Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Relaterede dokumenter
Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

HVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

De fire kompetencer i oldtidskundskab

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

VERDENS BEDSTE SKOLE?

Grib Fremtiden teknologi, kommuner og bedre velfærd

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Indledning. Mål. Målgruppe

Af Emilie Agner Damm Analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Strategisk rammekontrakt

Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Undervisning: Udøvelse af professionel

IT og digitalisering i folkeskolen

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Rammeaftale om fælles strategisk forskningsprojekt vedr. Viden I Skolen (VIS) - Flere skal lære mere og trives bedre.

Strategisk rammekontrakt

Pædagogisk diplomuddannelse

På opdagelse mellem videnskab, teknologi og håndværk

Status på strategiarbejdet. Uddannelsesudvalgsmøde Radiografuddannelsen 4. marts 2019

Fremtidens digitale kompetencer

Socialpædagogisk kernefaglighed

Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse

Hvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse?

SIP Digitale kompetencer

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Dannelse i uddannelse

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Professionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

DIGITALISERINGSSTRATEGI UC DIAKONISSESTIFTELSENS PROFESSIONSUDDANNELSER 2019

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Digitalisering og fremtidens arbejdsmarked. Offentligt Ansattes Organisationer

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Workshop Forældreskab

Nyt FoU program - fra Metropol miljøer til KP programmer. Lars Holm Rasmussen ph.d. Docent Institut for Teknologiske Uddannelser

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Workshop. 12. Juni 2018 Niels Rosendal Jensen

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Kompetencegivende kursusforløb

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Optagelsesprøver - identifikation af talent?

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

3D-print kunstige knogleled 3D-print i undervisningen

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Danmark skal længere med digital læring

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

STRATEGISKE SIGTELINJER

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Skabelon for læreplan

Lederuddannelse i øjenhøjde

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Sygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

LÆRING DER SKABER MOTIVATION Skoleleder Søren Bjørn Jakobsen Langebjergskolen, Fredensborg kommune

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Transkript:

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling & Uddannelsesforskning

Disposition Udfordringer Megatrends Kompetencebehov i det 21 århunderede Et reflektorisk grundlag for læreprocesser i fleksible uddannelsesmiljøer et empirisk studie Behovet for uddannelse og forskning i professionel dømmekraft, refleksion og teknologiforståelse

Udfordringer: Uddannelses- og Forskningsministeriet 2017 (Uddannelses og forskningsmøde, 20-21 april 2017 ) Danmark skal have del i de muligheder, som den stadigt hastigere teknologiske og digitale udvikling giver. Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering giver vækst og stiller samtidig krav om nye kompetencer og livslang læring Hvordan uddanner vi de unge til at gribe mulighederne i den fjerde industrielle revolution? Hvordan fastholder Danmark sin position på forskningsområdet - med øgede krav om, at forskningen skal skabe bred værdi for samfundet? Flere undersøgelser viser, at 50-70 % af alle jobs vil blive automatiseret i større eller mindre omfang. Både i den offentlige og private sektor ( Frey & Osborne, 2013. McKinsey Global Institute, 2017). Nye teknologier betyder nye etiske udfordringer krav til studerende og forskere i forhold til kritisk sans, dømmekraft og håndtering af store mængder data

Udfordringer for danske private og offentlige virksomheder 43 procent af danske virksomheder oplever at have faglærte medarbejdere uden tilstrækkelige it-kompetencer. Der er især arbejdsgivere inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, der er opmærksomme på, at deres medarbejdere har brug for et IT-løft. (KORA 2017 - En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.103 offentlige og private virksomheder, registerdata og interviews)

Øvrige samfundsudfordringer Større økonomisk ulighed Flere singler/single forældre og kludetæppe forældre Flere ældre, der lever alene Flere med indvandrerbaggrund Kvinder overhaler mænd på de videregående uddannelser Hvad betyder det for vores uddannelse og forskning? (An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy, 2016)

Megatrends vil forandre fremtidens professioner og professionsuddannelser Mængden af information og data vil eksplodere fremover - flere registerdata og flere data fra bl.a. Apps, GPS, Wearables og sociale medier. Inden for de næste 10 år forventes den øgede mængde af data, digitalisering og kunstig intelligens at transformere professionerne. Det vil medføre nye måder at tilgå professionerne, nye arbejdsgange, og en række arbejdsopgaver vil blive automatiseret. Big data og nye infrastrukturer opstår, der gør det muligt at samkøre data på tværs af kilder, og her er datasikkerheden en udfordring. (KORA 2017, OECD 2016)

Det 21 århundredes kompetencer

EU kommissionens arbejde med en ramme for digitale kompetencer og undervisning (2017) https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/digcompedusaqplus

Et reflektorisk grundlag for læreprocesser i fleksible miljøer: Way-finding Socialitet Refleksion Spatia- litet Identitet Referencer Emotionalitet Way-finding Struktua- litet Rammebetingelser Mobilitet Interak- tionalitet Ressourcer (Dau, 2015)

Refleksion YDRE FAKTORER -Kontekst, udløsere og andre: Forfiner og influerer refleksionen GENERISK TÆNKNING Indhold Hvad der reflekteres Tænkning & Handling (antagelse, erfaring, viden, situation & ideer) Proces Hvordan der reflekteres Opmærksomhed, kritisk, undersøgende og iterativ Underliggende antagelser og præmisser Forandrings- og transformationsperspektiv Selv REFLEKSION (Nguyen, Fernandez., Karsenti, & Charlin, 2014).

Teknologiforståelse (technological literacy) Den tillærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for brug, anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst (Hasse & Wallace, 2015)

Dømmekraft og vidensformer Ricoeur Aristoteles. Handlen Færdigheder Handlekompetence Techné/ praksis Episteme/ Theoria Viden Teori Evidens Phronesis/ Poesis Sofia/ Nous Arendt Kant Dømmekraft Skøn og etik Kundskabkunnen Visdom Fornuft og viden

Professionel Dømmekraft Objektiv kortlægning Alternativer Kriterier Karakteristika Subjektiv kortlægning (Frit oversat efter Buchanan, Henig og Henig, 1998)

Professionel Dømmekraft Professionel dømmekraft udøves altid på et grundlag af viden, erfaringer og samarbejde Professionel dømmekraft er karakteriseret ved: Kontekstafhængighed Viden baseret på erfaring og teori En systematisk, cyklisk og refleksiv proces En proces med mønstergenkendelse og syntese En fortolkningsproces af patientens, borgerens, elevens, klientens behov Kommer til udtryk i beslutningen og håndteringen af situationen Involverer evaluering af valg og handlinger Har betydning for patienten, borgeren, eleven, klienten Frit oversat efter (Jacobs, Wilkes, Taylor & Dixon, 2016)

Professionel dømmekraft, refleksion og teknologiforståelse i samspil Refleksion Teknologiforståelse Professionel dømmekraft

Hvilke former for uddannelsesforskning? Forskning i hvilken betydning den hastige teknologiske udviklings har for professionsuddannelserne og hvilke muligheder og begrænsninger Forskning i hvorledes refleksiv praksislæring og feedback kan kvalificere de studerende til det fremtidige arbejdsmarked Forskning i hvorledes den professionelle dømmekraft og teknologiforståelse kan bidrage til at professionernes vidensgrundlag og udvikling heraf Forskning i didaktiske interventioner, der adresserer fremtidens kernekompetencer Forskning i hvorledes samspillet mellem viden, kunne og handlen i det 21 århundrede kan faciliteres af refleksion, teknologiforståelse og dømmekraft Forskning i hvilken betydning professionelle læringsfællesskaber, PLE, PLN, ICT, OEC, o.a. har for de studerendes selvinitieret læring og læringsudbytte

Forskningsprogrammet Professionsudvikling & Uddannelsesforskning Primære forskningsområder: Professionel dømmekraft Feedback & selvreguleret læring

Sammen går vi - og medvirker til at skabe - vejen Tak for opmærksomheden