Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker
Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for en given forandring. Teorien beskriver, at beslutninger om forandring gennemløber en række faser: Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Tilbagefald. Målet er nået Vedligeholdelse Tilbagefald Handling Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Man kan være i en fase længe, især i overvejelsesfasen, faktisk flere år. Nogle bevæger sig også frem og tilbage i faserne. Billedligt kan man forestille sig faserne som en slags spiral for hver gang man gennemløber en omgang, har man nogle nye erfaringer. Pointen er, at en beslutning om at forandre noget ikke alene handler om iboende viljestyrke og motivation. Snarere er motivation, og det at komme gennem faserne, noget som et menneske selv kan påvirke og arbejde med eller noget, som professionelle kan støtte en person i. En forandring kan være undervejs i flere år nogle gange ganske mange år, fra den første spæde tanke til ændringen er gennemført. En af de hyppigste fejltagelser ved forandringer er, at mennesker gennemfører den fysiske handling før de egentligt er parate til det. Man skal være forsigtig med for tidlig handling for det er ikke kun handling, der er forandring. Det er også forandring at ændre på sin måde at tænke om et givent problem. Når man som professionel sidder med en enkelt samtale på 10 eller 20 minutter, så kan det være vigtig at overveje, hvor patienten er i det store perspektiv og i den lange målsætning. Hvor er lige præcis disse 20 minutter i patientens perspektiv og dermed hvilket mål kan man som professionel have for netop disse 20 minutter. Forandringsspiralen skal oftest gennemløbes flere gange. 20 procent op når en given forandring første gang. Mens resten af os skal gennemløbe spiralen flere gange. I gennemsnit 2-6 gange. Det gode er, at vi har lært noget for hver gang: Vi ved lidt mere om, hvad der gik godt, hvilke strategier, der virkede, og hvornår det var svært og dermed hvad vi skal passe på en anden gang. Når man som professionel møder en patient er det afgørende at identificere, hvor patienten er i forandringsspiralen. Grunden til dette er, at det er noget forskelligt, vi som professionelle skal gøre afhængig af hvilken fase patienten er i. Under de enkelte faser findes en beskrivelse af faserne, samt differentialspørgsmål, som hjælper med til at identificere, hvor patienten er. Desuden findes mål med den enkelte konsultation, samt primære interventionsformer. Faserne danner også udgangspunkt for det tilhørende E-learning program. E-learningprogrammet viser videoeksempler på samtaler mellem en konsultationssygeplejerske og en patient. Samtalerne handler om rygestop og patientens motivation herfor. På de næste sider ses et skærmbillede fra programmet sammen med en disposition for samtaler i de enkelte faser. Prøv at gennemse eksemplerne og reflekter over forløb og metoder. 2 3
Førovervejelsesfasen Mennesker i Førovervejelsesfasen har som udgangspunkt ikke lyst til eller planer om forandring. Personen stiller ikke spørgsmål ved egen adfærd og oplever ikke egen adfærd som et problem. Mennesker i denne fase kan være opgivende men der kan være trøst i, at forandring er mulig. Primære Interventioner Stiller ikke spørgsmål ved egen Bede om tilladelse til at tale om adfærd emnet Oplever ikke egen adfærd som Fokus på personens perspektiver problematisk tanker og overvejelser om Søger ikke information adfærd og mulig ændring af Ingen intention om ændring adfærd Andre er ofte bekymrede Undgår at tænke på dårlige Metoder til at studere og beskrive vaner egen adfærd Argumenterer imod Uge- eller dag skema F or/imod skema En typisk dag skema Har du overvejet at holde op Beslutningsbalanceskema med at ryge? Svar: NEJ Disposition for Førovervejelsesfasen Information om prøvesvar Næste skridt Informationsgivning Aftale om det videre forløb Beder om tilladelse Patientens overvejelser Mål med en konsultation At være i dialog/ få i tale Bevidsthedsøgning: At personen begynder at studere og iagttage egen adfærd 4 5
Overvejelsesfasen Mennesker i overvejelsesfasen er præget af ambivalens, en stadig vekslen mellem argumenter for og imod rygestop. De kan derfor have nytte af at få struktur på deres tanker og overvejelser om rygestop. Beslutningsbalancen er et skema, som skaber overblik over fordele og ulemper ved en ændring. Mål med en konsultation Personen anerkender eget problem, af ambivalens men er endnu ikke parat Fortsat bevidthedsøgning til at handle Ambivalens: Præget af for og Primære interventioner imod argumenter Bede om tilladelse til at tale En stadig vekslen mellem at ændring tænke på at ville ændring og Bevidsthedsøgning/undersøgelse tanker om savn af egen adfærd eventuelt Søger information om emnet med beslutningsbalanceskema Fremkaldelse af personens perspektiver, tanker og overvejelser Overvejer du at holde op med at i udforskningen af ambivalensen. ryge? Svar: JA MEN Ønsker du at holde op med at Fremkald og styrk forandringsudsagn ryge: Svar: JA Har du konkrete planer: Svar: NEJ Disposition for Overvejelsesfasen Samtale om skema Prioritering af barrierer og motivation Etablering af fundament identificering af barrierer og indtil nu strategier Vurdering af parathed Introducere ideer Vurdering af informationsniveau Identificere barrierer Give information Introduktion til skema Udfyldelse af skema felt 1-2-3-4 Skalaspørgsmål: Tro på vigtighed og tro på succes Næste skridt 6 7
Forberedelsesfasen Mennesker i forberedelsesfasen planlægger handling inden for en måned og bruger tiden på konkret planlægning og at foretage de sidste justeringer, inden de ændrer adfærd. Men selvom mennesker i denne fase har besluttet sig for at handle behøves deres indre ambivalens ikke at være helt afklaret. Mål med en konsultation Har planer om at holde op med Hjælpe med konkret forberedelse og konkret planlægning at ryge indenfor 1 måned Offentliggør beslutningen til omverdenen Primære interventioner Har allerede lavet små ændringelens Fortsat udforskning af ambiva- Laver konkrete planer for eksempel: En stopdag og barrierer Beslutning om hjælpemidler: Identificering af og udvikling Medicinske hjælpemidler, kostvejledning etc. barrierer/risikosituationer af strategier til at overkomme Søger hjælpemuligheder Give viden om relevante hjælpetilbud Commitment: Tager ansvar for forandring Give viden om konkret planlægning, for eksempel stopdato Ønsker du at holde op? Svar: JA Har du konkrete planer indenfor 30 dage? Svar: JA Disposition for forberedelse Næste skridt Aftale om det videre forløb Vurdering af parathed Indsamling af fakta Give information Identificering af strategier 8 9
Handlings og vedligeholdelsesfasen Handlingsfasen er de første seks måneder efter rygestoppet. Vedligeholdelsesfasen er tiden derefter. Handlingsfasen er den mest iøjefaldende periode og den, som kræver den største indsats af tid og energi. Men det er vigtigt også at bruge kræfter på vedligeholdelsesfasen. Disposition for vedligeholdelse Handlingsfasen: Ændring + 6 måneder Vedligeholdelsesfasen: Fra ændring + 6 måneder til livstid Tænker du på at holde op med at ryge? Svar: JA - JEG GJORDE DET Primære interventioner Bevidstgørelse af strategier og fortsat udvikling af strategier Vedligeholde motivation ved hjælp af status for rygestoppet og belønningsstrategier Fokus på motivationsfaktorer fordelsliste: Hvad opnås ved rygestop Give information Identificering af strategier Introducere ideer Introducere status Mål med en konsultation Vedligeholde motivation Forebygge tilbagefald 10 11
Samtale om tilbagefald Det sker meget sjældent, at nogen overvinder et problem i første forsøg. Undersøgelser har vist at kun omkring 20 procent af befolkningen gennemfører langvarige ændringer i første forsøg. Effektive samtaler med patienter i tilbagefald kan fastholde patientens motivation for et nyt rygestop. Disposition for tilbagefald Næste skridt Er begyndt på den gamle adfærd Fuld af skamfølelse Fuld af nederlagsfølelse Er du begyndt igen? Svar: JA Mål med en konsultation Bevidsthed om hvad personen lærte Hvilke strategier var virksomme Primære interventioner Arbejde med skam og skyld Vende nederlag til erfaringer Give håb om at forandring kan lade sig gøre Viden om at det er almindeligt med 2-6 cirkler i spiralen Lærer mere og mere for hver gang Bevidstgørelse af strategier, som var virksomme Bevidstgørelse af risikosituationer indtil nu Status for rygestoppet Identificering af erfaringer identificeringer af strategier 12 13
Samtaleteknikker Hvordan kommer du i gang? I programmet findes to menuer med forskellige samtaleteknikker. Gennemse eventuelt disse før du ser de enkelte faser igennem. Teknikkerne uddybes i bøgerne, som findes i litteraturlisten på bagsiden af hæftet. Især anbefales Motivationssamtalen i sundhedssektoren, 2008, Stephen Rollnick,William R. Miller og Christopher C. Butler, Hans Reitzels Forlag En motiverende samtale kan umiddelbart virke meget enkel. Men det er faktisk en kompliceret færdighed at motivere en patient. Det centrale ved at motivere er at have fokus på at forstå og fremkalde patientens tanker og overvejelser i forbindelse med en forandring. At udforske og løse ambivalens ved hjælp af patientens egen motivation, energi og engagement. Første skridt er at være opmærksom på sin egen stil i en samtale. Det vil sige at have fokus på måden man taler med patienten på. Vær opmærksom på om du har en styrende eller følgende stil. Søg at holde dig selv tilbage og bekæmpe enhver impuls til at ville ordne noget for patienten. Fokuser på, at din interesse udelukkende er at søge at forstå hvordan patienten oplever denne situation. Forsøg at have en nysgerrig og udforskende holdning og lav en lang opsummering til sidst i samtalen. Når dette føles naturligt og du ubesværet kan skifte stil mellem at være mere styrende og mere følgende overfor patienten, så kan du begynde de næste skridt. Prøv nu at blive mere præcis i at vurdere patienten: Hvor er patienten i forandrings-spiralen, og hvad betyder det for, hvad du skal søge at fokusere på med netop denne patient. Du begynder måske at have overskud til at reflektere over patientens tilstand i selve samtalen: Hvordan har patienten det? Virker vedkommende afslappet eller presset? Hvad har mon netop denne patient brug for, for at komme et lille skridt videre? Du kan begynde at interessere dig for forskellige motiverende teknikker lytte efter forskellige typer af forandringsudsagn, samt hvordan du fremkalder og styrker dem. Du kan udforske forskellige typer åbne spørgsmål, samt afprøve hvordan du udforsker dine patienters udsagn yderligere. Du kan begynde at lytte på den særlige måde, der kaldes refleksiv lytning, hvor man lytter intenst og bagefter opsummerer det, som var den underliggende mening i det, som patientens sagde. Du kan måske få overskud til at interessere dig for mere emotionelle sider i patientens kommunikation, samt hvordan du emotionelt kan understøtte patientens motivation. Hvis du har fået lyst til at udforske motiverende metoder yderligere kan du bl.a. finde inspiration i den litteratur, som vi har nævnt i programmet. 14 15
Dette program er udviklet i samarbejde mellem Pfizer Danmark og Biocomm Productions. Programmet er udviklet og tilrettelagt af Niels Erik Risager, cand. scient., Biocomm Productions Merete Strømming, cand. psych., Psykologhuset Broen Tak til Fagligt Selskab for konsultations- og infirmerisygeplejersker (FS9/ DSR) samt konsultationssygeplejerske Dorte Petersen og Trine Lyngemark Relevant litteratur 1) Motivationssamtalen i sundhedssektoren, 2008, Stephen Rollnick, William R. Miller og Christopher C. Butler, Hans Reitzels Forlag 2) Motivationssamtalen, 2002, William R. Miller og Stephen Rollnick, Hans Reitzels Forlag 3) Varig forandring, 2008, Prochaska, DiClemente, Norcross, Forlaget Sydgården 4) Effekt af træning af erfarne sundhedsmedarbejdere i»den motiverende samtale«, 2008, Professor dr.med Knut Aspegren, cand.scient Niels Erik Risager & cand.psych Merete Strømming, Ugeskrift for Læger 5) Motivational Practice, Richard J. Botelho, 2002-2004, MH Publications