STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Relaterede dokumenter
Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet

Den komplekse rygpatient

Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren

Den komplekse rygpatient - en kommunikativ og kognitiv tilgangsvinkel

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Henvisning til fysioterapi

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

PRO i Region Syddanmark

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

INFORMATION TIL MEDARBEJDERE. Træning i arbejdstiden i SUF. En indsats for et holdbart arbejdsliv

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Hospitalsmodelprojekt

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Ansøgning til FSUIS legat 2016

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Til patienter og pårørende. Denervering. Radiofrekvensablation af facetled. Vælg farve. Ambulant behandling

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt

Når ryggen giver problemer

Resume af forløbsprogram for depression

FYS. efter operation i lænderyggen

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

Pain Treatment Survey

Den Tværsektorielle Grundaftale

Logbog klinikophold C

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Inddragelse af forsknings-/erfaringsviden samt patientens værdier i den kliniske beslutningsproces

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Hospitalsenheden VEST

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Fysioterapeuter i lægepraksis

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

angst og social fobi

Afrapportering af sa rtriage.

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Pakkeforløb for kræft

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

Video som beslutningsstøtte

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

National klinisk retningslinje

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Den palliative KOL-patients behov

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Teknologi og evidensvurdering

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Video som beslutningsstøtte

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest

Transkript:

STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide relevante diagnostiske overvejelser Guide henvisninger Fokus på faktorer som kan påvirkes ved intervention

Hvad er STarT egentlig for noget? STarT = Subgroups for Targeted Treatment Screenings Skema til patienter med uspecifikke lændesmerter (+/-bensmerter) Patient spørgeskema med 9 spørgsmål. Inddrager biopsykosocial faktorer (smerte, funktion, angst, kat., dep.) Vurdering af sandsynlig prognose Total- og en subscore guider til målrettet behandling

Gruppe 1 Lav kompleksitet (lav risiko for dårlig prognose) Ingen indikation for videre henvisning til videre behandling. Den primære behandling til denne gruppe er rådgivning og information. Behandling af denne patientgruppe foregår bedst i forbindelse med konsultationen Patienten informeres om årsagssammenhænge (hvis muligt) Patienten informeres om den sædvanligvis gode prognose trods mange smerter Vejledning i adækvat smertebehandling med håndkøbsmedicin Opfordres til gradvis normalisering af aktivitetsniveau (belastning efter evne, kortvarig aflastning ved behov) Informeres om at henvende sig igen, såfremt der ikke er bedring inden for 14 dage samt om forholdsregler ved progression af symptomer. Evt. skriftligt materiale gennemgås og udleveres Patienten kan afsluttes.

Gruppe 2 Medium kompleksitet (medium risiko for dårlig prognose) Indikation for henvisning til videre behandling med fokus på fysisk problemstilling Indledende behandling i forbindelse med konsultationen Informeres om overordnede årsagssammenhænge (hvis muligt) Vejledning i adækvat smertebehandling af forbigående smerter Vejledning i afstemning af aktivitets- og belastningsniveau i forhold til forværrende aktiviteter, indtil yderligere behandling og information iværksættes hos behandler Information om forholdsregler ved progression af symptomer. Evt. skriftligt materiale gennemgås og udleveres Patienten henvises til videre behandling med fokus på fysisk problemstilling

Gruppe 3 Høj kompleksitet (høj risiko for dårlig prognose) Indikation for henvisning til videre behandling mhp. integreret behandling af fysisk problemstilling kombineret med håndtering af smerte i dagligdagen Indledende behandling i forbindelse med konsultationen Informeres om årsagssammenhænge i det omfang dette lader sig gøre Patienten informeres om, at et samspil af flere faktorer kan påvirke prognosen, samt at det er forventeligt, at forløbet kan have en vis varighed. Vejledning i adækvat smertebehandling af smerterne. Evt. indledende dialog ved sygeplejerske om håndteringsstrategier i forbindelse med smerter, indtil yderligere indsats kan iværksættes. Information om forholdsregler ved progression af symptomer. Evt. skriftligt materiale gennemgås og udleveres. På henvisningen til videre behandling gøres opmærksom på, at der er et udvidet behandlingsbehov.

Hvordan hænger STarT sammen med forløbsprogrammet i Region Syddanmark? Målgruppe for Patientforløbsprogrammet for rygområdet: Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. ( ) førstegangsepisode, recidiv ( )eller opblussen/væsentlig ændring i bestående tilstand STarT er udviklet til non-specifik LBP Der optages anamnese og foretages undersøgelse samt risikovurdering Anamnese, Klinisk undersøgelse, udfyldelse af STarT Der foretages diagnostisk triage mhp. at placere patienten i ( ) grupper Guidelines, Kliniske overvejelser, STarT score som guide

Hvordan anvendes STarT konkret? Aktiveres som alle andre pop up menuer Ligner alle andre pop up billeder Er hurtig, let og enkel

Generelle Spørgsmål Konsekvens af STarT Score Momentan scoring og Klassificering efter STarT Link til hjælpemenu http://dak.dudal.com/flx/datafangst/datafangst/patientgrupper_start/

Hjælper det at bruge STarT? Signifikant effekt på alle parametre ved 4 og 12 mdr Ændring af lægernes henvisningsmønster Sundheds og Sociale udgifter Lancet september 2011

Effekt påpatient outcome Signifikant forbedring på Funktionsscore Signifikant forbedring af: Smerteadfærd Sygedage (med. risk 4 dagevs18 dage ved1 år) Vurdering af generelt helbred Patienttilfredshed Vurdering af livskvalitet

Effekt påhenvisnings mønster Gruppe Prævalens Henvisnings mønster Kontrol gr. Henvisnings mønster STarT i gr. (Behandler blindet for STarT score) (STarT score kendt) Lav 26% 49% 7% Medium 46% 46% 98% Høj 28% 68% 100%

Effekt påsundheds-og social udgifter 34 i sundhedsudgifter 675 i sociale udgifter

Udvikling Løbende udvikling af pop-up en (funktionalitet, logik, sprog, data) Udvikling af feedback rapporter Uddannelse

Perspektiv Praktiserende læge vil have et nyttigt screeningsredskab Identifikation af patienter med udvidet behandlings behov Effektivisering med øget kvalitet Udvikling af samarbejde mellem læger og behandlere Generere data til forskning

Lars.Morsoe@slb.regionsyddanmark.dk