STILLINGS- OG PERSONPROFIL Vicedirektør til Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Denne stillings- og personprofil indeholder følgende afsnit: 1. Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningens arbejdsområder og organisation Teknik- og Miljøforvaltningens ledelsesgrundlag Teknik- og Miljøforvaltningens kommende udfordringer 2. Stillingsprofil Opgaver og ansvarsområde for vicedirektøren Faglige kompetencer og erfaring Personlige kompetencer 3. Ansættelsen Tidsplan for ansættelsesprocessen Procedure Ansættelsesbetingelser
1. Teknik- og Miljøforvaltningen Der er meget at være stolt af, når man bevæger sig rundt i København. Man mærker liv, miljø, stemning, valgmuligheder og ser en mangfoldighed af mennesker, der trives på hver deres måde. København er først og fremmest en by for mennesker. Det er på få år lykkedes at få sat en markant udvikling i gang, hvor byen er blevet noget, man er stolt af at være en del af et godt brand - og en by, der har visioner for fremtiden, når det gælder bl.a. miljø, livskvalitet og vækst. Vi har både fokus på den langsigtede udvikling og den daglige drift, der er helt afgørende for oplevelsen af en skøn storby. Fællesskab København er vores vision og er samtidig nøglebegreb. Det er helheden, sammenhængen og relationerne på tværs af interesser og modsætninger, der skal være med til at skabe det nye og det unikke. Vi er sammen med politikerne, københavnerne og erhvervslivet om byen. Og vi er sammen om byen på tværs af vores interne fagområder i en organisation, hvor der er kort fra top til bund. Målet er, at vi i fællesskab skaber en levende by, en ansvarlig by og en by med kant. Vi søger en vicedirektør, der kan stå i spidsen for serviceområdet Byens Udvikling, og som kan tænke og arbejde i helheder og få det optimale ud af forvaltningens ressourcer. Fokus er på professionel styring og politisk betjening, sammenhængskraft og udvikling af en stærk og effektiv organisation indadtil og udadtil. Byens Udvikling har til formål at sikre en fremsynet udvikling og har fokus på at skabe strategisk sammenhængende, forudsigelige rammer og klar retning for byens udvikling i dialog med omverdenen. København skal fortsat være attraktiv at bo, arbejde og lokalisere virksomheder i, og Byens Udvikling drifter og samler trådene i alle de udviklingsprojekter, der sammen tegner udviklingen af København. Det gælder for eksempel klimaplaner, indspil til kommuneplan, lokalplaner, affalds- og ressourceplaner og andre bydækkende planer og strategier. Byens Udvikling er internt organiseret i to centre med hvert deres faglige fokus, henholdsvis Center for Bydækkende Strategier og Center for Byudvikling. Byens Udvikling er et af fire serviceområder i Teknik- og Miljøforvaltningen de øvrige serviceområder er Byens Fysik, Byens Drift og Byens Anvendelse. I Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder vi alle Side 2 af 8
sammen for en sammenhængende by, hvor omverdenen inviteres ind, og hvor vi rammer byens behov. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen i København på: www.kk.dk/tmf Teknik- og Miljøforvaltningens ledelsesgrundlag Teknik- og Miljøborgmesteren er forvaltningens øverste leder, mens forvaltningens direktion står for den daglige ledelse. Direktionen består af den administrerende direktør Pernille Andersen, direktør Torben Gleesborg og direktør Michel Schilling. Vicedirektøren vil referere til den administrerende direktør. Som vicedirektør i serviceområdet Byens Udvikling vil du få to centerchefer, som refererer til dig. Du vil få mulighed for at koncentrere din indsats om at udvikle samarbejdet på tværs inden for Teknik- og Miljøforvaltningen, og du vil skulle være med til at løfte forvaltningen i tæt ledelsesfællesskab med resten af Koncernledelsen. Koncernledelsen består af direktionen, én vicedirektør og tre serviceområdechefer de tre serviceområdechefer vil efter forhandling over tid overgå til vicedirektører, derudover er der stabschefen i TMF Stab og sekretariatslederen i TMF Sekretariat. Med afsæt i værdierne tillid, åbenhed og helhedssyn, arbejder vi ud fra syv ledelsesprincipper: Strategisk ledelse, resultatfokus, forandringskraft, kommunikation, motivation, integritet samt refleksion over egen ledelse. Som vicedirektør hos os skal du kunne fastholde en åben og uhøjtidelig omgangstone på alle niveauer i forvaltningen. Du skal udvise udpræget helhedssyn i opgaveløsningen og bidrage aktivt til trivslen, motivationen og den tillidsfulde stemning. Du er en holdspiller indadtil og udadtil, du ser det værdifulde i den demokratiske proces og du ser ikke Byens Udvikling alene ud fra en forretningsmæssig synsvinkel. Vi har klare forventninger til både medarbejdere og ledere i forvaltningen. Vi tror på, at det giver de bedste forudsætninger for at lykkes. Vicedirektørerne er det styringsmæssige omdrejningspunkt i forvaltningen, da de sætter rammer og retning, prioriterer og styrer inden for serviceområdet og mellem serviceområder. Vicedirektøren har den samlede virksomhedsledelse i serviceområdet. Vi har yderligere beskrevet chefrollen således: Side 3 af 8
Lederskab det vil sige, at man som vicedirektør Prioriterer og målretter serviceområdets samlede aktiviteter mod byens behov Sætter en klar vision og strategi for eget serviceområde Sætter rammer og retning, prioriterer og koordinerer opgaveløsningen på tværs af serviceområdet og TMF Evner at inddrage og involvere medarbejderne i forhold til de forandringer, der kommer Inddrager omverdenen og etablerer konstruktive samarbejdsrelationer Forstår og formidler den samlede politiske ramme, som serviceområdet agerer inden for Styrker sammenhængskraften og den helhedsorienterede opgaveløsning gennem kommunikation, samarbejde og videndeling Ser og handler på udfordringer og udviklingstendenser af betydning for serviceområdet og TMF Er kulturbærer og personificerer serviceområdet og TMF s vision og værdier gennem aktiv profilering og kommunikation Faglig ledelse det vil sige, at man som vicedirektør Har overblik over serviceområdets fagområder og kendskab til TMF s øvrige faglighed Forstår hvad der er vigtigt, når byer skal udvikles og flyttes Vurderer håndteringen af serviceområdets sager ud fra en samlet politisk kontekst Er ansvarlig for og følger op på, at de politiske beslutninger vedrørende eget serviceområde bliver eksekveret Er ansvarlig for det faglige samspil på tværs af TMF og for inddragelse af TMF-koncernperspektivet i serviceområdets opgaveløsning Efterspørger og videreformidler relevant indsigt fra mødet med byen og borgeren Personaleledelse det vil sige, at man som vicedirektør Leder, inspirerer og udfordrer centercheferne på deres opgavevaretagelse Sikrer motivation, samarbejde og følgeskab i serviceområdets ledergruppe Inspirerer til refleksion og læring og skaber rum til udvikling af den enkelte chef i serviceområdet Side 4 af 8
Styring det vil sige, at man som vicedirektør i TMF Sætter rammerne for den overordnede styring og udvikling af eget serviceområde og sikrer gennemsigtighed og resultatskabelse Tager initiativer, foretager korrektioner og følger op i forhold til opgavevaretagelsen inden for eget serviceområde Har fokus på den store driftsopgave, som er en meget væsentlig del af Byens Udvikling flere byggesager betyder flere lokalplaner og dermed endnu mere drift, der skal ledes Er ansvarlig for serviceområdets samlede økonomi, ressourceanvendelse og produktivitet Sikrer de rette kompetencer på centerchefniveau og i serviceområdet Sikrer fokus på dét, der sker i omverden og evner at oversætte fx. deleøkonomiernes udvikling til betydningen for BU og TMF, så det er tydeligt, at det er Byens Udvikling, der driver Københavns udvikling. Teknik- og Miljøforvaltningens kommende udfordringer Teknik- og Miljøforvaltningens Koncernledelse har og vil have et stort fokus på byens mange vigtige udviklingsmuligheder i relation til fx tværgående anlægsprojekter, miljø- og klimaindsatser, vækst og social sammenhængskraft. Det vil stille store krav til Koncernledelsens samlede og individuelle ledelsesindsatser. Teknik- og Miljøforvaltningen vil have øget fokus på omverdensinddragelse og byens behov. Vi ønsker en forvaltning med stor sammenhængskraft og helhedssyn, der er med til at understøtte visionen Fællesskab København og er med til at sikre sammenhængen til forvaltningens organisatoriske pejlemærker. Derudover vil der i Byens Udvikling være særligt fokus på fortsat at udvikle organisationen og på at sikre det bydækkende perspektiv i udviklingen og inddragelsen af de lokale ønsker og behov. Side 5 af 8
2. Stillingsprofil Vicedirektøren vil referere direkte til administrerende direktør Pernille Andersen og vil være medlem af forvaltningens koncernledelse. Stillingen ønskes besat fra 1. december. Opgaver og ansvarsområde Vicedirektøren får ansvaret for tværgående projekter inden for eget serviceområde og for de mange projekter, der har politisk fokus, så vicedirektøren Byens Udvikling har en meget tæt kontakt til de politiske niveauer. Vicedirektøren har fokus på samarbejdet med de øvrige serviceområder i forvaltningen og har ansvar for, at serviceområdets samlede ressourcer anvendes og udvikles optimalt. Nogle af de væsentligste udfordringer en vicedirektør skal håndtere, er følgende: Sikring af, at serviceområdet fremstår og fungerer som en helhed med en velfungerende struktur, et effektivt og samlet styringssetup, klare mandater, klar delegering og en stigende grad af sammenhængskraft på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Fortsat sikring af effektive procedurer og økonomistyring for hele serviceområdet og sikring af, at Byens Udvikling hænger sammen med de lokale forhold. Ledelse af tværgående indsatser, særligt sikring af serviceområdets kompetencer, understøttende systemer i forhold til kerneopgaverne samt sikring af effektiv ressourceudnyttelse i forhold til forvaltningens strategiske mål og byens behov. Oversættelse af de politiske dagsordner, så centercheferne i eget serviceområde kender de forventninger og krav, der rettes til dem og deres center tæt sparring og management, hvor der er brug for det. Sikring af, at serviceområdets ledergruppe konsolideres og udvikles. Fokus på ledelseskommunikation. Fokus på serviceområdets evne til at dække byens behov. Den politiske sagsbehandling og understøttelse af borgmesterens arbejde med afsæt i forvaltningens ubureakratiske tilgang. Sikre implementering og afslutning af politisk vedtagne projekter og opgaver i eget serviceområde. Samarbejdet på tværs af forvaltningens fire serviceområder. Samarbejdet med væsentlige interessenter. Side 6 af 8
Faglige kompetencer og erfaring Flere års ledelsesmæssig baggrund fra offentlig eller privat virksomhed Flere års ledelsesmæssig baggrund fra politisk styret organisationer En relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende Kendskab til udvikling af større byer Evne til at flytte byer med hjertet på det rette sted Evne at skabe overblik, struktur og implementering inden for eget serviceområde i en mangfoldig og kompliceret offentlig virksomhed Erfaring med ansvar for økonomistyring Erfaring med forandringsledelse Erfaring med kommunikation i og til en stor organisation på alle niveauer Personlige kompetencer Du arbejder strategisk, alsidigt og helhedsorienteret og ser de muligheder for udvikling, der er på tværs af eget serviceområde og organisationen. Du er samarbejdsorienteret, proaktiv og synlig. Du går ind i diskussionerne og kommunikerer klart, overbevisende og troværdigt med alle. Du kan motivere til at omsætte beslutninger og mål til konkrete handlinger, du er tillidsvækkende og tillidsskabende og du evner understøtte dé, der skal eksekvere på planerne. Du er godt begavet og i stand til hurtigt at danne dig et godt overblik over den politiske og administrative proces. Du er handlekraftig og påtager dig selvstændigt og ansvarsfuldt dine opgaver, samtidigt med at du har blik for fremdriften i andres opgaveløsning. Du har en stor arbejdskapacitet, arbejder vedholdende og sørger for, at opgaver bliver implementeret og afsluttet til tiden. Du befinder dig primært i helikopteren i forhold til eget serviceområde og dets produktion uden at overse de væsentlige detaljer. Du har erfaring med at lede ledere og du gør det med respekt og tydelighed ikke mindst fordi, du er motiveret af at samarbejde med andre. Du er uhøjtidelig i din samarbejdsform, troværdig og tillidsskabende. Du kan begå dig på alle niveauer og kan stå i spidsen for den gode kultur på arbejdspladsen. 3. Ansættelsen Side 7 af 8
Tidsplan for ansættelsesprocessen Ansøgningsfrist: søndag den 8. oktober 2017 Vi forventer følgende proces: - Første samtale den 24. oktober 2017 (hos Mercuri Urval). - Testinterview 25 og 26.oktober 2017 (hos Mercuri Urval). - Anden samtale 26. og 27.oktober 2017 (hos Mercuri Urval). Tiltrædelse 1. december 2017 Procedure Mercuri Urval A/S bistår med rekrutteringen, herunder interviews, test mv. Spørgsmål kan rettes til: Direktør Steen Vidø Telefon 2441 4060 Mail: steen.vido@mercuriurval.com Adm. dir. Pernille Andersen, Teknik- og Miljøforvaltningen: Telefon: 33 66 26 10 / 3070 0755 Mail: pernille.andersen@tmf.kk.dk Send ansøgning og CV via kommunens rekrutteringsportal: http://www.kk.dk/ledigestillinger Ansættelsesbetingelser Det forventede lønniveau er ca. 930.000 kr., som fastsættes efter nærmere aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Hertil kommer pension på pt. 19.55%. Byens Udvikling har til huse på Njalsgade 13. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen i København på: www.kk.dk/tmf Side 8 af 8