International Karriere 2013 Faktaark: Karriere Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 689 djøfere, der i dag arbejder i udlandet (365) eller er vendt hjem inden for de seneste 5 år (324). Dette fakta-ark beskriver resultaterne for et af undersøgelsens temaer. Hvilken rolle spiller studieophold i udlandet for djøfere med international karriere? En stor andel af de internationale djøfere har i Djøfs undersøgelse International Karriere 2013 angivet at de har været af sted på internationalt studieophold i løbet af deres uddannelse og for over halvdelen af disse gælder, at det var et bevidst karrierevalg. Over halvdelen af de internationale djøfere (57%) har været på studieophold i udlandet i løbet af deres studietid 1, og 57% af disse siger at studieopholdet var en del af en plan om en international karriere. Sammenlignes djøferne på tværs af erfaringsprofiler, har en større andel af de yngre eksperter/ledere og af de nyuddannede været afsted end blandt de erfarne eksperter/ledere. Lige over halvdelen (52%) af de erfarne eksperter har været på studieophold, mens omkring to tredjedele af både de yngre eksperter og de nyuddannede har været afsted (hhv. 66% og 65%): Ref. LMU / MFJ lmu@djoef.dk mfj@djoef.dk 14.05.2013 Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon 33 95 97 00 Telefax 33 95 99 99 djoef@djoef.dk www.djoef.dk Figur 1 1 Til sammenligning angav 22% af alle deltagerne i Djøfs Studielivsundersøgelse 2012 at de havde været på internationalt studieophold, mens yderligere 27% angav at de planlagde at tage på studieophold senere i deres uddannelsesforløb.
Dommen er overvejende positiv, når det gælder den karrieremæssige nytte af studieophold. Mere end to tredjedele (71%) af de djøfere, der har været på studieophold siger at det har givet dem fordele i forhold til deres internationale karriere: Figur 2
Hvordan starter djøfernes internationale karrierer? Det er særligt ønsker om oplevelser og personlig udvikling, der motiverer djøfere til en international karriere. Store andele af djøferne peger på disse motiver fremfor økonomiske og karrierestrategiske motiver. I Figur 3 nedenfor vises de fire motiver, som den største andel af de internationale djøfere har angivet som et af deres tre vigtigste motiver til at vælge en international karriere. Det ses hvordan et ønske om at opleve at leve i et andet land og et ønske om personlig og faglig udvikling trækker i over tre fjerdedele (hhv. 76% og 80%), mens muligheder for at skabe et internationalt netværk og ønsker om bedre økonomiske vilkår angives som top-tremotiver af omkring blot én fjerdedel af de internationale djøfere (hhv. 22% og 27%). Figur 3 Blandt de resterende motiver, undersøgelsens deltagere kunne vælge imellem, var kategorier og andele: Muligheden for at skabe et internationalt netværk(18%), forbedrede jobmuligheder i Danmark(18%), muligheden for at blive udstationeret fra et job i Danmark(14%), at partneren fik job i udlandet(11%) og muligheden for at et familiemedlem kunne gå hjemme(3%).
Joberfaring har betydning for, hvilke motiver de internationale djøfere angiver som motivationen for at de begyndte en international karriere. Figur 4 viser forskellene. Op imod halvdelen af de nyuddannede djøfere(45%) angiver forbedrede jobmuligheder i Danmark efterfølgende som et vigtigt motiv og godt en fjerdedel(27%) af de yngre eksperter angiver dette, mens dette gælder blot otte procent af de erfarne eksperter. Både muligheden for at gøre en forskel i den tredje verden og udsigten til bedre økonomiske vilkår er omvendt vigtige motiver for en større andel af de erfarne end blandt de yngre og nyuddannede. 21% af de erfarne angiver muligheden for at gøre en forskel i den tredje verden som motiv, mens dette kun er et vigtigt motiv for 13% af de nyuddannede. Bedre økonomiske vilkår er et motiv for 36% af de erfarne mens dette kun gælder hhv. 16% og 11% af de yngre eksperter og de nyuddannede. Figur 4 Disse forskelle i motiver til en international karriere kan muligvis skyldes generationsforskelle mellem yngre og mere erfarne eller, at erfaringerne er med til at forme både forventninger og motiver til karrieren, så de erfarne for eksempel bærer rundt på et mindre optimistisk billede af, hvilke fordele et internationalt job giver på det danske arbejdsmarked. Der er også en mulighed for at en del af de nyuddannede, yngre og erfarne international djøfere ikke følger samme karrierespor og at forskellene i motiver knytter sig til dette forhold.
Figur 5 viser fordelingen af djøfernes konkrete anledninger til få det internationale job. Knap halvdelen af djøferne har fået deres internationale job ved at søge en opslået stilling. Op mod en fjerdedel (22%) angiver udstationering som årsagen til at de befinder sig i en international stilling, mens netværk tegner sig for 15% af anledningerne til at starte i det internationale job. Figur 5 Der er markante forskelle mellem den offentlige og den private sektor, når det gælder anledningerne til de internationale jobs (vist i Figur 6). Hvor lidt over en tredjedel(35%) af de privatansatte har fået deres job ved at søge en opslået stilling, så er det over halvdelen af de offentligt ansatte der har fået jobbet på denne måde. Sammenlignet med offentligt ansatte har en dobbelt så stor andel (22 %) af de privatansatte angivet at netværk gav anledning til det internationale job. Tilsvarende er det 10% af de privatansatte angivet at headhuntning førte til det internationale job mod blot 4% af de offentlige ansatte.
Figur 6 Grupperes djøferne efter erfaring viser der sig forskelle i andelene hvor udstationering var anledningen til internationale job (se Figur 7). Sammenlignet med de nyuddannede er en større del af de erfarne og de yngre eksperter blev udstationeret til deres stilling. Figur 7
Deltagerne er også blevet spurgt om, hvornår de fik deres job i forhold til tidspunktet for deres ankomst til landet, hvor arbejdspladsen ligger. Svarfordelingen kan ses i Figur 8. Langt størstedelen(78%) har fået deres internationale job før de ankom til det land, hvor arbejdet finder sted. Figur 8
Hvem er de internationale djøferes kolleger og hvad kan de? Som en del af undersøgelsen er de internationale djøfere blevet stillet forskellige spørgsmål om deres kolleger deres nationalitet og deres stilling karrieremæssigt. Figur 9 viser svarfordelingen på spørgsmålet angående kollegernes nationalitet. Hovedparten (62%) af de internationale djøfere har kolleger af forskellige nationaliteter, mens knap en fjerdedel(23%) har kolleger af en bestemt anden nationalitet end dansk. 15% har en arbejdsplads, hvor kollegerne fortrinsvis er danske. Figur 9
Det er oftere djøfere indenfor det offentlige, der fortrinsvis har danske kolleger på deres internationale arbejdsplads (se Figur 10). Blandt djøferne i det offentlige arbejder 19% på en sådan arbejdsplads, mens det gælder blot 9% af djøferne i det private. Det er en oplagt mulighed, at det er ambassader og lignende, der er med til at trække andelen af internationale arbejdspladser med en stor andel danske medarbejdere op. Figur 10 Sammenlignes djøferne på tværs af erfaringsgrupper viser der sig også her forskelle i andelen med overvejende danske arbejdspladser. De nyuddannede internationale djøfere har oftere arbejdspladser med mange danske kolleger det gælder 26% af de nyuddannede og blot 12% af de erfarne. Se Figur 11 nedenfor. Figur 11
Et mindretal af djøferne vurderer at de internationale kolleger er væsentligt bedre stillet er bedre stillet karrieremæssigt end de selv er. Andelen af djøfere der på forskellige parametre vurderer at deres internationale kolleger i høj grad eller i meget høj grad er bedre stillet er vist i Figur 12. Det er knap hver tredje djøfer(32%), der mener at de internationale kolleger i høj grad eller i meget høj grad har bedre mulighed for at bruge deres internationale kompetencer end dem selv, mens det for undersøgelsens øvrige karriere-parametre er omkring én eller to ud af ti djøfere, der vurderer at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er bedre stillet. Figur 12
Hvilke egenskaber kræver en international karriere? De internationale djøfere er i undersøgelsen blevet spurgt om hvilke egenskaber, der skal til for at få succes i det internationale job. Figur 13 viser andelen, der har svaret at der i høj grad eller i meget høj grad er brug for de forskellige egenskaber der blev præsenteret som svarmuligheder i undersøgelsen. Det er generelt de personlige egenskaber såsom samarbejdsevner, der fremhæves fremfor de mere faglige kompetencer, og hvor over to tredjedele af djøferne har svaret, at der i nogen eller i høj grad er brug for egenskaben i det internationale job. Når det gælder evnen til at samarbejde på tværs af nationaliteter, det at være udadvendt initiativrig og forandringsparat og det at have gode sprogkompetencer er det således henholdsvis 86%, 85% og 75% der har markeret at egenskaben i nogen grad eller i høj grad er påkrævet for at få succes i jobbet. At være parat til at undvære familie og venner tillægges også betydning af over halvdelen (60%) af djøferne. Omkring halvdelen mener at det i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt med faglig erhvervserfaring og faglige specialistkundskaber (henholdsvis 53% og 52%). Når det gælder målrettethed til at fremme egen karriere er der 43% af djøferne, der angiver at det i nogen grad eller i høj grad er egenskab der skal til for at få succes i det internationale job. International erhververfaring tillægges betydning af 34% mens blot henholdsvis 27% og 14% mener at internationalt netværk og internationale eksamenspapirer i nogen eller i høj grad er nødvendige for at få succes i jobbet. Figur 13
Der er væsentlige forskelle i vurderingerne af hvorvidt bestemte egenskaber er nødvendige for succes i det internationale job, hvis man sammenligner vurderingerne af dette mellem djøfere med forskellig mængde erfaring på arbejdsmarkedet. Disse forskelle kan ses i Figur 12. Evnen til at samarbejde på tværs af nationaliteter har større betydning for de mere erfarne djøfere end for de nyuddannede. Således angiver 90% af de erfarne og 86% af de yngre eksperter at evnen i nogen grad eller i høj grad er nødvendig for succes, hvorimod det gælder en mindre andel (73%) af de nyuddanede. En relativt større andel (81%) af de erfarne eksperter angiver at gode sprogkompetencer har betydning sammenlignet med de tilsvarende andele af de yngre eksperter (67%) og de nyuddannede(61%). Faglig erhververfaring vurderes også som vigtigt af større andele af de mere erfarne. Mens den faglige erhvervserfaring angives som i nogen eller i høj grad nødvendig for succes af blot 23% af de nyuddannede er de tilsvarende tal henholdsvis 42% og 65% af de yngre eksperter og de erfarne eksperter. For faglige specialistkundskaber gælder tilsvarende at henholdsvis 34%, 48% og 58% af nyuddannede, yngre eksperter og erfarne eksperter vurderer at egenskaben i nogen grad eller i høj grad er nødvendig for succes i det internationale job. Ser vi på international erhvervserfaring vurderes dette som vigtigt af 42% af de erfarne men blot henholdsvis 23% og 19% af de nyuddannede og de yngre eksperter. Kun det at være parat til at undvære familie og venner vurderes som vigtigt af en relativt større andel af de nyuddannede. Godt tre fjerdele (77%) vurderer af denne gruppe vurderer at dette i nogen grad eller i høj grad skal til for at få succes i det internationale job, mens under to tredjedele af de mere erfarne vurderer dette 64% af de yngre eksperter og 55% af de erfarne.
Figur 14