Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.



Relaterede dokumenter
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Beskrivelse af opgaver

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2017:

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2016:

Oversigt over temaer berørt i høringssvarene Version 2, 7. oktober 2014

1. Beskrivelse af opgaver

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2017:

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Fælles udgangspunkt for scenarierne

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Denne oversigt handler om Skolebestyrelsernes høringssvar. Skolebestyrelsen Skovlunde Skole

Skolereform din og min skole

Inklusionspolitik på Nordfyn

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Børn, som bor på de sider af matriklerne, som ikke er imellem skoleafdelingerne, bør have fortrinsret til den matrikel, de møder først.

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler.

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Børne- og ungepolitik

Avedøre Skole. Skolebestyrelsesvalg. Præsentation af kandidater

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Job og kravprofil. Pædagogisk leder til Ådalens Skole. Frederikssund Kommune. Skoleområdet i Frederikssund Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Oplæg for deltagere på messen.

Vision for folkeskolerne i Aalborg

1. Beskrivelse af opgaver

Hvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?

Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående:

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Vi vil være bedre Skolepolitik

Side 2

Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Serviceniveau-reduktioner

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf:

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Børne- og Skoleudvalget i februar, marts og april 2014

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Børn skal favnes i fællesskab

Skolereform i forældreperspektiv

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

1: Resultater Nationale test:

Visionsworkshop d. 12. nov om Ny Nordisk i Tranbjerg Kl i aulaen ved Tranbjerg Skole, Kirketorvet 24

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde

Læring, leg og fællesskab

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Bilag 2: Oversigt over høringssvar

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Faktaark for Baltorpskolen Opdateret 16. april 2019

Høringssvar vedr. budget 2015.

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Skolereform har tre overordnede formål:

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Transkript:

Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. I starten af forslaget til ny skolestruktur skriver I at den nye skolestruktur skal bidrage til de mål, I har opstillet i den fælles skolevision Skole med Vilje. At alle børn skal lære optimalt, at alle børn skal indgå i og skabe fællesskaber, og at skolen skal mestre fornyelse. Samtidig vil I sikre, at den nye struktur styrker kvaliteten i jeres skoler. Det faglige niveau skal hæves. Det betyder, at skolerne skal blive bedre til at udvikle både de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Målet er at alle børn bliver så dygtige som de kan, og at alle børn trives og danner fællesskaber. Betydningen af social baggrund skal også mindskes, og vi skal have høje ambitioner for alle børn i skolen. Alt dette lyder rigtig godt, men jeg mener ikke at det kan opnås med forslaget til den nye skolestruktur. Der er mange huller som ikke er gennembelyst. Min bekymring ligger især inden for specialområdet. Jeg ser mange problemer ved den struktur/ placering man har valgt for specialtilbuddene. Jeg kunne være bange for at kvalitetsanalysen er foregået på et skrivebord og ikke ude ved de forskellige specialtilbud. Børn i specialklasserne har andre behov end børn i almen klasserne. De fleste har ikke behov eller ressourcer til at inkludere sig med børnene fra almen klasserne. Det er ikke til deres bedste at de skal filteres ind i andre klasser. De vil ikke trives i almen klasserne. Hvis disse børn skal lære optimalt har de behov for at bruge deres ressourcer på indlæring. Hvis disse børn skal have hævet deres niveau, skal de have faste rammer og blive i deres små klasser. Hvis i har høje ambitioner til alle børn i Ballerup Kommune, må i indse at ikke alle har samme behov. Ikke alle kan indgå i store fællesskaber. Nogen kan slet ikke indgå i fællesskaber. Nogen har svært ved at koncentrere sig, andre problemer med støj og andre igen med andre børn. Nogen børn har mistet troen på skolen, voksne og kammerater, da de er blevet ydmyget, mobbet, glemt og/eller gemt væk. HUSK I vil styrke kvaliteten for alle børn også børnene med behov for specialtilbud.

Den måde I har placeret og samlet de forskellige specialtilbud, kan jeg heller ikke se gennemtænkt. For nogle år siden blev man nød til at flytte 4 tale/ læseklasser til Rugvænget skole, da der ikke længere var plads til dem på Måløv Skole. Nu er der pludselig plads til 8 klasser med generelle indlæringsvanskeligheder. Jeg ved der ikke er blevet færre klasser eller elever på Måløv Skole, så hvordan kan man sikre at disse klasser kan få et område for sig selv? For der var vel ikke tænkt at de skulle være i kælderen eller spredt ud over hele skolen, hvor der nu lige var et ledigt rum? Det samme gælder Ordblinde Instituttet. Hvordan havde i tænkt jer at disse børn skulle kunne få deres eget område i Skovlunde? Strukturen på OI er lavet sådan, at de børn der går i 3-6 klasse har deres egen danskklasse, men de deles op i matematik og engelsk, så de er nogenlunde på samme niveau. Det er nok inklusion til dem. De har ikke tillid til nogen og de magter ikke at skulle være sammen med en almen klasse. Derfor har de behov for deres eget område, hvor lokalerne ligger ved siden af hinanden. Nu deler de matrikel med Kasper Skolen, men de deler kun faglokaler, de har ikke undervisning sammen. Selv da de havde fælles kantine, havde de spisefrikvarter på forskellige tidspunkter. Det er for at skærme begge specialer for hinanden. OI skal blive hvor den er, mener jeg. Der kommer 61 børn ud af 63 fra andre kommuner. Et barn fra Brøndby tager S-bus direkte til Ballerup station, det tager dem 45 min hver vej. Nogle børn rejser op til 2 timer hver vej. Flytning til Skovlunde vil give dem 20-30 min. mere hver vej. Jeg vil foreslå at man enten sætter en barak op på græsplænen, så man stadig kan dele faglokaler med Kasper Skolen. Eller man kunne lade OI beholde sin placering og flytte Kasper Skolen til andre bygninger. Mange af brugerne af Kasper Skolen bliver fragtet i bus elle taxi til og fra skole, så de er ikke afhængige af den offentlige transport, som OI børnene er. Ordblinde Instituttet mener jeg, man skal beholde som en selvstændig Institution, da kvaliteten ellers hurtigt vil dale. Samtidig mener jeg det er en rigtig god idé at lægge BOK ind under OI. Jeg vil også foreslå at tale/læseklasserne kom ind under, da de bliver overflyttet til BOK efter 3. klasse, hvis de ikke kan inkluderes i en almen klasse. Så kan de lige så godt være der fra starten. Samtidig mener jeg at have læst at børn fra 2015 skal screenes med en ny test er er under vejs for ordblindhed meget tidligere end 3. klasse, så der vil blive behov for klasserne 0-2 alligevel næste år. Jeg tror der hurtigt vil blive ændret i mange ting til det dårlige, hvis OI nedlægges og flyttes Og det begrunder jeg med, at vi blev lovet højt og helligt at INTET være blive anderledes da tale/ læseklasserne skulle flytte fra Måløv til Rugvænget. Der gik ikke et år og så var der store ændringer. F.eks. blev skole/hjem samtalerne skåret ned fra 45 min. pr barn til 30 min. Det er jeg meget bange for vil ske ret hurtigt for OI, hvis de bliver nedlagt. For kommunen vil hurtigt komme på den tanke, at når børnene ikke havde behov for mere lærestab på BOK, hvorfor så beholde så mange på det nye sammenlagte specialtilbud til Ordblinde? Der vil hurtigt ske en forringelse af det gode tilbud.

HUSK OI havde 20 unge mennesker op til 10 klasses afgangseksamen og alle bestod. HUSK at 95% af de unge der går ud af OI har enten et arbejde, er gået i lære eller læser videre. Hvor mange folkeskoler kan prale af det? Hvorfor ikke bruge OI konstruktivt og skabe et tilbud, som alle omkringlæggende kommuner også vil gøre brug af? Måske få kommunerne med til et samarbejde, så vi sikre at endnu flere unge ordblinde får en uddannelse og kommer ud og får sig et arbejde og et liv med masser af livsværdi. Tænk hvis de kom til at betale skat i stedet for at leve på overførselsindkomst. Den danske stat har et mål om at få flere i arbejde. Det ville blive en WINWIN situation. Der ville faktisk være indikation for at lave en kostskole, da der er rigtig mange børn i hele Danmark der ikke får nogen hjælp for deres ordblindhed. Tænk over det! Samtidig ville vi opretholde den store kapacitet, som OI er. En kæmpe vidensbank. Som der igen er stor risiko for at miste ved en omlægning til almindeligt specialtilbud. Deres virksomhed som kursusudbyder og undervisning af private børn vil der også være stor risiko for går til spilde. Dvs. OI s kvalitet ikke bliver styrket, som er et af målene for den nye struktur. Og niveauet bliver ikke højnet for ordblinde børn. HUSK I har høje ambitioner for alle børn.

Dette er taget fra Forslag til ny skolestruktur læg mærke til rækkefølgen af punkterne, desværre bliver børnene først nævnt i punkt 6 tankevækkende: Ønsket med den nye struktur er at: At understøtte den allerede igangsatte sammenhængende indsats fra 0-25 år i et tæt samarbejde mellem skoler og dagtilbud, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser Bevare nærhed i lokalområderne for de yngste børn Skabe stærke faglige miljøer på alle skoler, hvor der er økonomi til udvikling og efteruddannelse Sikre, at den enkelte medarbejder føler sig set og respekteret af sin nærmeste leder Styrke de administrative enheder, så der skabes mulighed for at lederne kan fokusere på at løse deres faglige, tværfaglige og strategiske ledelsesopgaver Sikre, at børnene har gode muligheder i BFO-tiden for at være fysisk aktive. De skal kunne fordybe sig i forskellige aktiviteter, alene som i fællesskaber, og danne og udbygge relationer og venskaber Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Det kunne fx være en naturfaglig, musisk eller idrætsfaglig linje Bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne, så flere elever fra Ballerup Kommunebegynder på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse 10. klasse opleves som begyndelsen på en ungdomsuddannelse mere end som afslutningen på folkeskolen. Samtidig med at skolestrukturen ændres, lægges der i forslaget også op til at ændre placeringen af kommunens mange forskellige specialtilbud, så tilbud til samme målgruppe samles fysisk og organisatorisk som en del af almenmiljøet Ønsket med den nye struktur for specialtilbuddene er at: Videreudvikle den stærke faglighed i specialskoler og specialklasser. Denne faglighed skal også komme almenområdet til gode gennem et udvidet samarbejde mellem specialtilbuddene og almenområdet Samle specialerne, så der sikres stærke faglige miljøer Lærerne og pædagoger på specialområdet arbejder tæt sammen med kollegerne på almenområdet om at inkludere børn med særlige udfordringer Samle Ordblindeinstituttet og BOK-klasserne ét sted. Det er væsentligt, at tilbuddet placeres tæt på en S- togsstation.