Arbeidsrettet rehabilitering - er der effekt?



Relaterede dokumenter
Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Forskere og praktikere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Fasen efter raskmelding

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

FORBYGGE STRESS I ORGANISATIONER

Forbygge Stress i organisationer

Kræft kom godt tilbage til arbejde

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Handicapbegrebet i dag

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Rehabilitering dansk definition:

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

DE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland,

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Transkript:

Arbeidsrettet rehabilitering - er der effekt? Chris Jensen AiR Nasjonalt kompetansesenter for arbeidsretta rehabilitering - Rauland chris.jensen@air.no

Indhold Definition RTW-modeller og praksis Effekter muskelskelet plager Tidlig indsats? Hvem har behov for ARR Andre grupper med behov

Definisjon Tidsavgrensede, planlagte prosesser med klare mål og virkemidler og deltakelse i arbeidslivet som definert hovedmål, hvor flere aktører samarbeider om å gi nødvendig bistand til brukerens egen innsats for å oppnå best mulig funksjons- og mestringsevne, selvstendighet og deltakelse i arbeidslivet. Fagrådet for arbeidsrettet rehabilitering i spesialisthelsetjenesten

Funktionsevne - ICF Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

RTW-modeller og praksis

Interactive Biopsychosocial System Individual Model of RTW in Musculoskeletal Pain Disability SYSTEMIC FACTORS MACROSYSTEM MESOSYSTEM INTERRELATED INDIVIDUAL MICROSYSTEM BARRIERS / FACILITATORS Socio-political Economic Legal Culture Workplace factors including disability management and job accommodation Healthcare Compensation Social: Family, Peers, Community MEDICAL FACTORS Health condition Pain Functional limitations EFFICACY PSYCHO-SOCIAL FACTORS DEMOGRAPHIC FACTORS ATTITUDES SOCIAL INFLUENCE / SYSTEMIC FACILITATION OF RTW Systemic tertiary gains and losses Emotional stability / status Coping ability Perception of systemic and personal barriers / facilitators Attitudes toward work, disability, adversity, employer, social system Value of work / modified work Decisional balance of personal gains and losses RETURN TO WORK EXPECTATIONS OF EFFICACY: RTW is probable EXPECTATIONS OF OUTCOME: RTW is beneficial MOTIVATION (INTENT) TO RTW

Dynamisk model for sygefravær & TTA Labriola 2008

Tværsektorielt Arbejdspladsen Sygemeldt Socialsektor NAV Sundhedssektor Helsesektor

Komponenter Den sygemeldte arbeidsevne, motivation og self-efficacy Helse Mestring Ændringsprocesser Kognitiv tilnærming, adfærdsterapi, ressursefokus Fysisk kapacitet, bevægelse, træning, livsstil Arbejdsplads Socialt leder og kolleger, Krav fysiske og mentale Ændringer arbeidstid, opgaver, m.m. Helsesektor Diagnose, ventetid, behandling, koordinering NAV Tiltag, støtte, IA-avtale, sykepenge, AAP Samhandling - tværdisciplinært og tværsektorielt

Procedure Kortlægning funktionsevnediagnostik Tværfaglig konference Status Behov for mere viden? Vilje til arbejdsfastholdelse? Målsætning og plan Koordinering og opfølgning

Effekter muskelskelet plager

Helbred, funktionsevne og sygefravær/ Return to Work (RTW) som mål Eksempler fra studier af tværfaglige interventioner rettet mod sygemeldte med rygsmerter (4-12 ugers sygemelding)

Løvschall 2010, Sundhedsstyrelsen, DK

Tværfaglige interventioner Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen Tidlig tværdisciplinær indsats er mere effektiv end monofaglig indsats Effekten af tidlig tværdisciplinær indsats kan primært ses på reduktion af sygefravær Inddragelse af arbejdspladsen forstærker effekten af den tværdisciplinære indsats.

Interventionskomponenter review 2011 Arbeidsplads Job-tilpasning Andet Helsevesen Fysisk Træning Simulering arbejde Fysioterapi Adfærd Instruktion Feedback Graderte opgaver Identificere barrierer Målsætningsarbejde Kognitiv adfærdsterapi Stresshåndtering Palmer 2011

Palmer 2011

Palmer 2011

Palmer 2011 Fordelene størst i interventioner med gradvis tilpassede opgaver (RR= 1.40) i interventioner med arbejdspladsinvolvering (RR=1.30) Men generelt små forskelle mellem effekter af forskellige interventioner Brukergrupper og kontekst kan være afgørende Ingen særlig fokus på samhandling

Ekstra tjenester i helsevesenet 3 2 Samhandling Effekt RR 1 0 0 20 40 60 80 100 Kvalitetsmål

Tidlig indsats?

Tidlig tværdisciplinær indsats er mere effektiv end monofaglig indsats... Sykepenge perioden eller AAP?

Patienter Kroniske rygsmerter, mere end 12 uger Sygemeldt op til 2 år Undersøgt på hospital (poliklinikk)

Intervention Koordineret behandling i sundhedsvæsen Klinisk arbejdsmediciner, behandlingsplan Arbejdspladsintervention Observation på arbejdsplads med nærmeste leder og arbejdsmediciner tilknyttet arbejdsplads, justering af arbejdskrav Træning af fysisk kapacitet og mestring med gradvis optrapning af aktiviteter Op til 26 sessioner, baseret på kognitiv adfærdsterapi

Hvem har behov for arbeidsrettet rehabilitering (ARR)?

Is there a right treatment for a particular patient group Haldorsen. Pain. 2002. Ordinary treatment: God prognose Light multidisciplinary treatment Middels prognose Extensive multidisciplinary treatment Dårlig prognose for langtidssygemeldte (>8 uger) med muskel-skelet smerter. Prognose for Raskere tilbake. Psykologisk og fysioterapeutisk baserede spørgsmål

Jensen 2012

RTW fraction 0.00 0.25 0.50 0.75 1.00 Indflydelse på arbejdet og ikke i risiko for at miste jobbet 0 10 20 30 40 50 Time (weeks) Brief intervention Multidisciplinary intervention Stapelfeldt 2011

RTW fraction 0.00 0.25 0.50 0.75 1.00 Lav indflydelse i arbejdet eller i risiko for at miste jobbet 0 10 20 30 40 50 Time (weeks) Brief intervention Multidisciplinary intervention Stapelfeldt 2011

Vi finner at jobbmobilitet og relasjoner på arbeidsplassen har betydning for om folk kommer tilbake etter sykmelding når de er friske nok. Ose 2013

Andre grupper med behov Mentale lidelser Funktionelle lidelser Cancer

Psykisk helbred Stress (adjustment disorder) 80-90% RTW efter 1 år RTW hænger sammen med alder (unge) og socioøkonomisk status (lav) Depression, angst 60-70% RTW efter 1 år RTW hænger ikke sammen med alder og socioøkonomisk status Estimeret af WHO til at være de lidelser, der får de alvorligste konsekvenser for menneskers livskvalitet i fremtiden

Psykisk helbred og RTW RTW Personlighed Sociale relationer på arbejdspladsen Velfærds- og rehabiliteringssystemer Efter RTW Nedsat funktionsevne (produktivitet) Risiko for gentagne sygefraværsepisoder

Psykisk helbred-anbefalinger Forbedring af behandlingsindsats kan forebygge arbejdsmæssige konsekvenser Skal være koordineret, evidensbaseret Adgang til både medicinsk og psykologisk behandling Kombination af arbejds- og helbredsmæssig indsats forkorter fravær Social reintegration på arbejdspladsen Mentorordning, kollegial involvering

Adjustment disorders and RTW Ingen studier om medicinering, træningsprogrammer eller medarbejder-støtte programmer. Kognitiv adfærdsterapi, 5 studier Bedre helse fører til RTW? NEJ Problemløsningsbaseret terapi, 5 studier Håndtering af årsager fører til RTW? Men et studie sammenligner CBT med PST og finder ikke forskel! Arends 2012 Cochrane review JA

Depressive disorders and RTW Ingen studier med tilpasning af arbejde Psykologisk baseret terapi sammen med medicinering ikke bedre end vanlig poliklinisk behandling, 1 studie Problemløsningsbaseret terapi ikke bedre end anden psykologisk baseret terapi, 1 studie Problemløsningsbaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi ikke bedre end fastlege, 1 studie Nieuwenhuijsen 2009. Cochrane review

Cancer og arbejdsmarkedet Antal kræftoverlevere stiger (2-300.000) 2/3 af alle kræftpatienter lever 5 år efter diagnose Restitution og rehabilitering efter kræftsygdom kan være langvarig. Risiko for gentaget sygefravær efter raskmelding De Boer 2011 Cochrane review

Cancer og arbejdsmarkedet Psykologiske interventioner. Patientskole eller individuel rådgivning (mestring). 2-4 studier. Ingen evidens for effekt på RTW Fysisk træning. 1 studie. Ingen evidens for effekt Arbejdsrettede interventioner. 0 studier Medicinske behandlingsregimer. Flere studier-ingen kommentarer De Boer 2011 Cochrane review

Cancer og arbejdsmarkedet Multidisciplinær intervention anbefales. Fysisk træning, patientskole, individuel rådgivning, rådgivning om adfærd rettet mod arbejde RR = 1.15 i forhold til RTW ingen effekt i forhold til livskvalitet Kan bedst implementeres i spesialisthelsetjenesten De Boer 2011 Cochrane review

Tage med hjem Mange former for interventioner virker, men tilsyneladende ikke stor effekt knyttet til enkeltkomponenter Lang sygefraværsperiode ingen hindring Det tværfaglige og samhandlingen fremhæves uanset diagnose for patienter/brukere med dårlig prognose

Vi ved ikke meget om effekt af arbeidsrettede rehabiliteringsprogrammer i Norge men flere forskningsprojekter er på vej Ved Nasjonalt kompetansesenter for ARR, AiR i samarbeide med Sykehuset Telemark og Uni Helse, Bergen: Døgn eller dag Hva virker best for hvem? En sammenligning av to tverrfaglige arbeidsrettede intervensjoner for personer med muskelskjelettplager og/eller lettere psykiske plager Midler til drift av prosjektet fra Helse Sør-Øst for 6 år (2013-2016),

Rehabiliteringssenteret AiR, Rauland 4 ukers døgnopphold Sykehuset Telemark (STHF) Poliklinisk arbeidsrettet intervensjon Offisiell åpning ARR-poliklinikk, Porsgrunn, i 2012

Hysnes Helsefort 3½ ukers rehabiliteringsprogram -Hysnes 4+4 dagers-opplegg -Hysnes Mestringsopplegg -St. Olavs Hospital

Probabilites for being on benefits or working during 4- years follow-up after occupational rehabilitation at AiR