Efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole



Relaterede dokumenter
EUC Nord Kompetencestrategi

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Kompetenceudviklingsstrategi

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid

Kvalitetsrapport 2012

DBA aftale. Intern aftale mellem. Fag-/stabschef: Flemming Lauritsen. Ekstern aftaleenhed: Stauning Skole. for 2008

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Stil krav til din udvikling

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Overordnet kompetencestrategi

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Indhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl

Politik for kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsstrategi

Lokalaftalen har virkning fra den 1. august 2013, og kan med 3 måneders varsel opsiges til en 31. juli, dog tidligst til den 31. juli 2014.

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Medarbejderudviklingssamtale

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Det grafiske overblik

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

De videregående uddannelser Institut for læring

Mål: Vi er parate til at imødekomme den enkelte unge, så den unge trives i dagligdagen

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Indstilling om vikartimer

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

Drejebog til udvikling af undervisnings opgaver

Skolebaseret læreruddannelse

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND

- Man bør kræve, at det man får ud af et kursus, går videre til kolleger. - Skoler bør få midler til kurser indenfor budgettet, ud fra deres størrelse

IF seminar: Klar besked til målgruppen. Koldingfjord 31. maj 2016

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017

Bilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Kommunikation, trivsel og læring

Stillingsbeskrivelse

1. Synlig læring og læringsledelse

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Samtaleskema. - ledere. Medarbejder: Leder: Samtaletidspunkt og sted: Evt. næste samtale:

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Masterplan for Rødovrevej 382

Kompetenceudviklings konference Nordjylland. D. 13. sept.2006

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Resultatlønsaftale

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Forhåndsaftale om funktionsløn.

KOMPETENCESTRATEGI

Referat fra møde i skolebestyrelsen torsdag d. 8. maj 2014 kl

Transkript:

Efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole

Målsætning for efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole Målsætningen for efter- og videreuddannelse (forkortet EVU) på Kornmod Realskole er at skabe mulighed for udvikling såvel for skolen som for den enkelte lærer, og derved være med til at skabe helhed og sammenhæng i det daglige pædagogiske virke. Vores udvikling skal være præget af åbenhed overfor og viden om pædagogisk nytænkning, således at der opstår en pædagogisk dialog omkring, hvilke tiltag skolen bør tage for fortsat at være et velbegrundet alternativ til den kommunale folkeskole. Det er essentielt, at der skabes rum og tid til en kontinuerlig og langsigtet debat, således at vi er i stand til at klarlægge behovene for fælles-, faglige-, specielle- og individuelle kompetencer. Kompetence på forskellige niveauer Behovene for lærernes EVU kan inddeles i fire kompetencer, som hver for sig skal styrke vores fælles kvalifikation til fremtidens skole. 1. Fælles kompetence Hermed menes områder, som alle lærere på Kornmod Realskole bør videreuddannes indenfor. Det skal eksempelvis ske på pædagogiske dage, men også andre måder at løfte de fælles kompetencer på kan tænkes i en EVU-sammenhæng. Eksempler : evalueringer forældresamarbejdet samarbejde

2. Faglige kompetencer Der er fortsat brug for EVU indenfor fagene, og særligt vil det være vigtigt, at fag, der kræver speciel baggrund (tysk, svømning, fransk, elektronik etc.), løbende bliver vurderet som værende dækket. Det er vigtigt, at debatten om fagenes fremtid og den EVU, det kræver, er et led i faggruppernes arbejde. Det bør derfor tilrådes, at dette punkt er på dagsordenen til faggruppemøderne. I de senere år er der nedsat ad-hoc udvalg i en del faggrupper. Eksempler : EDB i fagene nye prøveformer fælles mål i fagene 3. Kompetence til specielle hverv Der er til stadighed brug for at efteruddanne medarbejdere til mere specialiserede funktioner, som er nødvendige for at opretholde et rimeligt niveau. Eksempler : sikkerhedskurser til sikkerhedsrepr. EDB-kurser til administrator skolebiblioteksfunktionen 4. Individuelle/personlige kompetencer Der kan stadigvæk bevilges kurser af mere personlig karakter.

Skolens, fagenes og de individuelle behov. Årets gang i detaljer. PU Udmelder overskrifter og temaer for årets EVU senest i november måned PU er ansvarlige for planlægningen af udvikling af fælles kompetencer (ex. Pæd. Dag) Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) Udarbejdelse af Faglig og pædagogisk udviklingsplan for den enkelte medarbejder er en del af MUS. Ud fra samtalen noterer skoleledelsen ønsker om kurser fra medarbejderen Medarbejdersamtalerne afholdes senest inden vinterferien FU FU behandler kurserne ift. de ønsker, der kommer fra medarbejdersamtalerne. FU afholder møde om fordelingen i februar / marts FU kan nedsætte studiekredse, der også kan arbejde ude af huset. FU fastsætter datoerne herfor. Ved kursusbevillinger afsætter FU en tidsramme og en beløbsramme for kurset. Der skal være dokumentation for afholdelsen. AD HOC udvalg Der kan nedsættes adhoc udvalg. Et adhoc-udvalg kan nedsættes som et ønske fra faggruppen eller fra skolens ledelse. Især hvor der er behov for at alle lærere i et fag får et kompetence-løft, er denne model brugbar.

Efter- og videreuddannelse på forskellige måder. Når EVU behovet er beskrevet i PU er der flere måder at opfylde intentionerne på. Udbuddet af kursusudbydere er meget stort og det kan ofte være svært at finde rundt i denne jungle. Her skitseres andre måder end eksterne kurser, som kan medvirke til at opfylde behovet for EVU på skolen: Interne studiegrupper I lokalaftalen beskrives disse studiegrupper oftest som ADHOC-UDVALG. Et adhoc-udvalg kan nedsættes som et ønske fra faggruppen eller fra skolens ledelse. Især hvor der er behov for at alle lærere i et fag får et kompetence-løft, er denne model brugbar. Studiegrupper kan også etableres omkring en ekstern lærer, som kommer på skolen. På denne måde spares meget transporttid. Pædagogiske dage. En fælleskompetence for hele lærerrådet kan opnås ved at afsætte en pædagogisk dag, pædagogisk eftermiddag m.m. Fordelen er, at alle er med til kurset, og det skulle gerne give et fælles sprog og en fælles kvalifikation, som kan være et vigtigt afsæt til at forstå hinanden og føre en kvalificeret og åben dialog. Medarbejder til medarbejder Mange medarbejdere på skolen ligger inde med en masse kvalifikationer af forskellig art. I mange tilfælde kunne vi internt gøre brug af disse kvalifikationer, ved at gøre dem til ressourcelærere. Der kan eks. aftales en eftermiddag, hvor ressourcelæreren underviser deltagerne i sit specielle område. Ressourcelæreren kan i visse tilfælde også indgå i undervisningen som en bytte-undervisning. Flere på samme kursus At sende to medarbejdere af sted på samme kursus gør kompetencen på skolen større. Hvis man efter kurset har en kollega at diskutere tingene med, vil det ofte medføre en større kompetence, end hvis man selv har været af sted.

Den økonomiske ramme Kornmod Realskole anvender årligt ca. 2500 timer til lærernes efter- og videreuddannelse. Derudover afholder skolen udgifterne til kursusgebyr, materialer, kørsel, nødvendige bøger m.m. Skoleledelsen dokumenterer overfor FU (særligt TR), at det er tilstræbt at anvende 2500 timer. Det kan i visse skoleår forekomme, at tidsrammen overskrides, mens timetallet til efter og videreuddannelse i andre år vil ligge indenfor rammen.