoldighed i ansøgerskaren. Såfremt den ubesatte stilling er inden for et mangelområde, hvor det er svært at rekruttere, vil Jobcentret gå i dialog med virksomheden om eventuelt at matche en ledig fra Jobcentret og vejlede om tilskudsordninger. Ledige skal være aktivt jobsøgende For at ledige kan komme ud på arbejdsmarkedet igen, er det vigtigt, at de synliggør sig selv og de kompetencer, de udbyder. Jobcentret skal sikre, at ledige er aktivt jobsøgende og søger bredt indenfor flere brancheområder. I forhold til denne indsats vil den nye landsdækkende digitale joblog understøtte, at jobparate borgere og jobcentrets beskæftigelsesrådgiver kan have en kvalificeret dialog om borgerens jobsøgningsaktiviteter. Personlig assistance og andre kompensationsordninger Personlig assistance, samt andre kompensationsordninger, bruges til personer med handicap. Der findes mange muligheder for at kompensere for nedsat arbejdsevne, men arbejdsgiverne ved det ofte ikke. Indsats for at øge afgangen fra ledighed Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på at øge afgangen fra ledighed, herunder langtidsledighed. Specielt er en tidlig indsats overfor gruppen af ny-dimitterede vigtig, da dele af denne gruppe har en relativ høj ledighed, og dermed en stor risiko for langtidsledighed. Der er samme strategi til at begrænse antallet af henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere: Trappemodellen Indsatsen tager udgangspunkt i den lediges kvalifikationer, og bygger på trappemodellen. Dvs. at man prioriterer de virksomhedsnære aktivitetsformer (voksenlærlingeordningen, jobrotation virksomhedspraktik og løntilskud). Der foranstaltes Nyttejob for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ret og pligt tilbud Der iværksættes ret og pligt tilbud i indsatsen indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 13

Strategien tager afsæt i at udstyre arbejdskraftreserven med de efterspurgte kvalifikationer fra virksomhedernes side. Indsats for at styrke integrationsindsatsen Indsatsen for at styrke integrationsindsatsen er beskrevet under det 2. indsatsområde. 4. indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Arbejdsmarkedsudvalget ser fortsat et stort behov for en tættere kontakt, styrket dialog og øget samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet med virksomhederne skal tage udgangspunkt i: En afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft, og af arbejdsmarkedets behov for kompetencer nu og i fremtiden. Social ansvarlighed i virksomhederne. Med dette udgangspunkt skal Jobcentret: Afdække virksomhedernes behov for synliggørelse af jobåbninger via Jobnet.dk. Yde rekrutteringsservice efter behov. Understøtte virksomhederne med at fastholde syge medarbejdere. Afdække og understøtte virksomhedernes og lediges behov for opkvalificering og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Arbejde systematisk og opsøgende i virksomhedskontakten med fokus på virksomheder i vækst, virksomheder der passer til lediges behov samt virksomheder med rekrutteringsproblemer. Jobcenter Hillerød skal være en professionel samarbejdspartner overfor virksomhederne Jobcentret skal være offensiv og aktiv Jobcentret skal være en offensiv og aktiv medspiller i arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige. Det er derfor helt afgørende, at Jobcentret får en større kontakt med virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder, og at virksomhederne oplever Jobcenter Hillerød som en professionel samarbejdspartner. Virksomhederne skal opleve Jobcentret som en godsamarbejdspartner i arbejdet med at sikre den nødvendige arbejdskraft i fremtiden, og Jobcentret skal kunne tilbyde hurtigere formidling af job. Omfanget af virksomhedsnær aktivering skal øges Ovennævnte servicering af virksomhederne har samtidig som formål at øge omfanget af virksomhedsnær aktivering, voksenlærlinge og jobrotationsforløb. Jobcenter Hillerød skal målrette aktiveringsindsatsen til virksomhedernes jobåbninger, og dermed sikre det rette match mellem ledige og virksomhederne. Virksomhedsnær aktivering kan med det rette match være med til at sikre såvel de ledige ordinær beskæftigelse som virksomhedernes behov for arbejdskraft. 14

Øget behovsafdækning og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for større fokus på og viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, såvel i forhold til omfang som de efterspurgte kvalifikationer. Denne viden skal opsamles systematisk af Jobcentret. Derfor vil Jobcentret i 2015 gennemføre systematiske brugerundersøgelser i den daglige drift. 2 spor: Driftsnetværk og CSR Jobcentret skal desuden videreudvikle samarbejdet med virksomhederne i to forskellige spor: 1. Et driftsnetværk for virksomheder i Hillerød Kommune, som kan understøtte Jobcentrets daglige drift i form af en tættere kontakt mellem Jobcentret og det lokale erhvervsliv, samt kan bidrage til kvalificeret sparring og feedback til Jobcentret omkring virksomhedernes behov for samarbejde. Netværkets overordnede formål vil være at understøtte resultatskabelsen i virksomhedsindsatsen for jobparate borgere, samt øge samarbejdsgraden med virksomheder i Hillerød Kommune. Samtidig skal netværket være Jobcentrets kritiske ven, som kan indgå i løbende dialog med Jobcentret, så Jobcentret har fingeren på pulsen ift. virksomhedernes ønsker og behov for samarbejde. 2. Et CSR-spor, (Corporate Social Responsibility) hvor virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar for at modtage borgere fra det rummelige arbejdsmarked i virksomhedsrettet aktivering. I dette spor skal Jobcentret indgå i et tværkommunalt samarbejde i Nordsjælland om udvikling af indsatsen, således at der arbejdes på at skabe bedre plads til fx. borgere med psykiske lidelser og andre funktionsnedsættelser. Serviceberedskab og Fast-track løsning I forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, er der etableret et landsdækkende Serviceberedskab, som skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettede forløb. Ligeledes indeholder aftalegrundlaget en Fast-track løsning for virksomhedstilbud, så virksomheder og borgere i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor Jobcentret indenfor en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads. Disse tiltag forventes at kunne være medvirkende til, at den service, som Jobcenter Hillerød kan tilbyde virksomhederne, øges i 2015. 15

Kapitel 4: Budget for beskæftigelsesindsatsen Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2014 mio. kr. Budget 2015 mio. kr. Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90. Udgifter 25,3 23,0 Antal helårspersoner 248 181 Enhedsomkostning 102.016 127.287 Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor) Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb) 2,5 4,9 Antal helårspersoner 49 96 Enhedsomkostning 50.625 50.625 Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter 1,2 0,4 Antal helårspersoner 46 15 Enhedsomkostning 26.087 26.087 Ikke-forsikrede ledige m.v. Passive kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere Udgifter 88 89,1 Antal helårspersoner 669 669 Enhedsomkostning 131.540 133.244 Aktiverede kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter 34,5 28 Antal helårspersoner 263 269 Enhedsomkostning 131.179 104.089 Ressourceforløb og jobafklaring (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter) Udgifter 4,3 24,8 Antal helårspersoner 34 198 Enhedsomkostning 125.000 125.000 Revalidering Udgifter 4,9 4,4 Antal helårspersoner 25 23 Enhedsomkostning 193.304 193.304 Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse Udgifter 90,9 88,2 Antal helårspersoner 508 493 Enhedsomkostning 178.876 178.876 16

Sygedagpenge Udgifter 80,4 73,1 Antal helårspersoner 502 430 Enhedsomkostning 160.000 170.000 Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb) Udgifter 5,4 4,7 Integrationsprogram for udlændinge Udgifter 7,0 9,0 Antal helårspersoner 85 110 Enhedsomkostning 82.031 82.031 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag Udgifter 2,4 3,4 Antal helårspersoner 25 35 Enhedsomkostning 96.800 96.800 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag Udgifter 3,4 0,0 Antal helårspersoner 25 0 Enhedsomkostning 135.600 0 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag Udgifter 53,5 57,4 Antal helårspersoner 395 423 Enhedsomkostning 135.600 135.600 Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag Driftsudgifter 0,0 0,1 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt Udgifter 2,6 4,1 Antal helårspersoner 27 48 Enhedsomkostning 96.800 86.167 17

Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter 1,7 3,1 Antal helårspersoner 18 32 Enhedsomkostning 96.000 96.000 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter 8,3 6,8 Antal helårspersoner 35 29 Enhedsomkostning 234.000 234.000 Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter 0,2 0,4 Antal helårspersoner 1 2 Enhedsomkostning 200.000 200.000 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter 1,8 1,3 Antal helårspersoner 45 33 Enhedsomkostning 40.000 40.000 Jobrotation Udgifter 38,9 38,9 Antal helårspersoner 306 306 Enhedsomkostning 127.193 127.193 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter 0,4 0,2 Personlig assistance til handicappede Udgifter 0,6 1,3 Antal helårspersoner 3 6 Enhedsomkostning 200.000 200.000 Særlig uddannelsesydelse Udgifter 3,1 0,0 Antal helårspersoner 32 0 Enhedsomkostning 96.800 0 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2014 mio. kr. Budget 2015 mio. kr. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 36,2 35,5 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 18

Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen for 2015 Formuleringerne og niveauerne for ministermålene for 2015 er som følger: 1. mål: Flere unge skal have en uddannelse Fra januar til december 2015 skal 43 pct. på uddannelseshjælp være overgået til uddannelse. Hillerød Kommunes lokale mål for 2015: Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal reduceres Frafaldet på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler skal nedsættes med 0,2 pct.point, fra 2,2 pct. i maj 2014 (baseline) til 2,0 pct. i maj 2015. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Antallet af aktivitetsparate (dvs. personer der har været ledige i min. 1 år, og er på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge eller ressourceforløb) skal falde med 5 pct. fra december 2014 til december 2015. 3. mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige (dvs. personer der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger) skal falde med 20 pct. fra december 2014 til december 2015. 4. mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Antallet af virksomheder, der vurderer Jobcentrets samlede indsats som meget god eller god, skal stige med 4 pct.point fra 2014 til 2015. 19

Tillæg nr. 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hillerød I dette kapitel beskrives tendenser på arbejdsmarkedet i Hillerød Kommune og de lokale udfordringer i Hillerød for de områder, der i 2015 skal have en øget bevågenhed. 2 De strukturelle rammer for indsatsen i Hillerød Kommune Der kan observeres følgende tendenser på arbejdsmarkedet i Hillerød kommune: Beskæftigelse Beskæftigelsen er i Hillerød Kommune faldet med 0,1 % i 2013. Faldet er 0,2 procentpoint mindre end gennemsnittet i Østdanmark for 2013. I 2014 forventes beskæftigelsen i Hillerød Kommune at stige med 300 personer eller 1,2 %, hvilket er 0,1 procentpoint mindre end gennemsnittet for Østdanmark. Ledighed Hillerød Kommune har i 2013 haft et fald i ledigheden på 8 %. Dette er 3. største fald blandt kommunerne i Nordsjælland, og 2 procentpoint større end faldet for Østdanmark. I 2014 og 2015 forventes i Hillerød Kommune et fald på 9 %, hvilket er det samme som for hele Østdanmark. Faldet i ledigheden i Hillerød Kommune er primært sket hos personer med mellemlang videregående uddannelse (-15 %) og faglærte (- 14 %). Personer med kortere videregående uddannelse har som den eneste gruppe haft en stigning (8 %) i ledigheden i 2013. Hillerød Kommune har i forhold til gennemsnittet for Østdanmark haft en anderledes udvikling i ledigheden for grupperne kortere videregående uddannelse (forskel 16 procentpoint stigning i Hillerød og fald i Østdanmark), mellemlang videregående uddannelse (forskel 9 procentpoint større fald i Hillerød end i Østdanmark) og faglærte (forskel 5 procentpoint - større fald i Hillerød end i Østdanmark). Ledighedsprocenten var i oktober 2013 4 % i Hillerød Kommune, hvilket er 1,8 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Personer med mellemlang videregående uddannelse har den laveste ledighed med 2,2 %, medens ufaglærte har den højeste ledighed med 6 %. Alle grupper har i Hillerød Kommune en lavere ledighedsprocent end Østdanmark, og den største forskel er i forhold til de ufaglærte, hvor ledigheden er 1,9 % højere i Østdanmark end i Hillerød Kommune. Borgere i offentlig forsørgelse Hillerød Kommune har en andel på 14 % af borgere mellem 16-64 år, som er på offentlig forsørgelse, hvilket er 2,6 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet med 3 % i 2013, hvilket er 2 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. De største fald i antal personer på offentlig forsørgelse ligger på revalidering (-37 %) og forsikrede ledige (- 25 %). Antallet af personer er steget mest på ledighedsydelse (21 %) og kontanthjælp (13 %). I forhold til revalidering og ledighedsydelse er antallet af personer henholdsvis faldet med 25 procentpoint og steget 12 procentpoint mere end gennemsnittet for Østdanmark. I forhold til Hillerød Kommunes rammevilkår modtagere færre borgere end forventet midlertidige forsørgelsesydelser, medens flere borgere end forventet modtager permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension). 2 Primære kilder: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregionens Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3 April 2014. 20

Effekter I forhold til effekter overgår 78 % af stoppede dagpengemodtagere til selvforsørgelse efterfølgende, hvilket er 2 procentpoint højere end gennemsnittet for Østdanmark. De tilsvarende effekter for kontanthjælp og sygedagpenge er henholdsvis 93 % og 81 %, hvilket er henholdsvis 2 procentpoint og 9 procentpoint højere end gennemsnittet for Østdanmark. Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i Hillerød Kommuner blandt de 15-64 årige er højere end gennemsnittet for Østdanmark. Andelen af borgere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er i Hillerød Kommune 32 % mod 29 % i hele Østdanmark. I forhold til de øvrige kommuner i Nordsjælland ligger Hillerød Kommune 9 procentpoint under den kommune (Allerød) med den højeste andel, og 3 procentpoint over den kommune (Halsnæs) med den laveste andel af borgere med videregående uddannelser. 38 % af borgerne i Hillerød Kommune er ufaglærte mod en andel på 42 % i hele Østdanmark. Pendling 55 % af arbejdsstyrken i Hillerød Kommune pendler ud af kommunen til arbejde. Dette er 1 procentpoint højere end udpendlingen i Østdanmark. Udpendlingen i Hillerød Kommune ligger 18 procentpoint under kommunen med den højeste udpendlingsgrad (Furesø) og 8 procentpoint over kommunen (Helsingør) med den laveste udpendlingsgrad. Hillerød Kommunes borgere i arbejdsstyrken pendler gennemsnitligt 20 km. fra bopæl til job, hvilket er 2 km. længere end gennemsnittet for Østdanmark. Brancher Fordelingen af ansættelsen af borgere på brancher samlet set er stort set identisk med fordelingen for hele Østdanmark. Brancherne med størst beskæftigelse af Hillerød borgere er offentlig service (37 %), handel og transport (20 %) samt vidensservice (16 %). Andelen af arbejdspladser i Hillerød Kommune er størst indenfor brancherne offentlig service (44 %), handel og transport (17 %) samt øvrig privat service (12 %). For områderne offentlig service, industri og øvrig privat service er der en overskydende indpendling, medens der for handel og transport og vidensservice er en overskydende udpendling målt på andele. Sammenfaldet mellem fordelingen af ansættelse af Hillerødborgere på brancher, andelen af arbejdspladser i Hillerød Kommune på brancher, og den store grad af udpendling fra Hillerød Kommune viser, at der til en vis grad er basis for at flere Hillerød-borgere kan arbejde på arbejdspladser i Hillerød Kommune og dermed mindske udpendlingen. 21

1. Flere unge i uddannelse Ungemålet i Beskæftigelsesplan 2015 har fokus på gruppen af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse både i forhold til at igangsætte og fastholde dem på uddannelser. Udfordring: En positiv udvikling fremhæves med grøn skrift, og en negativ udvikling fremhæves med rød. Antallet af alle unge dagpenge-, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere udgør i Hillerød i februar 2014 594 fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på 36 fuldtidspersoner, eller 6,5 %, siden februar 2013. Uddannelseshjælp udgør med 56,2 % den største undergruppe i februar 2014. 7 % af alle 18 årige borgere i Hillerød Kommune i 2013 startede på kontanthjælp. Dette tal er 3 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Af de unge kontanthjælpsmodtagere, som startede på kontanthjælp som 18-årige, er 57 % stadig på offentlig forsørgelse 5 år efter. Til sammenligning er andelen af unge på offentlig forsørgelse som 23-årige blandt dem, som ikke startede på kontanthjælp som 18-årige, kun på 10 %. Hillerød Kommune er blandt de kommuner i Nordsjælland, som har den højeste andel på offentlig forsørgelse blandt de unge, som startede på kontanthjælp som 18-årige. Andelen ligger samtidig 13 procentpoint højere end den gennemsnitlige andel for hele Østdanmark. Andelen af unge uden uddannelse var i Hillerød Kommune 15 % i 2012. Denne andel er 2 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Den højeste andel af ufaglærte unge i Hillerød Kommune findes blandt de 16-24 årige kontanthjælpsmodtagere. Frafaldet blandt unge på forberedende og kompetencegivende uddannelser ligger på henholdsvis 34 og 14 %, og disse andele ligger 9 og 4 procentpoint under de gennemsnitlige andele for Østdanmark. Dimittend-ledigheden i Hillerød Kommune var fra medio 2012 til medio 2013 på 17 %. Denne andel er 2 procentpoint lavere end den tilsvarende andel for Østdanmark. 22

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Ministermålet i 2015 tager udgangspunkt i alle personer på forskellige typer af langvarig offentlig forsørgelse. Udfordring: Der var i april 2014 1.447 personer på førtidspension i Hillerød Kommune. Fra april 2013 til april 2014 faldt antallet af førtidspensionister i Hillerød med 41 personer eller 2,8 %. Hillerød Kommune har med en andel på 4,9 % på førtidspension af de 16-64 årige i befolkningen en lavere andel af førtidspensionister end Østdanmark. Andelen ligger næstlavest i Nordsjælland. Tilgangen til førtidspension er i Hillerød faldet fra 2012/2013 til 2013/2014 med 32 personer svarende til et fald på 17,9 %. Faldet i tilgangen til førtidspension for Østdanmark var i samme periode på 40 %. Tilgangen til førtidspension kommer primært fra Jobcentrets målgrupper, hvor den største enkelte andel er tilgang fra kontanthjælpsområdet, og den resterende tilgang er tilflyttere fra andre kommuner og unge under 18 år. Tilflyttere udgjorde i 2013 den største målgruppe i tilgangen til førtidspension med en andel på 44 %. Fleksjob/ledighedsydelse, kontanthjælp og sygedagpenge udgør hver en andel på 15 % af den samlede tilgang til førtidspension i 2013. Tilgangen til førtidspension fordelt på lidelser har en anden profil end gennemsnittet for Østdanmark. Af den samlede tilgang til førtidspension udgør personer med psykiske lidelser i Hillerød Kommune 38 %. Denne andel er 4 procentpoint højere end den gennemsnitlige andel for Østdanmark. Ligeledes ligger andelen af personer med bevægeapparat-sygdomme 11 procentpoint højere end den gennemsnitlige andel for Østdanmark. Omvendt ligger andelen af personer med andre sygdomme (kræft, hjerte-kar, nervesystemet og åndedrætssystemet) 16 procentpoint lavere end den gennemsnitlige andel for Østdanmark. 48 % af tilgangen til førtidspension i perioden april til november 2013 har været på offentlig forsørgelse i mindre end 2 år. Andelen er den samme i hele Østdanmark. Omvendt har 13 % af andelen til førtidspension i samme periode været på offentlig forsørgelse i mere end 6 år. Den tilsvarende andel er 5 procentpoint højere i hele Østdanmark. I december 2013 havde Hillerød Kommune etableret 4 ressourceforløb svarende til en andel på 0,3 % i forhold til antal modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge i match 2 og 3. Hillerød kommune havde sammen med Furesø Kommune den laveste andel i Nordsjælland, hvor den højeste andel var på 3,2 % (Allerød). Den tilsvarende andel i hele Østdanmark var på 0,9 %. Forebyggelse af tilgang til førtidspension kan knyttes snævert sammen med en tidlig indsats overfor borgerne i risikomålgrupperne kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Hillerød Kommune har en andel af personer i de 3 målgrupper, som har modtaget en tidlig indsats, på 31 %, som er 2 procentpoint lavere end gennemsnittet for Østdanmark. Dette dækker over interne forskelle mellem de 3 målgrupper. Den laveste andel af tidlig indsats findes i forhold til sygedagpengemodtagere med en andel på 25 % (28 % i Østdanmark) og den højeste andel af tidlig indsats findes i forhold til ledighedsydelsesmodtagere med en andel på 38 % (26 %) i Østdanmark). Et af alternativerne til førtidspension er fleksjob. Her havde Hillerød Kommune i 2013 et fald i tilgangen til fleksjob på 12 %, hvor udviklingen i Østdanmark var en uændret tilgang. Samtidig viser ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede (den samlede gruppe af personer i fleksjob og ledighedsydelsesmodtagere), at Hillerød Kommune har en ledighedsprocent 28 %, hvilket er 3 procentpoint højere end gennemsnittet for Østdanmark. 23