VIDEN OG VIDENSBEGREBER



Relaterede dokumenter
NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

KVALITATIV EFFEKTMÅLING. Marie Østergaard Møller, Ann Hermansen og Simon Østergaard Møller

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop af Tage Dræbye

Formel og uformel viden hos sundhedspersonalet: - har det betydning for arbejdsgangsanalyser?

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Den reflekterende praktiker

En ny tid, en ny vidensproduktion?

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen.

Decision Dynamics Karrieremodel. CareerView Kulturmatch profil 22 januar 2018

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Forord. og fritidstilbud.

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for praksis

Udviklingskontrakt

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

2. Viden og videnledelse

Kvalitet. Dagens Mål

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

SÅ DEL DOG DEN VIDEN! Peter Holdt Christensen 4. maj 2010

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

Fremtidens Undervisnings facilitet

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

De grundlæggende spørgsmål, når 0-6 årsområdet

De grundlæggende spørgsmål, når 0-6 årsområdet

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Faglig ledelse gennem ressourcepersoner i dagtilbud. hvor er vi aktuelt? Og hvor skal vi hen?

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

Arts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Forretningsmodelinnovation i en branche under kraftig forandring

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af: med nogle svar

Mod en evidensinformeret praksis

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Nye samarbejder på tværs

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

INKLUSION OG EKSKLUSION

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Audit beskrivelser for PL

SOM DEN STORE TRUSSEL MOD LØBEBØLGEN

Formidling der brænder igennem

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Virksomhedsinterviews

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

11.12 Specialpædagogik

FORSTÅ FREMTIDEN? 28. november, Anders Kofod-Petersen Vicedirektør, Alexandra Instituttet Professor, NTNU

KOMPETENCEmidt Opstartskonference

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Indberetningsskema til registrering af opfindelser for ansatte ved Region Nordjylland FORTROLIGT

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

FRIVILLIGT ARBEJDE I KOMPARATIVT PERSPEKTIV

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen

Transkript:

VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi og videnpolitik Viden er social Fire typer af viden Skift i videnproduktionen Tavs viden kontra evidens Hvilken viden giver forsknings- og udviklingsarbejde?

AL DEN SNAK OM VIDENSAMFUND EU skal være "the most dynamic and competitive knowledge-based economy in the world (Lissabonstrategien, 2000) For at Danmark kan blive et førende vidensamfund og fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder for og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer hele livet (Undervisningsministeriet 2007). This year, Denmark retains its leading position as the world s most advanced knowledge economy. With a 2008 KEI of 9.58, it ranked 1 st place as it did in 1995. (fra Verdensbankens vidensøkonomi indeks)

USA SOM VIDENØKONOMI I 1995 OG 2008 (RØD)

VIDENSØKONOMI OG VIDENSPOLITIK Vidensøkonomi Viden som produktionsfaktor Viden som salgbart produkt og service Drivkræfter: Ny teknologi og globalisering Videnspolitik Patent, ophavsret, royalty Kopiering som trussel og mulighed Kommercielle og ikke-kommercielle medier Offentlig politik for videnspredning (f.eks. i forskningen)

VIDENØKONOMI: TYPER AF ARBEJDE De væsentligste typer arbejde i dag: Rutine-produktionsfunktioner. Standardiserede procedurer og monotont arbejde. F.eks. traditionelt industriarbejde. Personlig service i direkte samspil med kunder og brugere. F.eks. frisører Symbolsk-analytisk service. Ikke-standardiserede procedurer, udvikling af særligt tilpassede ydelser. F.eks. konsulentarbejde i bred forstand. Problemidentifikation, problemløsning, mægling. Efter Robert Reich: The Work of Nations (1991)

VIDEN ER SOCIAL Videnssociologi De omstændigheder, hvorunder viden skabes, sætter sig altid spor Ingen viden er helt almen og værdineutral, men der er grader af almenhed Dimensioner i viden Formaliseringsgrad Institutionaliseringsgrad Grad af anvendelsesorientering Viden og læring Læring som proces, der bygger på, omdanner og formidler forskellige slags viden

BILLEDER AF VIDEN

FLERE BILLEDER AF VIDEN

FIRE TYPER VIDEN Begrundelsesviden: know why Faktaviden: know that Personkendskab: know who Praksiskompetence: know how

TYPER AF VIDEN I PROFESSIONEL PRAKSIS Formel, systematiseret Faktaviden Begrundelsesviden Uformel, erfaringspræget Praksiskompetence Personkendskab

VIDENSPROCEDURER Operationer i det professionelle videnssystem diagnose (som bringer informationer ind i det professionelle videnssystem) inferens (som tager diagnosens informationer og udpeger relevante handlinger og deres forudsatte resultater) behandling (som bringer instruktioner ud af det professionelle videnssystem) Efter Abbott

TAVS VIDEN KONTRA EVIDENS Forskellige modeller for, hvordan det professionelle videnssystem eksisterer og virker Tavs viden: Det professionelle vidensystem rummer en kompleks helhed af formelle og uformelle vidensformer, som samles og bearbejdes (ikke nødvendigvis bevidst) hos praktikere Evidens-tesen: Empirisk baseret viden om hvad der virker kan samles, kvalitetskontrolleres, organiseres og være styrende for praksis.

SKIFT I VIDENSPRODUKTION Udvikling mod modus 2-viden Mere åbne systemer for vidensproduktion; nedbrydning af etablerede kategorier, udbredelse af nye logikker Kontekstualisering af videnskaben; frem for almengjort, kontekstuafhængig viden skabes mere og mere viden i og til bestemte sammenhænge Ikke kun pålidelig, men også socialt robust viden; videnskaberne har ikke en uanfægtelig epistemologisk kerne Distribueret viden og mere sammensat faglig og videnskabelig ekspertise Efter Nowotny m.fl. Rethinking science

VIDENSDELING Både organisationer og personer tilbageholder viden. Grunde til dette: Tilfældighed: Man ved ikke, at den kan være vigtig for andre Forsvar: Man vil ikke afsløre, hvad man gør og ved af frygt for autoriteter Monopol: Man vil fastholde en særlig viden for at fastholde sin position Konkurrence: Man vil hemmeligholde ny viden, indtil man har udnyttet den kommercielt Deling af eksplicit, formaliseret læring Eksplicit viden lagres og gøres tilgængelig i forskellige medier. Der skal udvikles klassifikationssystemer og søgesystemer. Deling af tavs viden Deling af tavs viden må først og fremmest bygge på fælles deltagelse i aktiviteter.

HVILKEN VIDEN GIVER FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE? Det ved I nok bedst men et par bud: Ny formel, systematiseret viden (men hvor ny?) Kendskab til og træning i metoder til vidensproduktion Styrkelse og/eller fornyelse af praksiskompetencer Styrkelse og/eller fornyelse af personkendskab Balancen mellem mere og mindre formaliserede typer viden